Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier

Danskerne er ikke klar til at sætte opsparingen i nye virksomheder, som regeringens nye iværksætterudspil lægger op til. Heller ikke selv om det giver store skattefordele, viser ny undersøgelse.

Det skal være en folkesag at hjælpe morgendagens danske succesvirksomheder frem, mener regeringen.

Et af hovedmålene med regeringens nye erhvervs- og iværksætterudspil ’Sammen om fremtidens virksomheder’, der blev præsenteret i dag, er derfor at skabe en bredere aktiekultur herhjemme, hvor flere danskere ser det som en attraktiv investeringsmulighed at hjælpe små virksomheder frem.

”Regeringen ønsker, at langt flere danskere tager del i de virksomheder, som vil tegne dansk erhvervsliv i fremtiden. Derfor gør vi det nemt og attraktivt at investere i aktier – blandt andet gennem en aktiesparekonto med en attraktiv beskatning. Det er godt for den enkelte, og det er med til at rejse kapital til de små og nye virksomheder,” sagde erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ved præsentationen.

Men selv med udsigten til store skattefordele er de fleste danskere tøvende over for at sætte sparepengene i nye virksomheder. Det viser en helt ny undersøgelse, som YouGov har lavet for organisationen TechBBQ, der står bag landets største konference for tech-iværksættere, der også hedder TechBBQ.

Undersøgelsen afslører, at færre end hver femte dansker ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ finder det attraktivt at sætte egne sparepenge i nye startups, selv om størstedelen af investeringen kan trækkes fra i skat. Se figur 1.

Lav interesse for at investere i aktier

Figur 1 | Forstør   Luk

Kun knap hver femte dansker er klar til at investere i nye virksomheder.

Note1: Undersøgelsen er gennemført af YouGov via internettet i juli 2017 blandt 1.008 respondenter over 18 år.
Kilde: YouGov for TechBBQ

Undersøgelsen viser også, at det er danskere med en lang videregående uddannelse (30 pct.) og et job, der sikrer en husstandsindkomst på over 700.000 kr. om året (29 pct.), der er mest positivt stemt over for at finansiere fremtidens vækstvirksomheder.

Mindst interesserede er danskere over 60 år (42 pct.) og personer med en husstandsindkomst under 700.000 kr. (36 pct.).

Brug for befolkningens opbakning

Den nye måling fra YouGov og TechBBQ ligger på linje med tidligere undersøgelser, der viser, at danskerne er vilde med iværksættere, men man ønsker ikke selv at blive det, og man ønsker heller ikke at have hånden på kogepladen ved selv at investere.

Undersøgelsens resultat ærgrer Avnit Singh, CxO og daglig leder for TechBBQ.

”Vi ved, at vækst og skalering udgør de største udfordringer for de danske iværksættere, og derfor er der behov for at styrke adgangen til kapital. Hvis vi kan sikre bedre muligheder for flere startups ved at gøre det til en folkesag at investere i dem, så vil det helt sikkert skubbe på den i forvejen positive udvikling, der er i det danske startupmiljø. Det er iværksætterne, der skaber fremtidens job og vækst, og derfor er det afgørende, at det gøres til en folkesag,” siger Avnit Singh.

Tæller man gruppen af danskere med, der har svaret, at de ’i nogen grad’ vil finde det attraktivt at investere i en iværksætter, hvis det altså giver en skattefordel, så stiger andelen af potentielle investorer markant. I så fald er det næsten hver anden dansker, der viser interesse for at gå med i en folkebevægelse for iværksætteri.

Og det glæder trods alt Gitte Haaning Høj, der er direktør i CONNECT Denmark, hvis medlemmer rådgiver iværksættere og erfarne virksomheder.

”Det er et grundlæggende vilkår, at vi får mere risikovillig kapital til iværksætterne. Og det vil være guld værd, hvis vi kan gøre hr. og fru Danmark til investorer og dermed gøre iværksætteri til en folkesport. Men det er ikke der, vi er i dag,” konstaterer hun.

Undersøgelsen er gennemført af YouGov via internettet i juli for TechBBQ blandt 1.008 respondenter over 18 år.

Forrige artikel ”Vi kunne tjene kassen på at lave kurser om kanariefugle” ”Vi kunne tjene kassen på at lave kurser om kanariefugle” Næste artikel Indiens digitale drøm Indiens digitale drøm
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.