Når EU år efter år placerer Danmark som en af unionens ”innovation leaders” er evnen til at netværke mellem virksomheder og mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner et af de områder, der for alvor trækker Danmark op i EU-landenes innovative elite. Se figur 1.

Danske virksomheder trækker på den måde på kompetencer, der rækker langt ud over deres egne ingeniører og andre specialisters fagområder.  Og evnen til at skabe netværk og trække på kompetencer uden for den enkelte virksomhed får stadig større betydning for innovationen.

”Udviklingen bliver mere og mere fragmenteret, og vi vil se, at langt hovedparten af udviklingen bare ikke sker i virksomheden,” siger direktør for diabetesforskning i Novo Nordisk, Peter Kurtzhals.

[graph title="Danmark i EU’s innovative elite" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/123ae-danmark-i-eus-innovative-elite.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1aa7b-danmark-i-eus-innovative-elite.png" text="Danmark er i EU’s innovative top sammen med Finland, Sverige og Tyskland."]Kilde: Europa-Kommissionen: Innovation Union Scoreboard 2013 [/graph]

Det gælder for de små virksomheder i den danske spilbranche, der skaber vækst af nærmest ufattelig størrelse, og det gælder de største danske virksomheder som Grundfos og Novo Nordisk. Takket være en stigende specialisering og et stadigt tydeligere fokus på stramt definerede kernekompetencer, må selv de største trække på kompetencer i netværk med andre virksomheder, kunder eller forskningsinstitutioner. Og i mødet mellem disse forskellige kompetencer og interesser blomstrer innovationen.

Skal man forstå, hvad der driver innovationen i Danmark, kan det altså være en god ide at dykke ned i nogle af de innovative miljøer, som opstår med disse netværk eller klynger. Mandag Morgen har udvalgt tre meget forskellige brancher, som hver på sin måde fortæller om sammenhængen mellem netværk og innovation: spilindustrien, vandindustrien og medicoindustrien.

Spilindustrien i Danmark er lille og ung, men i hurtig vækst. En enkelt virksomhed kan prale af en vækstrate 2.880 pct. Og set under et er halvdelen af spilvirksomhederne under fire år gamle.

”Den danske spilbranche har været god til at fange de vigtige globale trends. Evnen til at skabe  kommercielle successer skyldes en stærk platform, hvor flere aktører bidrager med hver deres kompetencer og løfter i flok,” forklarer Jan Neiiendam, projektdirektør for InteractiveDenmark, et initiativ, der skal understøtte og udvikle bl.a. spilindustrien i Danmark.

Vandindustrien i Danmark tæller en lang række virksomheder, der leverer vandteknologi i verdensklasse. Det giver både flere patenter og mere eksport end andre EU-lande.

Branchen tæller nogle af de største industrivirksomheder i Danmark som f.eks. Grundfos, og vidner om, at gevinsten ved at innovere i netværk ikke er forbeholdt små spillere. Også de store dyrker netværksinnovationen i stigende grad.

”Samarbejdet i partnerskaber reducerer både omkostninger og tid til markedet. Jeg tror, der bliver mere af det, fordi det er meget, meget dyrt, hvis en virksomhed selv skal stå for hele processen. Det er der ikke råd til,” siger business development manager Per Krøyer Kristensen fra Grundfos.

Pharma og biotek – er blandt veteranerne i brugen af innovation i netværk og branchen er et eksempel på, at innovationens netværk ikke kender landegrænser.

Jagten på medarbejdere og partnere i andre virksomheder med de bedste kompetencer er i stigende grad international, og den tendens er tydelig inden for pharma og biotek. Selv den succesrige klynge af virksomheder inden for pharma og biotek i København og Sydsverige kan kun levere en del af de kompetencer, der efterspørges på den lange vej fra forskning til produkt, udviklingen af nye lægemidler sker fra det første øjeblik i en global sammenhæng.

Evnen til at tiltrække kompetencer i globale netværk, afgør, om indsatsen krones med succes.

”Biotek-virksomhedernes rolle inden for innovation er stigende. I nogle dele af markedet er det op mod 80 pct.af de nye lægemidler, der udvikles i de små virksomheder, i andre dele er det måske mellem 20 og 30 pct. Men de store medicinalvirksomheder baserer helt lige som Novo Nordisk en større og større del af produktionen på tilkøb af viden og produkter. Og den udvikling vil fortsætte i de kommende år,” siger Sten Verland, partner i Sunstone Capital, der som en af Danmarks største formidlere af venture kapital har 35 biotek-virksomheder i sin portefølje.