Dansk startup vil samle dit digitale omdømme ét sted

Startup-virksomheden Deemly har udviklet en service, hvor brugere kan kombinere ratings og anmeldelser fra forskellige platforme i én personlig profil. Dermed kan brugerne let fremvise deres samlede online-troværdighed.

Vores digitale omdømme er afgørende for vores muligheder online, men andres vurderinger af os er typisk delt i små stumper, spredt på forskellige webtjenester. Man kan have en detaljeret profil på LinkedIn, opbygge en høj rating med masser af gode anmeldelser på Airbnb eller GoMore, og få stjernestatus som en troværdig sælger på Ebay.

Men det er svært at vise det samlede billede frem. Ydermere risikerer man at skulle starte helt forfra med at opbygge sit omdømme, hvis man går fra én platform til en anden. 

Det problem forsøger den danske startup-virksomhed Deemly at løse. Brugere kan med Deemlys service samle ratings fra mange forskellige platforme til én personlig profil. Eksempelvis kan en bruger vælge at kombinere sine ratings på Ebay, Airbnb, freelance-arbejdsplatformen Upwork og køretjenesten Lyft. Ideen er, at man dermed kan fremvise sin samlede troværdighed fra andre tjenester på nettet, f.eks. hvis man vil leje en bil eller en båd.

CEO Sara Green Brodersen stiftede Deemly for knap to år siden. I dag er virksomheden aktiv i seks lande med England som det største marked. For Sara Green Brodersen er vores digitale omdømme en form for valuta, vi kan handle med.

”Ubers politik er, at chauffører, hvis gennemsnitlige rating når under 4,5, ikke får flere ture. Det viser meget håndgribeligt, at ens omdømme giver adgang til at få job. Fremover kan man forestille sig noget lignende, der kunne påvirke, hvor høj en præmie man skal betale for forsikringer, om man bliver optaget på en uddannelse, eller om man kan leje en bolig. Men det er ikke målet med vores løsning,” siger Sara Green Brodersen.

Hun kalder vores personlige profil for et ’pas til deleøkonomien’, der gør det muligt at flytte mellem tjenester – og fysisk mellem lande – og stadig kunne vise sin troværdighed og tilføje nye elementer til sit omdømme. 

Vel at mærke, hvis det er muligt at samle dataene fra de mange forskellige tjenester.

Informationer øger troværdighed

Man kan naturligvis spekulere på, hvorvidt det er retvisende at overføre ratings og anmeldelser mellem helt forskellige typer af platforme. Det er ikke sikkert, at en person er en god chauffør på GoMore, selv om han får gode anmeldelser som programmør på Upwork, eller har fire stjerner for renlighed på Airbnb.

Sara Green Brodersen mener, at jo flere informationer, man lægger frem om sig selv, jo mere troværdig og bekendt fremstår man for andre. Hun henviser til et nyt tysk studie, ’Price Determinants on Airbnb: How Reputation pays off in the Sharing Economy’, der viser, at det øger tilliden at samle mange typer anmeldelser, selv om de fortæller om en persons opførsel i helt andre sammenhænge. 

Den tyske undersøgelse viser også, at man ikke nødvendigvis skal have fejlfri og tårnhøje ratings. Grundlæggende virker man bare mere troværdig, hvis man fremviser sine anmeldelser, end hvis man slet ikke har noget at vise. 

”Det er mit mål at give brugerne ejerskab over deres egne data. Det er brugerne selv, der bestemmer, om de vil skabe en profil hos os, og de bestemmer selv, hvilke websites de vil tilknytte ratings fra. Vi går ikke ud og henter alles data og bygger profiler,” forklarer hun.

Sara Green Brodersen medgiver, at det kan betyde, at det mest er brugere, der har gode anmeldelser, som skaber en mere synlig profil.

”Deemly fokuserer på at give et positivt nudge til dem, der gør det godt, så de kan klare sig endnu bedre på tværs af platforme,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Dit digitale omdømme er din nye valuta

Forrige artikel Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab Næste artikel Fremtidens børn betaler med kort Fremtidens børn betaler med kort
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.