Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier

Danskerne er ikke klar til at sætte opsparingen i nye virksomheder, som regeringens nye iværksætterudspil lægger op til. Heller ikke selv om det giver store skattefordele, viser ny undersøgelse.

Det skal være en folkesag at hjælpe morgendagens danske succesvirksomheder frem, mener regeringen.

Et af hovedmålene med regeringens nye erhvervs- og iværksætterudspil ’Sammen om fremtidens virksomheder’, der blev præsenteret i dag, er derfor at skabe en bredere aktiekultur herhjemme, hvor flere danskere ser det som en attraktiv investeringsmulighed at hjælpe små virksomheder frem.

”Regeringen ønsker, at langt flere danskere tager del i de virksomheder, som vil tegne dansk erhvervsliv i fremtiden. Derfor gør vi det nemt og attraktivt at investere i aktier – blandt andet gennem en aktiesparekonto med en attraktiv beskatning. Det er godt for den enkelte, og det er med til at rejse kapital til de små og nye virksomheder,” sagde erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ved præsentationen.

Men selv med udsigten til store skattefordele er de fleste danskere tøvende over for at sætte sparepengene i nye virksomheder. Det viser en helt ny undersøgelse, som YouGov har lavet for organisationen TechBBQ, der står bag landets største konference for tech-iværksættere, der også hedder TechBBQ.

Undersøgelsen afslører, at færre end hver femte dansker ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ finder det attraktivt at sætte egne sparepenge i nye startups, selv om størstedelen af investeringen kan trækkes fra i skat. Se figur 1.

Lav interesse for at investere i aktier

Figur 1 | Forstør   Luk

Kun knap hver femte dansker er klar til at investere i nye virksomheder.

Note1: Undersøgelsen er gennemført af YouGov via internettet i juli 2017 blandt 1.008 respondenter over 18 år.
Kilde: YouGov for TechBBQ

Undersøgelsen viser også, at det er danskere med en lang videregående uddannelse (30 pct.) og et job, der sikrer en husstandsindkomst på over 700.000 kr. om året (29 pct.), der er mest positivt stemt over for at finansiere fremtidens vækstvirksomheder.

Mindst interesserede er danskere over 60 år (42 pct.) og personer med en husstandsindkomst under 700.000 kr. (36 pct.).

Brug for befolkningens opbakning

Den nye måling fra YouGov og TechBBQ ligger på linje med tidligere undersøgelser, der viser, at danskerne er vilde med iværksættere, men man ønsker ikke selv at blive det, og man ønsker heller ikke at have hånden på kogepladen ved selv at investere.

Undersøgelsens resultat ærgrer Avnit Singh, CxO og daglig leder for TechBBQ.

”Vi ved, at vækst og skalering udgør de største udfordringer for de danske iværksættere, og derfor er der behov for at styrke adgangen til kapital. Hvis vi kan sikre bedre muligheder for flere startups ved at gøre det til en folkesag at investere i dem, så vil det helt sikkert skubbe på den i forvejen positive udvikling, der er i det danske startupmiljø. Det er iværksætterne, der skaber fremtidens job og vækst, og derfor er det afgørende, at det gøres til en folkesag,” siger Avnit Singh.

Tæller man gruppen af danskere med, der har svaret, at de ’i nogen grad’ vil finde det attraktivt at investere i en iværksætter, hvis det altså giver en skattefordel, så stiger andelen af potentielle investorer markant. I så fald er det næsten hver anden dansker, der viser interesse for at gå med i en folkebevægelse for iværksætteri.

Og det glæder trods alt Gitte Haaning Høj, der er direktør i CONNECT Denmark, hvis medlemmer rådgiver iværksættere og erfarne virksomheder.

”Det er et grundlæggende vilkår, at vi får mere risikovillig kapital til iværksætterne. Og det vil være guld værd, hvis vi kan gøre hr. og fru Danmark til investorer og dermed gøre iværksætteri til en folkesport. Men det er ikke der, vi er i dag,” konstaterer hun.

Undersøgelsen er gennemført af YouGov via internettet i juli for TechBBQ blandt 1.008 respondenter over 18 år.

Forrige artikel ”Vi kunne tjene kassen på at lave kurser om kanariefugle” ”Vi kunne tjene kassen på at lave kurser om kanariefugle” Næste artikel Indiens digitale drøm Indiens digitale drøm
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.