Danskerne – og politikerne over en bred kam – elsker de danske dramaserier som ’Badehotellet’, ’Borgen’, ’Broen’ og senest ’Liberty’ og ’Greyzone’. Kærligheden til danske dokumentarserier som ’Moskeerne bag sløret’ og livsstilsprogrammer som ’Den store bagedyst’ og ’Bonderøven’ er tilsvarende stor, i hvert fald målt på seertal.

Alle er enige om, at dansksproget fiktion, drama, dokumentar og livsstilsprogrammer skaber fællesskab, sammenhængskraft og dansk kulturforståelse, hvad enten det er distribueret som film, tv-serier eller på andre platforme. Derfor skal danskerne, i en tid, hvor udenlandske giganter byder sig til med et overflødighedshorn af primært amerikanske serier og film, tilbydes rigtig meget danskproduceret kvalitetsindhold, så den danske nationalforståelse og det danske sprog vedbliver med at være en væsentlig del af den danske identitet.

Mens der er bred enighed om, at dansksproget indhold er godt for danskerne, er der divergerende holdninger til, hvordan man bedst opnår dette. Det handler om støttekroner, og om hvordan de offentlige penge bruges bedst muligt til at fremme det fælles mål.

I årtier har det naturligt nok været DR og TV 2, der har leveret det danske indhold til danskerne. Men de seneste ti år har medieforbruget ændret sig især hos de yngre generationer, der i stigende grad lægger deres medieforbrug hos internationale streamingtjenester som Netflix og HBO samt internationalt ejede mediegiganter som Discovery og MTG, der er blevet store spillere på det danske tv-marked. Se figur 1. Det har fået politikerne til at reagere.

I det nye medieudspil fra kulturminister Mette Bock (LA) bliver DR skåret ned med 20 pct. frem mod 2023. Det ligger fast. Samtidig bliver 40 pct. af TV 2 sat til salg. Det vil alt andet lige betyde mindre produktion af dansksproget indhold fra i hvert fald DR, men muligvis også fra TV 2.

Nedskæringerne i DR løber op i 770 mio. kr., når forliget er fuldt indfaset i 2023. Noget kan hentes på mindre administration og forskellige besparelser i organisationen ud over selve programproduktionen. Forskellige analyser peger på, at selve produktionen af programmer med dansk indhold vil blive reduceret med cirka 500 mio. kr.

Til gengæld øges beløbet i den såkaldte public service-pulje fra 35 mio. til mindst 220 mio. kr. om året fra 2023. I public service-puljen kan alle de private produktionsselskaber, tv-stationer og streamingtjenester søge støtte til produktion af dansk indhold, f.eks. drama, fiktion og som noget nyt også kultur, oplysning, natur og tro – så længe det er dansk, med dansk tale og med danske medvirkende.

Det nye medieudspil lægger dermed op til en ny kurs. Det skal i højere grad være markedet end DR, der i fremtiden skal levere det danske indhold. Men kan markedet det? Og er de afsatte midler og de forudsætninger, der ligger til grund for at kunne få del i midlerne, nok til at bibeholde produktionen af dansk indhold, som vi ser det i dag, og som alle ønsker?

Forsker advarer politikerne

Medieforsker Frands Mortensen, der er professor emeritus ved Institut for Kommunikation og Kultur – Medievidenskab på Aarhus Universitet, er skeptisk. Han tror ikke på, at en større public service-pulje kan kompensere for nedskæringer i DR.

”Jeg er meget bekymret. DR’s dramaafdeling har været trækkraften i udviklingen af dansk fiktion, og hvis DR bliver skåret på dette område, så er jeg bange for, at det samlede niveau falder dramatisk,” siger Frands Mortensen.

”Markedet har vist, at det ikke kan klare denne opgave. Markedet i sig selv kan næsten ingenting på dette felt, fordi det er så kostbart at producere dansk indhold, og vi er et meget lille marked. Det er jo problemet,” siger han.

Ligesom i den gamle public service-pulje kan den offentlige støtte maksimalt udgøre 50 pct. af omkostningerne til produktion og udvikling i den nye pulje. De private aktører skal selv komme med den resterende halvdel og for det meste mere, da støtteprocenten ofte er noget lavere end de 50 pct.

”Hvem har 200 mio. kr. til at kaste ind i det her? DR kan ikke gøre det, og TV 2 har ikke så mange penge. Netflix har pengene, men Netflix vil formentlig ikke lave danske programmer, men måske internationale programmer med danske skuespillere,” siger Frands Mortensen.

Om 14 dage leverer Netflix dog sin første danske serie, ’The Rain’, produceret af det danske produktionsselskab Miso. Netflix har også lavet lokale produktioner andre steder i Europa.

”Vi vil gerne opretholde en dansk fiktionskultur, som beskriver danskernes hverdag, danskernes historie og danskernes måde at tænke på. Det er jeg ikke sikker på, at Netflix 100 pct. vil bakke op omkring i længden. Og man kan spørge, om det er statens opgave at sørge for, at Netflix kun skal betale halvdelen for sine produktioner i Danmark. Er det det, vi vil bruge vores kulturelle statsstøtte til?” siger Frands Mortensen.

Producenter er skeptiske

Hos det nystiftede danske produktionsselskab Apple Tree med den tidligere DR-dramachef Piv Bernth i spidsen er man glad for udsigterne til en kraftig forøgelse af ressourcerne i public service-puljen.

”Public service-puljen har klart været underfinansieret. Når man ser på de støttestørrelser, der lægges i de enkelte projekter, er det jo ikke ret meget, i forhold til hvad det koster at producere en dramaserie,” siger Piv Bernth og fortsætter:

”Men det store problem er, at der bliver taget så mange penge ud af cirkulation ved at beskære DR. Det er et paradoks, at man skærer ned på pengene til dansksproget produktion i DR, samtidig med at man gerne vil styrke og bevare det. Politikerne har en ideologiske tanke om at sætte markedet fuldstændigt frit, samtidig med at politikerne mener, at vi skal værne om det danske og den danske kultur. Det hænger ikke sammen, der er nogle ting, der skrider,” siger Piv Bernth, der selv er stærk fortaler for hele public service-tanken og værnet om det danske og den danske kultur.

Piv Bernth får opbakning i Producentforeningen, som repræsenterer de fleste private produktionsselskaber i Danmark.

”Jeg synes, at det er spændende med den nye public service-pulje. Men jeg tror ikke på, at det danske marked, som jo er på størrelse med en del af London, kan absorbere den store besparelse, der er på, hvad der er til rådighed for produktion af dansk indhold efter besparelserne på DR. Det er dér, vi er bekymrede og kritiske,” siger Klaus Hansen, der er formand for Producentforeningen.

”Hvis dansk indhold generelt skal kunne klare sig i konkurrencen, bliver vi nødt til som minimum at have de samme penge til rådighed for dansk indhold, og gerne flere. Det kan godt være, at vores medlemmer på den korte bane får mere ud af dette medieudspil. Men hvis det om ti år viser sig, at der ikke er noget dansk indhold mere, fordi det er blevet udkonkurreret af det internationale, så er det jo ligegyldigt, at mine medlemmer i en kort årrække har fået et større marked. Så er der jo ingen fremtid,” siger Klaus Hansen.

Kun få vil bruge puljen

Medieforsker Frands Mortensen peger på, at det slet ikke er sikkert, at der vil være ansøgere nok til at få brugt de mange nye penge i public service-puljen. I 2017 blev der søgt om 117 mio. kr. og udbetalt godt 60 mio. kr. Se figur 2.

”Man kan komme i den paradoksale situation, at man ikke kan få brugt alle de mange penge, der kommer til at ligge i en public service-pulje, medmindre Netflix går ind og siger, at de gerne vil lave noget i Danmark. Hvis det er tænkt sådan, at det er dem, der skal gå ind og bruge mange penge på det her, og DR ikke må, er det da ganske tænkeligt, at puljen slet ikke bliver brugt,” siger Frands Mortensen.

Den betragtning er Piv Bernth dog ikke helt enig i.

”Jeg er ikke så pessimistisk, i forhold til om folk kan finde på noget at søge på til den store public service-pulje. Det kan miljøet sagtens. I dag bliver puljen fyldt op i starten af januar, og allerede omkring sommerferien er der ikke er flere penge tilbage. Underfinansieringen er tydelig,” siger Piv Bernth.

Ifølge kulturminister Mette Bocks medieudspil skal der lægges nogle begrænsninger ind, hvad angår udbetaling af støtte til forskellige projekter. Ligesom i dag er det et krav, at programmerne er originale eller har tydelige originale eller nyskabende elementer. Programmerne skal være kreativt udviklet til et dansk publikum, og de skal have en betydning for seerne, som i det nye udspil også kan være lyttere, hvis der er tale om podcast. Og så skal programmerne have en produktions- og fortællermæssig kvalitet, som er højere, end de programmer, de kommercielle stationer ellers har mulighed for at sende.

Som noget nyt skal det støttede indhold efter en kortere periode også stilles frit til rådighed for borgerne. Det betyder f.eks., at en streamingtjeneste kun kan tage betaling for en støttet dansk dramaserie i måske seks måneder, hvorefter serien skal gøres frit tilgængelig for alle borgere på eksempelvis YouTube.

Det vil ifølge økonomidirektøren i Apple Tree Productions, Lars Herman, være et kæmpe problem.

”Det er jo et indgreb i de frie markedskræfter, hvor den øgede public service-pulje var tænkt som en hjælpende hånd til netop dette. Hvis man f.eks. beder en udenlandsk streamingtjeneste om at være med til at finansiere en serie, så vil de jo gerne gøre det på lige vilkår med, hvordan de kan finansiere serier i andre lande. Danmark vil i givet fald være det eneste land, hvor der vil være den slags bindinger på finansieringen, og det vil jo ødelægge forretningen. De ville så selvfølgelig trække sig fra projektet, eller også ville de sige, at den er ikke 10 mio. kr. værd, den er kun 1 mio. værd,” siger Lars Hermann. 

Ønske om opblødning

Det har ikke være muligt at få en kommentar fra Netflix til medieudspillet. Streamingtjenesten HBO Nordic er imidlertid positiv. I et skriftligt svar skriver Hanne Palmquist, Commissioning Editor & VP for Original Programming:

”Såfremt muligheden for at søge public service-puljen øges, vil HBO Nordic givet ansøge den mere. Puljen er interessant for os allerede nu og vil i sagens natur blive endnu mere interessant, hvis puljens størrelse og tillige støttebeløb per projekt stiger. HBO Nordic vil derved kunne tilbyde det danske publikum endnu mere dansksproget og lokalt produceret drama af højeste kvalitet.”

Det er dog ikke lykkedes at få hende til at forholde sig til kravet om, at indholdet skal gøres frit tilgængeligt efter en periode, og hvad det vil komme til at betyde for ansøgningsiveren?

Et af de øvrige store tv-selskaber, som den nye public service-pulje er møntet på, er Discovery Networks Danmark, der bl.a. har Kanal 4, Kanal 5, 6’eren og Canal 9. Her er man som udgangspunkt fristet af den nye ordning, men kravet om at gøre indholdet frit tilgængeligt piller lidt af glansen af det.

”Public service-puljen vil være mest attraktiv for os, hvis vi kan bevare rettighederne til de af vores produktioner, der støttes. Men vælger man at stille krav om, at indholdet skal stilles bredt tilgængeligt efter en periode, så må vi se på det,” siger kommunikationschefen i Discovery Networks Danmark, Rasmus Mariegaard, der dermed bakker op om Lars Hermans kritik af denne nye betingelse.

Som udgangspunkt er Discovery dog positiv over for tanken om en større public service-pulje fremover.

”Men forbuddet mod reklameafbrydelser i udsendelserne bør fjernes. Reklameafbrydelser er en hjørnesten i vores forretningsmodel, og derfor har vi svært ved at undvære dem. Det gør det svært for os at søge puljen, fordi vi dermed må sige nej til andre, væsentlige indtægter. Det gælder ikke for f.eks. TV 2. Det er klart en medvirkende årsag til, at vi ikke søger så meget i dag,” siger Rasmus Mariegaard.

Discovery Networks har de seneste 2 år kun søgt om støtte til 3 projekter, hvorimod TV 2 har søgt om støtte til 36 projekter. Se figur 3.

Reklamespørgsmålet har været en væsentlig årsag til, at Discovery Networks kun har søgt meget lidt i puljen. Men også de præcise formuleringer af, hvad der er public service, har været et problem for stationen.

De genrer, der har været støttet, er meget traditionel public service, mener Rasmus Mariegaard. Han kunne godt tænke sig, at der blev løst lidt op for dokumentarbegrebet, især på krimiområdet, og at politikerne gør puljen bredere end i dag.

”I dag er det sådan, at TV 2 løber med en stor andel af puljen, og man kan spørge sig selv, om det understøtter et mangfoldigt mediebillede, at man tager penge fra den ene statsejede kanal, DR, og giver hovedparten til den anden. Kunne man åbne lidt op?” spørger Rasmus Mariegaard.

For meget magt til de store

Discovery Networks mener desuden, at rene streamingtjenester som Netflix ikke skal kunne søge i puljen.

”I dag bliver den (public service-puljen, red.) kaldt for TV 2-puljen, så man skal passe på med at gøre det til en Netflix-pulje i stedet for. Vi mener, at de rene streamingtjenester, som ikke er baseret i Danmark og har helt enorme forretninger, og som ikke har noget særligt dansk præg, skal afskæres fra støtte,” siger kommunikationschefen.

Professor Mikkel Flyverbom, medieforsker ved Copenhagen Business School, advarer også imod at invitere de store internationale giganter for meget ind i varmen uden at have et bud på et klart modtræk.

”I mit felt taler vi meget om platformsrisikoen. Hvis du bygger noget, der er vigtigt for dig, på andres grund, så er det dem, der ender med at få kontrollen,” siger han.

Det er netop det, der har ramt de skrevne medier, efter at de hoppede med på digitaliseringsbølgen. Det har skabt en magtforskydning, hvor ikke mindst Facebook-platformen er blevet en toneangivende distributionskanal af nyheder og andet indhold produceret af danske mediehuse.

Problemet er bare, at det dermed også bliver Facebook, der i sidste ende skruer på knapperne for, hvad der skal serveres for kunderne, og at de enkelte medier dermed mister en del af kontrollen. Men ved at handle i tide kan de elektroniske medier undgå at havne i samme situation, mener Mikkel Flyverbom.

”Jeg har ikke det endegyldige svar, men det er mit ønske, at man åbner diskussionen om, hvorvidt vi selv i Danmark vil skabe en digital infrastruktur, der også sætter rammer for, hvad vi tilgår, vilkårene og prisudviklingen. Ellers risikerer vi om få år at stå i en ikke særlig favorabel situation,” siger han.

LÆS OGSÅ: Mette Bock: For borgeren er det ikke afgørende, hvem der har produceret indholdet, bare det er godt