Danske universiteter har succes med onlineundervisning

Millioner af mennesker fra hele verden har i løbet af det sidste år benyttet sig af mulighederne for at blive undervist gratis på onlinekurser af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte eliteuniversiteter som Harvard, Stanford, Columbia, Yale og Princeton.

Nu rammer bølgen også danske universiteter, og både Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har med stor succes meldt sig som deltagere.

På få uger har Københavns Universitetet fået så mange tilmeldinger, at antallet meget hurtigt vil komme til at overgå dets ca. 38.000 faste studerende. Allerede nu har over 30.000 meldt sig til et af de otte udbudte onlinekurser om bl.a. Søren Kierkegaards filosofi, globale sundhedsudfordringer, ny nordisk hverdagsmad og forfatningskampe i den muslimske verden.

Københavns Universitet udbyder sine nye kurser gennem selskabet Coursera, der med knap 3 millioner studerende fordelt på 62 universiteter på rekordtid er vokset til at blive en af verdens største og vigtigste internetplatforme for gratis onlineundervisning.

Når Københavns Universitet nu har valgt at hoppe med på bølgen, er det ifølge rektor Ralf Hemmingsen i første omgang for at indsamle viden om, hvordan det nye onlineformat fungerer.

”Vi gør det simpelthen for at få erfaringer med, hvordan et sådant system virker – hvem der vil tilmelde sig, og hvordan det fungerer i praksis. Hvis det bliver en succes, vil vi gøre status og overveje, hvor vi skal han. Vi skal have et formål med det og kapaciteten til det, og vi skal også have topkvalitet i de kurser, der udbydes,” siger han.

Se hele interviewet med Ralf Hemmingsen

Største revolution i over 100 år

I løbet af det sidste år har onlineundervisning bredt sig med lynets hast. 18 af de 20 bedste universiteter i Nordamerika tilbyder gratis onlinekurser, og nogle kurser har langt over 100.000 studerende.

I dag kan en brandmand fra Sibirien, en bonde fra Senegal eller en bager fra Slagelse tilmelde sig de mange forskellige onlinekurser – uden at betale en krone. Det kræver blot en computer, adgang til internettet og engelskkundskaber på et rimeligt niveau.

Læs også Mandag Morgens store Intelligence-sektion om online-uddannelsesrevolutionen

Fageksperter står i kø for at udnævne MOOC – Massive Open Online Course – til at blive den største revolution af undervisningssystemet i over 100 år.

Det kan være med til at mindske kløften mellem rige og fattige. Det kan revolutionere og demokratisere adgangen til viden. Det kan være et effektivt våben til at reducere den galopperende stigningstakt i de globale udgifter til undervisning. Og det kan bidrage til at sikre, at virksomhederne kan ansætte medarbejdere med de rette kompetencer.

Den indflydelsesrige amerikanske forfatter og journalist Thomas Friedman, der gennem sine klummer i The New York Times påvirker præsidenter, politikere og erhvervsledere verden over, forudser, at onlineundervisning vil revolutionere den globale undervisning og løfte folk ud af fattigdom. Som han for nylig skrev i sin klumme i avisen under overskriften ”Revolution rammer universiteterne”:

”Jeg kan se en dag meget snart, hvor du vil kunne skabe din egen universitetsgrad ved at tage de bedste onlinekurser fra de bedste professorer fra hele verden – noget om computere fra Stanford, noget iværksætteri fra Wharton, noget etik fra Brandeis og noget litteratur fra Edinburgh – og kun betale det nominelle gebyr for det færdige certifikat. Det vil ændre undervisning, læring og vejen til beskæftigelse.”

KU og DTU hopper om bord

Over hele verden kaster universiteter sig i disse måneder ind i kampen om det, som kan blive det store akademiske Battle of the Titans.

To af verdens førende universiteter, Harvard og MIT, har investeret over 340 millioner kr. i  nonprofit-partnerskabet edX, som nu omfatter gratis onlineundervisning på 12 universiteter. Over 200 institutioner fra hele verden har udtrykt interesse for et samarbejde.

Senest har 11 britiske topuniversiteter som Kings College London, St. Andrew, Warwick, Birmingham, Exeter, Lancaster og Leeds sammen med Open University dannet partnerskabet FutureLearn med henblik på at lancere gratis onlinekurser til millioner af studerende fra hele verden.

Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er de to eneste universiteter i Skandinavien, som foreløbig er med i Coursera-partnerskabet. DTU står bl.a. for et kursus om computerbaserede metoder til at bestemme molekylær evolution, som foreløbig knap 3.200 studerende har tilmeldt sig. Alene i den første uge kom der 1.500 tilmeldinger. Se figur 1.

[graph title="Dansk trækplaster" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/3d5e1-tka_fig1_dansk-traekplaster_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ba533-tka_fig1_dansk-traekplaster_0.png" text="Kurset om globale sundhedsudfordringer er foreløbig det mest populære."]Kilde: Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. [/graph]

Topscorer blandt de danske universiteters nye kurser er Københavns Universitets kursus om globale sundhedsudfordringer. Her har allerede ca. 5.000 studerende meldt sig, selv om kurset først begynder til september.

Professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Flemming Konradsen, der er med til at lave det nye kursus om globale sundhedsudfordringer, ser store potentialer i det nye initiativ.

”Den globale konkurrence for at tiltrække de allerbedste studerende bliver skærpet. Derfor skal vi også være mere synlige. Jeg vil ikke blive overrasket over, hvis nogle af vores kurser kan samle 50.000-100.000 studerende fra hele verden,” siger Flemming Konradsen.

Han fremhæver tre hovedgrunde til, at Københavns Universitet er hoppet med på MOOC-bølgen. For det første er de nye kurser en fantastisk mulighed for at markere nogle af universitetets styrkeområder både uddannelses- og forskningsmæssigt. For det andet kan kurserne bidrage til at efterkomme det stigende pres, som universitetet er underlagt for at videndele globalt. Og for det tredje kan universitetet få adgang til nogle af Courseras styrker som f.eks. smarte it-platforme, løsninger til at pakke store filer og enorme pædagogiske erfaringer med webbaseret undervisning.

Coursera, der blev stiftet for cirka et år siden af de to Stanford-professorer Andrew Ng og Daphne Koller, har i dag knap 3 millioner kursister fra stort set alle lande i verden. De tilbyder for øjeblikket 325 kurser fordelt på 62 forskellige universiteter i en række europæiske lande, Japan, Australien, Singapore, Mexico, Israel og – selvfølgelig – USA. Det mest succesfulde kursus, ”How to Reason and Argue”, havde alene ca. 150.000 studerende.

”Det er en fantastisk mulighed, at man kan samle mange hundredtusinder mennesker fra hele verden, som har en ganske særlig interesse for et helt bestemt felt, og få dem netværket. Det er en stærk måde at kunne udøve indflydelse på,” siger Flemming Konradsen.

Forrige artikel Ralf Hemmingsen: Nyt online-samarbejde skal teste potentialet Næste artikel Uddannelsesrevolution kan løfte millioner ud af fattigdommen
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI laboratoriet Tel Aviv

AI laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.