Dansk kreativitet kan skabe fremtidens markeder

Når vi skal styrke de kreative erhverv i Danmark, er det ikke kun for at gavne de kreative brancher selv. Vi skal aktivere vores kreative ressourcer i alle brancher for at skabe fremtidens markeder, skriver Christian Bason, direktør for Dansk Design Center.

Det går heldigvis godt i Danmark.

Vi er i toppen af verden, hvad angår lykke, hygge og tryghed. Vi er gode til fødevarer, til det grønne og det sunde. Vi har en velfungerende og digital offentlig sektor, ledigheden er lav, og væksten buldrer afsted. Var vores land en virksomhed, ville man nok anbefale at investere i os.

Men som enhver god forretningsmand ved, er der intet bedre tidspunkt at nytænke sin forretning, end når det går godt. Det er nu, vi skal spørge os selv: Hvad bliver det næste?

Det har regeringen også anerkendt med nedsættelsen af et vækstteam for kreative erhverv. Teamet består af 13 eksperter, som ganske snart skal komme med anbefalinger til, hvordan de kreative erhverv, der omfatter så forskellige områder som film, computerspil, arkitektur og design, kan styrkes yderligere. 

De kreative brancher har i årtier båret det, jeg kalder Danmarks design-DNA. Det er den iboende kode, som vi forbinder med enkelhed, kvalitet, høj funktionalitet, naturlighed, bæredygtighed og løsninger, der sætter menneskers behov i centrum. Det er et DNA, som udgør et kæmpe potentiale for enhver virksomhed, der formår at aktivere det i sine produkter og tjenester som en måde at differentiere sig på i den globale konkurrence.

Det interessante er derfor ikke, hvor høj en vækst vi formår at skabe inden for de brancher, som vi karakteriserer som ’de kreative’. Det interessante er snarere, hvordan de kreative brancher giver merværdi ud over sig selv ved at bidrage med nytænkning og innovationskraft til andre brancher. Kombinerer man vores kreative kompetencer med udviklings- og innovationsbestræbelserne i brancher som sundhed og life science, det blå Danmark, energi- og klimaområdet og velfærdsteknologi – ja, så er der ingen i verden, der kan slå os! 

Hvad skal erstatte Silicon Valley?

De seneste ti år har vi set en forrygende vækst i digitale teknologier, der i mange tilfælde gør vores hverdag nemmere og smartere, og som bidrager til øget produktivitet og udvikling i erhvervslivet. Det er fantastisk. Men den globale fascination ved Silicon Valleys teknologidrevne vækstmodel er stærkt aftagende. Det skyldes oplagt, at vi nu har opdaget, at techgiganternes forretningsmodeller indebærer, at vi alle (eller rettere vores data) er blevet en vare, de kan sælge efter forgodtbefindende og stort set uden offentlig kontrol og dermed sikkerhed.

I USA bruger man udtrykket techlash om udviklingen, inspireret af ordet backlash, altså at noget giver bagslag. Vores data, vores privatliv, vores integritet er blevet tilsidesat. Vi kan ikke til fulde gennemskue algoritmernes natur eller konsekvenser, men en meget stor del af vores digitale liv ligger i hænderne på store private virksomheder, hvis mål ikke nødvendigvis er til dit og mit bedste.

Fremtidens dagsorden er naturligvis stadig digital, men den bliver en ny balance mellem menneske og teknologi, mellem samfund og forretning. Her har vi i Danmark alle forudsætninger for at vise, hvordan teknologi og digitalisering kan skabe værdi for mennesker og samtidig være en god forretning. Hvis man ser på danske it-succeser som Endomondo (fitness), Momondo (rejser), Libratone (lyd), Vivino (vin), Pleo (betalinger), To Good to Go (madspild) og Be My Eyes (en app for blinde), så imødekommer hver af disse virksomheder menneskers behov på en enkel, cool, intuitiv og æstetisk måde, og flere af dem adresserer i samme åndedrag samfundsmæssige og sociale udfordringer.

Der er i det hele taget en kæmpe åbning for danske og nordiske virksomheder til at komme på banen med løsninger, som er lige så digitale som de andre på markedet, men som er mere bæredygtige, både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Det er værdier, der kun bliver mere aktuelle med den implementering af FN’s 17 verdensmål, som finder sted de kommende år i danske virksomheder og institutioner af alle størrelser og inden for alle fagområder. 

En investering i vækst

Design – som man også kunne kalde målrettet kreativitet – er måske det mest tydelige eksempel på, hvordan kreative kompetencer kan give værdi i andre dele af erhvervslivet. Hos Dansk Design Center bringer vi derfor designere og virksomheder sammen for at udvikle nyskabende løsninger – nogle gange fysiske produkter, men oftere digitale servicer og forretningsmodeller. Designerne bruger deres kreativitet til at inddrage kunder såvel som virksomhedernes egne ansatte i udviklingsarbejdet, gøre løsningerne visuelle og attraktive, og de tester de mest lovende løsninger hurtigt og effektivt med brugerne. Og det betaler sig! Vores erfaringer viser, at for hver krone investeret i brugen af designere får virksomhederne pengene igen op til 20 gange i form af øget vækst over de efterfølgende 3 år. 

Så når vi ser nogle af vores mest fundamentale værdier som demokrati og retssikkerhed blive truet, kalder det på løsninger fra lige nøjagtigt danske kreative. Hvordan vil man eksempelvis udvikle ’etisk tech’, ’design for security’ eller ’innovation for privacy’? Foruden den oplagte værdi for mennesker og samfund er der her tale om et gigantisk markedspotentiale. Hvem griber den agenda, hvis ikke os?

Desværre er vi ikke det eneste land, som har konstateret, at kreative kompetencer er en afgørende konkurrenceparameter. Andre lande, vi normalt sammenligner os med, er i fuld gang med at udvikle politikker og indsatser på det kreative område. I Storbritannien har regeringen investeret i en række kreative innovationsplatforme – catapults – som skal accelerere udviklingen inden for områder som byudvikling, vedvarende energi, digitalisering, avanceret produktion m.m.

I Singapore bevæger man sig væk fra en teknologidrevet økonomi og til fokus på mennesker, bl.a. med lancering af strategien ’Lovable City’. Fremtidens Singapore er ikke en ’smart city’, ikke engang ’livable’, men loveable, som i kærlighed, empati og det gode liv. Og i Berlin har man netop afviklet topmødet Creative Bureaucracy med fokus på kreativ nytænkning af den offentlige sektor.

Vores særlige danske dygtighed holder altså ikke andre lande tilbage – det er det sædvanlige med de fortærskede laurbær. Mens vi i kreative kredse kloden over engang var landet med stolene, lamperne, bordene og højttalerne, kunne vi fremover måske være landet, der excellerer i digital, etisk, bæredygtig kreativitet? Vi kunne måske være dem, der giver teknologien og digitaliseringen menneskelig sjæl og omtanke? Ikke nogen dårlig rolle for Danmark. Vi har evnerne – de kreative superkræfter – og markederne er der bestemt også.

Danmark som kreativ supermagt

Jeg håber, at regeringens vækstteam vil komme med anbefalinger, som målrettet lader de kreative kompetencer krydsbefrugte de andre danske styrkepositioner som f.eks. kreativitet fokuseret på bedre sundhed, bedre klima og miljø, mere bæredygtig søfart eller måske ’digital etik’.

Men en ny vækstpolitik for de kreative erhverv kommer ikke til at gøre det hele. Ledelsen i de danske kreative virksomheder skal vågne op og se platformen brænde under sig. Helt konkret skal de tale meget mere med aktører, som formentlig kommer fra helt andre steder, men som har vilje og talent til at stjæle deres markedsandele. Det kunne være platformsgiganter som Netflix, Spotify, Mofibo og for den sags skyld ungdomsmediet Vice, der ad helt andre veje – uden at de har brugt den spilleplade, vi andre bruger – er kommet frem og står lige bag os ved målfeltet.

Og så er vi tilbage ved min indledende pointe med værktøjet, der ligger foran vores hænder og de skjulte superkræfter: Vi har et stort, uforløst potentiale, og skal det indfries, fordrer det ambitiøse og modige tiltag. Nogle af de kreative talenter, dette land huser, har svarene på de største spørgsmål, den teknologiske udvikling stiller.

Når vi eksempelvis skal finde ud af, hvordan vi bedst håndterer persondata i fremtiden, så er der meget, der tyder på, at svaret ikke nødvendigvis skal komme fra Silicon Valley, men måske fra Silkeborg, hvis ellers vi formår at fokusere vores kræfter og bruge af det talent, vi så nådigt er blevet givet.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed Næste artikel Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?