Dansk biotek udsultes

Danmarks stærke position inden for lægemidler er truet af et udsultet biotekmiljø. Der investeres i dag betydeligt færre midler i dansk biotekinnovation end tidligere, og antallet af nye danske biotek-selskaber ligger langt under sammenlignelige regioner, viser ny analyse.

Mens universitets- og hospitalsmiljøer i Stockholm, München, Basel, Paris og Boston sprøjter nye, innovative biotekselskaber ud, hænger biotekklyngen i den danske hovedstadsregion vældigt i bremsen. Målt på en sammenlignelig forskningsmængde bliver der i gennemsnit skabt dobbelt så mange biotek spinouts i hver enkelt af de øvrige regioner, end der gør i København.

De seneste tre år har antallet af nyetableringer generelt været fire gange så højt i Boston og dobbelt så højt i Stockholm-Uppsala og Cambridge som i Hovedstadsregionen. Se figur 1. Og samlet set har de nærmeste regioner, Stockholm og Cambridge, i dag henholdsvis dobbelt så mange og tre gange så mange biotekselskaber som København.[graph title="Hovedstaden hænger i bremsen" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2017/03/BW_fig01_Hovedstaden-haenger-i-bremsen-01.png" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2017/03/BW_fig01_Hovedstaden-haenger-i-bremsen-01.png" caption="Figur 1" text="Der etableres langt færre nye biotekselskaber i Danmark end i mange af de regioner, vi konkurrerer mod. Særligt hvad angår biotek-spinouts fra universiteter, ligger København helt i bund. " ]Kilde: IRIS Group, Analyse af perspektiver og vækstbarrierer for udvikling af dansk biotek, marts 2017.[/graph]

Det viser en spritny analyse og benchmark af Danmarks biotekklynge, som offentliggøres i dag.

Login