Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os”

Han omtales som en rockstjerne inden for kunstig intelligens. Han har bygget platformene bag Uber og Amazon og er nu i gang med computerspilgiganten Unity Technologies i San Francisco. Ifølge danske Danny Lange er menneskeheden ved at udvikle en ny art, som på stort set alle punkter bliver os overlegen.

Når Danny Lange en sjælden gang deler ud af sin enorme indsigt i maskinlæring og kunstig intelligens, AI, på de hjemlige breddegrader, spidses der ører.

Da den danske maskinlæringsekspert i starten af november gæstede Lyngby for at levere et oplæg på minikonference ’Applied AI Event’, der var arrangeret af it-virksomheden 2021.AI og Microsoft Danmark i fællesskab, flokkedes branchens fremmeste danske personligheder og mange unge iværksættere da også omkring ham som groupier omkring en rockstjerne.

Som var han et andet orakel blev Danny Lange her bedt om at give sit syn på alverdens ideer om implementering af AI – lige fra droner, der ud fra millioner af fotos er trænet til selvstændigt at spotte nødsituationer i områder ramt af naturkatastrofer, til smart identifikation af insekter i kombination med kunstig intelligens.

Sidstnævnte vil bl.a. gøre det muligt for danske landmænd at skrue markant ned for anvendelsen af sprøjtemidler, identificere skadedyr eller sørge for målrettet udryddelse af malaria i tropiske områder.

Og der var næsten ikke det felt, hvor han ikke kunne anlægge en ekspertvinkel i forhold til AI. For som Danny Lange siger:

”I fremtiden kan vi træne maskiner til at være eksperter i alting på én gang. Maskinlæring bliver normen, og dermed får vi mulighed for at skabe kunstig intelligens inden for alle felter.”

Hvad er maskinlæring?

Wauw. Umiddelbart noget af et statement. Men egentlig også ganske elementært, for allerede nu vinder maskinlæring frem i rigtig mange sammenhænge og skaber netop kunstig intelligens.

I den relativt simple afdeling gælder det f.eks. for teknikken bag de mange nye personlige, digitale assistenter som Amazon Echo, Google Home og Apples Siri, der kan give os svar på det meste, og som i fremtiden kun bliver markant dygtigere.

Lige så kendt er nok IBM’s supercomputer Watson, der fik sit gennembrud ved at slå Jeopardy-stormestrene i 2011, men som nu også anvendes i alle mulige andre sammenhænge – bl.a. på Herlev Hospital, hvor computeren leder efter brystkræftknuder ved at finde sammenhænge i røntgenbilleder, som lægerne ikke kan få øje på.

Dertil kommer selvkørende biler, smart udnyttelse af overskydende grøn energi, hyperlokale vejrudsigter, bekæmpelse af terrorangreb og den digitale advokat Ross, der på et splitsekund kan gennemtrawle komplekse sager og dermed erstatte advokatfuldmægtige.

Det er alt sammen eksempler på kunstig intelligens, der udfører opgaver, der hidtil har krævet høj menneskelig intelligens. Og inden længe bliver det endda udbredt med robotter – eller systemer – der ud fra maskinlæring vil kunne afkode menneskers humør og motiver.

Simulerede verdener

Selv om Danny Lange helst opererer i maskinrummet, har hans tiltrædelse tidligere i år som Vice President of AI and Machine Learning hos computerspilsfirmaet Unity Technologies, der har over 1 milliard aktive månedlige brugere på verdensplan, endnu en gang været med til at booste hans renommé.

Det har samtidig gjort Unitys egen blog om maskinlæring og kunstig intelligens til en af verdens mest besøgte inden for sit felt. Ligesom den nylige lancering af Unitys åbne platform for maskinlæringsrobotter og virtuelle avatars, hvor researchere kan træne og teste i simulerede verdener, er med til at øge forståelsen for, at kunstig intelligens ikke bare hører computerspil til men reelt griber ind i alle livets forhold.

”Hvor det tidligere handlede om at kode og programmere computere, handler det nu i stedet om at træne computere med data. Tonsvis af data,” forklarer Danny Lange, der hos Unity konsekvent arbejder med såkaldt ’transfer learning’.

Det vil sige træning og afprøvning af systemer i en simuleret verden, hvorefter arbejdsgangene og resultaterne flyttes over i den virkelige. Det kan blandt andet bruges til tests af førerløse biler.

Og det har den enorme fordel, at man i en simuleret verden kan afprøve millioner af scenarier langt hurtigere, ikke mindst de situationer, som man sjældent støder på i den virkelige verden, men som er afgørende for, at den kunstige intelligens virker i enhver sammenhæng.

Ja man kan rent faktisk teste i det uendelige og dermed løbende fodre systemet med de erfaringer, man gør sig, så systemet konstant bliver klogere.

Det var da også selvsamme princip Danny Lange og hans tidligere medarbejderne hos Uber benyttede, da man i sin tid byggede platformen til taxatjenesten.

Den blev netop ved brug af maskinlæring løbende bedre og klogere på virkeligheden, så man til stadighed kunne forudsige alverdens trafiksituationer og tage endnu bedre højde for al tænkelig brugeradfærd, udfald og reaktioner. Altså hvad der virker og ikke virker.

Beregnende ny art

Metoden, der anvendes, går blandt andet ud på, at systemet belønnes hver gang det løser en given opgave. Når Unity Technologies f.eks. skal lære en kyllingefigur i et computerspil op til selv at løse spillets udfordringer, handler det om træning, træning og atter træning. Men også om en belønning, når opgaven løses korrekt, en reward function, som det hedder i Danny Langes verden.

”Det er præcis det samme, som Amazon, Uber og alle andre benytter, når de skal træne deres systemer. De har indbygget en reward function, som får folk til at afgive data. Hver gang du klikker på noget hos Amazon, afgiver du nemlig værdifuld viden, som Amazon lærer ud fra. Det er også derfor, Amazon bliver ved med at eksponere super mange valgmuligheder for deres brugere, så de kan se, hvad der virker. Og hos Unity benytter vi maskinlæring til at blive klogere på, hvad der skal til for at få folk til at blive ved med at spille, når de er lige ved at give op. Det er ikke et spørgsmål om psykologi eller programmering – men om maskinlæring,” siger han.

Ifølge Danny Lange har vi kun lige set begyndelsen i brugen af maskinlæring, altså træning med data, og den enorme kunstige intelligens, vi dermed kan skabe. Konsekvenserne er så omfattende, at det endnu kan være svært at fatte perspektivet, men ifølge Danny Lange handler det helt overordnet om, at vi står foran en ny art.

”Tænk på den kunstige intelligens som en anden art. Den vil aldrig helt forstå os, den kan ikke blive forelsket, den kan ikke blive sur, men den er meget beregnende. Og det betyder, at vi med kunstig intelligens kommer til at få et fundamentalt opgør med alle beslutningsprocesser,” siger maskinlæringens mester, der mener, at vi som den menneskelige race bliver nødt til meget klart at definere, hvor langt vi vil tillade de selvlærende systemer at regere over verden.

Ender vi der, hvor de beslutninger, vi som mennesker kan træffe, altid vil være dårligere end dem, som systemerne kan træffe?

”Ja, det tror jeg. På nær når – eller hvis – vi beslutter os for, hvad vores mål er, og hvad det er, vi vil. Så vi bliver nødt til som mennesker at være forud og sige, hvad det er, vi vil have, og så sørge for, at teknologien arbejder inden for de rammer. For den vil uundgåeligt udvikle sig og blive smartere end os, så vi skal være bossen; vi skal sætte grænserne. Det er svaret.”

LÆS OGSÅ:  Velfærd, sundhed og styring: Kunstig intelligens rykker ind overalt

Forrige artikel Onlineudsalg i Kina: 256.000 salg – i sekundet Onlineudsalg i Kina: 256.000 salg – i sekundet Næste artikel Tim O'Reilly: Automatiseringen skal redde os Tim O'Reilly: Automatiseringen skal redde os
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.