I denne uge samles mere end 550 danske direktører og bestyrelsesmedlemmer til det årlige VL-døgn på Hotel Marriott i København. Men her, hvor repræsentanter fra dansk erhvervsliv strømmer til, er det så som så med magt og indflydelse på erhvervslivets vilkår. Den ligger derimod i en række eksklusive internationale netværk, hvor det kun er forundt et absolut fåtal af danske topchefer at deltage.

”Det er en forældet opfattelse at tro, at politik er noget, der skabes i Finansministeriet eller Udenrigsministeriet. Politik skabes i overlappende og transnationale elitenetværk, hvor førende politikere, erhvervsfolk og topfolk fra den finansielle verden, medierne og universitetsverdenen sidder,” siger historiker Dino Knudsen fra Københavns Universitet. Han er en af de få forskere, der har fået adgang til at studere netværkene indefra.

Men listen over danske erhvervsledere i de transnationale netværk er forsvindende lille. Det viser Mandag Morgens gennemgang af medlemslisterne i fire af de internationalt mest indflydelsesrige elitenetværk, som optager erhvervsledere: The European Round Table of Industrialists (ERT), Bilderberg-gruppen, Den Trilaterale Kommission (DTK) og World Economic Forum (WEF), der i forrige uge samlede 3.000 ledere, heraf godt 900 erhvervsledere, i Davos.

Netværket med den mest direkte påvirkning og indflydelse og dermed de mest synlige resultater – The European Round Table of Industrialists med 50 medlemmer – har kun ét dansk medlem, Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller-Mærsk. ERT er det netværk, der har mest direkte påvirkning og indflydelse, for det er deres form at gå direkte til politikerne. Det største netværk – World Economic Forum – har absolut flest danske erhvervsledere i sin kreds. Her kan man nemlig betale sig til adgang. Se tekstboks.

”Man er som virksomhed nødt til at forholde sig til, at diskussionen jo kører, hvad enten man er der eller ej. Vil man påvirke den, så er man nødt til at være der,” siger adm. direktør i Novozymes Peder Holk Nielsen, der deltog i årets Davos-møde.

Direkte adgang til EU’s storpolitik

Erhvervsledere med adgang til de internationale elitenetværk sidder med en række fordele frem for deres kollegaer, der udelukkende netværker nationalt.

”Man får en utrolig vigtig kontaktflade til de mest prominente politikere og meningsdannere. Man får direkte adgang til magten, og derudover er man med i en lukket klub, hvor alle, der er med, i forvejen er meget magtfulde. Det forøger ens egen status,” siger Dino Knudsen, der har skrevet ph.d.-afhandling om Den Trilaterale Kommission.

Et konkret eksempel er ERT’s indflydelsessfære. Sidste forår inviterede den tyske regering således til et møde mellem ERT og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, den franske præsident, Francois Hollande, og formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso. Temaet var de næste skridt på konkurrencedygtighedens vej for EU. Efterfølgende blev der nedsat en arbejdsgruppe anført af ERT-medlemmer.

”Det siger for os noget om, at ERT stadig har en særlig privilegeret position, når det virkelig gælder. Vi var egentlig begyndt at tro, at ERT var en dinosaur. Det er den bestemt ikke,” siger Kenneth Haar, der er forsker i Bruxelles-ngo’en Corporate Europe Observatory.

”I ERT træder man direkte ind på en storpolitisk bane, hvor man får mulighed for at diskutere og påvirke den bredere udvikling for erhvervslivets rammer i EU,” siger han.

Bastiaan van Apeldoorn, der er lektor og forsker i de internationale elitenetværk ved Department of Political Science på Vrije Universiteit i Amsterdam, udtrykker forskellen mellem insiderne, der er med i disse netværk, og outsiderne således:

”Hvis du vil være med i den globale elite, hvor de vigtigste emner diskuteres, og de første meninger om dem udformes, så skal du være med i disse netværk.”

Han karakteriserer de fire netværk som de mest magtfulde elitenetværk, uden at ét kan fremhæves som mere magtfuldt eller elitært end et andet.

Netværksmagt med resultater

De fire elitenetværk er forskellige i deres opbygning og deres måde at udøve indflydelse på. Men de har det til fælles, at deres indflydelse er både markant og har skabt meget synlige resultater.

Især er resultaterne hos The European Round Table of Industrialists konkrete og synlige. ERT’s mærkesag er Europas konkurrenceevne, og organisationen var en afgørende drivkraft i udviklingen af EU’s indre marked og fælles møntfod. ERT spiller også en vigtig rolle i beslutningerne om anlæg af store europæiske infrastrukturprojekter som bl.a. Øresundsbroen.

De tre øvrige netværk opererer mere indirekte ved at være fora, hvor de vigtigste globale emner diskuteres, og hvor meningerne om disse emner formes. Derefter arbejder deltagerne videre med emnerne i deres egne netværk.

På agendaen hos Bilderberg-gruppen stod i sommer således bl.a. emner som hurtigere jobskabelse i Europa og USA, Afrikas ufordringer og forandringskraften i big data.

Resultaterne af Bilderberg-møderne er sværere at måle direkte. Men på rygtebørsen, som er yderst aktiv omkring disse myteomspundne elitenetværk, lyder det bl.a., at ideerne til daværende miljøminister Ida Aukens Ressourcestrategi kan være født i et af disse fora, samt at finansminister Bjarne Corydon og Goldman Sachs så hinanden an og havde de første indledende dialoger til det, der nu er blevet til salget af DONG, allerede da de mødtes i Bilderberg-gruppen i sommer.

Af netværkenes mødedagsordener fremgår det, at emner som den internationale økonomiske krise, den globale opvarmning og konflikten i Syrien blandt andet er blevet drøftet.

Historiker Dino Knudsen har som den første forsker nogensinde haft adgang til arkiverne og til deltagelse i møder hos Den Trilaterale Kommission. En indsigt, som han har brugt til en ph.d.-afhandling om kommissionen.

Dino Knudsen kan på baggrund af sin forskning se, at Den Trilaterale Kommission blandt andet har inspireret til etableringen af G5- og G7-topmøderne. Og når verdenseliten inden for politik og erhvervsliv mødes i kommissionen og uformelt udveksler erfaringer og formulerer løsninger på verdens store udfordringer, så går der en direkte linje til de løsninger, som nationale regeringer og internationale organisationer senere fører ud i livet.

Netværkenes indflydelse sker altså både i form af direkte påvirkning af politikerne, som det er tilfældet hos The European Round Table of Industrialists, og indirekte som hos Den Trilaterale Kommission, Bilderberg eller World Economic Forum.

”Uformelle aktører som Den Trilaterale Kommission spiller en vigtig rolle i national og international politik. Kommissionen har måske ikke direkte indflydelse, men den er med til at definere problemer og har formuleret dagsordener, der efterfølgende finder vej til regeringer og internationalt samarbejde,” siger Dino Knudsen.

Eller som Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory siger om The European Round Table of Industrialists, som han følger tæt:

”De er som sådan ikke hemmelighedsfulde omkring, hvad de foretager sig. Men omvendt er det ikke en størrelse, der fungerer via debat i offentligheden. ERT foranstalter ikke offentlig debat, men prioriterer direkte foretræde for centrale politiske beslutningstagere.”

Værdien af Davos

De eksklusive netværk fungerer, ved at medlemmerne skal inviteres. Kun i World Economic Forum kan virksomhedsledere betale sig til en plads i netværket, og WEF-kritikere mener, at det har vokset sig for stort til at være eksklusivt og for kommercielt til reelt at kunne flytte noget.

Deltagere, som Mandag Morgen har talt med, synes dog, at selv tilstedeværelse i WEF gør en forskel for den enkelte leder og for den virksomhed, han repræsenterer.

”Når jeg kører ned ad bjerget fra Davos, er det da en smule grænsefrustrerende, at jeg ikke kan sætte flueben ved, hvad jeg har opnået ved at deltage. Men jeg synes, jeg er blevet rigere på en forståelse for, hvordan mennesker ser verden, når de ikke ser den, som vi gør i Novozymes, og jeg er blevet klogere på deres argumenter. Samtidig er det en god anledning til at hæve sig op i helikopteren og se på, hvor firmaet og vores strategi er i forhold til den måde, verden udvikler sig på,” siger Peder Holk Nielsen fra Novozymes.

Novozymes har været med i Davos i syv år. Peder Holk Nielsen bruger dels årsmødet til at netværke uformelt med partnere og mødes med myndigheder og politikere, han gerne vil påvirke, og dels til at sætte dagsordenen i de arbejdsgrupper, der arbejder videre mellem årsmøderne. For Novozymes er det blandt andet en arbejdsgruppe om fremtidens landbrug, bæredygtighed generelt, energieffektivitet og fornybar energi. Ikke mindst er diskussionen om, hvor bæredygtig den bæredygtige energi egentlig er, væsentlig for Peder Holk Nielsen og Novozymes.

Mens de danske netværk, såsom VL-grupperne, for mange erhvervsledere fungerer som inspirationskilde, er de internationale netværk i højere grad adgang til viden om den verden, der fremover skal drives forretning i, og til medindflydelse på, hvordan forretningen kan agere i den.

Udfordret af BRIK

De magtfulde elitenetværk er dog ikke erhvervslivets direkte vej til magt og indflydelse i al fremtid, påpeger den hollandske netværksforsker Bastiaan van Apeldoorn.

Alle de fire internationale netværk, der her er beskrevet, er født i en anden tid end i dag. De har hver især opnået store resultater på hver deres mærkesager. EU’s indre marked og fælles mønt er en realitet. At favne Japan er ikke længere udfordringen for den amerikansk-europæiske elite. Nu er udfordringen, hvorvidt kineserne, inderne, brasilianerne og andre vækstnationer skal inddrages.

Generelt er elitenetværkene forankret i den vestlige del af verden. Men i takt med at magtbalancen globalt tipper mod nye lande, og især vækstnationer får kraft, udfordres de traditionelle netværk. For skal de nye vækstnationer indlemmes i de nuværende strukturer, og skal man dele magten med fare for, at det bliver sværere for eliten at skabe konsensus?

Erfaringerne fra de eksisterende netværk viser, at i takt med, at netværkene udvides, bliver det også sværere at opnå netop den konsensus, som skal sikre dagsordenernes videre liv.

Det forholdsvis lille netværk af 50 erhvervsledere i European Round Table of Industrialists er et godt eksempel på et netværk, der hurtigt og med stor kraft kan blive enige og dermed rykke på en sag. Omvendt risikerer de etablerede elitenetværk at miste deres betydning og blive overhalet indenom af nye alliancer bestående af eliten i de nye vækstnationer.

”De her netværk står over for en vanskelig omstillingsproces. Magtskiftet fra Vest mod Øst betyder, at netværk som Bilderberg om 20-30 år stadig vil eksistere, men have væsentlig mindre betydning. Enten vil det være en klub, der forsøger at værne om Vestens interesser i verden, eller også skal gruppen transformeres til en større organisation, der inkluderer den nye elite. Men så vil det ikke længere være Bilderberg, som vi kender gruppen,” siger Bastiaan van Apeldoorn.

Han understreger, at ingen af disse netværk vil forsvinde fra den ene dag til den anden. Det vil være en langsom og glidende proces. For selv om mange af netværkene har opnået resultater på nogle af de væsentligste områder, de opstod omkring, så har de stadig en rolle at spille i dag – eksempelvis ERT, der i kølvandet på krisen indtager en væsentlig rolle i forhold til at forme Europas konkurrenceevne.

”Men som dansk erhvervsleder kan det være at foretrække, at disse netværk for de allerstørste selskaber får mindre magt. For deres interesser er ikke nødvendigvis de samme, som for de mindre og mellemstore virksomheder,” siger Bastiaan van Apeldoorn.