Tusindvis af elever i Aarhus, Vejle og Silkeborg skal forberede sig på en noget anderledes skoledag, hvor klasselokalet er erstattet af et værksted med 3D-printer, laserskærer og programmeringsværktøjer.

De tre kommuner deltager i et nyt forskningsprojekt, der netop har modtaget 3 millioner kr. fra Industriens Fond. Omdrejningspunktet er konceptet FabLab@School, hvor skoleelever benytter nye teknologier som en central del af undervisningen. Formålet er ikke, at alle skoleelever skal være ingeniører eller serieentreprenører. Men det at få gode ideer og omsætte dem til konkrete produkter eller processer skal gøres til et naturligt omdrejningspunkt for undervisningen.

”Stort set alle forskere inden for læring peger på design og innovation som en af det 21. århundredes vigtigste kompetencer på linje med at kunne læse, skrive og regne. Men det kræver, at vi underviser på en måde, der motiverer eleverne til at bruge deres viden på en langt mere aktiv måde,” siger Ole Sejer Iversen, professor på Aarhus Universitet og initiativtager til forskningsprojektet, der frem mod 2017 skal være med til at afdække, hvordan man får mest ud af at bruge fablabs i undervisningen.

Fablab-konceptet, der oprindeligt er udklækket i miljøet omkring Stanford University og Silicon Valley, har de senere år bredt sig som en steppebrand til lande og storbyer verden over. I Danmark har bl.a. Københavns Kommune slået dørene op for et fablab, der giver iværksættere og andre innovative ildsjæle fri adgang til at udvikle og teste ideer og prototyper med den nyeste teknologi som f.eks. 3D-printere. Og nu indtager tænkningen altså også den danske folkeskole.

Direktør for Industriens Fond, Mads Lebech, ser projektet som en vigtig brik i at udvikle fremtidens produktionssamfund: 

”Danmark står over for at skulle genopfinde sig selv som industrination. Hvis ikke vi fremover vil nøjes med at stå ved siden af robotterne og se dem arbejde, skal vi finde frem til, hvad vi er særligt gode til. Dette projekt kan være med til at vise, hvordan unge danskere kan byde ind på udviklingen, ikke bare som arbejdskraft, men som skabere af innovation og nye produkter,” siger han.

Fablabs skal ind i alle fag

Med etableringen af fablabs på de danske folkeskoler bliver Danmark del af en international frontløberbevægelse.

Skoleelever i Silicon Valley har modtaget undervisning i fablabs siden 2009, og siden har skoler i andre dele af USA, Rusland, Thailand og Tyskland fulgt trop. Men hvor bl.a. de californiske skoler lægger vægt på at gøre eleverne til egentlige udviklere af ny teknologi, fordi det er på det område, de californiske virksomheder og vækstmiljøer står stærkt, har det danske projekt et andet fokus.

Danmark er, ligesom resten af Norden, stærk i de designdiscipliner, der handler om at inddrage brugerne, og netop den dimension har gjort Danmark og Aarhus Universitet til en attraktiv partner for FabLab@School-bevægelsen.

”Mens man i Californien sætter eleverne til bl.a. at udvikle nye robotter, vil vi i Danmark tage udgangspunkt i at koble vores folkeskoletradition med den skandinaviske designtænkning og uddanne eleverne i hele designprocessen, fra den gode ide over prototyper og test til det endelige digitale produkt,” forklarer Ole Sejer Iversen.

Den noget bredere tilgang, hvor man fokuserer på hele designprocessen, betyder, at fablab-konceptet ikke kun egner sig til de mere værkstedsnære fag som design og håndværk, der erstatter sløjd med den nye folkeskolereform, men kan indgå som et vigtigt element i alle fag:

”Tag f.eks. tysk, hvor eleverne skal terpe grammatik. Mange synes ikke, det er så spændende, og selv om underviserne kan vælge at bruge iPads til at gøre undervisningen lidt mere interaktiv, bliver det også kedeligt på et tidspunkt. Med fablabs kan læreren og eleverne gå sammen i laboratoriet og selv f.eks. træne en robot i tysk udtale eller udvikle deres egen grammatik-app. På den måde motiveres eleverne ikke kun til at lære grammatik, men trænes også i at udvikle nye produkter,” siger Ole Sejer Iversen.

Silkeborg etablerer fablab-kraftcenter

Silkeborg er en af de kommuner, der ser perspektiver i at gøre fablabs til en central del af kommunens fremtidige skolepolitik. Kommunen har afsat midler på sit skolebudget til at etablere et kraftcenter i form af et centralt 3D-værksted, hvor alle kommunens skoler får adgang til at benytte ny teknologi som del af undervisningen. Ved at gøre undervisningen langt mere anvendelsesorienteret kan man fange en stor del af de elever, der i dag ikke er så motiveret for at gå i skole:

”Tanken om, at eleverne skal gå fra at være konsumenter til at være producenter af viden og nye produkter, flugter rigtig godt med takterne i den nye folkeskolereform, hvor der netop lægges mere vægt på innovation, entreprenørskab og medinddragelse,” forklarer skolechef Huno Jensen.

Værkstedet skal i første omgang fungere som et sted, hvor elever og undervisere fra 8., 9. og 10. klasse får mulighed for at interagere med lokale iværksættere og virksomheder som del af undervisningen i udvalgte valgfag. Tilsammen drejer det sig om et par tusinde elever pr. år.

I takt med at bl.a. 3D-teknologien bliver billigere, er det tanken, at alle kommunens skoler skal have deres eget fablab, og med tiden er tanken, at konceptet skal indgå i undervisningen på alle fag og alle niveauer for kommunens mere end 10.000 skoleelever.

”De mindste elever i indskolingen bruger i dag en del tid på at blive gode til at tegne. Hvorfor ikke give dem mulighed for at arbejde med tredimensionelle formater og printe de figurer, de tegner, som håndgribelige produkter, som de så kan lege med?” spørger Huno Jensen.

Beslutningen om at oprette fablabs stiller store krav til både lærere og pædagoger, der, ud over at tilrettelægge undervisningen på en ny måde, skal lære at forstå og mestre de nye teknologier. Silkeborg Kommune planlægger af samme grund en efteruddannelsesindsats og vil afsætte penge til formålet på budgettet for skoleåret 2014/15. Det er tanken, at samarbejdet med Aarhus Universitet skal være med til at afklare, hvordan indsatsen skal skrues sammen.

Fablabs bringer skoler tæt på erhvervslivet

Vejle Kommune har netop haft en fysiklærer, en historielærer, en bibliotekar og en skoleleder i Californien for at deltage på Stanford Universitys årlige FabLab@School-konference.

Ifølge Katrine Holm Kanstrup, der er ansat til at projektlede de tre kommuners indsats på området, er det et klart signal om, at fablab-tænkningen vil komme til at fylde rigtig meget i kommunens fremtidige skolepolitik. Med den nye folkeskolereform ønsker regeringen, at landets folkeskoler i langt højere grad åbner sig mod deres omverden og etablerer samarbejder med det lokale erhvervsliv, men i Vejle er man allerede godt i gang med at gøre entreprenørskab og virksomhedssamarbejder til en vigtig del af den kommunale skoletænkning. Kommunen har netop afsluttet et forløb, hvor 1.000 af kommunens skoleelever har arbejdet med at udvikle ideer til produkter, og fablabs er det næste skridt på vejen:

”Vi har rigtig god erfaring med projekter, hvor skoleelever bringes sammen med lokale virksomheder for at udvikle og teste nye ideer og produkter. Ved at etablere et fablab skaber vi en platform, hvor skoler og virksomheder får endnu bedre mulighed for at samarbejde med hinanden,” forklarer Katrine Holm Kanstrup.

Ligesom Silkeborg vil Vejle Kommune etablere et centralt testlaboratorium, hvor det i første omgang bliver eleverne fra 6. til 9. klassetrin på tre udvalgte skoler, der kommer til at afprøve, hvordan den nye teknologi bedst spiller sammen med undervisningen. På sigt er det tanken, at fablab-konceptet skal integreres i undervisningen på flere af kommunens skoler, på alle klassetrin og i flere fag. Indsatsen forankres i kommunens vækst- og iværksættermiljø, Spinderihallerne, for at skabe en stærk synergi mellem skolerne og det lokale erhvervsliv. Indtil videre har kommunen fået et mindre beløb fra regionen og EU til at løbe projektet i gang.

”Vi har fået henvendelse fra flere andre kommuner, som rigtig godt kunne tænke sig at blive en del af FabLab@School-bevægelsen, og vi er også i dialog med læreruddannelserne om behovet for at uddanne lærere til at inddrage fablabs i undervisningen. Men inden vi sætter det store skib i søen, skal forskningsprojektet hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi får mest mulig ud af at bruge fablabs i undervisningen,” siger Katrine Holm Kanstrup.

Fra forbrugere til medskabere

På Aarhus Universitet har Ole Sejer Iversen store forventninger om, at fablab-konceptet vil revolutionere hele den måde, man i dag tænker skole og undervisning på. Det giver mulighed for at gøre eleverne til aktive medspillere i undervisningen og bringe helt nye kompetencer i spil.

”Tag f.eks. iPhones, der i dag er en integreret del af mange danske børns liv. Ved at opnå indsigt i design og teknologi går de fra at være passive forbrugere til at blive kritiske og måske endda innovative i forhold til at bruge teknologien på en ny måde eller i en ny sammenhæng,” forklarer han.

Et andet perspektiv handler om de mere udsatte elever. Fablab-tilgangen er også velegnet til at fange interessen hos de elever, der af en eller anden grund ikke er så motiverede for at gå i skole:

”Ved at skabe noget selv får eleverne mulighed for at bringe nogle kompetencer i spil, som de måske aldrig har brugt før, og på den måde kan fablabs være et vigtigt element i den inklusionsindsats, der finder sted i folkeskolen i disse år,” siger Ole Sejer Iversen.

I Industriens Fond er Mads Lebech tilfreds med, at projektet ikke blot ender som ”endnu et instrumentprojekt, hvor der gives penge til indkøb af ny teknologi”, men bruges til at opbygge ny viden om, hvordan Danmark styrkes som innovativ nation: 

”Vi taler meget om, at vi kan noget særligt i kraft af vores nordiske model og tænkning. Men det er til tider ret uhåndgribeligt, hvad vi helt konkret kan gøre bedre end andre. Ved at teste fablabs i undervisningen får vi med bidrag fra tusindvis af danske skoleelever mulighed for at afdække, hvad det er, vi er gode til, og dermed også et bedre afsæt for at genopfinde Danmark som innovations- og produktionssamfund,” siger Mads Lebech.