Fremtidens designere er både entreprenører og antropologer, der formår at koble viden om æstetik, teknologi og materialer med en humanistisk ekspertise i brugeradfærd. Ligesom Apples iPhone, er morgendagens banebrydende opfindelser lækkert designede, teknisk overlegne og intuitive at bruge. Og det sidste kræver et dybt kendskab til brugeren, som almindelige markedsanalyser og spørgeskemaer ikke kan give. Derfor skal designere først og fremmest være menneskekendere.

Det er filosofien på Danmarks mindste designskole, som også er en af verdens mest anerkendte og hvert år udklækker nogle af branchens mest efterspurgte designtalenter.

Godt gemt væk i gården bag Ukraines ambassade på Toldbodgade i København ved siden af Amalienborg ligger Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID). Her udbydes en etårig masteruddannelse i interaktivt design.

Der er kun plads til 24-25 elever på uddannelsen, som koster 100.000 kr. i studieafgift. Alligevel er der hvert år fire til fem gange så mange ansøgere. En rangliste i det amerikanske webmedie Business Insider kårede for godt et år siden CIID som den næstbedste designskole i Europa og som nummer 17 på verdensplan.

Skolen er lige så meget en rugekasse for entreprenører som en egentlig designskole, forklarer en af skolens undervisere, Ulrik Hogrebe, der til daglig arbejder med brugerinteraktion på BBC News i London.

”En god entreprenør skal kunne sælge et koncept og hurtigt vise, hvad værdien er for brugeren. Det, vi gør på skolen, er derfor at uddanne designere, som favner bredt og kan arbejde med alle mulige medier og med alle mulige slags mennesker,” siger Ulrik Hogrebe.

I skolens værksteder bygger eleverne prototyper af nye produkter, så de hurtigt kan afprøves og tilpasses. Her ligger værktøj og materialerester som papir, skum og pap spredt og klar til brug.

”Der er en stor værdi i learning by doing-tilgangen, lige meget hvilken baggrund du kommer med. Og eleverne her opbygger et gåpåmod og en stor frygtløshed. De samler bare de her materialer op og sætter dem hurtigt sammen til en prototype for at se, om det virker. Den eksperimentelle proces gør dem til bedre entreprenører,” siger Ulrik Hogrebe.

En af de nuværende elever, Arun Mota fra Indien, forklarer, at arbejdet med prototyper handler om at fejle tidligt, så man hurtigt kan videreudvikle ideen.

”Med prototyperne tester vi ideer på et tidligt stadie. Og jo tidligere det går galt, jo bedre er det for dig, for så ved du, at du kan prøve igen og forbedre ideen uden af have spildt for meget arbejde,” siger han.

Internationalt studiemiljø fremmer menneskeindsigten

Af de 24 nuværende elever er kun 3 danskere. Resten kommer fra 13 forskellige lande, herunder Indien, Kina, Libanon, USA og Østrig, og deres baggrund er vidt forskellig – fra sociologi og politik til datalogi, kunst og musik.

Libaneseren Samer Nakfour er computeringeniør og programmør. Men han søgte ind på CIID for at møde folk med andre kompetencer og blive bedre til det visuelle og kunstneriske, fortæller han.

Arun Mota har fra universitetet i Goa en kunstnerisk baggrund, som han senere har udbygget med studier i computeranimering og grafisk design. Han søgte ind på CIID netop på grund af det brede internationale læringsmiljø.

”Det er godt at lære at arbejde samen med folk fra forskellige kulturer fra hele verden, fordi man lærer at tænke i forskellige kontekster. Det er brugbart, hvis man udvikler produkter og services til et internationalt marked,” siger Arun Mota.

Den store diversitet af elever er en af pointerne med skolen. Det er nemlig med til at forme de studerende som helstøbte designere med menneskeforståelse, lyder det fra en af skolens grundlæggere.

”Når du arbejder som designer, er det ikke bare vigtigt at kunne alt det tekniske. Du skal også kunne kommunikere, præsentere ideer, samarbejde i grupper og tale med klienter. Vi prøver virkelig at forme holistiske designere med menneskelig indsigt. Og det er også den positive feedback, vi får fra virksomheder, som ansætter vores tidligere studerende,” siger Alie Rose, chef for CIID’s uddannelsesprogram.

App-laboratorium

Da Mandag Morgen besøger skolen, er de studerende i fuld gang med at præsentere deres nyudviklede prototyper af apps, der skal forbedre brugen af digitale nyhedsmedier.

Opgaven fik de blot tre dage tidligere, og nu skal deres indsats bedømmes af en gæst fra Apple og to undervisere fra BBC News, som er tidligere elever på skolen. De har fundet sig til rette i en sofa i klasselokalet, mens de unge designelever fremviser resultaterne af deres intensive arbejde.

Én elevgruppe præsenterer en app, der skal få unge til at orientere sig bedre i nyhedsmedierne, uden at det bliver for kedeligt. En anden gruppe har kastet sig ud i at genopfinde radiomediet. Og en tredje gruppe udfører et helt lille teaterstykke for at virkeliggøre, hvad deres nye film-app betyder for brugerne hjemme i tv-stuerne.

Kritikpunkterne fra de tre undervisere handler både om æstetik, teknik og forretningspotentialet i de forskellige prototyper. Men lige så meget fylder kritikken af gruppernes samarbejde og den menneskelige indsigt i kundens vaner og adfærd, som eleverne demonstrerer.

”Designerne skal mestre de hårde kundskaber. Men de bløde evner – som at arbejde med mennesker, udvikle koncepter, fortælle historier og forstå brugerne – er endnu vigtigere,” siger Ulrik Hogrebe, som er på to ugers undervisningsvisit. Han er selv tidligere elev på skolen og blev headhuntet direkte til BBC, da han var færdiguddannet.

Et blandingsprodukt

CIID er ligesom de designere, der udklækkes på skolen, et godt blandingsprodukt: En uddannelsesinstitution, et iværksætterkontor, en forskningsenhed og et internationalt konsulenthus med klienter fra kæmpevirksomheder som Toyota, Mærsk, Intel og Philips. Konsulenthuset er finansielt adskilt fra skolen, men blandingen giver gode synergier. De studerende får indblik i rigtige projekter og potentielle kunder. Og omvendt får konsulenterne inspiration fra de unge studerendes mange projekter, prototyper og ideer.

CIID blev født i 2006, da en håndfuld designere fra den prestigefulde italienske Interaction Design Institute Ivrea sammen rejste til København for at skabe et verdensførende center for interaktivt design. De kom fra USA, Storbritannien, Italien, Indien og Israel, men symptomatisk nok var ingen af dem danskere.

At lave en designuddannelse var fra starten en del af planen med CIID. Masteruddannelsen blev oprettet i 2008 som et pilotprojekt finansieret af bl.a. Kulturministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Men siden 2011 har CIID fungeret som privat uddannelsesinstitution i et samarbejde med Kolding Designskole. Uddannelsen finansieres med studieafgifter og industripartnerskaber med bl.a. Novo Nordisk, Velux og Mærsk.

Skolens undervisere hives ind i intensive forløb af få uger ad gangen fra virksomheder som Apple og BBC eller anderkendte designbureauer som IDEO og frog. Og når studieåret ender, står de selvsamme virksomheder – og mange andre – klar til at headhunte de største talenter fra skolen.

”Forbindelsen til industrien er vigtig. Vi er et yndet rekrutteringssted for mange virksomheder. Men vores elever er lige så forskellige, når de kommer ud, som når de bliver optaget. Så selv om de alle sammen finder arbejde hurtigt, ender de alle mulige forskellige steder, og en stor del af dem starter selv virksomheder,” siger Alie Rose.

Elever med iværksætterdrømme har desuden mulighed for at arbejde videre med deres produkter og ideer efter masteruddannelsen. Det foregår på øverste etage i CIID’s kontorbygning, hvor et offentligt støttet iværksætterkontor – en såkaldt Nest – giver rum til at nørkle videre med ideerne i selskab med andre unge iværksættere.

Design for mennesker

Hoveddisciplinen på skolen er interaktivt servicedesign, hvilket handler om at tage udgangspunkt i brugernes adfærd og oplevelser, når man designer de produkter og systemer, som brugere interagerer med. Og så er det underordnet, om der arbejdes med at udvikle apps til smartphones eller forbedre kabinen i en familiebil. Derfor handler nogle af de grundlæggende kurser også om de metoder, der giver dybdegående forståelse af kunderne.

”Andre måder at designe på misser lidt hele pointen: Alt, der designes, skal i sidste ende bruges af mennesker. Derfor giver det bedre mening at tænke brugeren ind i designet fra starten,” siger Simon Herzog, en studerende fra Østrig med en bred baggrund i sociologi, musik og mode.

Af samme grund starter eleverne altid deres projektpræsentationer med en grundig gennemgang af den bruger eller kunde, som produktet er målrettet til.

En anden studerende, Francesca Desmarais fra USA, understreger, at udgangspunktet i brugeren også handler om at skabe nye ideer.

”Det er ikke etnografi. Vi prøver ikke at finde absolutte sandheder. Men vi prøver at gennemtænke og brainstorme, hvem brugeren er, og hvordan han lever, så vi kan komme frem til ideer og indsigt, der kan føre til bedre produkter,” siger Francesca Desmarais.

Hun har en baggrund i international politisk økonomi og en fortid i udviklingsverdenen. Men forlod arbejdet med ngo’erne, fordi hun var frustreret over det politiske systems urokkelighed og træghed. I stedet satser hun nu på at designe digitale systemer og platforme, der kan hjælpe mennesker med at opføre sig mere klimavenligt.

Design en bedre verden

Den gennemgående filosofi på CIID handler da heller ikke om hverken penge eller æstetik. Den stærke entreprenørånd er nemlig gennemsyret af en idealisme om at designe for at gøre en forskel.

”Udgangspunktet for alt, hvad vi gør, er, at vi vil have en positiv indvirkning på verden. Det handler ikke bare om at designe nye ting for tingenes egen skyld. Det handler om at designe noget, som er meningsfuldt for mennesker, og som vil have en positiv indvirkning på folks dagligdag,” siger Alie Rose.

Hun henviser til de tonsvis af kasserede mobiltelefoner, ødelagte computere og andet elektronik, som hober sig op i verden, fordi produkterne er designet uden blik for det omgivende samfund.

”Arbejder du som designer for store virksomheder som Apple, Microsoft eller Intel, har du potentialet til at påvirke livet for ufattelig mange mennesker – uden at du måske tænker over det. De producerer millioner af produkter, som spredes over hele verden. Men hvad sker der så med produkterne, efter de har været brugt et par år?”

”Designere bliver mere og mere samfundsansvarlige og bevidste om, at det de laver, skal være en del af hele verdens livscyklus. Vi arbejder konstant med at finde ud af, hvordan vi kan tage, hvad vi ved om materialer og om den måde, mennesker bruger produkter på, og så designe dem på en ansvarlig måde,” forklarer Alie Rose.