Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat

I 2006 belærte Anders Fogh cremen af Silicon Valley om værdien af skat, når det gælder grøn omstilling. I 2018 bør Lars Løkke belære de californiske tech-giganter om nødvendigheden af fair skattebetaling.

MM Special: Kampen om de digitale skattehuller

Da Anders Fogh Rasmussen i 2006 var på besøg på Stanford University i San Francisco, påtog han sig rollen som fortaler for høj skat og statslige investeringer.

Den danske statsminister besøgte universitetets forsknings- og innovationscenter, SRI, der har spillet en afgørende rolle i udviklingen af en række af de tech-virksomheder, som i dag dominerer verdensøkonomien.

Anledningen til Foghs usædvanlige besyngelse af skattens lyksaligheder var et spørgsmål om, hvad der havde gjort det muligt for Danmark at øge sin energieffektivitet så kraftigt som det var tilfældet.

”Hvordan kunne man dog have 70 procents vækst på blot 25 år med samme energiforbrug?” ville en ung mand vide. ”En blanding af regeringsinvesteringer og skatter, I’m sorry to say,” svarede Fogh.

Nu er tiden kommet til, at Foghs efterfølger som leder af Danmarks liberale parti, Lars Løkke Rasmussen, rejser til Californien med et lignende budskab.

I vore dage, hvor den grønne omstilling er godt på vej takket være stærk politisk vilje og skattefinansieret statsstøtte, er det disruptionen af de nationale skattesystemer, der er en af politikernes største hovedpiner på begge sider af Atlanten.

Med aldrende og skrumpende befolkninger kan kun fortsat innovation baseret på undervisning, forskning og udvikling sikre Vesten fortsat velstand og dermed evne til at tage vare på sine befolkninger.

Denne øvelse kan kun gennemføres, hvis staterne har råderet over skatteindtægter, der sætter dem i stand til at investere i vækst. Samtidig er fair skat forudsætningen for fair konkurrence, på samme måde som unfair skat skaber unfair konkurrence. På den baggrund kan det konstateres, at det står rigtig skidt til med den fair konkurrence mellem aktørerne i EU’s indre marked.

Digitale og traditionelle virksomheder, der kun opererer i ét land, straffes via selskabsskatten i forhold til digitale virksomheder, der opererer i flere lande. Og de helt store vindere er de virksomheder, der er i stand til at placere deres skattepligtige indtægt i den skattejurisdiktion, hvor skatten bliver lavest.

Sandheden er, at EU’s digitale indre marked i dag er præget af ekstremt ulige konkurrencevilkår, som man først og fremmest kan takke de europæiske nationalstaters helt uigennemskuelige skattesystemer for.

Med Irland, Ungarn og Italien i spidsen lokker nationale regeringer internationale selskaber til med særregler, fradrag og undtagelser, der bevirker, at de effektive selskabsskattesatser ligefrem er negative.

Man bruger med andre ord skatteydernes penge til at betale virksomheder for at flytte deres skat til et land, hvilket igen betyder, at andre EU-lande må sige farvel til skatteprovenu fra virksomheder, der helt åbenlyst sætter et stort digitalt aftryk på deres markeder, men ikke er fysisk tilstede med kontorer og medarbejdere.

Man skal være skolebogsliberalist af den allermest verdensfjerne kaliber for at mene, at et sådant skattepolitisk ræs mod bunden giver nogen som helst mening.

Det er ikke virksomhedernes innovationskraft og evne til at være omkostningseffektive, der afgør, hvem der bliver vindere og tabere i et sådant marked. Det er derimod overbureaukratiske nationale regelsæt, som ovenikøbet tvinger virksomheder til at købe sig fattige hos dyre rådgivere, der afgør, om virksomhed A eller B klarer sig bedst.

Det fremgår med stor tydelighed af det såkaldte Digital Tax Index 2017: Locational Tax Attractiveness for Digital Business Models, som Mandag Morgen refererer til i denne uges analyse af de store skattepolitiske projekter, der er sat i søen af politikere i både Bruxelles og Washington.

I USA er præsident Donald Trump på vej til en sjælden politisk sejr med en skattereform, der kommer til at gavne de rigeste amerikanere, mens de almindelige amerikanske lønmodtagere over de kommende år vil opleve, at livremmen strammer.

Hvad angår erhvervsbeskatningen, er der i Europa meget stor interesse for, hvordan det kommer til at gå med selskabsbeskatningen, men det synes kun at være et spørgsmål om, hvorvidt den lander på 20 eller 22 pct.

De dage, hvor den lå på 35 pct., er sandsynligvis snart ovre, og dermed er der stor sandsynlighed for, at de store amerikanske virksomheder, som lige nu har flere tusinder milliarder dollar stående i udlandet, vil begynde at overveje at trække overskuddene hjem.

Apple, Facebook, Google, Airbnb og alle de andre fantastiske tech-virksomheder, der er udviklet i Silicon Valley, leverer produkter og ydelser, der uomtvisteligt bidrager til at gøre verden bedre – både for den enkelte borger og for vore samfund som helhed, selv om de også har negative konsekvenser og en faretruende dominans.

Men disse selskaber må betale deres skattemæssige bidrag til samfundet som alle andre. Det er helt i orden, at nystartede selskaber får en hjælpende hånd via skattesystemet, sådan som det sker med vedvarende energi og udvikling af ny medicin.

Men når selskaberne er blevet voksne og sunde forretninger, må samfundet forvente, at virksomhederne som ansvarlige aktører bidrager til fællesskabet.

”Don’t be evil,” lyder de tre første ord i Googles Code of Conduct. På samme måde ynder andre af de store tech-selskaber at fremstille sig selv som progressive og almennyttige.

Hvis vi skal tage den slags udsagn alvorligt, bør Silicon Valley lære at elske skat.

Næste artikel Det er tid til et Dataetisk Råd Det er tid til et Dataetisk Råd
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI laboratoriet Tel Aviv

AI laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.