Danske virksomheder: Sådan arbejder vi med fremtidsscenarier

Pensionsselskabet PFA og den internationale ingeniør- og elektronikvirksomhed Brüel & Kjær anvender begge fremtidsscenarier som pejlemærker for forretningsudviklingen. ”Vi har fået løftet blikket i tide,” siger Janne Bram Jensen, direktør for public affairs i PFA Pension.

Mikkel Lind Sorgenfrey

MM Special: Få styr på dine fremtider
  • Fremtidsforskning handler om at forberede sig på det uventede.
  • Med scenarier kan man stressteste sin strategi og udpege risici og muligheder.
  • De danske virksomheder PFA Pension og Brüel & Kjær bruger fremtidsscenarier til at styrke forretningsmodellen.
  • Transparens og etik er blandt de væsentligste tendenser i øjeblikket.

Du kan ikke forudsige fremtiden, men du kan forberede dig på den

Oxford-professor: Scenarier stresstester din strategi

Danske virksomheder: Sådan arbejder vi med fremtidsscenarier

Trendspotterne: Sæt fokus på transparens og etik

Scenarie: Da Norden kom under EU's atomparaply

Scenarie: 'Altid ja' - da folkestyret blev folkeligt

Scenarie: Da hverdagen indfandt sig på Mars

Lomborg: To scenarier for verdensmålene i 2030

Da PFA Pension i 2017 fyldte 100 år, traf selskabet en beslutning om, at de ikke ville se sig tilbage længere, men at der i stedet skulle kigges fremad.

Pensionsselskabet nedsatte en tænketank kaldet Den nye 3. alder, og i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning udarbejdede de en rapport, som viser fire forskellige scenarier for, hvordan Danmark vil se ud i 2040.

Det har været en øjenåbner for virksomheden.

”PFA er stiftet af arbejdsmarkedets parter, og de regulerer pensionsforhold som en del af den danske model. De har kun den stærke indflydelse i kraft af deres medlemstal, og det har været konstant dalende de sidste 25 år – hvis vi kigger 25 år frem, hvordan vil det så se ud?” siger Janne Bram Jensen, direktør for public affairs i PFA Pension.

Mulighederne for at tænke i ekstremer, når man arbejder med fremtidsscenarier, har dermed givet nyt perspektiv på kerneforretningen.

”Det har bevirket, at vi har fået løftet blikket i tide og er blevet bevidste om de begrænsninger, vores forretning har. Nu har PFA i over 100 år været et pensionsselskab i en verden, hvor man enten er i arbejde eller på pension, men det kan godt være, at det ikke skal være sådan de næste 100 år,” siger hun.

Den lange alderdom

En demografisk fremskrivning med stor betydning for PFA’s forretning er, at der i år 2040 vil være tæt på 500.000 flere danskere over 65 år og over dobbelt så mange 100-årige som i dag.

”For 70 år siden havde man ingen ungdom – man gik fra barn til voksen. Nu er vi kommet til, at folk er friskere og har flere raske leveår. Derfor opstår en ny livsfase, som vi ikke ved, hvad vi skal gøre med,” siger Janne Bram Jensen.

De nye levevilkår omformer fremtiden, som afkræver nytænkning af nuværende modeller.

”Når man fylder 50, får mange i dag flere fridage med tanken om, at man er blevet ældre og svagelig og derfor har brug for et lettere arbejdsliv – men er det en gammeldags tankegang?” siger Janne Bram Jensen.

Pensionsalderen høres ofte diskuteret, men der kan også være brug for en diskussion af selve overgangen til pension.

”Er det ikke unaturligt, at man arbejder og arbejder, og så går man pludselig på pension? Arbejdslivet kommer til at se anderledes ud, og det kan virke som en gammeldags forestilling, at man går direkte fra 37 til 0 timer,” siger Janne Bram Jensen.

Janne Bram Jensen

Fra ekstreme scenarier til konkrete løsninger

Mens fremtidsscenarierne i sig selv kun opridser fremtiden i grove træk, bruges de hos PFA til at skabe konkrete strategier med konkrete løsninger for at komme udfordringerne i møde, inden de er her.

For eksempel peger fremtidsscenarierne udviklet for PFA på, at der i Danmark vil ske en kraftig urbanisering i de kommende år, hvilket ikke nødvendigvis vil sige, at alle flytter til København og Aarhus, men at folk vil søge mod de regionale vækstcentre.

”I vores ejendomsafdeling har vi kigget på, hvor fremtidens vækstcentre vil blive, og i Sønderjylland kan man for eksempel fokusere på byggerier i Sønderborg,” siger Janne Bram Jensen.

På det sundhedsmæssige område er fysisk nedslidning en af de store udfordringer, når PFA i dag kigger på arbejdsmiljø. Slidte knæ og dårlige hofter vil teknologien dog i højere grad kunne tage sig af i fremtiden, som ifølge scenarierne i stedet vil byde på en ny sundhedsmæssig udfordring: mental nedslidning.

”I fremtiden skal vi mindske mental nedslidning. Derfor indgår vi allerede nu partnerskaber, bl.a. med læge og forfatter Imran Rashid, for at finde ud af, hvad digitale redskaber gør ved vores hjerner, så vi kan skabe bedre og sundere digitale vaner,” siger Janne Bram Jensen med henvisning til Imran Rashid, der er læge og innovationsdirektør hos privathospitalet Aleris-Hamlet og forfatter til bogen ’Sluk – Kunsten at overleve i en digital verden’.

Truslen fra techgiganterne

PFA’s fremtidsscenarier er udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning, som også har leveret fremtidsscenarier til det multinationale ingeniør- og elektronikfirma Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurement.

Her bruges de udarbejdede scenarier blandt andet til at styrke dialogen med kunderne.

”Den bedste brug har været at komme ud til kunderne og diskutere fremtidsscenarierne. Vi får noget modspil og ny viden fra kunderne, fordi vi tør åbne op om fremtiden. Vi deler vores udarbejdede fremtidsscenarier med alt og alle – også vores konkurrenter i princippet – og så vil kunderne forhåbentlig også dele noget med os,” siger Claus Blaabjerg, innovationsmanager i Brüel & Kjær.

Claus Blaabjerg

Han understreger, at det er en god metode til at åbne op for diskussioner, man ikke nødvendigvis ville have haft, og at det styrker virksomhedens brand.

”Det er brugbart i en branding-sammenhæng, for vi viser vores kunder, at Brüel & Kjær har en klar intention om at være her i fremtiden,” siger Claus Blaabjerg.

For Brüel & Kjær byder fremtiden blandt andet på ekstreme scenarier om, at techgiganter som Google og Amazon vil tilbyde altdominerende platforme, som Brüel og Kjær vil skulle tilpasse sig

”Vi tror ikke, at det er sådan, det bliver, men hvis det gør, skal vi kunne spille ind og have gjort os overvejelsen,” siger Claus Blaabjerg.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu