Danmark opruster sit digitale diplomati

Udenrigsministeriet sætter nu ind på de sociale medier for at påvirke offentligheden og meningsdannere i udlandet og fremme danske interesser og værdier. Danmarks ambassadører ude i verden skal på Twitter og Facebook og offensivt markedsføre danske værdier samt opdage og afbøde konflikter, før de udvikler sig til nye Muhammedkriser. Det sker i erkendelse af, at der også er brug for et digitalt diplomati, når den offentlige debat i stigende grad foregår på de sociale medier. ”De sociale medier giver os en længere lunte,” siger ambassadøren i Indonesien, Casper Klynge, der er en af Danmarks flittigste twitterdiplomater. Men hvis diplomatiet skal udnytte de sociale medier bedre, kræver det en helt anden risikovillighed, end Udenrigsministeriet traditionelt lægger for dagen, påpeger seniorforsker på DIIS og tidligere direktør på Dansk-Egyptisk Dialoginstitut Rasmus Alenius Boserup.

Andreas Baumann

”Danmark vil brænde den hellige koran på næste lørdag. Spred beskeden!”

Sådan lød rygtet igen på Facebook og Twitter i starten af august. En Twitterprofil med navnet Islamic Pride spredte flittigt rygtet den 2. og 3. august, og på få dage blev opfordringen retweetet 122 gange og gav dårlige minder om tiden efter Muhammed-tegningerne, da Danmark gennemlevede sin største udenrigspolitiske krise i nyere tid.

[quote align="right" author="Casper Klynge, ambassadør i Indonesien"]Første gang, man som ambassadør trykker på sendknappen, er det da en enormt grænseoverskridende oplevelse. Jeg var hundeangst for, hvilke ulyksaligheder der ville ramme.[/quote]

Siden krisen, der kulminerede med ambassadeafbrændingen i Damaskus i februar 2006, har der jævnligt floreret historier om vantro danskere eller koranafbrændinger på de sociale medier. Det er blevet en del af hverdagen, som danske diplomater må forholde sig til.

”Det er et meget klassisk rygte. Det kommer med jævne mellemrum, fordi der med tegningesagen er etableret en klangbund for det, og fordi der er nogle, der ved, at de let kan mobilisere optøjer på den konto. Og det er et stort problem, fordi det er rigtigt svært at dementere en historie på de sociale medier,” siger seniorforsker på DIIS, Rasmus Alenius Boserup, som også er tidligere direktør for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo og i den forbindelse dagligt har set den slags rygter rase.

Ambassadør Casper Klynge har været ude for det en enkelt gang, siden han den 1. august blev Danmarks ambassadør i Indonesien, der rummer verdens største muslimske befolkning på 250 millioner.

På Twitter bemærkede han netop det gamle rygte om en forestående koranafbrænding i Danmark. Og selvom han er en af udenrigstjenestens mest aktive digitale diplomater og gerne kaster sig ud i dialog med sine ca. 2.000 følgere, lod han rygtet passere i stilhed.

”Hvis der var kommet mere kød på sådan et rygte, og man kunne se, at det udviklede sig i en forkert retning, så ville jeg helt klart gå ud med et tweet og dementere det. Hvis jeg stillede mig op på nationalt tv og gjorde det samme, ville jeg måske nå ud til 1 million seere. På Twitter kan jeg nå ud til 30-40 millioner mennesker her i Indonesien,” siger Casper Klynge.

Han kalder Indonesien for ”verdens største twitterland,” fordi tjenesten bruges af mere end 20 pct. af landets indbyggere. Derfor er Twitter også et vigtigt værktøj for en dansk diplomat i landet, hvad enten det handler om at udbrede glade budskaber om dansk cyklisme og bæredygtighed, eller hvis en krise om giraffer, fordærvet rullepølse eller karrikaturtegninger igen er under opsejling.

For ligesom de sociale medier kan være årsag til falske rygter og optøjer, er det også et diplomatisk redskab, siger Casper Klynge.

”For et lille land som Danmark er de sociale medier en gave til udsendte diplomater, fordi man med en relativt beskeden indsats kan ramme meget store målgrupper. Så derfor tror jeg, at sociale medier skal være en del af diplomatiets værktøjskasse – det er en helt naturlig måde at kommunikere på, som er lidt mere tidssvarende,” siger Jakarta-ambassadøren.

Værktøj for moderne diplomater

Det er også erkendelsen hjemme på Asiatisk Plads i København, hvor Udenrigsministeriet i forbindelse med den nye ambassadestruktur, der trådte i kraft den 1. august, har oprettet en ny central enhed for social mediebrug. Fire medarbejdere – inklusiv en redaktør for sociale medier – i kontoret for presse, kommunikation og public diplomacy har fået den særlige arbejdsopgave at håndtere ministeriets brug af Twitter, Facebook og Linkedin. De skal være med til at opgradere Danmarks digitale diplomati ud fra devisen om, at de sociale medier er et vigtigt værktøj for moderne diplomater, som den nye kontorchef Samuel Magid udtrykker det.

[quote align="left" author="Rasmus Alenius Boserup, seniorforsker DIIS, tidl. direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i Kairo"]At gå ud på de sociale medier kræver en meget stærk risikovillighed i institutionen, og det ville overraske mig meget, hvis Udenrigsministeriet har reformeret sig så meget.[/quote]

”Vi forsøger hele tiden at finde nye veje til at arbejde for danske borgere og virksomheder i udlandet og til at fremme Danmarks interesser og værdier. Og når det nu er medier, som andre mennesker bruger, så er det også naturligt, at vi bruger dem. Det hører med til det at være en offentlig myndighed i det 21. århundrede,” siger Samuel Magid.

Det nye team har dels til opgave at overvåge trafikken på de sociale medier, dels forsøger det at udbrede brugen af de sociale medier til resten af diplomatiet. Derfor holder kontoret bl.a. kurser og debatmøder, der skal hjælpe danske diplomater i gang med at tweete og facebooke sig til nationens fremme.

#dkiverden

Dermed sætter Udenrigsministeriets nu digitalt tryk på sin indsats for at påvirke offentligheden og meningsdannere i udlandet for at fremme danske interesser og værdier.

Det ønske kommer fra øverste sal i ministeriet og bunder i en bredere vision om at gøre Udenrigsministeriet mere dialogsøgende, som især departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen har bragt med sig, da han sidste år overtog ledelsen af ministeriet og lancerede sine tanker om et moderne, økonomisk diplomati.

[graph title="Twitterdiplomaterne" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/88de2-skaermbillede-2014-10-26-kl-16-56-04.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3304c-skaermbillede-2014-10-26-kl-16-56-04.png" text="De fleste danske repræsentationer har både en officiel twitterprofil og en facebookprofil. Men nogle af de danske ambassadører har også selv kastet sig ud i det digitale diplomati ved at blande sig i debatten på de sociale medier med deres egen twitterprofil, som de bruger til professionelle opdateringer."]Kilde: Twitter.com [/graph]

Det har også hjulpet, at den politiske ledelse er med på idéen. Både handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) og udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har selv omfavnet de sociale medier og udsender dagligt tweets om deres gøren og laden, og så har de tilmed lanceret hashtagget #dkiverden, der skal udbrede debatten om Danmarks rolle i verden.

Nogle af de danske ambassader har allerede stor succes på Facebook. Ambassaderne i Indonesien, Vietnam og Nepal har mellem 20.000 og 100.000 likes. Den mest populære danske ambassade på Facebook er den i Bangladesh, hvor ambassadør Hanne Fugl Eskjær og hendes ansatte har fået over 207.000 likes. Kun den danske ambassade i Pakistan kan med sine 199.000 likes på samme måde fremvise en fanskare, der ikke er langt fra indbyggertallet i Aarhus.

På Twitter er det noget sværere at tiltrække følgere. Men blandt nogle af ambassadørerne er der ved at brede sig en erkendelse af, at det giver mere gennemslagskraft, hvis man i stedet for at gemme sig bag en officiel og småkedelig ambassadeprofil, bruger en personlig profil til at udbrede sine budskaber. Derfor kaster flere og flere danske ambassadører sig også personligt ud i det digitale diplomati. Se figur 1.

På Udenrigsministeriets hjemmeside findes en liste over ministeriets officielle profiler på sociale medier. Listen tæller 72 facebooksider, 41 twitterprofiler, 10 blogs, 7 linkedinprofiler, 6 youtubekanaler og 2 google+-profiler. Men mange af profilerne er halvdøde og bliver brugt utilstrækkeligt. Derfor er der masser af rum for at udnytte mulighederne på de sociale medier langt bedre.

Plads til større risikovillighed

Hvis diplomatiet skal udnytte de sociale medier bedre, kræver det dog en helt anden risikovillighed, end Udenrigsministeriet traditionelt lægger for dagen, påpeger Rasmus Alenius Boserup.

”Logikken i Udenrigsministeriet er historisk sådan, at man hellere vil undlade at blande sig i en krise end at risikere at lave en fejl. At gå ud på de sociale medier kræver en meget stærk risikovillighed i institutionen, og det ville overraske mig meget, hvis Udenrigsministeriet har reformeret sig så meget, at de tør kaste sig helt ud i det her,” siger Rasmus Alenius Boserup.

Samuel Magid mener dog, at der er rigeligt plads til større risikovillighed i ministeriet, uden at man sætter noget over styr.

”Der er forskellige typer kommunikation, med forskellige formelle krav. Når Udenrigsministeriet som myndighed træffer afgørelser, der vedrører borgere, eller besvarer spørgsmål fra Folketinget, er der særlige formelle krav. Når vi kommunikerer på sociale medier, er der nogle andre formkrav. Det giver større fleksibilitet,” siger han.

Det digitale diplomati er kun blevet vigtigere efter Det Arabiske Forår og verdensudbredelsen af smartphones, fordi offentligheden på de sociale medier dermed er vokset eksponentielt, understreger Rasmus Alenius Boserup.

”De sociale medier er blevet en rigtig politisk offentlighed, og derfor skal den ikke ignoreres,” siger han.

Det samme mener Casper Klynge, som også peger på, at diplomaters egen brug af de sociale medier kan give et forvarsel på dårlige sager.

”Hvis der opstod noget, som minder om tegningesagen igen, så ville vi lynhurtigt kunne aflæse det på Twitter på antallet af kommentarer, der ville stige eksponentielt. Så på den måde har vi en længere lunte nu, før en ny krise måske eksploderer. Med de sociale medier har vi simpelthen en bedre fornemmelse af, hvor tæt vi er på noget, der kan blive alvorligt,” siger han.

Twitterambassadørerne

Casper Klynge er en af Danmarks flittigste digitale diplomater på Twitter. Han stiftede bekendtskab med mediet som diplomatisk værktøj i sin tid som ambassadør på Cypern. Først oprettede han en profil og fulgte til at starte med passivt med i nyhedsstrømmene for at få en fornemmelse af mediet. Og da han var blevet overbevist om, at Twitter også kunne være et nyttigt arbejdsværktøj for en diplomat fra et lille land, besluttede han sig for at kaste sig helt ud i det.

”Første gang, man som ambassadør trykker på sendknappen, er det da en enormt grænseoverskridende oplevelse. Jeg var hundeangst for, hvilke ulyksaligheder der ville ramme. Men der skete ikke det store, og så prøvede jeg igen. Og hurtigt opdagede jeg, hvor effektivt et værktøj det er i mit arbejde,” siger Casper Klynge.

Lidt efter lidt blev han bemærket af andre diplomater og politikere, som ellers ikke havde megen tid at bruge på en diplomat fra så lille et land som Danmark. Og det er et vilkår for hele det danske diplomati, mener han.

”Vi er jo bare et lille land. Det er et grundvilkår, også for diplomatiet. Men min erfaring med Twitter både i Cypern og Indonesien er, at det kan være med til at skabe meget stor synlighed om Danmark med meget få midler. Det åbner simpelthen nogle døre til mennesker, som ellers dårligt har tid,” siger Casper Klynge.

Det budskab forsøgte han også at udbrede til sine ambassadørkollegaer på det årlige ambassadørmøde i København i august. Mødet viste dog, at meningerne om mediets evner som diplomatisk værktøj stadig er delte.

”Mange siger, at det ikke kan bruges de steder, hvor der er kontroversielle politiske spørgsmål. Det er jeg fundamentalt uenig i. Jeg mener, at Twitter er et fabelagtigt redskab – også når det handler om sensitive eller politisk besværlige spørgsmål. Med en lille smule øvelse kan man kommunikere ret besværlige emner på en sofistikeret måde. På 140 tegn kan man faktisk få en hel del ud over rampen.”

Som eksempel nævner Casper Klynge den første gaypride-parade i Cypern nogensinde, som han åbent støttede på Twitter. Det gav et par hadefulde og homofobiske svar, og et øjeblik måtte den danske ambassadør overveje, om han skulle ignorere de ubehagelige beskeder.

”Men så tænkte jeg, fandme nej, og så svarede jeg tilbage og skrev noget i stil med, at jeg er meget stolt over at støtte prideparade. Det gav tonsvis af retweets og skabte enorm opmærksomhed, og pludseligt stod Danmarks budskab om at støtte diversitet og fri seksualitet utroligt stærkt,” siger han.

”Man skal være lidt påpasselig. Men jeg mener ikke, vi skal stikke hovedet i busken. Vi skal stå ved det, vi gør,” siger han og forklarer, at han da også lige skulle tænke en ekstra gang over, hvordan han skulle lancere nyheden om det danske militærbidrag til bekæmpelse af IS i Irak. Det endte med, at han valgte at fremhæve Danmarks humanitære bidrag, før han derefter nævnede F-16-flyene.

”Der er ingen undskyldninger for ikke at komme i gang med det. De fordele, der er ved at bruge sociale medier, overstiger helt klart ulemperne,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu