Danske sundhedsdata samler støv :: Data bringer unge på ret køl :: Digital ledelse :: Da nørderne overtog politik

Danske sundhedsdata er en guldgrube – eller rettere; 164 spredte guldgruber. I Gribskov giver intens brug af data gevinst i behandlingen af socialt belastede unge. Og så skal digitale ledere op på tæerne.

Peter Hesseldahl

Danmark er et af de lande, der samler aller flest data om borgernes sundhed. For læger og forskere kan sundhedsdata være en guldgrube, men i øjeblikket er data spredt over mindst 164 forskellige databaser, der hver kan have sit format for registreringen af data.

Læger og forskere vil meget gerne have skabt et 'datalandkort', der gør det nemmere at overskue, hvad der findes af informationer. De vil også gerne have skabt en fælles indgang til alle dataene, så man ikke skal gå til registrene ét efter ét.

Men samkørsel af data er med rette kontroversielt. Det er følsomme informationer, og udsigten til at lave én indgang til hele molevitten kan få enhver, der læser om, hvordan data jævnligt lækkes og misbruges, op i det røde felt – som den hidsige debat om Nationalt Genom Center har vist.   

Jens Reiermann og Torben Andersen har gravet dybt i emnet og giver et overblik over fordelene og betænkelighederne.

Undervejs i researchen fik de lov at overvære, når Gribskov kommunes særlige 'ungeteam' bestående af sagsbehandlere, rådgivere og ledere, mødes for at lægge fælles strategier omkring en gruppe af kommunens hårdt belastede unge klienter.

Målet er at få dem klar til arbejdsmarkedet ved systematisk at måle, hvordan de tiltag og behandlinger, som kommunen tilbyder de unge, påvirker deres trivsel. De unge har sagt ja til, at kommunen samler data, og det lader til at give gode resultater, både for de unge og kommunekassen.

Adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen er i topform i dagens første klumme. Han forklarer, hvorfor vi havner i problemer, når vi bliver grebet af at løse et problem, snarere end at overveje, om den løsning, vi er er så optaget af skabe, overhovedet giver mening – eller om den måske endda har en række uheldige bivirkninger.

Eksempelvis er vi med segmentering, budskabsoptimering og kirurgisk digital marketing godt i gang med at splitte den demokratiske samtale i atomer, mener Anders Colding-Jørgensen.

Ledelse i den digitale tidsalder har en tilbøjelighed til at handle om at slukke den brændende platformen eller springe hastigt videre til en ny, mindre truet placering. I dagens anden klumme opfordrer Erik Korsvik Østergaard til slå koldt vand i blodet – men at holde sig oppe på tæerne: 

”Ledere skal ikke have paranoia. Ledere skal ikke panikstarte nye initiativer og bruge ny teknologi, bare fordi. Ledere skal derimod have en bevidst strategi om stille, roligt og vedholdende at forskyde deres fokus, energi og investeringer mod andre områder. De skal skynde sig langsomt. Ledere skal op på tæerne og italesætte, hvad de fastholder, hvad de afprøver, og hvordan de vurderer, om de gør det rigtige”, skriver Erik Korsvik Østergaard.

På torsdag må du undvære MM Next – men det er sikkert meget rart at kunne holde helt fri på Kristi Himmelfartsdag. Vi glæder os i hvert fald, hvor er det skønt at det er forår!  

Bedste hilsner, 

Peter Hesseldahl
Redaktør, MM Next


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu