Den danske debat om konkurrenceevnen har i de sidste par måneder stort set kun handlet om lavere skatter, afgifter og lønninger. Tænketanken CEPOS og de toneangivende erhvervsorganisationer har med stor succes ført en langvarig kampagne mod disse omkostningsfaktorer.

Den liberale tidsånd i samfundet har fået fornyet styrke, i takt med at desperationen over Danmarks lave vækstrater og fortsatte økonomiske krise er taget til. Regeringen er nu med sin Vækstplan DK rykket ud med en række forslag til, hvordan erhvervslivets skatter og afgifter sænkes, og det har vakt opsigt, at de lægger op til en markant nedsættelse af selskabsskatten fra 25 til 22 pct.

Den hidtidige snak om en ny national innovationsstrategi og en ny offensiv ressourcestrategi er overtrumfet af den snævre omkostningssnak. Også fagbevægelsen har med LO i spidsen – trods indledende modvilje – efterhånden accepteret dagsordenen, selv om der stadig tales lidt om at få flere offentlige investeringer.

Men giver disse forslag et langsigtet svar på, hvordan danske virksomheder i fremtiden skal skabe højere værditilvækst, innovere og udvikle nye løsninger på verdens største udfordringer og markedsbehov? Giver de et bud på, hvad det er for unikke kompetencer, der gør, at verdens forbrugere fremover stadig skal finde det interessant at efterspørge varer, service og koncepter fra Danmark?

Nej, det gør de ikke. De siger bare, at det skal være billigere og lettere at konkurrere. Men det kommer vi næppe til at leve bedre af i fremtiden.

Opskriften med lavere omkostninger fortæller intet om, hvad det er for et institutionelt setup, der skal sikre, at Danmark bliver et test- og demonstrationsland for nye innovative løsninger. Dette er derimod en dagsorden, der står højt på ønskelisten over de anbefalinger, som regeringens vækstteams er kommet med på forskellige områder. Anført af erhvervsledere og fremtrædende personligheder har disse vækstteams for sundhed, velfærdsteknologi, vand, miljøløsninger og de maritime erhverv lanceret en række forslag, hvor lavere skatter og afgifter stort set ikke nævnes.

De nye platforme for innovation

Der er enkelte undtagelser, og det maritime vækstteam vil gerne give lavere ”udenlandsk” skat til montører, ligesom sømændene får det. Og medicinalbranchen vil gerne have bedre afskrivningsregler for forskning og udviklingsudgifter, men helhedsbilledet er, at de forskellige vækstteams har en langt mere avanceret forståelse af nationens konkurrenceevne end den, der for tiden dominerer den offentlige debat.

De er mere optagede af at styrke den institutionelle konkurrenceevne og skabe et stærkt økosystem af konkurrencedygtige virksomheder og erhvervsklynger – i stedet for bare at barbere omkostningerne. De er optagede af at skabe stærkere offentlig-private partnerskaber. De efterlyser en national strategi for mere åben adgang til at udnytte offentlige data og til at lave nye demonstrationsprojekter i international topklasse.

Ideen om lavere omkostninger er kort sagt en ret gammeldags og kortsigtet opskrift på, hvordan nationers og virksomheders konkurrenceevne styrkes. Vækstteamet for vandmarkedet understreger ligefrem, at Danmark har opnået en international førerposition for effektive løsninger, fordi vandbesparelserne er ”opnået med baggrund i en skærpet regulering og stigende pris på vand herhjemme”.

Dermed giver de udtryk for en helt anden økonomisk forståelse. Det samme gælder vækstteamet for miljøløsninger, der uden omsvøb fastslår, at højere afgifter – herunder NOx – og høje offentlige krav har været med til at give Danmark en international førerposition inden for teknologier til bekæmpelse af luftforurening. Og det forhold, at danske virksomheder siden 70’erne har skullet tilpasse sig de højeste ressourceafgifter i OECD, har givet dem ”et særligt incitament til at udvikle ressourceeffektive løsninger”.

Vi skal kappes med de bedste

For nylig udtalte formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, at det ikke er ”specielt intelligent, at strøm fra Danmark er langt dyrere for virksomheder i Danmark end i Tyskland”. Men det er faktisk ikke nogen dårlig ide, for i en æra, hvor der er udsigt til fortsat stigende oliepriser, er det et godt trumfkort at have på hånden.

[quote align="right" author=""]Som om billigere, lavere og lettere er bedre, når man konkurrerer. Sandheden er, at det ofte forholder sig direkte omvendt. Man bør sætte høje standarder og have høje ambitioner, når man skal kappes med de bedste.[/quote]

Desuden er høje energiafgifter en vigtig forudsætning for at gennemføre en hurtigere grøn omstilling af den danske økonomi, så vi i fremtiden bliver mindre afhængige af fossile brændsler og af de autoritære regimer, der som oftest leverer dem. Men det er en tankegang, der måske er ilde hørt i denne tid, hvor den højeste sandhed tilsyneladende er blevet lig med den laveste fællesnævners politik? Regeringen skader den grønne omstilling med sit forslag om at sænke energiafgifterne og afgifterne på emballage og spildevand. Det peger i den forkerte retning.

I et land som Danmark kan lavere skatter og afgifter godt anvendes som en kortfristet nødløsning til at stoppe f.eks. en større udflytning af arbejdspladser, men de bidrager reelt ikke til at styrke virksomhedernes vindende kompetencer eller uniqueness i markedet. I stedet for som Apple at skabe sig en markedsposition, hvor man er i stand til at tage en højere pris end konkurrenterne, forsøger man i denne tid at prakke danskerne en billigere Huawei-løsning på ærmet.

Som om billigere, lavere og lettere er bedre, når man konkurrerer. Sandheden er, at det ofte forholder sig direkte omvendt. Man bør sætte høje standarder og have høje ambitioner, når man skal kappes med de bedste.

De mest konkurrencedygtige virksomheder er i stand til at konkurrere på trods af høje priser og høje lønninger, og de er hurtigere til at omstille sig og udvikle nye produkter og serviceløsninger, der giver forbrugerne langt mere værdi og bedre kundeoplevelser. Det er også den anbefaling, som den internationale topøkonom Rita Gunther McGrath kommer med i et interview i dette nummer af Mandag Morgen Navigation.

Stagneret produktivitet

Når det er sagt, skal man ikke undervurdere de udfordringer, som erhvervslivet står over for i den aktuelle situation. I Danmark har vi i alt for mange år hvilet på laurbærrene og fortidens sejre. Og det er gået ud over vores evne til at konkurrere. Mange danske virksomheder kan ikke holde trit med konkurrenterne, produktiviteten er stagneret, investeringerne i ny teknologi har været for små, og for få virksomheder innoverer. Det har været en katastrofe. For lønudviklingen har i de sidste ti år ligget langt over nabolandenes, og vores lønkonkurrenceevne er i dag mere end 20 pct. dårligere end tyskernes.

Lavere løn over en bred kam er ikke et fornuftigt svar, for det vil gøre os alle fattigere og svække hjemmemarkedet. En mere intelligent løsning er en markant forbedring af produktiviteten, der slår direkte igennem på konkurrenceevnen. I de sidste ti år har Danmarks produktivitetsvækst været lavere end nabolandenes, og skal den øges, kræver det en bedre og mere lean organisering samt et kraftigt løft i investeringerne i ny teknologi.

[quote align="left" author=""]Regeringen vil sætte selskabsskatten ned, fordi en række af vore nabolande som bl.a. Sverige har valgt denne strategi. Det er et fornuftigt skridt, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt at nedsætte den med få procentpoint?[/quote]

Sat på spidsen: Tredoblede man antallet af robotter i de danske industrivirksomheder, hvilket ville bringe os på tysk niveau, ville det forbedre arbejdsproduktiviteten med over 15 pct. – og dermed stort set kunne løse det danske konkurrenceefterslæb, som skyldes flere års stagnation i produktiviteten.

Kombineret med løntilbageholdenhed og bedre ledelse kunne man hurtigt vinde det tabte ind igen, og med en ny generation af fleksible robotter og øget digitalisering i de danske industrivirksomheder vil vi måske endda opleve tilbageflytning af arbejdspladser fra udlandet. Den nye generation af små, fleksible robotter er faldet kraftigt i pris, og i mange tilfælde tjener investeringen sig ind på under 12 måneder.

Sideløbende bør regeringen indføre nye attraktive investerings- og afskrivningsregler, der giver virksomhederne langt bedre muligheder for at investere i ny teknologi, forskning og udvikling. Det er nødvendigt at løfte det private investeringsniveau i ny teknologi, for her har danske virksomheder i flere år haltet bagefter udlandet.

Regeringen vil sætte selskabsskatten ned, fordi en række af vore nabolande som bl.a. Sverige har valgt denne strategi. Det er et fornuftigt skridt, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt at nedsætte den med få procentpoint?

Det er vigtigt, at den nye model for selskabsskatten kan holde i flere år og skabe den stabilitet, som investorerne har brug for. Måske bør vi proaktivt sænke den helt ned til 18 eller 20 pct., så vi ender i underkanten af Sverige og andre lande. Og man bør her – som De Konservative har foreslået tidligere – overveje at undtage den finansielle sektor fra en generel lettelse af selskabsskatten, gennem en forhøjelse af lønsumsafgiften. Det er fornuftigt, at regeringen undtager finanssektoren fra lettelsen af selskabsskatten, og at skatten på nordsøolien fastholdes på det gamle niveau.

Den nye kappestrid

Vi har i høj grad brug for flere job i de produktive erhverv og at skabe bedre forudsætninger for industriens innovationskraft. Samtidig bør der være bedre afskrivningsregler for investeringer i ny teknologi, forskning og udvikling, så den reelle skattesats, når det gælder flerårige forbedringer af teknologi og innovation, kommer længere ned. Flere EU-lande indfører ekstraordinært lave innovationsskatter – også for at tiltrække flere videnstunge virksomheder.

Her bør Danmark ikke holde sig udenfor, for i de kommende år bør vi gøre meget mere for at stimulere innovationsevnen. Under 40 pct. af de danske virksomheder innoverer i dag, og det er ganske enkelt ikke godt nok, hvis vi skal omstille os til de nye markedsbehov i en stadig mere turbulent økonomi.

[quote align="right" author=""]Vi må undersøge, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Og vi må i gang med at udvikle en ny og differentieret vækststrategi.[/quote]

Bedre rammevilkår er ikke et vidundermiddel til en bedre konkurrenceevne. De bør kun ændres, hvis de kan styrke Danmarks langsigtede konkurrenceevne. I de kommende år skal vi investere væsentligt mere i forskning og udvikling, så vi kan løfte os op på samme niveau som nogle af verdens førende regioner som bl.a. Baden-Württemberg og Massachusetts.

Det har DI, AC og universiteterne peget på i en glimrende rapport. Vi skal blive dygtigere til at overføre de bedste erfaringer fra Danmarks store globale virksomheder til de små og mellemstore virksomheder, der må sætte sig mere ambitiøse og globale mål – som f.eks. JUST EAT og andre nye, globalt orienterede vækstvirksomheder.

Det handler også om at fremme en ny mentalitet. Der skal arbejdes målrettet på at udvikle en langt stærkere vindermentalitet og innovationskultur – lige fra skolerne og universiteterne til virksomhederne og den offentlige sektor. Uden et stærkt økosystem og stærke erhvervsklynger, hvor ideerne kan bindes sammen, og hvor man hurtigt kan udvikle nye forretninger, risikerer vi at ende med et erhvervsliv, der stagnerer frem for at vokse. Danmark skal arbejde målrettet på at skabe nye demonstrationsprojekter og testplatforme, hvor vi kan afprøve nye vinderteknologier og serviceløsninger på nogle af de store samfundsmæssige behov og udfordringer, der tegner sig på det globale marked.

I stedet for at bilde sig ind, at man kan vinde markedsandele på det globale marked ved bare at skære ned på skatter, afgifter og lønninger, så skal vi forstå, at der skal meget, meget mere til for at skabe de vindende forudsætninger for fremtidens konkurrenceevne. Vi må undersøge, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Og vi må i gang med at udvikle en ny og differentieret vækststrategi, der gør Danmark bedre i stand til at klare omstillingen til den nye, flygtige konkurrenceøkonomi. Fremover skal vi i højere grad konkurrere på omstillingsevnen end på nedskæringsevnen.