Dansk medicinalindustri og søfart vil vinde på frihandel med USA

Medicinalindustrien og skibsfarten vil set fra dansk side blive de store vindere af en kommende frihandelsaftale mellem EU og USA. Til gengæld vil en sådan aftale udfordre landbruget, vurderer handelsminister Pia Olsen Dyhr i dette interview med Mandag Morgen.

Claus Kragh

Væksten og beskæftigelsen i Danmark vil på mellemlangt sigt få et massivt boost, hvis det lykkes USA’s præsident, Barack Obama, og EU’s ledere at indgå den omfattende transatlantiske aftale om friere handel og investeringer, som de i februar lagde op til. Det er først og fremmest den danske medicinalindustri og serviceleverandører som skibsfarten, der vil vinde på en omfattende afskaffelse af de ikke-toldmæssige handelsbarrierer, som fortsat eksisterer mellem de to historiske allierede. Til gengæld kan landbruget komme under et stort konkurrencemæssigt pres.

Se også artiklen Vækst for milliarder med frihandelsaftale mellem EU og USA

Frihandelsaftale på vej

De konkrete forhandlinger ventes at begynde allerede til juli, når EU-landene formelt har givet EU-Kommissionen et mandat ved EU-topmødet i juni. Frem til juni skal embedsmændene i Kommissionens generaldirektorat for handel, kaldet DG Trade, have kortlagt de enkelte EU-landes offensive og defensive interesser.

Det vurderer handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF), som anslår, at Danmark vil kunne forøge eksporten til USA med 20-25 milliarder kr. om året som følge af en frihandelsaftale.

Hvor er Danmarks offensive interesser i en kommende frihandelsaftale?

”Vi har offensive interesser, når det handler om lægemiddelindustrien. Der er et stort potentiale. Vi kan se det, som Novo løb ind i, da de skulle lancere deres nye produkt (Tresiba, red.) på det amerikanske marked: De skulle igennem en hel mølle af nye kliniske forsøg. Hvis vi kan få en større gensidig anerkendelse mellem USA og EU, vil det være en stor fordel for den danske medicinalindustri. Herudover er der også søfarten, som har det problem, at de – når de lægger til i USA – skal laste om til et amerikansk skib, som så skal stå for den amerikanske indenrigssejlads. Det vil være en stor fordel for dansk søfart at få mulighed for at sejle såkaldt kabotagesejlads indenrigs i USA. Tjenesteydelser udgør en tredjedel af Danmarks eksport til USA, og heraf udgør søfart en meget stor del. Samtidig vil det betyde meget, hvis europæiske virksomheder får adgang til at levere til offentlige kunder som eksempelvis det amerikanske forsvar – her har vi en række danske virksomheder, der kan levere radar- og andet ikke-krigsmæssigt udstyr.”

Og de defensive interesser?

”På den defensive side har vi noget på landbrug, hvor amerikanerne gerne vil have adgang til det europæiske marked. Der må vi sige, at hvis de får helt fri adgang til det europæiske marked, så bliver det svært, fordi de vil kunne dumpe nogle priser, hvilket ikke vil se godt ud for danske landbrugsprodukter. Her er det en balancegang.”

Danmark er imidlertid ikke alene, når det gælder ”defensive interesser” på landbrugsområdet. Det samme har i endnu højere grad Frankrig, der har en meget stor landbrugssektor. Mens den danske minister forudser, at området kan blive så svært, at det falder helt ud, har USA’s præsident, Barack Obama, gjort det klart, at man står meget hårdt på øget adgang for amerikanske landbrugsvarer i Europa.

Betyder dette ikke reelt, at landbruget kan blokere for fremskridt på andre områder?

”Her er det vigtigt, at vi fokuserer på de områder, hvor vi kan lave aftaler og komme videre, sådan at folk kan se, at det kan skabe mere vækst og flere job.”

Havde foretrukket en WTO-aftale

Pia Olsen Dyhr understreger i øvrigt, at man fra dansk side ville foretrække, at EU og USA kunne yde deres bidrag til øget global frihandel gennem en ny WTO-aftale ved at afslutte den igangværende, men helt fastlåste Doha-runde.

”Men det flytter sig bare ikke. Derfor må vi søge alternative veje for i virkeligheden at løfte Doha. Og her mener jeg, at en aftale mellem EU og USA rent faktisk kan være med til at løfte hele barren for forhandlingerne i WTO. Hvis vi lægger os over WTO-niveau på alle disse dagsordener, så vil det faktisk være med til at presse standarderne op i verden.”

Fagforeninger både i Europa og USA udtaler sig også positivt. Men der udtrykkes også bekymring for, at det primært er kapitalinteresser og ikke beskæftigelsesinteresser, der vil blive varetaget i en EU-USA-aftale. Hvad siger du til det?

”Det er jeg ikke enig i. Vi gør jo i høj grad dette af beskæftigelsesmæssige grunde. Hvis vi skal beskytte danske produktionsarbejdspladser, så er vi tvunget til at skaffe os bedre adgang til andre markeder. Vi har i Europa en meget liberal politik. Der er lav told, og der er lave barrierer. Danmark er nærmest kendt for at være det letteste land i verden at lave forretninger i. Så der er nem adgang til vores marked. Hvis vi skal have lige konkurrence, skal vi have samme adgang til andre markeder. Så jeg er ikke bekymret for presset den anden vej. Danske virksomheder leverer i topklasse. Det betyder, at de kan etablere nye arbejdspladser. Vi kan jo se på tallene, at det er cirka 700.000 job, der er knyttet til eksporten. Så hvis vi skal have flere private arbejdspladser, skal vi have fokus på det her.”

Der udtrykkes nogle steder i Europa bekymring for, at det kun er de dygtigste eksportlande, der vil drage fordel af en frihandelsaftale med USA. Deler du den bekymring?

”Det er rigtigt, at ikke alle lande er lige gode til at drage fordel af frihandelsaftaler. Men man skal passe på med at tro, at det altid er nordeuropæerne, der er stærke, og sydeuropæerne, der er svage. Vi har set i forbindelse med den frihandelsaftale, der er indgået med Sydkorea, at vi var bagud på en række områder, mens sydeuropæerne var hurtigere. Vi kan se, at Portugal, Italien og Spanien bestemt også får fordele af disse frihandelsaftaler.”

Krisen i Europa har ikke – som man kunne have frygtet – ført til meget protektionisme i Europa. Tværtimod har EU indgået frihandelsaftaler med Sydkorea og Colombia, og man er tæt på at nå til enighed med Canada. Er denne udvikling overraskende?

”Sagen er jo netop, at man skal indgå frihandelsaftaler for at imødegå protektionismen rundt om i verden. Vi kan se, at den vokser mange steder uden for Europa. I de sidste 10 år er der sket en kraftig vækst i protektionismen i en række lande, som hæver deres toldsatser, hvilket de kan gøre inden for det mandat, der ligger inden for WTO.”

Denne udvikling betyder, at danske virksomheder ikke kan sælge tekstiler til Brasilien, fordi de lokale toldsatser er så høje, at det er helt umuligt at komme ind på markedet. Tilsvarende er der en sag i Canada, som EU er på nippet til at indgå en frihandelsaftale med. Her kræver de lokale myndigheder i delstaten Ontario, at der skal indgå lokal produktion, når der skal stilles vindmøller op. Dette skaber problemer for mindre danske leverandører. Omvendt har EU netop indført en høj importtold på keramik fra Kina, hvilket også generer danske virksomheder, som får bordservice produceret i Kina for derefter at sælge det i Danmark og andre europæiske lande. Disse sager gør det ifølge Pia Olsen Dyhr nødvendigt, at Danmark står fast på mest mulig frihandel.

”Det er rigtigt, at vi i nogle drøftelser internt i EU oplever et stigende pres for at få lavet barrierer ved Europas grænser. Men her må vi stå vagt, fordi protektionisme har alvorlige konsekvenser for dansk eksport og dermed for danske arbejdspladser,” siger ministeren, som samtidig understreger, at alle europæiske lande i dag deler den holdning, at det er nødvendigt at være skarp på eksporten.

”De sydeuropæiske lande er udfordret af mange problemer, men det er givet, at de også ser eksport og handel som en del af løsningen,” siger Pia Olsen Dyhr.

Læs også "Vækst for milliarder med frihandelsaftale mellem EU og USA".


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu