Danske universiteter hopper med på global online-bølge

CBS, DTU og Københavns Universitet gør nu ligesom Harvard og Stanford og udbyder gratis onlinekurser på verdensplan. Mandag Morgens kortlægning af de danske universiteters udbud af onlinekurser viser, at de er hoppet med på den internationale tendens. Alene Københavns Universitet har næsten 100.000 aktive onlinestuderende. Men forretningsmodellen mangler.

Torben K. Andersen

Danske universiteter satser nu også globalt og tilbyder undervisning på onlinekurser til mennesker over hele verden. En læge i Michigan, en lastbilchauffør i Mogadishu eller en laborant i Maribo kan sidde hjemme i dagligstuen og blive undervist gratis af danske professorer.

Mandag Morgen har kortlagt de danske universiteters aktiviteter og planer på de populære kurser kaldet MOOC – Massive Open Online Courses – som i løbet af de sidste tre år har bredt sig med lynets hast på globalt plan. I dag bliver millioner af mennesker over hele verden undervist gratis af anerkendte professorer fra selv de mest prestigefyldte eliteuniversiteter som Harvard, Stanford og Princeton.

Københavns Universitet hoppede som et af de første universiteter i Norden med på bølgen sidste år og har i dag 100.000 aktive studerende på sine onlinekurser. Det er næsten tre gange så mange studerende, som universitetet har på sine traditionelle uddannelser. Et af de mest populære kurser – om global sundhed – er nu ved at blive oversat til spansk, mandarin, russisk, fransk og portugisisk for at tiltrække endnu flere studerende fra hele verden.

Professor Flemming Konradsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitets er en af de danske pionerer på området og ansvarlig for universitets nye initiativ. Han tøver ikke med at anbefale andre danske universiteter at tilbyde onlinekurser.

”Jeg er meget positivt overrasket. Det er tungt at starte op. Det kræver betydelig ledelsesopbakning. Men indtil nu har det været en stor succes, og vi vil nu udvikle flere kurser,” siger han.

CBS har fire forskellige kurser i støbeskeen og regner med at gå i luften til efteråret. Syddansk Universitet regner med at kunne tilbyde sine første kurser fra årsskiftet. Danmarks Tekniske Universitet er i fuld gang med sin tredje runde af kurser. Niels Brock har planer om at lægge hele bacheloruddannelser ud til offentlig afbenyttelse. Aalborg Universitet er positivt stemt, men forholder sig afventende. Og samme melding lyder fra universiteterne i Aarhus og Roskilde samt IT-Universitetet i København.

Største revolution i 100 år

[graph title="Over hver femte er fra Europa" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/81742-ta_fig01_over-hver-femte-er-fra-europa.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/540ec-ta_fig01_over-hver-femte-er-fra-europa.png" text="Over 1.400 danskere har meldt sig til et af de første kurser på edX."]Kilde: HarvardX og MITx. [/graph]

Siden MOOC-bølgen for alvor begyndte at skylle hen over kloden for tre år siden, har eksperterne udråbt fænomenet til at blive en af de største revolutioner af undervisningssystemet i over 100 år.

MOOC kan være med til at mindske kløften mellem rige og fattige, da adgangen til viden bliver meget lettere. Med onlinekurserne kan man efter- og videreuddanne sig om aftenen eller i weekenderne, uden at skulle rive en uge ud af arbejdskalenderen. Universiteter kan brande sig og også tiltrække flere traditionelle studerende. De kan få nye partnerskaber med universiteter andre steder i verden. Underviserne når ud til langt flere studerende og får gratis feedback fra tusindvis af studerende verden over til deres forskning og tanker. Universiteter kan hjælpe lande i f.eks. Afrika med stor mangel på læger og sygeplejersker til at uddanne mere sundhedspersonale. Og det kan dæmpe de galopperende globale udgifter til undervisning, som løber op i over 4.400 milliarder dollar om året.

De tre danske universiteter Københavns Universitet, DTU og CBS udbyder alle deres kurser via Coursera, der på rekordtid er blevet en af verdens største og vigtigste internetplatforme for onlineundervisning. Selskabet blev stiftet for godt to år siden, har i dag over 8 millioner kursister fra stort set alle lande i verden og tilbyder knap 700 kurser fordelt på 110 forskellige universiteter.

Fænomenet begyndte i USA og har hurtigt bredt sig til hele verden, specielt til lande i Europa og Asien. En undersøgelse blandt 640.000 kursister hos en anden stor udbyder, edX, viser, at den typiske MOOC-kursist er en mand på 26 år med en bachelor-uddannelse. Over 1.400 danskere har tilmeldt sig et af kurserne. Se figur 1.

Danske styrker i fokus

CBS bliver det tredje danske universitet, der springer med på MOOC-bølgen – efter Københavns Universitet og DTU. CBS er i fuld gang med at lave videoerne til foreløbig fire planlagte kurser om socialt entreprenørskab, ledelse i det 21. århundrede, neuromarketing og CSR i Skandinavien. Tre af kurserne har åbnet for tilmeldinger og har foreløbig fået over 30.000 tilmeldinger tilsammen.

Prodekan Annemette Kjærgaard, der er ansvarlig for det nye initiativ, fremhæver flere forskellig grunde – lige fra branding til oplysning – til at CBS nu kommer på banen.

”Det kan give opmærksomhed på vores forskningsområder og forhåbentlig tiltrække kandidatstuderende, der snart er færdige, ph.d.er eller kommende studerende, der tænker, at her ligger et interessant forskningsmiljø bag. Og så er det selvfølgelig også interessant at være med til at udbrede viden til dele af verden, der normalt ikke har mulighed for at gå på kurser,” siger Annemette Kjærgaard.

Samme toner lyder der fra Syddansk Universitet. Her ser man MOOC som en vigtig brik i universitetets strategi om at opruste generelt på onlineundervisning, da planen er at udbyde flere onlinekurser og hele onlineuddannelser i løbet af de kommende år.

Universitetet er i disse uger ved at designe og tilrettelægge de nye MOOC-kurser og vil derfor endnu ikke sætte konkrete temaer på. Men det vil blive inden for de forskningsområder, hvor universitetet er i front, og kan f.eks. være inden for nanoteknologi og H.C. Andersens liv og forfatterskab. Universitetet regner med at have en udbyder på plads til efteråret, så de første kurser kan gå i luften fra årsskiftet. Som specialkonsulent i universitetspædagogik Inger-Marie F. Christensen fra SDU udtrykker det:

”MOOC er en vigtig del af vores strategi og skal sikre større synlighed og brande SDU inden for onlineuddannelse. Vi har i dag en del internationale studerende og undervisere, så vi synes, det er en naturlig udvikling at udbyde MOOC. Også for at få mere erfaring og geare hele organisationen og underviserne her på SDU, så de bliver kompetente onlineundervisere,” siger Inger-Marie F. Christensen.

Det digitale klasseværelse

Danmarks Tekniske Universitet sprang med stor succes på MOOC-bølgen sidste år. Det første kursus – om molekylær evolution – der foreløbig har kørt to gange, har fået hele 20.000 tilmeldinger, selvom emnet blot er et hjørne af evolutionsbiologien. Det oplyser Sidsel-Marie Winther Prag, der er e-læringskonsulent i afdelingen for Uddannelse og Studerende på DTU.

Jagten på en holdbar forretningsmodel

Manglen på en bæredygtig økonomisk forretningsmodel er en alvorlig hurdle for, at MOOC revolutionerer den globale uddannelse. Både de store udbydere, som amerikanske Coursera, og universiteter over hele verden eksperimenterer med forskellige forretningsmodeller. Men foreløbig uden at have fundet guldåren. 

Københavns Universitet har indtil nu primært finansieret sine kurser fra budgettet for formidling og pr, så MOOC ikke tager penge fra universitetets almindelige undervisning. Fremover vil universitetet få en lille indtægt fra den såkaldte Signature Track-ordning, efter hvilken Coursera opkræver 30-100 dollar pr. kursist, der til gengæld får certifikat på, at kurset er gennemført.

Selskaber som Coursera og Udacity eksperimenterer også med jobbanker, hvor de mod betaling formidler kontakt mellem deres dygtigste kursister og virksomheder, der mangler netop deres kompetencer.

En tredje udbyder, edX, eksperimenterer med at lade firmaer bruge sin platform til at tilbyde egne træningskurser, så f.eks. store koncerner som Hewlett-Packard og Coca-Cola kan efteruddanne deres medarbejdere via onlinekurser.

Nogle opkræver gebyr for en del af undervisningsmaterialet eller for service undervejs i kurset. Andre sælger onlineannoncer. Udacity tjener penge på at lave kurser sponseret af talentsultne teknologivirksomheder som Google og Autodesk.

Udacity og edX har også indgået partnerskaber med det verdensomspændende selskab Pearson VUE, der har tusindvis af testcentre over hele verden. Aftalen betyder, at MOOC-studerende kan tage en test på et af disse centre for små 100 dollar og høste ECTS-point for bestået eksamen.

”Det er faktisk imponerende, at vi kan få så mange, da der er tale om et nichekursus,” siger Sidsel-Marie Winther Prag. DTU kører nu sit andet kursus – om organiske solceller – og har nye kurser i pipelinen, hvoraf to bliver lavet i samarbejde med Københavns Universitet.

Ligesom flere af de andre danske universiteter ser Sidsel-Marie Winther Prag store muligheder i at integrere MOOC med den eksisterende undervisning ved f.eks. at lave såkaldt flipped classrooms og blended learning. De to betegnelser dækker over kombinationen af hold- og tavleundervisning med de nye onlinemuligheder, hvor eleverne for eksempel på forhånd har set dagens forelæsninger på video og så i stedet bruger tiden med underviserne på feedback, øvelser og diskussion.

En af Danmarks største uddannelsesinstitutioner – Niels Brock – med mere end 20.000 kursister og studerende her i landet og over 2.000 studerende i Kina udbyder i forvejen internationale bachelor- og kandidatkurser og har stor erfaring med hele uddannelser, som foregår online, men udelukkende i lukkede fora for studerende, der er indskrevet. Nu vil Niels Brock lægge hele bacheloruddannelser gratis ud, oplyser uddannelseschef for eBrock, Claus Villumsen.

”Det giver god mening på vores markeder i Kina og Vietnam. Der udbyder vi hele bacheloruddannelser online. Og dem har vi tænkt at lægge gratis ud. På den måde kan man også sidde herhjemme i Danmark og tage hele vores bachelormodul gratis. Så kan man tilkøbe ekstra ydelser. Vil du have vejledning, koster det x antal kroner. Det samme, hvis du vil have feedback eller vil til eksamen,” siger Claus Villumsen.

Kun hver 10. fuldfører

Københavns Universitet er det danske universitet med størst erfaring inden for området. KU lancerede sidste år otte kurser om bl.a. Søren Kierkegaards filosofi, globale sundhedsudfordringer og forfatningskampe i den muslimske verden.

Læs mere på mm.dk

UDDANNELSESREVOLUTION KAN LØFTE MILLIONER UD AF FATTIGDOMMEN
3. APRIL 2013
Onlinekurser breder sig med lynets hast. Millioner af mennesker bliver i dag undervist gratis af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte eliteuniversiteter som Harvard, Stanford og Princeton
 

PÅ ONLINEKURSUS I 50 TIMER OM UGEN
3. APRIL 2013
Genialt. Sådan lyder Knud Haugaard Sørensens dom over mulighederne for at blive undervist gratis af professorer fra verdens bedste universiteter. Han har gennemført 13 kurser og er i gang med 5 nye.
 

DERFOR KOMMER REVOLUTIONEN NETOP NU
3. APRIL 2013
Den teknologiske udvikling, kæmpe efterspørgsel efter billig uddannelse og stort mod fra universiteterne er nogle af årsagerne til, at MOOC kan revolutionere hele den globale uddannelsesindustri.

 

Nogle af kurserne har kørt flere gange som f.eks. kurset om globale sundhedsudfordringer, der får 20-30.000 tilmeldinger pr. gang. Nu vil universitet udvide antallet af kurser til op imod 14 – eller næsten en fordobling på et år.

”Det var en fordel, at vi lagde stort ud, og nu skalerer vi op til 12 og 14 kurser, som kan køre igen og igen,” forklarer professor Flemming Konradsen. ”Volumen betyder meget for at kunne tiltrække og fastholde specialiserede medarbejdere, investere i udstyr og produktionsfaciliteter og opnå rutine. Var vi begyndt med blot et enkelt kursus for at føle os frem, ville det hurtigt blive meget dyrt for universitet,” siger han.

Universitetet har fået knap 200.000 tilmeldinger til sine onlinekurser. Men ligesom de internationale erfaringer med MOOC har vist, er det kun ca. halvdelen af de tilmeldte kursister, der bliver aktive. Og som regel er det blot 1 ud af 10, der gennemfører hele kurset. Københavns Universitet har indtil nu knap 100.000 aktive studerende, og 11.000 har gennemført et helt kursus.

Flemming Konradsen er involveret i et projekt på Zanzibar, hvor man pilottester, om MOOC kan løfte uddannelseskapaciteten på sundhedsområdet i Afrika, hvor der mangler op imod 5 millioner læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle.

”Måske kan vi springe 20 år over ved at bruge MOOC i en kombination med de almindelige undervisningsformer og praktisk arbejde på en klinik eller et hospital. Det åbner for et helt nyt perspektiv,” siger Flemming Konradsen.

Det er dog ikke alle danske universiteter, der nu hopper med på bølgen. Aarhus, Aalborg og Roskilde har ingen planer om at hoppe med på MOOC-bølgen.

Rektor for Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen henviser bl.a. til, at der ikke er empiri, der dokumenterer, at MOOC er en hensigtsmæssig læringsform.

”Selvfølgelig skal vi bruge medier i alle mulige sammenhænge. Men det er, som om det bliver mediet for mediets skyld. Og det er ukritisk. Når man er ung studerende, hører socialisering, nærhed og faglig dannelse sammen. Det kan give mening at bruge blandede undervisningsformer, men en ren MOOC-form giver ikke mulighed for det fællesskab. Den kan til gengæld være velegnet i specialiserede efteruddannelser,” siger Hanne Leth Andersen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu