Danske tech-iværksættere er en flok havskildpadder

Mens skiftende erhvervsministre plæderer for større virksomheder målt på medarbejdere, styrer succesfulde tech-startups efter helt andre mål. ”Vores økosystem er helt anderledes, og succes ude skal nok give succes hjemme,” siger medstifter af Vivino, Theis Søndergaard.

Danmarks succesfulde tech-iværksættere er som havskildpadder.

De skaber små selskaber på dansk jord, og når så virksomhederne når en vis størrelse, flytter de dem ud i verden. Senere vender iværksætterne hjem igen, men uden selskabet.

Og her starter de så forfra med at stifte nye selskaber med den viden, de penge og de erfaringer, som de tager med sig hjem – præcis som kønsmodne havskildpadder, der søger tilbage til den strand, hvor de selv blev født, for at lægge æg til nye generationer efter en tur rundt i verdenshavene.

Set ud fra et økonomisk perspektiv er det ikke så vigtigt, hvor stort det hele når at blive, før selskabet forsvinder ud af landet. Det vigtige er, at stifterne bag vender hjem igen og investerer deres erfaringer og penge i det hjemlige økosystem.

Den logik står i skærende kontrast til tidens erhvervspolitiske agenda, der med tidligere erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens formulering fra foråret 2016 bl.a. tilsiger, at vi i Danmark skal skabe 32 nye virksomheder med mere end 1.000 ansatte inden 2020 – og at de nye virksomheder hellere skal vokse sig store i Danmark end i udlandet.

Begrundelsen for det politiske fokus er åbenbar: Vi har brug for væksten og arbejdspladserne i Danmark. Men det er bare ikke sådan, de nye succesfulde tech-iværksættere ser det. Og det er slet ikke en agenda, de kan se sig selv i.

For dem handler det ikke om at skabe enkeltstående kæmpesucceser, men om at sætte en hel masse i gang, der tilsammen kan skabe et økosystem i verdensklasse, med alt hvad det medfører af innovation, arbejdspladser, vækst, talent og finansiering.

Eller som Theis Søndergaard, medstifter af den succesfulde vin-app Vivino, formulerer det:

”Jeg forstår godt det samfundsmæssige perspektiv i at lave 1.000 arbejdspladser i Danmark. Men som stifter af en digital virksomhed har jeg nærmest det modsatte succeskriterium. Mit er jo, hvor meget omsætning jeg kan skabe med så få medarbejdere som muligt. Derfor er den politiske dagsorden ikke vigtig for mig. For mig er det mere ’mange bække små’,” siger Theis Søndergaard.

Splittet mellem USA og Danmark

Vivino har officielt hovedkvarter i San Fransisco, hvor virksomheden har 25 ansatte, mens afdelingen i København huser 50 medarbejdere. Selskabet, der har rundet 25 millioner brugere globalt, er af flere analytikere vurderet til at kunne blive en kommende unicorn, dvs. et tech-selskab til en værdi af mere end 1 mia. dollar. Men kraftig vækst koster, og dette års regnskab viser et tab på 28 mio. kr. mod 22 mio. kr. året før. På plussiden har selskabet siden start efterhånden rejst en kvart mia. kr. i risikovillig kapital.

For Vivino var det end ikke på radaren at fortsætte den virtuelle butik fra København. For USA er verdens største vinmarked, og hvis Vivino skal være globale, så er det afgørende at være til stede, hvor de fleste potentielle brugere er. Desuden var det et krav fra selskabets storinvestor, Balderton Capital, der har tilført 10 mio. dollar i vækstkapital, at Vivino rykkede ud. Og så er der jo også det med havskildpadderne:

”Mit grundlæggende syn er, at det ikke gør noget, at vi har ambitiøse stiftere af startups, der vil ud og erobre verden. Vi skal holde op med at se det sådan, at nu rykker fem erhvervssucceser igen ud. Det her kommer i cyklusser, og hver gang en gruppe iværksættere har fået succes ude, kommer de hjem og starter endnu mere,” argumenterer Theis Søndergaard.

I september vendte det seneste kuld af danske iværksætterskildpadder så ’hjem’ igen, da 30 succesfulde iværksættere annoncerede, at de går sammen i venturefonden ByFounders og en lovning om 750 mio. kr. til det danske startup-miljø. Året før var det ti succesiværksættere, der kom hjem og stiftede venturefonden Nordic Makers.

”Hvis Vivino om nogle år bliver solgt til udlandet, har vi stadig en masse talent og erfaring i København, vi kan bygge noget nyt på. Det vigtige er, at de succesfulde iværksættere vender hjem. Og derfor er god erhvervspolitik meget mere end skattesatser og aktiekonti. Det handler også om, at vi har et land, som folk gider at leve deres liv i,” siger Theis Søndergaard.

Tidsforskel er et problem

Vivinos medstifter står i dag i spidsen for den del af selskabet, der stadig ligger i Danmark. Opdelingen af selskabet er klar: I San Fransisco ligger marketing, salg, PR og alt der har med netværk at gøre. Som Theis Søndergaard siger:

”I USA er det bare nemmere at mødes med Apple, Amazon og Facebook.”

I København lægger til gengæld alt, der har med produktudvikling og strategi at gøre. Og det er et bevidst valg, at en del af Vivino er blevet i København. For det kunne lige så godt have været hele selskabet, der rykkede ud med det samme, da Vivino tilbage i 2012 flyttede til San Fransisco. 

”Jeg har kæmpet for at bevare det danske kontor, og vi har flere gange taget aktivt stilling til, om vi skal blive i Danmark. Der er mange måder at gøre det her på, men vi har valgt, at en del skal blive,” siger Theis Søndergaard og lægger ikke skjul på, at det for ham og hans families vedkommende er vigtigt, at han kan leve sit liv i Danmark. 

Nærmere adspurgt om, hvorvidt det giver udfordringer at drive en vækstvirksomhed, der er geografisk udfordret af, at ingen er på arbejde på samme tid i de to afdelinger, eftersom der er ni timers tidsforskel mellem København og San Fransisco, erklærer Theis Søndergaard, at det er ’hamrende besværligt’.

Og set i bagklogskabens klarlys skulle Vivino ikke være rykket til USA's vestkyst, mener han. En tur til Østkysten kunne have gjort det, selv om seks timers tidsforskel stadig ville give daglige udfordringer. Men sådan blev det altså ikke.

”Jeg fortryder ikke, at vi rykkede til USA. Men jeg fortryder, at vi ikke valgte New York eller Boston. Nu starter alle mine møder med USA kl. 19, når mine børn er lagt i seng. Men jeg har jo også ansatte i København, som har brug for at tale med marketing og salg i USA. Det med tidsforskellen er en omkostning, man virkelig skal være klar over,” siger Theis Søndergaard. 

For Vivino var det ikke aktuelt udelukkende at vokse sig stor fra Danmark. Theis Søndergaard vil dog ikke afvise, at det store vækstspring for andre tech-startups i dag lige så godt kan ske med afsæt fra Europa – ja, måske endog Danmark. For de mange hjemvendte havskildpadder har efterhånden modnet miljøet herhjemme så meget, at det er muligt at hente både penge til vækst, kapital og talent i Danmark, mener han. 

”Det er ikke længere sandt, at man skal rykke til USA for at blive global. I Danmark og Europa kan vi i dag understøtte et økosystem, som for ti år siden kun fandtes i USA. Jeg vil bestemt mene, at tiden er kommet, hvor vi kan skabe unicorns i Danmark,” siger Theis Søndergaard.

LÆS OGSÅ:  Den internationale investor: Silicon Valley-veteranerne vender altid hjem igen

Forrige artikel Industri 4.0 syretest: Er din topledelse mentalt agil? Industri 4.0 syretest: Er din topledelse mentalt agil? Næste artikel Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.