Det er nu fire år siden, at Mandag Morgen lancerede ideen om at gøre Danmark til løsningernes land. Det skete i forlængelse af vores store og omfattende kortlægning af de syv forbundne kriser. I dag er ideen adopteret af regeringen, og uddannelsesminister Morten Østergaard og fem andre ministre fremlagde lige før jul regeringens bud på en ny national innovationsstrategi, der har som ambition at gøre Danmark til løsningernes land.

Den centrale tanke er, at vi i stor skala skal opbygge nye samfundspartnerskaber, som kan udvikle nye innovative løsninger på store danske og globale samfundsudfordringer, og det skal blive en motor for ny vækst og beskæftigelse.

[quote align="right" author=""]Danmark kan ikke klare sig i den globale konkurrence ved at satse på den laveste fælles- nævner, hvor man blindt går efter at sænke lønninger og skatter i en lang nedadgående spiral. Vi må gå en anden vej, hvis vi ikke vil konkurrere os til større fattigdom og lavere velstand.[/quote]

Det giver rigtig god mening. 2013 tegner til at blive endnu et kriseår, og de syv forbundne megakriser skaber en række alvorlige udfordringer for det danske samfund. Se en oversigt over de syv forbundne kriser her.

Men Danmark har faktisk stærke forudsætninger for at blive et globalt eksperimentarium for de nye løsninger og innovative forretningsmodeller, der kan blive et bæredygtigt svar på megakriserne.

Vi har allerede globalt orienterede virksomheder, der som A.P. Møller-Mærsk, Coloplast, Danfoss, DLF Trifolium, Grundfos, Novo Nordisk, Vestas og mange flere har udviklet innovative løsninger inden for logistik, medicin, vand, energi, service m.v. De har et stort markedspotentiale i de kommende år.

På syv områder – finans, klima, fødevarer, sundhed, fattigdom, ressourcer og sikkerhed – vil de forbundne megakriser i de kommende år øge efterspørgslen efter nye innovative produkter og servicekoncepter. Hver for sig rummer Danmarks globale frontløbervirksomheder nogle af byggestenene til det, der kan blive fremtidens største vækstindustrier.

Derfor kan det lykkes

Danmark kan ikke klare sig i den globale konkurrence ved at satse på den laveste fællesnævner, hvor man blindt går efter at sænke lønninger og skatter i en lang nedadgående spiral. Vi må gå en anden vej, hvis vi ikke vil konkurrere os til større fattigdom og lavere velstand.

I den private såvel som den offentlige sektor kan arbejdet udføres smartere, så vi kan få mere ud af mindre. Produktiviteten kan løftes markant ved brug af ny teknologi og at organisere arbejdet på nye måder. På samme måde kan Danmark blive førende i at udvikle nye løsninger, der minimerer ressourceforbruget, og besparelserne på råstoffer og energi er godt tjente penge.

Det bedste svar på den kroniske krise vil være at innovere sig ud af krisen og målrettet satse på at udvikle de nye løsninger på verdens største samfundsmæssige udfordringer, hvor efterspørgslen vil stige i de kommende år. Med den strategi kan man øge værditilvæksten, så virksomhederne bliver i stand til at konkurrere på trods af høje priser og lønninger.

Der en række gode grunde til at tro på, at det kan lykkes:

• Danmark har en stærk brandposition, hvor vi med stor overbevisning kan markedsføre os som The State of Green. Nationen har en lang tradition for at udvikle grønne miljøløsninger, som global frontløber indenfor vindmøller, pumper og rene teknologier.
• Danmark har en stærk erhvervsklynge inden for vandløsninger med stærke traditioner inden for rensning af spildevand, rådgivende ingeniørvirksomheder i verdensklasse og en af verdens førende pumpevirksomheder, Grundfos. I takt med at den globale vandkrise forstærkes, vil behovet for intelligente og vandbesparende løsninger stige.
• Ressourceeffektivitet bliver en af de nye vinderfaktorer i den globale konkurrence, og her har Danmark stærke frontløbere, der kan tage teten. Mærsk udvikler f.eks. verdens mest energieffektive containerskibe og satser målrettet på markante reduktioner i energiforbrug og CO2-udslip.
• Det danske vindmølleeventyr virker for tiden vingeskudt, men det kan få en renæssance. Vestas befinder sig pt. i en midlertidig markedskrise, men selskabets højtydende vindmøller har stadig et kæmpe vækstpotentiale. Ikke mindst når det går op for politikerne, at klimaforandringerne accelererer, og at vi er pisket til at fremskynde omstillingen til en fossilfri økonomi.
• Den danske sundhedsklynge rummer store markedspotentialer. Vi har internationalt førende medicinalvirksomheder som Novo Nordisk og Coloplast, der oplever hastigt stigende efterspørgsel efter deres produkter. I sundhedssektoren kan de nye danske superhospitaler blive rollemodeller for, hvordan man udvikler nye effektive behandlingssystemer. Og satsninger på velfærdsteknologi, hjemmebehandling m.v. kan forbedre patientens sundhedsrejse og forme fremtidens sundhedsmodel.

Det offentliges nøglerolle

Markedet kan ikke klare omstillingen alene. Den offentlige sektor har også en vigtig rolle at spille i den omstilling af den danske økonomi og konkurrenceevne, som venter i de kommende år. Investeres der målrettet i at udvikle nye samfundspartnerskaber og at opbygge stærke erhvervsklynger, kan innovationsprocessen i hele det danske samfund accelereres, og det vil støbe fundamentet for nye globale erhvervseventyr.

Det er her godt, at regeringen i sin nye nationale innovationsstrategi lægger op til at satse på nye samfundspartnerskaber og en nyorientering af forsknings- og udviklingspolitikken. Danmark er et lille land med begrænsede ressourcer, så kræfterne bør samles om at gøre en forskel inden for få udvalgte strategiske satsningsområder.

Regeringen mangler stadig at gøre en del for at rydde op i den vildtvoksende jungle af erhvervsstøtteordninger, programmer og udviklingsprojekter, hvor effekterne ikke altid står mål med ambitionerne. Fremover bør ressourcerne prioriteres bedre, og der bør være et langt stærkere fokus på at få omsat ny viden til innovative løsninger, som også kan skabe job og få nye danske virksomheder ud på verdensmarkedet.

[quote align="left" author=""]Investeres der målrettet i at udvikle nye samfunds- partnerskaber og at opbygge stærke erhvervsklynger, kan innovationsprocessen i hele det danske samfund accelereres, og det vil støbe fundamentet for nye globale erhvervseventyr.[/quote]

Det er fortsat vigtigt at lave demonstrations- og testplatforme, og her kan man med fordel invitere også store udenlandske frontløbervirksomheder med indenfor, så Danmark får adgang til den nyeste viden, og samtidig åbne op for flere direkte udenlandske investeringer i fremtidens job.

Der bør også, som regeringen foreslår, laves 360-graders-innovationssatsninger, der samler alle de relevante aktører om at løse konkrete samfundsudfordringer inden for en kort årrække. Der skal virkelig tænkes ud af boksen, hvis der skal findes bæredygtige løsninger på de store samfundsmæssige udfordringer, som de forbundne globale megakriser skaber.

Vi står i en ny virkelighed, hvor de gamle opskrifter ikke længere fungerer. Tiden er knap. Nogle af megakriserne – ikke mindst klimakrisen – er på vej mod et farligt tipping point. Også fødevare- og ressourcekriserne  er presserende udfordringer, hvor Danmark bør kunne byde ind med nye bæredygtige løsninger og erobre nye markedsandele.

Det er vigtigt, at nye innovative samfundspartnerskaber ikke ender i mere bureaukrati, stive procedurer og langvarige politiske forhalinger, men bliver effektive redskaber til at øge forandringstempoet og kickstarte en ny bølge af innovation og iderigdom i det danske samfund. Lige fra fabriksgulvet til servicesamfundets frontlinje og videre til universiteter og andre vidensinstitutioner.

Det er fint, at regeringen har en ambition om at gøre de unge til den bedst uddannede generation nogensinde, for viden af høj kvalitet er en fundamental forudsætning for at klare sig i fremtidens konkurrence. Men vi kan ikke vente 10-20 år på, at den næste generation af højtuddannede vidensmedarbejdere står klar til at løfte udfordringerne. Det skal handles her og nu, hvis vi skal arbejde os ud af den kroniske krise og skabe et bæredygtigt vækstspor. Hastigheden gør en stor forskel i kapløbet om at nå først ud på det globale marked, og alle aktører bør erkende, at forandringstempoet i det danske samfund skal øges.

Fælles værdier

Det danske hjemmemarked må også sættes under øget pres, så vi ikke ender med at hvile på laurbærrene eller sætter forventningerne for lavt. Her kan den offentlige sektor være med til at sætte fart i omstillingen. Intelligente offentlige indkøb, fremsynede reguleringer og øget konkurrence på hjemmemarkedet bør være med til at øge innovationspresset på virksomhederne. Et højt udviklings- og omstillingspres er, som Harvard professor Michael Porter har vist, en afgørende forudsætning for at styrke en nations konkurrenceevne.

Der er også brug for at udvikle et helt nyt mindset. Hvis ikke vi tænker ud af boksen og samarbejder mere på tværs af de eksisterende siloer, vil vi næppe kunne besvare de enorme udfordringer, som de forbundne megakriser stiller os over for. Der er hårdt brug for mere sammenhængende løsninger.

Michael Porter anbefaler en ny model for kapitalismen, hvor staten og erhvervslivet samles om shared value – fælles værdier, der både skaber højere indtjening for virksomhederne og på intelligent vis finder nye svar på de vigtigste samfundsmæssige udfordringer. Regeringerne bør ifølge Porter indtage en ny rolle, hvor de i højere grad stimulerer til innovation ved at sætte skrappe og klare mål for samfundets udvikling.

Det er et godt udgangspunkt for også at nytænke den danske model, og Danmarks nye nationale innovationsstrategi kan forhåbentlig være med til at gøre nogle af ideerne til virkelighed. Danmark kan i bedste fald blive en ny rollemodel for den shared value-kapitalisme, som Michael Porter har slået til lyd for.

Det kræver et stærkt engagement fra en bred kreds af aktører, hvis mottoet om Danmark som løsningernes land skal blive til andet end en retorisk øvelse. Erhvervslivet og dets organisationer, offentlige ledere, fagbevægelse, forskere og andre nøgleaktører bør engagere sig proaktivt i at gøre ambitionerne til virkelighed. Vi har et fælles ansvar for at gøre Danmark til et at de bedste steder at drive innovative virksomheder, og et stærkt partnerskab på tværs af de snævre særinteresser er helt afgørende.

Danmark har stærke forudsætninger for at blive en innovativ frontløber i at udvikle den næste generation af løsninger på de globale megakriser. I stedet for at se de forbundne megakriser som en uovervindelig udfordring eller noget, der truer vores fællesskab, bør vi se det som en fremragende forretningsmulighed. Den kroniske krise vil lægge en alvorlig dæmper på væksten i det kommende år, men den er samtidig en enestående chance for at forny samfundet og at udvikle nye bæredygtige forretninger. Vi bør ikke forspilde den.