Danske universiteter har succes med onlineundervisning

Millioner af mennesker fra hele verden har i løbet af det sidste år benyttet sig af mulighederne for at blive undervist gratis på onlinekurser af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte eliteuniversiteter som Harvard, Stanford, Columbia, Yale og Princeton.

Nu rammer bølgen også danske universiteter, og både Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har med stor succes meldt sig som deltagere.

På få uger har Københavns Universitetet fået så mange tilmeldinger, at antallet meget hurtigt vil komme til at overgå dets ca. 38.000 faste studerende. Allerede nu har over 30.000 meldt sig til et af de otte udbudte onlinekurser om bl.a. Søren Kierkegaards filosofi, globale sundhedsudfordringer, ny nordisk hverdagsmad og forfatningskampe i den muslimske verden.

Københavns Universitet udbyder sine nye kurser gennem selskabet Coursera, der med knap 3 millioner studerende fordelt på 62 universiteter på rekordtid er vokset til at blive en af verdens største og vigtigste internetplatforme for gratis onlineundervisning.

Når Københavns Universitet nu har valgt at hoppe med på bølgen, er det ifølge rektor Ralf Hemmingsen i første omgang for at indsamle viden om, hvordan det nye onlineformat fungerer.

”Vi gør det simpelthen for at få erfaringer med, hvordan et sådant system virker – hvem der vil tilmelde sig, og hvordan det fungerer i praksis. Hvis det bliver en succes, vil vi gøre status og overveje, hvor vi skal han. Vi skal have et formål med det og kapaciteten til det, og vi skal også have topkvalitet i de kurser, der udbydes,” siger han.

Se hele interviewet med Ralf Hemmingsen

Største revolution i over 100 år

I løbet af det sidste år har onlineundervisning bredt sig med lynets hast. 18 af de 20 bedste universiteter i Nordamerika tilbyder gratis onlinekurser, og nogle kurser har langt over 100.000 studerende.

I dag kan en brandmand fra Sibirien, en bonde fra Senegal eller en bager fra Slagelse tilmelde sig de mange forskellige onlinekurser – uden at betale en krone. Det kræver blot en computer, adgang til internettet og engelskkundskaber på et rimeligt niveau.

Læs også Mandag Morgens store Intelligence-sektion om online-uddannelsesrevolutionen

Fageksperter står i kø for at udnævne MOOC – Massive Open Online Course – til at blive den største revolution af undervisningssystemet i over 100 år.

Det kan være med til at mindske kløften mellem rige og fattige. Det kan revolutionere og demokratisere adgangen til viden. Det kan være et effektivt våben til at reducere den galopperende stigningstakt i de globale udgifter til undervisning. Og det kan bidrage til at sikre, at virksomhederne kan ansætte medarbejdere med de rette kompetencer.

Den indflydelsesrige amerikanske forfatter og journalist Thomas Friedman, der gennem sine klummer i The New York Times påvirker præsidenter, politikere og erhvervsledere verden over, forudser, at onlineundervisning vil revolutionere den globale undervisning og løfte folk ud af fattigdom. Som han for nylig skrev i sin klumme i avisen under overskriften ”Revolution rammer universiteterne”:

”Jeg kan se en dag meget snart, hvor du vil kunne skabe din egen universitetsgrad ved at tage de bedste onlinekurser fra de bedste professorer fra hele verden – noget om computere fra Stanford, noget iværksætteri fra Wharton, noget etik fra Brandeis og noget litteratur fra Edinburgh – og kun betale det nominelle gebyr for det færdige certifikat. Det vil ændre undervisning, læring og vejen til beskæftigelse.”

KU og DTU hopper om bord

Over hele verden kaster universiteter sig i disse måneder ind i kampen om det, som kan blive det store akademiske Battle of the Titans.

To af verdens førende universiteter, Harvard og MIT, har investeret over 340 millioner kr. i  nonprofit-partnerskabet edX, som nu omfatter gratis onlineundervisning på 12 universiteter. Over 200 institutioner fra hele verden har udtrykt interesse for et samarbejde.

Senest har 11 britiske topuniversiteter som Kings College London, St. Andrew, Warwick, Birmingham, Exeter, Lancaster og Leeds sammen med Open University dannet partnerskabet FutureLearn med henblik på at lancere gratis onlinekurser til millioner af studerende fra hele verden.

Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er de to eneste universiteter i Skandinavien, som foreløbig er med i Coursera-partnerskabet. DTU står bl.a. for et kursus om computerbaserede metoder til at bestemme molekylær evolution, som foreløbig knap 3.200 studerende har tilmeldt sig. Alene i den første uge kom der 1.500 tilmeldinger. Se figur 1.

[graph title="Dansk trækplaster" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/3d5e1-tka_fig1_dansk-traekplaster_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ba533-tka_fig1_dansk-traekplaster_0.png" text="Kurset om globale sundhedsudfordringer er foreløbig det mest populære."]Kilde: Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. [/graph]

Topscorer blandt de danske universiteters nye kurser er Københavns Universitets kursus om globale sundhedsudfordringer. Her har allerede ca. 5.000 studerende meldt sig, selv om kurset først begynder til september.

Professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Flemming Konradsen, der er med til at lave det nye kursus om globale sundhedsudfordringer, ser store potentialer i det nye initiativ.

”Den globale konkurrence for at tiltrække de allerbedste studerende bliver skærpet. Derfor skal vi også være mere synlige. Jeg vil ikke blive overrasket over, hvis nogle af vores kurser kan samle 50.000-100.000 studerende fra hele verden,” siger Flemming Konradsen.

Han fremhæver tre hovedgrunde til, at Københavns Universitet er hoppet med på MOOC-bølgen. For det første er de nye kurser en fantastisk mulighed for at markere nogle af universitetets styrkeområder både uddannelses- og forskningsmæssigt. For det andet kan kurserne bidrage til at efterkomme det stigende pres, som universitetet er underlagt for at videndele globalt. Og for det tredje kan universitetet få adgang til nogle af Courseras styrker som f.eks. smarte it-platforme, løsninger til at pakke store filer og enorme pædagogiske erfaringer med webbaseret undervisning.

Coursera, der blev stiftet for cirka et år siden af de to Stanford-professorer Andrew Ng og Daphne Koller, har i dag knap 3 millioner kursister fra stort set alle lande i verden. De tilbyder for øjeblikket 325 kurser fordelt på 62 forskellige universiteter i en række europæiske lande, Japan, Australien, Singapore, Mexico, Israel og – selvfølgelig – USA. Det mest succesfulde kursus, ”How to Reason and Argue”, havde alene ca. 150.000 studerende.

”Det er en fantastisk mulighed, at man kan samle mange hundredtusinder mennesker fra hele verden, som har en ganske særlig interesse for et helt bestemt felt, og få dem netværket. Det er en stærk måde at kunne udøve indflydelse på,” siger Flemming Konradsen.

Forrige artikel Ralf Hemmingsen: Nyt online-samarbejde skal teste potentialet Næste artikel Uddannelsesrevolution kan løfte millioner ud af fattigdommen
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?