Danske universiteter har succes med onlineundervisning

Millioner af mennesker fra hele verden har i løbet af det sidste år benyttet sig af mulighederne for at blive undervist gratis på onlinekurser af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte eliteuniversiteter som Harvard, Stanford, Columbia, Yale og Princeton.

Nu rammer bølgen også danske universiteter, og både Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har med stor succes meldt sig som deltagere.

På få uger har Københavns Universitetet fået så mange tilmeldinger, at antallet meget hurtigt vil komme til at overgå dets ca. 38.000 faste studerende. Allerede nu har over 30.000 meldt sig til et af de otte udbudte onlinekurser om bl.a. Søren Kierkegaards filosofi, globale sundhedsudfordringer, ny nordisk hverdagsmad og forfatningskampe i den muslimske verden.

Københavns Universitet udbyder sine nye kurser gennem selskabet Coursera, der med knap 3 millioner studerende fordelt på 62 universiteter på rekordtid er vokset til at blive en af verdens største og vigtigste internetplatforme for gratis onlineundervisning.

Når Københavns Universitet nu har valgt at hoppe med på bølgen, er det ifølge rektor Ralf Hemmingsen i første omgang for at indsamle viden om, hvordan det nye onlineformat fungerer.

”Vi gør det simpelthen for at få erfaringer med, hvordan et sådant system virker – hvem der vil tilmelde sig, og hvordan det fungerer i praksis. Hvis det bliver en succes, vil vi gøre status og overveje, hvor vi skal han. Vi skal have et formål med det og kapaciteten til det, og vi skal også have topkvalitet i de kurser, der udbydes,” siger han.

Se hele interviewet med Ralf Hemmingsen

Største revolution i over 100 år

I løbet af det sidste år har onlineundervisning bredt sig med lynets hast. 18 af de 20 bedste universiteter i Nordamerika tilbyder gratis onlinekurser, og nogle kurser har langt over 100.000 studerende.

I dag kan en brandmand fra Sibirien, en bonde fra Senegal eller en bager fra Slagelse tilmelde sig de mange forskellige onlinekurser – uden at betale en krone. Det kræver blot en computer, adgang til internettet og engelskkundskaber på et rimeligt niveau.

Læs også Mandag Morgens store Intelligence-sektion om online-uddannelsesrevolutionen

Fageksperter står i kø for at udnævne MOOC – Massive Open Online Course – til at blive den største revolution af undervisningssystemet i over 100 år.

Det kan være med til at mindske kløften mellem rige og fattige. Det kan revolutionere og demokratisere adgangen til viden. Det kan være et effektivt våben til at reducere den galopperende stigningstakt i de globale udgifter til undervisning. Og det kan bidrage til at sikre, at virksomhederne kan ansætte medarbejdere med de rette kompetencer.

Den indflydelsesrige amerikanske forfatter og journalist Thomas Friedman, der gennem sine klummer i The New York Times påvirker præsidenter, politikere og erhvervsledere verden over, forudser, at onlineundervisning vil revolutionere den globale undervisning og løfte folk ud af fattigdom. Som han for nylig skrev i sin klumme i avisen under overskriften ”Revolution rammer universiteterne”:

”Jeg kan se en dag meget snart, hvor du vil kunne skabe din egen universitetsgrad ved at tage de bedste onlinekurser fra de bedste professorer fra hele verden – noget om computere fra Stanford, noget iværksætteri fra Wharton, noget etik fra Brandeis og noget litteratur fra Edinburgh – og kun betale det nominelle gebyr for det færdige certifikat. Det vil ændre undervisning, læring og vejen til beskæftigelse.”

KU og DTU hopper om bord

Over hele verden kaster universiteter sig i disse måneder ind i kampen om det, som kan blive det store akademiske Battle of the Titans.

To af verdens førende universiteter, Harvard og MIT, har investeret over 340 millioner kr. i  nonprofit-partnerskabet edX, som nu omfatter gratis onlineundervisning på 12 universiteter. Over 200 institutioner fra hele verden har udtrykt interesse for et samarbejde.

Senest har 11 britiske topuniversiteter som Kings College London, St. Andrew, Warwick, Birmingham, Exeter, Lancaster og Leeds sammen med Open University dannet partnerskabet FutureLearn med henblik på at lancere gratis onlinekurser til millioner af studerende fra hele verden.

Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er de to eneste universiteter i Skandinavien, som foreløbig er med i Coursera-partnerskabet. DTU står bl.a. for et kursus om computerbaserede metoder til at bestemme molekylær evolution, som foreløbig knap 3.200 studerende har tilmeldt sig. Alene i den første uge kom der 1.500 tilmeldinger. Se figur 1.

[graph title="Dansk trækplaster" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/3d5e1-tka_fig1_dansk-traekplaster_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ba533-tka_fig1_dansk-traekplaster_0.png" text="Kurset om globale sundhedsudfordringer er foreløbig det mest populære."]Kilde: Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. [/graph]

Topscorer blandt de danske universiteters nye kurser er Københavns Universitets kursus om globale sundhedsudfordringer. Her har allerede ca. 5.000 studerende meldt sig, selv om kurset først begynder til september.

Professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Flemming Konradsen, der er med til at lave det nye kursus om globale sundhedsudfordringer, ser store potentialer i det nye initiativ.

”Den globale konkurrence for at tiltrække de allerbedste studerende bliver skærpet. Derfor skal vi også være mere synlige. Jeg vil ikke blive overrasket over, hvis nogle af vores kurser kan samle 50.000-100.000 studerende fra hele verden,” siger Flemming Konradsen.

Han fremhæver tre hovedgrunde til, at Københavns Universitet er hoppet med på MOOC-bølgen. For det første er de nye kurser en fantastisk mulighed for at markere nogle af universitetets styrkeområder både uddannelses- og forskningsmæssigt. For det andet kan kurserne bidrage til at efterkomme det stigende pres, som universitetet er underlagt for at videndele globalt. Og for det tredje kan universitetet få adgang til nogle af Courseras styrker som f.eks. smarte it-platforme, løsninger til at pakke store filer og enorme pædagogiske erfaringer med webbaseret undervisning.

Coursera, der blev stiftet for cirka et år siden af de to Stanford-professorer Andrew Ng og Daphne Koller, har i dag knap 3 millioner kursister fra stort set alle lande i verden. De tilbyder for øjeblikket 325 kurser fordelt på 62 forskellige universiteter i en række europæiske lande, Japan, Australien, Singapore, Mexico, Israel og – selvfølgelig – USA. Det mest succesfulde kursus, ”How to Reason and Argue”, havde alene ca. 150.000 studerende.

”Det er en fantastisk mulighed, at man kan samle mange hundredtusinder mennesker fra hele verden, som har en ganske særlig interesse for et helt bestemt felt, og få dem netværket. Det er en stærk måde at kunne udøve indflydelse på,” siger Flemming Konradsen.

Forrige artikel Ralf Hemmingsen: Nyt online-samarbejde skal teste potentialet Næste artikel Uddannelsesrevolution kan løfte millioner ud af fattigdommen
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.