Danske iværksættere skaber mere vækstpotente virksomheder og af højere kvalitet, end det længe er set. Og der er langt flere af dem, end vi tidligere har været begunstiget af i Danmark. Så opmuntrende lyder tonerne fra den danske venturebranche på spørgsmålet om, hvordan det danske vækstlag af virksomheder tager sig ud anno 2014.

De danske vækstvitaminer findes i alle brancher: fra landbruget og udviklingen af de første ingredienser, til fremtidens blockbustermedicin og sociale netværksløsninger, der når ud til millioner af brugere via internettet.

”Der er for lidt kapital i forhold til, hvad vi kan i Danmark, og i forhold til hvor dygtige vores iværksættere og forskere er. Vi kunne sagtens hente både to og tre gange den innovation, vi henter med de penge, vi har i dag,” siger Sten Verland, der er partner i ventureselskabet Sunstone Capital.

Han vurderer de mange gode muligheder i forhold til det, han ser inden for sit kerneområde, life science, der dækker over biotek, mediko og udvikling af teknologi inden for feltet. Et par nyere eksempler på stærke vækstkandidater fra Sunstone Capitals egen portefølje er Action Pharma, der i 2012 blev solgt til amerikanske Abbott for 623 millioner kr., og Egalet, der i år er blevet børsnoteret i USA.

En forklaring på, at vi i dag ser så mange lovende vækstvirksomheder, lyder blandt andet, at iværksætterne er blevet mere professionelle. Serieiværksættere er i høj kurs hos ventureinvestorerne, fordi de kan springe mange års begynderfejl over – og har iværksætteren én gang før opnået succes med et selskab, har han også det drive, der skal til for at gøre det igen, lyder det fra venturebranchen.

Inden for life science ser venturebranchen også, at der kommer flere såkaldte spinouts fra de store medicinalselskaber. Og herfra kommer de godt rustet til at sikre hele den datapakke af dokumentation, der er afgørende for at kommercialisere de nye opfindelser.

Spredningen i lovende vækstmagere er stor, og ingen i venturebranchen tør udpege tidens vindere. Vækstboblerne har det til fælles, at de har en forretningsmodel, som kan skaleres op til big business, og mange har også det, venturefondene kalder et viralt element – at de kan spredes nærmest af sig selv, ligesom som Trustpilot og Vivino herhjemme og amerikanskbaserede Tripadvisor, der også startede sin vækst via venturepenge.

Presset til udlandet

Men i alle brancher bliver de nye virksomheder hæmmet i deres vækst på grund af den danske mangel på risikovillig kapital. Se figur 2. Og for nogle betyder det et farvel til Danmark. Det gælder f.eks. en virksomhed som Just-Eat, der er pionér inden for den globale megatrend med at udvikle forretningsmodeller via internettet. I stedet for at risikere at forblive lille og blive overhalet, valgte selskabet at flytte udenlands for at realisere potentialerne. Just-Eat har i dag hovedkontor i London.

Anderledes positiv er historien endnu om Trustpilot, hvor danske venturepenge bidrog til at udvikle selskabet så langt, at både hovedkvarter og størstedelen af arbejdspladserne stadig har til huse i Danmark.

”Men der er behov for mere kapital. Især ser vi gode muligheder for, at vi herhjemme bærer vores virksomheder længere frem, så de får solidt fodfæste i Danmark, inden den udenlandske kapital kommer ind,” siger adm. direktør i Vækstfonden Christian Motzfeldt.

Formanden for venture- og kapitalfondenes brancheforening, DVCA, Jannick Nytoft, er enig:

”Selv om vi er ved at komme ud af den finansielle krise, befinder vi os stadig i en vækstkrise. Nok er der kommet mere risikovillig kapital i Danmark, men der er kommet endnu flere interessante virksomhedsprojekter. Det er ærgerligt, at vi ikke kan gøre mere ved flere.”

Tålmodige penge også en mangel

Dilemmaet handler ikke kun om flere penge, men også om investorernes tålmodighed. I dag går omkring 60 pct. af ventureinvesteringerne i landets vækstvirksomheder til de såkaldte life science-selskaber, hvor der går mange år fra de første investeringer, til investorerne kan indkassere en gevinst. Se figur 3.

[graph title="Flest penge til nye lægemidler" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/2ffae-mak_fig03_fa-penge-til-nye-virksomheder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b9339-mak_fig03_fa-penge-til-nye-virksomheder.png" text=""]Note: 1 Knap halvdelen af venturekapitalen går til vækstvirksomheder inden for life science., Kilde: Vækstfonden: Det danske marked for venturekapital, 2013. [/graph]

De netværksbaserede forretningsmodeller kræver ikke så meget kapital for at skalere deres forretning. Dermed kan flere få gavn af de begrænsede midler, og investorerne i venturefondene kan hurtigere realisere deres gevinster.

”Vi ser stor vækst inden for innovation af forretningsmodeller. Kvaliteten af projekter her er høj, og vi behøver ikke investere så mange penge i at validere forretningsmodellen og skalere det op, der virker. Det gør det interessant for flere at investere i venturesegmentet,” siger Gregers Kronborg, der er partner i Northzone Ventures.

Problemet er bare, understreger han, at når det helt store vækstspring skal tages for den type virksomheder, så kræver det også her større summer, end det danske venturemarked typisk byder på. Tidligere lød tommelfingerreglen, at ventureselskaberne kunne tjene penge på top-tre inden for en branche eller niche. Men med de innovative netbaserede forretningsmodeller tager vinderen 90 pct. af markedet – som vi har set det med Facebook.

”Det betyder, at man som investor på et tidspunkt må gøre sig klart, om man er parat til at konkurrere på pengepungen og udvikle top-ét i en branche eller alternativt tabe sin investering,” siger Gregers Kronborg.

Penge i den skala findes kun uden for Danmark. Men har den danske venturebranche først gjort et solidt udviklingsarbejde, så er det stadig muligt at bevare vækst og arbejdspladser i Danmark, selv om det ender med at være udenlandske penge, der sender virksomheden på himmelflugt, sådan som eksemplet med Trustpilot viser.