Kilde: IMD World Competitiveness Yearbook 2013. [/graph]

Den nye benchmark leverer et vigtigt, internationalt perspektiv til den danske vækstdebat og til de dystre prognoser, som regeringen og Det Økonomiske Råd offentliggjorde tidligere denne uge. Dansk økonomi vurderes at balancere på randen af nulvækst i 2013. Og de økonomiske vismænd vurderer, at lavkonjunkturen bliver langvarig. ”Konjunktursituationen ventes først normaliseret i løbet af de kommende fem år,” skriver vismændene i rapporten Dansk Økonomi, forår 2013, som også konstaterer, at ”BNP er reelt ikke vokset de seneste knap tre år”.

IMD: Naboerne overhaler Danmark indenom

Danmarks anstrengte økonomiske situation forklares bl.a. med den langvarige globale krise, der har rødder i finanskrisen tilbage i 2009. Regeringens produktivitetskommission giver bl.a. manglende indenlandsk konkurrence skylden for Danmarks ringe produktivitets- og vækstskabelse. Det sker i kommissionens spritnye analyserapport om konkurrence, internationalisering og regulering, som blev offentliggjort i går.

Men forklaringen skal også søges i forandrede globale konkurrencevilkår. Og der leverer IMD’s analyse nogle interessante perspektiver. Ifølge økonomiprofessor på IMD Stéphane Garelli har Danmarks internationale konkurrenceevne været ”bemærkelsesværdigt stabil”.

”Men set over længere tid har I holdt samme plads, mens jeres naboer har øget konkurrenceevnen. Og det er en udfordring, I bør gøre noget ved,” konstaterer Garelli.

Læs også Mandag Morgens eksklusive interview med Stéphane Garelli: IMD: Dansk erhvervsliv skal genindustrialiseres og ud af andedammen

Globaliseringens vindere og tabere

IMD har siden 1989 gennemført årlige analyser af omkring 60 udvalgte nationers indbyrdes konkurrencedygtighed. I starten var analysen opdelt i en rangordning af de mest avancerede, ”industrialiserede” lande, herunder Danmark, og en separat rangordning af udviklingslande som Kina, Indien og Brasilien. I takt med den tiltagende globalisering har IMD dog siden 1997 slået rangordningerne sammen i en fælles analyse, der vurderer nationernes konkurrencedygtighed målt på mere end 300 kriterier fordelt på hovedtemaer som økonomisk udvikling, offentlig effektivitet, erhvervslivets effektivitet og infrastruktur.

Over hele perioden viser udviklingen, at et globalt magtskifte i nationernes indbyrdes konkurrencedygtighed er undervejs. Og særligt fire tendenser er interessante i forhold til den danske vækstdebat:

Europa taber konkurrenceevne. Som region har Europa været den største taber i globaliseringen. Over halvdelen af de nationer, der i perioden 1997-2013 er rykket fem eller flere pladser ned ad ranglisten, er europæiske. Særligt sydeuropæiske nationer som Grækenland, Spanien, Portugal og Italien er blevet sendt langt ned ad ranglisten – de samme lande, som har været hårdest ramt i den nuværende økonomiske krise. Men også oprindelige top-10-nationer fra før årtusindeskiftet – som Storbritannien, Holland, Luxembourg og Finland – er i 2013 rykket til middelmådige placeringer.

Danmarks naboer trodser krisen. I den modsatte ende af skalaen er Tyskland, Sverige og Schweiz rykket fra middelmådige placeringer i 1997 til top-10-placeringer i 2013. Disse lande har med andre ord formået at tilpasse sig konkurrencepresset fra en tiltagende globalisering. Schweiz har gjort det i en sådan grad, at nationen i 2013 vurderes at være verdens næstmest konkurrencedygtige nation, kun overgået af USA. Men det, der er mest bemærkelsesværdigt for Danmark, er, at Tyskland og Sverige, som er vores nærmeste naboer, samhandelspartnere og konkurrenter, har formået at rykke henholdsvis 7 og 15 pladser op ad ranglisten til placeringer som henholdsvis nr. 9 og nr. 4. Succesen skyldes, ifølge Stéphane Garelli, en målrettet satsning på et mangfoldigt erhvervsliv og på at udvikle og bevare eksportorienteret produktion.

Tigerøkonomier rykker frem. På den globale scene uden for Europa er det primært tigerøkonomierne Kina, Taiwan og Sydkorea, der har vundet terræn i det globale konkurrenceræs. De er rykket henholdsvis 6, 7 og 8 pladser op ad listen. Og blandt vækstnationerne i Sydamerika har Mexico forbedret sin relative konkurrenceevne med 8 placeringer. Udviklingen afslører, at landene går benhårdt efter at konkurrere fra et bredere fundament end blot pris og lave omkostninger, og det får dem blandt andet til at investere mere i infrastruktur, forskning og uddannelse.

Stabile frontløbere viser vejen. USA, Singapore og Canada har over perioden vist sig som de mest stabile nationer på trods af svingende konjunkturer og tiltagende globalisering. De tre nationer er de eneste af verdens mest konkurrencedygtige nationer, der er forblevet i top-10 i hele perioden. Nationerne, som i år indtager henholdsvis 1.-, 5.- og 7.-pladsen, er kendetegnet ved massiv satsning på ny teknologi, uddannelse og avanceret infrastruktur.

Danmark udfordret på traditionelle styrker

I denne storm af forandringer har Danmark på den ene side udvist en stabil adfærd: I forhold til IMD’s flere hundrede målepunkter var vi den 13. mest konkurrencedygtige nation i 1997, og i 2013 er vi landet på en 12.-plads. På den anden side har vi tabt terræn til vores nærmeste naboer, der i dag ligger i top-10. Og set over de sidste fem år, siden krisen satte ind, er udviklingen gået den gale vej. Da krisen indtraf i 2009, toppede Danmarks relative konkurrenceevne således med en placering som nummer 5, men de sidste fire år er den plads vekslet til placeringer som skiftevis nummer 13 og nummer 12. Se figur 2.