Danmark taber på uforudsigelig skattepolitik

En stabil skattepolitik og forudsigelig skattepraksis er vigtigere end selve skattesatsen, når virksomheder vælger, hvilket land de skal lægge deres næste investeringer i. Det stiller Danmark dårligt i den internationale konkurrence – for vi er kendt som en dyr skattejungle, hvor nye regler og fortolkninger konstant skyder frem.

Jens Reiermann

Efter en dårlig 1. halvleg i kampen om at tiltrække udenlandske virksomheder kan Danmark komme stærkt igen og vinde 2. halvleg. Det kræver dog, at den danske skattelovgivning og -praksis bliver langt mere forudsigelig end hidtil. Og samtidig skal den nuværende sats for selskabsskatten sænkes.

Sådan lyder vurderingen fra de skatteeksperter, der rådgiver virksomheder om, i hvilket land de bør lægge deres investeringer. Rådgiverne fra to af landets største revisionsfirmaer, PwC og Ernest & Young, er dermed helt på linje med økonomerne i Copenhagen Economics. I en ny analyse for Udenrigsministeriet peger Copenhagen Economics også på den manglende skattemæssige stabilitet som det ”overskyggende problem” for Danmarks evne til at tiltrække udenlandske investorer. Stabiliteten har ifølge rapporten større betydning end selskabsskattesatsen, der lige nu er på 25 pct.

”Det betyder utrolig meget, at et land har et stabilt skatteregime. Hvis ikke der er det, betegner virksomhederne muligheden for ændringer i skattelovgivning eller -praksis som en ekstra omkostning, og det trækker ned, når de skal beslutte, hvor de vil lægge deres investeringer,” siger Niels Josephsen, administrerende direktør i Ernest & Young og leder af afdelingen for skatteforhold i Norden.

Revisionsfirmaets erfaring deles hos konkurrenten PwC.

”Det kan selvfølgelig være i orden at have en dynamisk tilgang til lovgivningen, sådan som vi har det her i Danmark. Men hvis Danmark skal tiltrække investeringer fra andre lande, så bidrager de stadige ændringer til et negativt billede af Danmark, der ikke bliver opfattet som et stabilt skatteland,” siger Søren Jesper Hansen, skattepartner og leder af International Tax Services hos PwC.

Søren Jesper Hansen understeger, at investorernes behov for stabilitet først tilfredsstilles med forudsigelighed i en længere årrække. Forslaget fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, om et stop for ændringer frem til næste valg vil ikke være nok, for virksomheder vurderer ikke deres investeringer i forhold til en horisont så kort som to et halvt år. Et stop frem til næste valg ville altså ikke for alvor ændre billedet af Danmark som et ”dynamisk” skatteland, vurderer han.

I kamp med de andre små lande

Når Danmark kæmper den hårde kamp om virksomhedernes investeringer, er de nærmeste modspillere andre små europæiske lande. Irland og Holland har siden 2000 tiltrukket markant flere udenlandske investeringer end Danmark ved at benytte sig af både stabile skatteforhold og en lav selskabsskat. Se figur 1.

Danmark taber konkurrence om investorerne" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/df92f-jre_fig_02_skattekunkurrence_om_investeringer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/30490-jre_fig_02_skattekunkurrence_om_investeringer.png | Forstør   Luk

Kilde: KPMG. 

For det handler ikke alene om stabilitet. Også satsen har betydning, og ikke mindst fordi satsen år for år falder i langt de fleste europæiske lande. For bare tre år siden lå Danmark sammen med lande som Sverige, Holland og Storbritannien over EU-landenes gennemsnit. Nu er Sverige og Storbritannien rykket ned under gennemsnittet. Se figur 2.

Holland præmierer innovation

I det store skatteregnskab bidrager selskabsskatten i dag kun med 6 pct. og er en af de mindre indtægtskilder for den danske statskasse, selv om beløbet i kroner og øre er omkring 57 milliarder kr. Se figur 3.

Sådan er billedet også i de lande, Danmark konkurrerer med om investorernes gunst. Og det lave niveau kan være forklaringen på, at andre lande, som f.eks. Holland og Irland, ser mere på de job, virksomhederne skaber, end på de mulige skatteindtægter fra virksomhederne.

Mens Holland formelt set beskatter selskaber på niveau med Danmark, tilbyder hollænderne rabatter til virksomheder, der f.eks. udvikler patenter eller andre innovative produkter. Ordningerne omtales oftest som ”patent-bokse” eller ”innovations-bokse”. Den hollandske ordning er ændret flere gange, men har nu ført til, at også Belgien, Spanien og senest Frankrig tilbyder tilsvarende ordninger.

Selskabsskatter fylder ikke statskassen" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/8e572-jre_fig04_selskabsskattens-top-ti.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2a959-jre_fig04_selskabsskattens-top-ti.png | Forstør   Luk

Industri, finans og handel er de store bidragydere til selskabsskatten. Selskaber inden for råstofindvinding (olie og gas) betaler ud over selskabsskat også kulbrinteskat.

Kilde: Skat. [/graph]

Ifølge en undersøgelse af, hvorfor udenlandske investorer vælger Holland, fortæller hver sjette virksomhed, at netop innovationsboksen påvirkede deres beslutning.

I Danmark arbejder Invest in Denmark med at tiltrække udenlandske investeringer med fokus på vidensintensive områder, hvor Danmark kan tilbyde særlige kompetencer.

Søren Jesper Hansen mener, at Danmark kunne styrke udvikling ved at tilbyde innovative virksomheder skatteforhold som i f.eks. Holland eller Storbritannien.

”Danmark vil gerne være en vidensnation, og her kunne en innovations- eller patentboks være et godt redskab i arbejdet med at tiltrække udenlandske investeringer,” siger han.

Skat og moral

Det er dog et åbent spørgsmål, om selskabsskatternes dyk vil fortsætte i samme tempo som nu. Krisen har betydet, at regeringer over hele verden leder efter mulige skatteindtægter med lys og lygte, og samtidig er der i en lang række lande en stadig kraftigere moralsk diskussion af skatteforhold.

I Danmark voksede diskussionen frem, da Skat offentliggjorde virksomheders skattebetaling, i Storbritannien har medier påvist, at både Starbucks og Amazon overfører overskud til lande, der beskatter selskaber lavere. Metoderne betegnes som ”avancerede” og har ført til en overraskende indigneret kommentar fra den britiske premierminister, David Cameron.

”Jeg beder ingen om at betale høje skatter. Vi har en lav indkomstskat, og vi har en lav selskabsskat. Alt i alt synes jeg, vi er et land, der beskatter fair. Nu synes jeg, det er i orden at sige til virksomhederne: ’Vi behandler jer fair, nu må I vise os, at I også behandler os fair’,” sagde han med henvisning til, at multinationale selskabers forsøg på at flytte skat ud af Storbritannien sker helt uden ”moralske skrupler”.

Netop den diskussion er baggrunden for, at briterne sammen med Tyskland og Frankrig satte skatteunddragelse og multinationale selskabers adfærd på dagsordenen for G20-mødet i sidste uge.

Mens virksomheder indtil nu har kunnet se landene kæmpe om investeringerne og sætte skatter ned eller tilbyde særligt attraktive skatteforhold, bevæger det internationale samfund sig langsomt i den modsatte retning.

EU-landene har f.eks. i en årrække diskuteret en fælles måde at beregne selskabsskatten på – uden dog at kunne blive enige.

Og i sidste uge anbefalede OECD, at medlemslandene, der også tæller Storbritannien, Frankrig og Tyskland, mere håndfast udnytter de eksisterende muligheder for at undgå, at store selskaber shopper skattetilbud.

”Danmark ligger helt fremme med en håndfast tolkning af skattelovgivningen og en lige så håndfast praksis. Andre lande er også med, men Danmark ligger helt fremme i feltet,” siger Niels Josephsen.

Så længe Danmark ikke har udviklet en fælles praksis med andre lande, giver denne håndfaste praksis rynker i panden hos udenlandske investorer.

”I Danmark opfatter vi det som skattehuller, men for udenlandske virksomheder kan det være en af de faktorer, der gør, at de ikke investerer i Danmark eller udbygger deres eksisterende investeringer,” siger Søren Jesper Hansen.

Lav skat – men ikke for alle

Selskabsskatten er et af de emner, der er kommet i spil i forbindelse med regeringens martspakke om en forbedret konkurrenceevne. Mens ministrene forbereder pakken, har DI stillet forslag om at sænke selskabsskatten med 5 pct., dvs. fra 25 til 20 pct. af selskabernes overskud. Det vil bringe Danmark ned under det svenske niveau på 22 pct.

[graph title="Selskabsskattens top-10" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danmarks Statistik, 2010. 

Sådan et skridt vil barbere over 10 milliarder kr. af de offentlige indtægter, og selv om DI i sine beregninger vurderer, at selskaber så vil øge aktivitetsniveauet i Danmark og ansætte flere medarbejdere, der så vil betale indkomstskat, er der stadig tale om et regnskab med et minus på omkring 5 milliarder kr.

Underskuddet vil blive mindre, hvis regeringen undtager den finansielle sektor for skattenedsættelsen. Det kan ske ved samtidig at hæve den lønsumsafgift, som finansvirksomheder betaler til staten. Netop sådan et forslag blev fremsat af den konservative leder, Lars Barfoed, allerede i forsommeren 2011. Her gjorde han sig til talsmand for at sænke selskabsskatten med netop 5 pct. med den enkelte undtagelse, at nedsættelsen ikke skulle omfatte finansielle selskaber, der i dag betaler selskabsskat på niveau med industrien, dvs. godt 8 milliarder kr. Se figur 4.

Dagbladet Børsen kunne i torsdags fortælle, at regeringen arbejder med en model, hvor finanssektoren på den ene side får del i nedsættelsen af selskabsskatten og på den anden side selv kommer til at betale for nedsættelsen, fordi man samtidig hæver lønsumsafgiften.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu