Danmark taber tempo i det digitale kapløb

Jens Reiermann

I digitaliseringens globale superliga er Danmark rykket fra en sikker og gentagen førsteplads til en placering midt i feltet. Vi er stadig blandt de bedste, men pilen peger nedad. År for år taber vi terræn i den stadig mere intense kamp om at udnytte digitaliseringens fordele. Imens rykker lande som Finland, Sverige og det gennemdigitaliserede Singapore i front på World Economic Forums ”Networked Readiness Index” – en årlig rangliste over, hvilke lande der i videst omfang udnytter mulighederne i informations- og kommunikationsteknologi. Se figur 1.

Ranglisten bygger på et mix af hårde data og survey-svar fra topledere i den private sektor. Den har gennem det meste af et tiår været med til at sætte dagsordenen for digitaliseringsdiskussionerne på internationalt og nationalt plan.

Nedtur for det digitale Danmark" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/54ea4-jre_fig02_statens-rolle-i-pendulfart-over-markedet_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/21b42-jre_fig02_statens-rolle-i-pendulfart-over-markedet_0.png | Forstør   Luk

Flere og flere lande (men ikke Danmark) opfatter bredbåndet som infrastruktur på linje med f.eks. veje og jernbaner. Det sker i takt med stigende fokus på bredbåndet som mulig katalysator for vækst. Massivt behov for nye investeringer i bredbånd overtiger ofte private virksomheders formåen. EU-Kommissionen vurderer, at EU-landene samlet har behov for at investere ca. 375 mia. kr. i den digitale infrastruktur.

Kilde: The Global Information Technology Report 2013. Growth and Jobs in a Hyperconnected World. World Economic Forum. [/graph]

”Danmark har stadig en flot placering og fokuserer på at udnytte digitaliseringens fordele. Men i de seneste år er andre lande bare begyndt at gøre det bedre. Spørgsmålet må derfor være, hvad Danmark kan gøre for at styrke sig i forhold til andre lande,” siger professor Soumitra Dutta, dekan ved Johnson School of Management på det prestigefulde amerikanske Cornell University.

Soumitra Dutta er hovedkraften bag det årlige indeks fra World Economic Forum og har dermed været med til at udpege de 54 kriterier, der indgår i den samlede vurdering af hvert enkelt land.

Danmark overlader infrastruktur til private

Når den indisk-amerikanske professor skal udpege, hvilke faktorer der har størst betydning for, at digitaliseringens fordele kan udnyttes overalt i samfundet, nævner han infrastruktur som det første. ”Har man ikke den rigtige infrastruktur på plads, nytter indsatsen på alle andre områder ikke,” siger Soumitra Dutta.

Netop på det punkt adskiller Danmark sig fra Finland, Sverige og Singapore. I deres nationale digitaliseringsstrategier fremhæver alle disse tre lande udbredelsen af et ultrahurtigt bredbånd i form af fibernet som en forudsætning for digitaliseringen. Se tekstboks.

”I Sverige er fibernettet en grundforudsætning for digitaliseringen. Regeringen ser det som helt afgørende for udviklingen,” siger Janne Elvelid fra den svenske regerings digitaliseringskommission.

Fiber på dagsordenen

Finland

”Med et tilstrækkeligt optisk fibernet kan højhastighedsinternet udbygges i hele landet.”
Ett produktivt och nyskapande Finland – Digital agenda för åren 2011–2020

Danmark

”Rammerne for den digitale infrastruktur er det telepolitiske forlig fra 1999, hvor markedet som udgangspunkt forestår udbygningen af den digitale infrastruktur på teknologineutrale rammevilkår.”
Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark, regeringen, marts 2013

OECD

”De to teknologier, der vil forme opkoblinger i den nære fremtid, er meget hurtige fiberforbindelser [...] og trådløse højhastighedsforbindelser.”
OECD, The internet economy, 2012

Singapore

“The Next Generation Nationwide Broadband Network (Next Gen NBN) [...] vil sørge for ultrahøjhastighedsforbindelser på 1 GB/s eller mere og levere en bred vifte af næste-generations-serviceydelser til enhver fysisk adresse, herunder hjem, skoler, offentlige bygninger og hospitaler.”
iN2015 Masterplan/infrastructure

Sverige

”Den igangværende teknologiudvikling vil kræve betydelig udbygning af fibernet, og at både faste og trådløse forbindelser opgraderes med ny teknologi. Adgangen til bredbånd kommer i første omgang til at afhænge af kommende investeringer i de faste net, dvs. opgraderinger af kabel-tv-nettet og udbygning af fiber-LAN.”
Bredbandsstrategi för Sverige, 2009

I erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsens bredbåndsstrategi fra marts i år nævnes fiber ikke en eneste gang. Hverken den nuværende eller den foregående regering har set det som sin opgave at tage stilling til fibernettet. Det er der ellers brug for, mener Jan Damsgaard, professor ved Institut for IT-ledelse, CBS.

”Danmark skal over på fiber. Den nuværende infrastruktur med kobbernet giver kun mulighed for små løbende forbedringer. Det kan være svært at forstå behovet for motorveje, når man kører i hestevogn. Fibernettet repræsenterer samme paradigmeskifte og tillader meget hurtige hastigheder med det samme,” siger han.

Et af de lande med de mest ambitiøse mål for digitaliseringen, Australien, har modsat Danmark opgivet forestillingen om at overlade udviklingen til markedets aktører.

”De private operatører investerede kun, hvor det kunne betale sig. Fortsatte Australien på den måde, ville det på sigt give en opdeling, hvor kun byområderne fik adgang til hurtigt internet. Det blev opfattet som noget nær en katastrofe for Australien,” siger Steve Elliot, professor ved Sydney Business School og medlem af den australske regerings Digital Economy Ministerial Taskforce.

Han fortæller samtidig, at investeringerne i den digitale infrastruktur først betaler sig tilbage længe efter private virksomheders normale tidshorisont.

”Vi sammenligner investeringerne i den digitale infrastruktur med de tilsvarende investeringer i telegrafen, der for 150 år siden bandt Australien sammen. Vi opfatter fibernettet som fremtidens infrastruktur, og det er helt nødvendigt, hvis innovation fremover ikke kun skal ske i de store bysamfund, men alle skal have de samme muligheder,” siger Elliot.

Byer og regioner satser på fiber

Australien er et af de lande, hvor staten har den største rolle i etableringen af en digital infrastruktur. Phillippa Biggs og Anna Polomska fra UNESCO’s Broadband Commission for Digital Development fortæller, hvordan forholdet mellem staten og private operatører er skiftet dramatisk gennem de seneste fire årtier: Efter en kontant liberalisering af telemarkedet tilbage i 1980’erne og 1990’erne genvinder staterne noget af beslutningskompetencen fra markedets operatører. De to forfattere siger ligefrem, at ”pendulet nu svinger tilbage” fra markedet mod staten. Se figur 2.

[graph title="Pendulet svinger mellem stat og marked" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Biggs & Polomska: The Importance of National Policy Leadership (WEF: The Global Information Technology Report 2013. Growth and Jobs in a Hyperconnected World). 

Det gælder særligt i lande som Australien og Singapore, men heller ikke den svenske og den finske stat holder sig til den klassiske arbejdsdeling fra liberaliseringens tid.

I USA holder Obama og den føderale regering dog ligesom Danmark fast i en strategi, hvor statens rolle er meget tilbagetrukket.

Til gengæld er en række amerikanske byer nu ved at udvikle den digitale infrastruktur i form af lokale fibernet. Et eksempel er Chattanooga i Tennessee, der har brugt fibernettet til at tiltrække investeringer og virksomheder til byen.

I sommeren 2012 udvalgte Google Fiber Kansas City som den første af de byer, virksomheden vil tilbyde fiber. Det skete efter en konkurrence, hvor mere end 1.100 amerikanske byer og landsbyer havde forsøgt at få del i Googles investering. Her i foråret gik Google Fiber i gang med at koble endnu en by, Austin, op med fibernet.

Også i Sverige prioriterer kommuner og regioner (län) fibernettet. Her sker det som en prioriteret del af den nationale digitaliseringsstrategi.

”En stor del af Sveriges digitale infrastruktur er lagt ud af kommuner og län som åbne net. Den model for udbygning af infrastrukturen har Sverige aktivt udviklet,” siger Janne Elvelid fra Sveriges digitaliseringskommission.

I dag har mere end 200 af de 290 svenske kommuner etableret fibernet. De svenske län følger lige efter. Et eksempel er Skåne, der opfatter fibernet som en investering i fremtidens digitale infrastruktur.

”De små og mindre byer håber, at investeringer i fibernet kan være med til at holde på borgerne, så de på nogle områder er lige så godt stillet i de små bysamfund som i de store byer,” siger Janne Elvelid.

Danskerne i front med brugen af internettet

Den digitale infrastruktur er et af de fire elementer, professor Soumitra Dutta prioriterer øverst, når han skal nævne de vigtigste indsatsområder for en digital strategi.

Nummer to på listen er kompetencer – og her henter Danmark nogle af sine pluspoint. Samlet set er Danmark det land, hvor befolkningen hurtigst har taget internettet til sig, hvad der også trækker op på World Economic Forums liste.

Dermed bekræfter ranglisten andre undersøgelser, der har vist danskernes fortrolighed med ny teknologi. Men når danskernes appetit på at bruge nettet ikke matches af Danmarks evne til at udvikle indhold til nettet, begrænser det mulighederne.

"Der er absolut ingen modstand mod at bruge it i Danmark, og det er et stort plus. Men danskerne vil først og fremmest bruge nettet, hvis andre leverer tjenesterne. Jeg synes godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er holdbart i det lange løb," siger rektor ved IT-Universitetet Mads Tofte.

Han peger på, at Finlands topplacering på ranglisten bl.a. skyldes landets mange patentansøgninger inden for it. Finnerne anvender ikke bare teknologien, men skaber også nye produkter. Se figur 3.

Mads Tofte efterlyser et mere tydeligt fokus på at udvikle de ”skaberkompetencer”, der kan sende Danmark endnu et nøk opad i den internationale konkurrence.

[graph title="Danmark halter efter eliten" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/63852-jre_fig03_danmark-halter-efter-eliten_ny.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d257d-jre_fig03_danmark-halter-efter-eliten_ny.png" text="Danmark ligger i digitaliseringens superliga og er mellem de 10 bedst placerede nationer. Men dårligere rammebetingelser for digitalisering end i Finland, Singapore og Sverige sender Danmark ud af digitaliseringens top 3."]Note: 1 Danmarks dårlige placering på 6 af de i alt 54 parametre forklarer delvist, hvorfor Danmark glider ned af WEF-ranglisten i fh. til Finland, Singapore og Sverige., Kilde: The Global Information Technology Report 2013. Growth and Jobs in a Hyperconnected World, World Economic Forum 2013. [/graph]

"Finland udvikler bl.a. skaberkompetencen i deres matematikundervisning, hvor vi kan se, at Danmark ligger lavt. Det kunne sende Danmark op igen, hvis danskerne blev bedre til matematik og ikke mindst til at bruge de værktøjer, der findes i matematikken til at udvikle ny software og skabe nye serviceydelser," siger Mads Tofte.

Et bedre kendskab til matematik kan ikke bare bidrage til udvikling af nye produkter eller serviceydelser inden for it. Det kan f.eks. også forbedre beslutningskompetencerne i toppen af erhvervslivet, hvor fremtidens ledere skal være i stand til at bearbejde ret store mængder data for at danne sig et overblik over, hvor virksomheden kan forbedre sin indtjening.

”I dag er det ikke regnekraften i computerne, der er problemet, men brugernes viden. Det går hurtigere og hurtigere, og der skal bearbejdes stadigt større mængder af data. Det kræver et højere niveau inden for matematik, end de fleste har. Men moderne værktøjer gør det realistisk, forudsat at man er villig til at lære lidt mere matematik,” siger Mads Tofte.

Finlands vrede fugle

Den finske økonom Petri Rouvinen, direktør for den uafhængige forskningsinstitution ETLA, ser Finlands styrkeposition inden for it og digitalisering som tegn på, at Finland er ved at komme sig efter Nokias hurtige deroute. I dag er Finland et af de europæiske lande, hvor it-virksomhederne investerer mest i forskning og udvikling. Selv om Nokia stadigvæk dominerer, supplerer en række nye software-virksomheder i stigende omfang den finske telegigant.

"Software og it vokser hurtigt, og Finland er et af de ledende lande inden for computerspil. Engang var Nokia et verdensbrand – nu kender mange unge os for spillet Angry Birds," siger Petri Rouvinen.

Angry Birds er den mest udbredte betalingsapp til iPhone. Den er nu i forskellige versioner downloadet langt mere end 1 milliard gange. Virksomheden bag det populære spil, Rovio Entertainment, beskæftiger nu mere end 500 mennesker med udvikling af nye spil.

”Rovio er et godt eksempel på, at Nokias tilbagegang ikke har fået så katastrofale konsekvenser, som vi havde frygtet,” siger professor i it-systemer Virpi Tuunainen. Hun er direktør for Aalto University Service Factory, der er opstået gennem en fusion af et teknisk universitet, en kunst- og designhøjskole samt en handelshøjskole.

Det er tre af hendes studerende, der har skabt Rovio og den første udgave af Angry Birds. De er for hende er et eksempel på, hvordan den finske post-Nokia-generation tænker it i sammenhæng med design og mere traditionelle managementdiscipliner. Den måde at integrere it i andre discipliner opfatter hun som en af forklaringerne på, at Finland er røget helt til tops på den globale rangliste.

”For os er it en forudsætning for næsten alt, hvad vi foretager os, og de fleste af de nye virksomheder har it som platform,” siger hun.

Danmark isolerer it

Hvor Finland søger at integrere it overalt, er billedet mere sammensat i Danmark.

”I det offentlige Danmark er der meget store forskelle på, hvordan it anvendes. Nogle kommuner er fantastisk gode til at indtænke it som en del af den strategiske udvikling, mens det for andre kommuner bare er et teknisk værktøj,” siger Pernille Kræmmergaard, professor ved Aalborg Universitet og leder af Center for IT-ledelse.

Som et teknisk værktøj kan it f.eks. forbedre produktiviteten under løsningen af administrative opgaver, men de stærke kræfter frisættes først for alvor, når it indgår som et led i en strategisk udvikling af helt nye forretningsprocesser.

”Danskerne skal blive bedre til at betragte it som langt mere end et redskab, der kan understøtte og effektivisere den eksisterende praksis. It kan være en katalysator for en helt ny udvikling og forretningsskabelse,” siger Pernille Kræmmergaard.

Hun ærgrer sig over, at diskussionen om digitaliseringen af den offentlige sektor ofte har handlet om at ”beskytte” de svageste borgere og ikke om de strategiske muligheder for at udvikle nye typer offentlig service og nye relationer mellem myndighed og borger.

”Det kan godt se ud, som om vi har brugt for mange ressourcer på at diskutere, hvordan vi får de svageste med. Det er så sket på bekostning af, at vi ikke har udviklet løsninger til dem, der er parate. Vi glemmer at diskutere potentialet for de stærke.”

Ifølge ranglisten er regeringen og det offentlige imidlertid langtfra engagerede nok. I surveyet får regeringens digitale vision kun point nok til en placering som nummer 33. Regeringens evne til at fremme it bedømmes endnu dårligere. Her ligger Danmark nummer 67, langt efter de andre nordiske lande.

”Jeg glæder mig over, at Danmark generelt ligger i top i internationale sammenligninger. At vi er dem, som udlandet kigger på, kan ses på den store udenlandske interesse for vores tilgang til offentlig digitalisering. Vi har besøg af mange udenlandske delegationer, og mit indtryk er, at vi på langt de fleste parametre er i front og tør noget af det, som andre lande tøver med: Nemlig at stille krav til landets borgere og virksomheder om at være digitale,” siger direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen.

Det kan påvirke Danmarks placering til næste år. Men når  topledere fra den private sektor giver regeringen en så dårlig bedømmelse, skal der måske mere til.  ”Hvis jeg var den danske regering, ville jeg indlede en dialog med virksomhederne for at høre dem, hvad der mangler, og hvad de forventer,” siger Soumitra Dutta.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu