Dansk droneindustri er klar til take-off

Droner er blevet standardudstyr for ejendomsmæglere, landinspektører og militær. Dronerne bruges bl.a. til inspektion, reparation og opmåling, og i de kommende år vil vi se dem finde plads i værktøjskassen for landmænd, brandmænd og politiet. Danske droneudviklere håber på et nyt industrieventyr.

Peter Hesseldahl

I Hans Christian Andersen Airport nord for Odense er håndværkerne i fuld gang med at ombygge en gammel hangar til et nyt forskningscenter.

Her er det planen, at virksomheder, startups og studerende og forskere fra Syddansk Universitet, SDU, skal udnytte det knap 900 km2 store luftrum på Nordfyn og ud i Kattegat, hvor man får tilladelse til at flyve længere og højere med droner end i resten af landet.

Lufthavnen var i en årrække tæt på at lukke, efter at Storebæltsbroen havde fjernet behovet for indenrigsflyvninger fra Odense.

I Odense Kommune fik man ideen til i stedet at satse på droner, og på SDU så man, at der var et overlap mellem droneteknologien og de robotter, som universitetet med stort held har gjort til en internationalt førende kompetence, og som har ført til den hastigt voksende klynge af robotvirksomheder omkring Odense.

I samarbejde med Nordfyns Kommune lykkedes det i 2015 at skaffe midler og opmærksomhed i industrien til at etablere det forsknings- og testcenter, der i dag rummer otte virksomheder, men som gerne snart skal vokse sig langt større.

Der er i hvert fald plads nok til at bygge ud på de omkringliggende marker, hvis projektet tager fart. SDU og Uddannelses- og Forskningsministeriets infrastrukturpulje har allerede afsat 27 mio. kr. til at udvikle dronecentret med avancerede dronelaboratorier, og man forventer, at investeringen kan blive på over 100 millioner over en årrække.

Droner er en branche i hastig vækst. I løbet af det seneste år er antallet af dronepiloter, der har gennemgået det obligatoriske to-tre-dages flyvekursus, der giver tilladelse til at flyve med droner i erhvervsøjemed, fordoblet til over 3.000.

I en rapport fra juni 2017 anslår Teknologisk Institut, at der nu er omkring 350 danske virksomheder, som anvender eller arbejder med udviklingen af droner. 

Michael Larsen, kommerciel chef for UAS Denmark Testcenter i Odense, mener, at Danmark har gode forudsætninger for at opbygge en stor industri omkring droner, som også vil kunne få international betydning. Han fremhæver, at de danske aktører har været tidligt ude, og at der er et godt samspil i økosystemet af dronepiloter, universiteter og myndigheder, både lokalt i Odense og med Trafikstyrelsen, som står for den overordnede regulering.

I modsætning til eksempelvis Tyskland, hvor der er meget strenge restriktioner på droneflyvning, er der relativt enkle regler i Danmark, og det skyldes ikke mindst, at der fra politisk hold har været vilje til at støtte udviklingen.

Lovgivning begrænser effektivitet

I september 2016 lancerede regeringen den dronestrategi, som dels baner vej for økonomisk støtte til den teknologiske udvikling, og dels består af en bekendtgørelse, der har forenklet reglerne for flyvningen.

De nuværende regler for droneflyvning siger blandt andet:

  • Kun professionelle med et dronecertifikat må flyve i bymæssigt område.
  • Alle droner skal registreres og have en ansvarsforsikring.
  • Flyvninger skal varsles til politiet 24 timer i forvejen.
  • Det er forbudt at overflyve tæt bebyggede områder, og man skal orientere og indhente tilladelser for at flyve tæt på privat ejendom.

Privatpersoner, der køber en drone til hobbybrug, skal tage et dronetegn i form af en online-prøve. Desuden skal man registreres som droneejer, og man må kun flyve i landområder. Det er altså ikke tilladt at bruge sin drone i baghaven, ved havnen eller i parkerne i en by.

Teknologisk Institut har også gennemført en rundspørge i den danske dronebranche for at høre de forskellige aktørers mening om den nuværende regulering.

Her er et af kritikpunkterne, at droner i øjeblikket ikke må flyve i over 120 meters højde i bymæssig bebyggelse og i 100 meters højde uden for byerne.

Begrænsningen gør det mere omstændeligt at overvåge og indsamle data. Jo højere dronen må flyve, des større areal kan dens sensorer og kameraer overvåge, og dermed bliver driften mere effektiv.

Det kan eksempelvis have betydning, når droner bruges til ’intelligent farming’, hvor data om afgrøder og jordens tilstand indsamles af droner og anvendes i tæt samarbejde med avancerede og automatiske landbrugsmaskiner til at følge afgrødernes vækst og dosere gødning og sprøjtemidler yderst præcist.

Mange landbrug er på flere hundrede hektar, så det er store arealer, der skal overflyves.

Frustration over øjenkontakt

Den væsentligste lovmæssige begrænsning for udvikling af droner er imidlertid kravet om, at dronen skal styres af en person, som konstant har den inden for synsvidde. I praksis betyder det, at en drone ikke kan flyve længere væk fra dronepiloten end omkring 400 meter.

Mange udviklere og dronepiloter er utålmodige efter, at lovgivningen skal tillade BVLOS-flyvning, dvs. Beyond Visual Line Of Sight, altså at operatøren ikke behøver at kunne se dronen hele tiden, mens den er i luften. 

Dronepiloten kan nemlig i vidt omfang bruge videosignalet fra dronens kamera til at styre efter, og ved at anvende GPS-signaler er de fleste droner i stand til at flyve efter den rute, som de er blevet programmeret til at følge. Det er almindeligt, at selv hobbydroner har indbygget software, der gør, at de automatisk stopper, hvis de fornemmer, at de er ved at kollidere med noget.

Omvendt er der stadig tale om en relativt ny teknologi, og af frygt for ulykker er myndighederne i alle lande tilbageholdende med at slippe tøjlerne.

Selv om små droner typisk vejer under 1,5 kilo, kan professionelle droner veje op til 25 kg, så det er med andre ord ingen spøg, hvis en af dem falder ned.

En undersøgelse fra Aalborg Universitet konkluderede i 2015, at droner helt ned til 250 gram kan være livsfarlige, hvis de falder ned og rammer en person.

Der er imidlertid store fordele og mange nye muligheder, når teknologien bliver fundet sikker nok til BVLOS-flyvning.

I første omgang handler det om, at man mere effektivt og billigt kan overflyve store arealer, f.eks. for at kunne følge en udvikling ved at sammenligne data fra hyppige målinger over tid.

Der er stor interesse for at bruge droner i vedligeholdelsen af f.eks. vindmøller, der kræver regelmæssig inspektion, bl.a. for at kontrollere, at der ikke opstår revner i vingerne.

Det er kostbart og besværligt at få mennesker til at klatre rundt og undersøge det, og derfor bruger man i vidt omfang droner. Konkret foregår det ved, at vindmøllens vinger låses fast, hvorefter dronen flyver langs vingen og tager billeder med jævne intervaller.

Den operation bliver imidlertid besværlig og tidskrævende, hvis dronepiloten i forbindelse med eksempelvis inspektion af en vindmøllepark ofte er nødt til at lande dronen og derefter selv flytte sig nogle hundrede meter for stadig at have dronen direkte i syne. Det gælder naturligvis ikke mindst i de store vindmølleparker til havs.

Flyvende robotter

De kommercielle anvendelser af droner har hidtil overvejende handlet om at tage billeder og indsamle data. Det næste bliver at bruge droner til at levere pakker, som bl.a. det gigantiske amerikanske internetvarehus Amazon eksperimenterer med.

Og længere ude i fremtiden vil droner som en slags flyvende taxaer komme til at transportere mennesker rundt, hvilket bl.a. Uber og Google-medstifter Larry Pages udviklingsfirma Kitty Hawk arbejder på.

Jussi Hermansen, der er droneekspert ved UAS Denmark Testcenter i Odense, er skeptisk i forhold til, at vi vil få bøger leveret fra Amazon med droner.

Ifølge ham vil det i hvert fald ikke ske i løbet af de første mange år. Hvis det overhovedet skal give mening at levere pakker og andet ved hjælp af droner, skal det være noget, der virkelig haster, og som vejer ret lidt, f.eks. blodprøver til et hospital, mener Jussi Hermansen. 

Et andet eksempel kan være hjertestartere. I øjeblikket arbejder et hold studerende fra SDU i Hans Christian Andersen Airport på at udvikle et system, der kan levere hjertestartere til personer, der falder om på en golfbane.

Interessant nok foregår et af de mest fremskredne eksperimenter med fragtdroner i Afrika, bl.a. i Rwanda, hvor organisationen Zipline sender blod til transfusioner ud til lokale klinikker med droner, som kaster pakkerne ned med faldskærm.

Rwanda har planer om at opbygge et net af ’drone-ports’, eller dronelufthavne, som kan bruges til at fragte bl.a. medicin og reservedele rundt i et land med dårlig infrastruktur.

Ser vi endnu længere ud i fremtiden, mener Kjeld Jensen, lektor ved SDU Dronecenter, at droner vil blive helt autonome, så de selv kan finde vej.

Allerede i dag kan mange hobbydroner selv finde ud af at flyve ved siden af f.eks. en skiløber og optage en god video, man kan dele med vennerne på Facebook.

Fremtidens drone vil imidlertid også være tæt integreret med Internet of Things, mener Kjeld Jensen.

Ligesom biler, gadelygter, hospitalssenge og termostater bliver forsynet med datakraft og sensorer og bliver koblet op, så de konstant kan udveksle data gennem internettet, vil droner kunne koordinere med andre droner eller med alt mulig andet IoT-grej.

Droner vil også kunne flyve i sværme ligesom insekter, og de vil kunne arbejde tæt sammen med maskineri i landbruget eller på byggepladser.

Måske vil de endda blive forsynet med robotarme, så de kan foretage selvstændige indgreb eller reparationer på stedet. Med Kjeld Jensens udtryk bliver droner dermed en slags flyvende robotter, der især kan være nyttige på steder, hvor det er besværligt for jordbundne robotter og håndværkere at komme til.

Et af de laboratorier, som håndværkerne skal i gang med at indrette i den gamle lufthavn, skal huse afdelingen for systemintegration.

Som Jussi Hermansen forklarer, er en drone langt mere end summen af sine stumper. En drone skal selvfølgelig kunne flyve godt, men den skal også være let at betjene; den skal have et godt og stabilt kamera; den skal være en del af et intelligent system, der kan analysere og anvende de data, den indsamler; den skal være del af en avanceret form for trafikstyring; og endelig skal der være en kulturel accept i samfundet om, at det er i orden, at der flyver robotter med kameraer rundt oven over vores hoveder.

Der er med andre ord nok at tage fat på. 

LÆS OGSÅ: Kinesiske droner dominerer luftrummet


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu