Dansk virksomhed: Stigende politisk interesse for SoMe-data

Sagen om muligt misbrug af 50 millioner Facebook-brugeres personlige oplysninger til kampagner for Donald Trump og Brexit har fået politikere til at efterlyse klarere regler for dataetik. Samtidig er der en stigende interesse for social medie-data fra netop politiske partier og organisationer, fortæller danske Falcon.io, der specialiserer sig i området.

Mikael Lemberg, produktchef i den danske softwarevirksomhed Falcon.io, har førstehåndserfaring med brug af data i dansk politik.

For 10 år siden, i perioden 2007 til 2009, sad han i Hillerød Byråd, valgt for Socialdemokratiet. For at skabe den mest effektive valgkamp op til kommunalvalget i 2009 købte partiet dataydelser fra en virksomhed, der kunne fortælle noget om befolkningen og demografien i lokalområdet.

Virksomheden kunne via offentlige data fortælle noget om den generelle alder, indkomst, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning i forskellige boligområder i byen. De data kunne partiet så bruge til at finde de rigtige byrådskandidater til at dele foldere ud i de forskellige bydele op til kommunalvalget.

I et område med overvægt af arbejdere måtte kandidaten, der bankede på døren, gerne være en håndværker, som kunne tale ind i smedens hjerte. I et område med lidt mere velpolstrede funktionærer måtte kandidaten gerne være en akademiker, som kontorfolkene kunne spejle sig i.

”Data har nærmest altid været et vigtigt element i dansk politik. I Staunings tid kom data via mavefornemmelser. For ti år siden blev de indhentet på gammeldags maner ved manuelt at indhente og bearbejde data fra officielle kanaler. I dag hentes data lynhurtigt fra platforme, der scanner de sociale medier for trends og udviklinger,” fortæller Mikael Lemberg.

Data i realtid

Data er blevet big business for politiske partier, ngo-organisationer og virksomheder overalt i verden – ikke mindst i Danmark. Og det er især data fra de sociale medier, som er attraktive for kunderne fordi de kan fortælle noget om udviklingen her og nu – i realtid.

”Vores platform kan fortælle politikerne, hvad der rører sig lige nu, om en sag er ved at udvikle sig i en positiv eller negativ retning. Det kan politikerne lynhurtigt reagere på i deres kommunikation, og dermed kan de måske tage dårlige sager i opløbet,” fortæller Mikael Lemberg, der har mange politiske partier og ngo-organisationer som kunder i Falcon.io.

Falcon.io er et af de danske firmaer, der har udviklet dataværktøjer, som virksomheder, organisationer og politikere kan bruge i deres markedsføring. Virksomheden har haft vokseværk de seneste seks år og har i dag omkring 250 medarbejdere i seks lande.

Falcon.io leverer deres social media-platform og deres værktøjer til hele verden, men det er kunderne, der bestemmer, hvordan værktøjerne bruges.

”Vi hjælper med oplæring, men vi yder som sådan ingen konsulentydelse i forbindelse med vores produkt,” siger Mikkel Plæhn, der er Director of Growth Marketing i Falcon.io.

Han vil ikke ud med, hvilke politikere eller partier i Danmark, der lige nu, godt et år før folketingsvalget, er kunder hos virksomheden.

”De fleste kunder er forsat store virksomheder, men der er en stigende interesse fra politisk og organisationsmæssig side. Vi leverer et værktøj, som både virksomheder, politikere og organisationer kan bruge til at effektivisere deres markedsføring,” siger Mikkel Plæhn.

Og værktøjerne bliver flittigt brugt i bestræbelserne på at vinde markedsandele, hvad enten det handler om øl eller politiske budskaber.

”I modsætning til Cambridge Analytica er vi certificerede i vores samarbejde med de sociale medier som Twitter, Facebook, Instagram og LinkedIn. Dermed bevæger vi os inden for rammerne af de etiske og lovlige retningslinjer, der eksisterer i disse virksomheder, og vores kunder kan være sikre på, at vores platform ikke bevæger sig ud på ulovlig grund i vores søgninger og leverancer af data,” Mikael Lemberg.

Facebook i søgelyset

Skandalesagen om det private britiske konsulentfirma Cambridge Analyticas påståede misbrug af 50 millioner Facebook-brugeres private oplysninger viser noget om værdien af data i dag.

Cambridge Analytica har tætte forbindelser til Trump-administrationen og den amerikanske højrefløj. Britiske og amerikanske medier har afsløret, at firmaet i 2014 – sandsynligvis ulovligt – har misbrugt 50 millioner Facebook-brugeres personlige profiler til at lave markedsføring for Trump i valgkampen op til præsidentvalget i 2016.

Whistlebloweren, Christopher Wylie, der arbejdede for Cambridge Analytica indtil 2014, har desuden fortalt, hvordan firmaet brugte beskidte trick til at servicere deres kunders ønsker.

Det handler om alt fra afpresning til brug af falske id-papirer og brug af honeytraps i form af sexarbejdere. Alt sammen iscenesat af virksomhedens topchef, Alexander Nix, der tirsdag aften blev suspenderet med øjeblikkelig virkning.

Sagen har også kastet en skygge over Facebook, der har fået barberet næsten 300 milliarder kroner af markedsværdien, siden skandalesagen begyndte at rulle i starten af ugen. Politikere og omverdenen stiller spørgsmål ved, om brugerne kan have tillid til Facebooks sikkerhedsforanstaltninger, når så mange millioner brugeres information på denne måde tilsyneladende er kommet i de forkerte hænder.

Facebooks grundlægger og ejer, Mark Zuckerberg, er indledningsvist blevet kritiseret for ikke at kommentere sagen. Han har siden lagt en post på sin Facebookprofil, som gør rede for, hvordan brugernes data er kommet i hænderne på Cambridge Analytica, og hvordan Facebook vil minimere risikoen for den slags misbrug fremover.

Og i et interview med CNN uddyber han:

”Det her var et kæmpe brud på tilliden, og jeg er rigtig ked af, at det er sket. Vi har et grundlæggende ansvar for at beskytte folks data, og hvis vi ikke kan gøre det, så fortjener vi ikke at have muligheden for betjene folk,” siger Mark Zuckerberg til CNN, og understreger, at virksomheden nu vil gå alle dataadgange efter i sømmene.

”Vi skal sikre, at der ikke er flere ’Cambridge Analytica’ eller andre, som misbruger adgangen til data, derude. Så vi går nu i gang med at undersøge enhver app, som har haft adgang til store mængder information, før vi lukkede ned for det. Og hvis vi opdager nogen mistænkelig aktivitet, så foretager vi en fuld undersøgelse for at sikre, at ingen misbruger data. Det er det ansvar vi har over for brugerne,” siger Zuckerberg.

Grænser for data

Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digital tranformation på CBS, udtalte for nylig til MM Next, at der nu skal sættes grænser for tech-giganter som Facebook og Google, som er blevet ekstremt magtfulde og dominerer samfundsudviklingen.

I gårsdagens udgave af Kristeligt Dagblad underbygger han sin holdning med henvisning til skandalesagen:

”Uden helt at have forstået det ser vi opblomstringen af helt nye forretningsmodeller og økonomier eller former for kapitalisme, som tager udgangspunkt i at skabe værdi ud af digitale spor. Men der er en kæmpe underskov af aktører, der bruger de teknikker til at undergrave demokratiske processer og skabe vrangforestillinger hos folk gennem misinformation. Dataene er sluppet ud af hænderne på dem, der kontrollerede det i starten. Det bliver derfor tiltagende vigtigere at finde ud af, hvordan vi sætter etiske rammer,” siger han til bladet.

Mikael Lemberg og Mikkel Plæhn fra Falcon.io understreger, at deres virksomhed holder sig på måtten, både når det gælder lovligheden af deres social media-platform, og når det gælder etikken, som den er formuleret hos tech-giganterne, og som den bliver italesat i samfundet.

”Det er jo ikke nyt, at politikere forsøger at kommunikere bedst muligt til forskellige grupper af mennesker. Vores værktøjer gør det blot langt hurtigere og nemmere og mere præcist at kunne formulere budskaber, der rammer målgruppen på den rigtige måde. Det sker helt lovligt og etisk forsvarligt,” siger Mikael Lemberg.

”Der, hvor jeg ser en trussel mod demokratiet, er, hvis politikerne begynder at ændre deres holdninger efter, hvad de mange data kan vise om vælgernes holdninger. Hvis politikerne først begynder at indtage synspunkter efter, hvad vælgerne ifølge de mange data mener, så bliver det vendt på hovedet. Politikere skal have en holdning og så argumentere for den over for vælgerne og håbe på, at man via argumenter kan få vælgerne med på holdningen. I den retning er det jo fint at bruge data til at kunne målrette denne kommunikation, og sådan foregår det også efter min overbevisning i dag i langt de fleste tilfælde i dansk politik,” siger Mikael Lemberg.

Forrige artikel Erhvervsledere uenige om robotters betydning for fremtidens arbejde Erhvervsledere uenige om robotters betydning for fremtidens arbejde Næste artikel Epigenetik er genernes styresystem Epigenetik er genernes styresystem
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.