Danske tech-iværksættere er en flok havskildpadder

Mens skiftende erhvervsministre plæderer for større virksomheder målt på medarbejdere, styrer succesfulde tech-startups efter helt andre mål. ”Vores økosystem er helt anderledes, og succes ude skal nok give succes hjemme,” siger medstifter af Vivino, Theis Søndergaard.

Danmarks succesfulde tech-iværksættere er som havskildpadder.

De skaber små selskaber på dansk jord, og når så virksomhederne når en vis størrelse, flytter de dem ud i verden. Senere vender iværksætterne hjem igen, men uden selskabet.

Og her starter de så forfra med at stifte nye selskaber med den viden, de penge og de erfaringer, som de tager med sig hjem – præcis som kønsmodne havskildpadder, der søger tilbage til den strand, hvor de selv blev født, for at lægge æg til nye generationer efter en tur rundt i verdenshavene.

Set ud fra et økonomisk perspektiv er det ikke så vigtigt, hvor stort det hele når at blive, før selskabet forsvinder ud af landet. Det vigtige er, at stifterne bag vender hjem igen og investerer deres erfaringer og penge i det hjemlige økosystem.

Den logik står i skærende kontrast til tidens erhvervspolitiske agenda, der med tidligere erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens formulering fra foråret 2016 bl.a. tilsiger, at vi i Danmark skal skabe 32 nye virksomheder med mere end 1.000 ansatte inden 2020 – og at de nye virksomheder hellere skal vokse sig store i Danmark end i udlandet.

Begrundelsen for det politiske fokus er åbenbar: Vi har brug for væksten og arbejdspladserne i Danmark. Men det er bare ikke sådan, de nye succesfulde tech-iværksættere ser det. Og det er slet ikke en agenda, de kan se sig selv i.

For dem handler det ikke om at skabe enkeltstående kæmpesucceser, men om at sætte en hel masse i gang, der tilsammen kan skabe et økosystem i verdensklasse, med alt hvad det medfører af innovation, arbejdspladser, vækst, talent og finansiering.

Eller som Theis Søndergaard, medstifter af den succesfulde vin-app Vivino, formulerer det:

”Jeg forstår godt det samfundsmæssige perspektiv i at lave 1.000 arbejdspladser i Danmark. Men som stifter af en digital virksomhed har jeg nærmest det modsatte succeskriterium. Mit er jo, hvor meget omsætning jeg kan skabe med så få medarbejdere som muligt. Derfor er den politiske dagsorden ikke vigtig for mig. For mig er det mere ’mange bække små’,” siger Theis Søndergaard.

Splittet mellem USA og Danmark

Vivino har officielt hovedkvarter i San Fransisco, hvor virksomheden har 25 ansatte, mens afdelingen i København huser 50 medarbejdere. Selskabet, der har rundet 25 millioner brugere globalt, er af flere analytikere vurderet til at kunne blive en kommende unicorn, dvs. et tech-selskab til en værdi af mere end 1 mia. dollar. Men kraftig vækst koster, og dette års regnskab viser et tab på 28 mio. kr. mod 22 mio. kr. året før. På plussiden har selskabet siden start efterhånden rejst en kvart mia. kr. i risikovillig kapital.

For Vivino var det end ikke på radaren at fortsætte den virtuelle butik fra København. For USA er verdens største vinmarked, og hvis Vivino skal være globale, så er det afgørende at være til stede, hvor de fleste potentielle brugere er. Desuden var det et krav fra selskabets storinvestor, Balderton Capital, der har tilført 10 mio. dollar i vækstkapital, at Vivino rykkede ud. Og så er der jo også det med havskildpadderne:

”Mit grundlæggende syn er, at det ikke gør noget, at vi har ambitiøse stiftere af startups, der vil ud og erobre verden. Vi skal holde op med at se det sådan, at nu rykker fem erhvervssucceser igen ud. Det her kommer i cyklusser, og hver gang en gruppe iværksættere har fået succes ude, kommer de hjem og starter endnu mere,” argumenterer Theis Søndergaard.

I september vendte det seneste kuld af danske iværksætterskildpadder så ’hjem’ igen, da 30 succesfulde iværksættere annoncerede, at de går sammen i venturefonden ByFounders og en lovning om 750 mio. kr. til det danske startup-miljø. Året før var det ti succesiværksættere, der kom hjem og stiftede venturefonden Nordic Makers.

”Hvis Vivino om nogle år bliver solgt til udlandet, har vi stadig en masse talent og erfaring i København, vi kan bygge noget nyt på. Det vigtige er, at de succesfulde iværksættere vender hjem. Og derfor er god erhvervspolitik meget mere end skattesatser og aktiekonti. Det handler også om, at vi har et land, som folk gider at leve deres liv i,” siger Theis Søndergaard.

Tidsforskel er et problem

Vivinos medstifter står i dag i spidsen for den del af selskabet, der stadig ligger i Danmark. Opdelingen af selskabet er klar: I San Fransisco ligger marketing, salg, PR og alt der har med netværk at gøre. Som Theis Søndergaard siger:

”I USA er det bare nemmere at mødes med Apple, Amazon og Facebook.”

I København lægger til gengæld alt, der har med produktudvikling og strategi at gøre. Og det er et bevidst valg, at en del af Vivino er blevet i København. For det kunne lige så godt have været hele selskabet, der rykkede ud med det samme, da Vivino tilbage i 2012 flyttede til San Fransisco. 

”Jeg har kæmpet for at bevare det danske kontor, og vi har flere gange taget aktivt stilling til, om vi skal blive i Danmark. Der er mange måder at gøre det her på, men vi har valgt, at en del skal blive,” siger Theis Søndergaard og lægger ikke skjul på, at det for ham og hans families vedkommende er vigtigt, at han kan leve sit liv i Danmark. 

Nærmere adspurgt om, hvorvidt det giver udfordringer at drive en vækstvirksomhed, der er geografisk udfordret af, at ingen er på arbejde på samme tid i de to afdelinger, eftersom der er ni timers tidsforskel mellem København og San Fransisco, erklærer Theis Søndergaard, at det er ’hamrende besværligt’.

Og set i bagklogskabens klarlys skulle Vivino ikke være rykket til USA's vestkyst, mener han. En tur til Østkysten kunne have gjort det, selv om seks timers tidsforskel stadig ville give daglige udfordringer. Men sådan blev det altså ikke.

”Jeg fortryder ikke, at vi rykkede til USA. Men jeg fortryder, at vi ikke valgte New York eller Boston. Nu starter alle mine møder med USA kl. 19, når mine børn er lagt i seng. Men jeg har jo også ansatte i København, som har brug for at tale med marketing og salg i USA. Det med tidsforskellen er en omkostning, man virkelig skal være klar over,” siger Theis Søndergaard. 

For Vivino var det ikke aktuelt udelukkende at vokse sig stor fra Danmark. Theis Søndergaard vil dog ikke afvise, at det store vækstspring for andre tech-startups i dag lige så godt kan ske med afsæt fra Europa – ja, måske endog Danmark. For de mange hjemvendte havskildpadder har efterhånden modnet miljøet herhjemme så meget, at det er muligt at hente både penge til vækst, kapital og talent i Danmark, mener han. 

”Det er ikke længere sandt, at man skal rykke til USA for at blive global. I Danmark og Europa kan vi i dag understøtte et økosystem, som for ti år siden kun fandtes i USA. Jeg vil bestemt mene, at tiden er kommet, hvor vi kan skabe unicorns i Danmark,” siger Theis Søndergaard.

LÆS OGSÅ:  Den internationale investor: Silicon Valley-veteranerne vender altid hjem igen

Forrige artikel Industri 4.0 syretest: Er din topledelse mentalt agil? Industri 4.0 syretest: Er din topledelse mentalt agil? Næste artikel Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.