Danmarks oversete vinderopskrift

Den danske debat om konkurrenceevnen har i de sidste par måneder stort set kun handlet om lavere skatter, afgifter og lønninger. Tænketanken CEPOS og de toneangivende erhvervsorganisationer har med stor succes ført en langvarig kampagne mod disse omkostningsfaktorer.

Den liberale tidsånd i samfundet har fået fornyet styrke, i takt med at desperationen over Danmarks lave vækstrater og fortsatte økonomiske krise er taget til. Regeringen er nu med sin Vækstplan DK rykket ud med en række forslag til, hvordan erhvervslivets skatter og afgifter sænkes, og det har vakt opsigt, at de lægger op til en markant nedsættelse af selskabsskatten fra 25 til 22 pct.

Den hidtidige snak om en ny national innovationsstrategi og en ny offensiv ressourcestrategi er overtrumfet af den snævre omkostningssnak. Også fagbevægelsen har med LO i spidsen – trods indledende modvilje – efterhånden accepteret dagsordenen, selv om der stadig tales lidt om at få flere offentlige investeringer.

Den oversete vinderopskrift

Men giver disse forslag et langsigtet svar på, hvordan danske virksomheder i fremtiden skal skabe højere værditilvækst, innovere og udvikle nye løsninger på verdens største udfordringer og markedsbehov? Giver de et bud på, hvad det er for unikke kompetencer, der gør, at verdens forbrugere fremover stadig skal finde det interessant at efterspørge varer, service og koncepter fra Danmark?

Nej, det gør de ikke. De siger bare, at det skal være billigere og lettere at konkurrere. Men det kommer vi næppe til at leve bedre af i fremtiden.

Opskriften med lavere omkostninger fortæller intet om, hvad det er for et institutionelt setup, der skal sikre, at Danmark bliver et test- og demonstrationsland for nye innovative løsninger. Dette er derimod en dagsorden, der står højt på ønskelisten over de anbefalinger, som regeringens vækstteams er kommet med på forskellige områder. Anført af erhvervsledere og fremtrædende personligheder har disse vækstteams for sundhed, velfærdsteknologi, vand, miljøløsninger og de maritime erhverv lanceret en række forslag, hvor lavere skatter og afgifter stort set ikke nævnes.

De nye platforme for innovation

Der er enkelte undtagelser, og det maritime vækstteam vil gerne give lavere ”udenlandsk” skat til montører, ligesom sømændene får det. Og medicinalbranchen vil gerne have bedre afskrivningsregler for forskning og udviklingsudgifter, men helhedsbilledet er, at de forskellige vækstteams har en langt mere avanceret forståelse af nationens konkurrenceevne end den, der for tiden dominerer den offentlige debat.

De er mere optagede af at styrke den institutionelle konkurrenceevne og skabe et stærkt økosystem af konkurrencedygtige virksomheder og erhvervsklynger – i stedet for bare at barbere omkostningerne. De er optagede af at skabe stærkere offentlig-private partnerskaber. De efterlyser en national strategi for mere åben adgang til at udnytte offentlige data og til at lave nye demonstrationsprojekter i international topklasse.

Ideen om lavere omkostninger er kort sagt en ret gammeldags og kortsigtet opskrift på, hvordan nationers og virksomheders konkurrenceevne styrkes. Vækstteamet for vandmarkedet understreger ligefrem, at Danmark har opnået en international førerposition for effektive løsninger, fordi vandbesparelserne er ”opnået med baggrund i en skærpet regulering og stigende pris på vand herhjemme”.

Dermed giver de udtryk for en helt anden økonomisk forståelse. Det samme gælder vækstteamet for miljøløsninger, der uden omsvøb fastslår, at højere afgifter – herunder NOx – og høje offentlige krav har været med til at give Danmark en international førerposition inden for teknologier til bekæmpelse af luftforurening. Og det forhold, at danske virksomheder siden 70’erne har skullet tilpasse sig de højeste ressourceafgifter i OECD, har givet dem ”et særligt incitament til at udvikle ressourceeffektive løsninger”.

Vi skal kappes med de bedste

For nylig udtalte formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, at det ikke er ”specielt intelligent, at strøm fra Danmark er langt dyrere for virksomheder i Danmark end i Tyskland”. Men det er faktisk ikke nogen dårlig ide, for i en æra, hvor der er udsigt til fortsat stigende oliepriser, er det et godt trumfkort at have på hånden.

[quote align="right" author=""]Som om billigere, lavere og lettere er bedre, når man konkurrerer. Sandheden er, at det ofte forholder sig direkte omvendt. Man bør sætte høje standarder og have høje ambitioner, når man skal kappes med de bedste.[/quote]

Desuden er høje energiafgifter en vigtig forudsætning for at gennemføre en hurtigere grøn omstilling af den danske økonomi, så vi i fremtiden bliver mindre afhængige af fossile brændsler og af de autoritære regimer, der som oftest leverer dem. Men det er en tankegang, der måske er ilde hørt i denne tid, hvor den højeste sandhed tilsyneladende er blevet lig med den laveste fællesnævners politik? Regeringen skader den grønne omstilling med sit forslag om at sænke energiafgifterne og afgifterne på emballage og spildevand. Det peger i den forkerte retning.

I et land som Danmark kan lavere skatter og afgifter godt anvendes som en kortfristet nødløsning til at stoppe f.eks. en større udflytning af arbejdspladser, men de bidrager reelt ikke til at styrke virksomhedernes vindende kompetencer eller uniqueness i markedet. I stedet for som Apple at skabe sig en markedsposition, hvor man er i stand til at tage en højere pris end konkurrenterne, forsøger man i denne tid at prakke danskerne en billigere Huawei-løsning på ærmet.

Som om billigere, lavere og lettere er bedre, når man konkurrerer. Sandheden er, at det ofte forholder sig direkte omvendt. Man bør sætte høje standarder og have høje ambitioner, når man skal kappes med de bedste.

De mest konkurrencedygtige virksomheder er i stand til at konkurrere på trods af høje priser og høje lønninger, og de er hurtigere til at omstille sig og udvikle nye produkter og serviceløsninger, der giver forbrugerne langt mere værdi og bedre kundeoplevelser. Det er også den anbefaling, som den internationale topøkonom Rita Gunther McGrath kommer med i et interview i dette nummer af Mandag Morgen Navigation.

Stagneret produktivitet

Når det er sagt, skal man ikke undervurdere de udfordringer, som erhvervslivet står over for i den aktuelle situation. I Danmark har vi i alt for mange år hvilet på laurbærrene og fortidens sejre. Og det er gået ud over vores evne til at konkurrere. Mange danske virksomheder kan ikke holde trit med konkurrenterne, produktiviteten er stagneret, investeringerne i ny teknologi har været for små, og for få virksomheder innoverer. Det har været en katastrofe. For lønudviklingen har i de sidste ti år ligget langt over nabolandenes, og vores lønkonkurrenceevne er i dag mere end 20 pct. dårligere end tyskernes.

Lavere løn over en bred kam er ikke et fornuftigt svar, for det vil gøre os alle fattigere og svække hjemmemarkedet. En mere intelligent løsning er en markant forbedring af produktiviteten, der slår direkte igennem på konkurrenceevnen. I de sidste ti år har Danmarks produktivitetsvækst været lavere end nabolandenes, og skal den øges, kræver det en bedre og mere lean organisering samt et kraftigt løft i investeringerne i ny teknologi.

[quote align="left" author=""]Regeringen vil sætte selskabsskatten ned, fordi en række af vore nabolande som bl.a. Sverige har valgt denne strategi. Det er et fornuftigt skridt, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt at nedsætte den med få procentpoint?[/quote]

Sat på spidsen: Tredoblede man antallet af robotter i de danske industrivirksomheder, hvilket ville bringe os på tysk niveau, ville det forbedre arbejdsproduktiviteten med over 15 pct. – og dermed stort set kunne løse det danske konkurrenceefterslæb, som skyldes flere års stagnation i produktiviteten.

Kombineret med løntilbageholdenhed og bedre ledelse kunne man hurtigt vinde det tabte ind igen, og med en ny generation af fleksible robotter og øget digitalisering i de danske industrivirksomheder vil vi måske endda opleve tilbageflytning af arbejdspladser fra udlandet. Den nye generation af små, fleksible robotter er faldet kraftigt i pris, og i mange tilfælde tjener investeringen sig ind på under 12 måneder.

Sideløbende bør regeringen indføre nye attraktive investerings- og afskrivningsregler, der giver virksomhederne langt bedre muligheder for at investere i ny teknologi, forskning og udvikling. Det er nødvendigt at løfte det private investeringsniveau i ny teknologi, for her har danske virksomheder i flere år haltet bagefter udlandet.

Regeringen vil sætte selskabsskatten ned, fordi en række af vore nabolande som bl.a. Sverige har valgt denne strategi. Det er et fornuftigt skridt, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt at nedsætte den med få procentpoint?

Det er vigtigt, at den nye model for selskabsskatten kan holde i flere år og skabe den stabilitet, som investorerne har brug for. Måske bør vi proaktivt sænke den helt ned til 18 eller 20 pct., så vi ender i underkanten af Sverige og andre lande. Og man bør her – som De Konservative har foreslået tidligere – overveje at undtage den finansielle sektor fra en generel lettelse af selskabsskatten, gennem en forhøjelse af lønsumsafgiften. Det er fornuftigt, at regeringen undtager finanssektoren fra lettelsen af selskabsskatten, og at skatten på nordsøolien fastholdes på det gamle niveau.

Den nye kappestrid

Vi har i høj grad brug for flere job i de produktive erhverv og at skabe bedre forudsætninger for industriens innovationskraft. Samtidig bør der være bedre afskrivningsregler for investeringer i ny teknologi, forskning og udvikling, så den reelle skattesats, når det gælder flerårige forbedringer af teknologi og innovation, kommer længere ned. Flere EU-lande indfører ekstraordinært lave innovationsskatter – også for at tiltrække flere videnstunge virksomheder.

Her bør Danmark ikke holde sig udenfor, for i de kommende år bør vi gøre meget mere for at stimulere innovationsevnen. Under 40 pct. af de danske virksomheder innoverer i dag, og det er ganske enkelt ikke godt nok, hvis vi skal omstille os til de nye markedsbehov i en stadig mere turbulent økonomi.

[quote align="right" author=""]Vi må undersøge, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Og vi må i gang med at udvikle en ny og differentieret vækststrategi.[/quote]

Bedre rammevilkår er ikke et vidundermiddel til en bedre konkurrenceevne. De bør kun ændres, hvis de kan styrke Danmarks langsigtede konkurrenceevne. I de kommende år skal vi investere væsentligt mere i forskning og udvikling, så vi kan løfte os op på samme niveau som nogle af verdens førende regioner som bl.a. Baden-Württemberg og Massachusetts.

Det har DI, AC og universiteterne peget på i en glimrende rapport. Vi skal blive dygtigere til at overføre de bedste erfaringer fra Danmarks store globale virksomheder til de små og mellemstore virksomheder, der må sætte sig mere ambitiøse og globale mål – som f.eks. JUST EAT og andre nye, globalt orienterede vækstvirksomheder.

Det handler også om at fremme en ny mentalitet. Der skal arbejdes målrettet på at udvikle en langt stærkere vindermentalitet og innovationskultur – lige fra skolerne og universiteterne til virksomhederne og den offentlige sektor. Uden et stærkt økosystem og stærke erhvervsklynger, hvor ideerne kan bindes sammen, og hvor man hurtigt kan udvikle nye forretninger, risikerer vi at ende med et erhvervsliv, der stagnerer frem for at vokse. Danmark skal arbejde målrettet på at skabe nye demonstrationsprojekter og testplatforme, hvor vi kan afprøve nye vinderteknologier og serviceløsninger på nogle af de store samfundsmæssige behov og udfordringer, der tegner sig på det globale marked.

I stedet for at bilde sig ind, at man kan vinde markedsandele på det globale marked ved bare at skære ned på skatter, afgifter og lønninger, så skal vi forstå, at der skal meget, meget mere til for at skabe de vindende forudsætninger for fremtidens konkurrenceevne. Vi må undersøge, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Og vi må i gang med at udvikle en ny og differentieret vækststrategi, der gør Danmark bedre i stand til at klare omstillingen til den nye, flygtige konkurrenceøkonomi. Fremover skal vi i højere grad konkurrere på omstillingsevnen end på nedskæringsevnen.

Forrige artikel Talentudvikling afgør kampen om fremtidens produktionsjob Næste artikel Den flygtige konkurrenceevne
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?