Datarevolutionen er en global klimaudfordring

Strømforbruget fra internettet vil eksplodere frem mod 2025. I Asien vil væksten i grøn energi langtfra kunne følge med væksten i dataforbruget, vurderer førende ekspert. Han kalder bygning og drift af datacentre for ’verdens centrale industri i fremtiden’. Norden er global frontløber.

Claus Kragh

Essensen
  • Voldsom vækst i globalt dataforbrug får elforbrug til at eksplodere.
  • USA’s digitale datagiganter er grønne frontløbere.
  • Datacenterindustri er et nyt nordisk guldæg.

Når selskaber som Facebook, Apple og Google er villige til at investere et tocifret milliardbeløb i danske kommuner som Odense, Viborg, Fredericia og Åbenrå, skyldes det først og fremmest, at verdens hastigt voksende befolkning af internetbrugere er vilde med at se levende billeder på deres smartphones.

Det er nemlig den ekstremt hurtigt voksende brug af globale streamingtjenester, der får mængden af datatrafik på internettet til at eksplodere i disse år. Stigningen er så voldsom, at den svenske ekspert Anders Andrae anslår, at internettet og de omgivende globale industrier inden for informationsteknologi i 2025 vil tegne sig for op imod 20 pct. af verdens samlede elektricitetsforbrug.

Andrae, der arbejder som seniorekspert hos den kinesiske mobiltelefonproducent Huawei i Stockholm, konstaterer, at elektricitetsforbruget fra den nært forestående eksplosion i dataforbruget vil stige så voldsomt, at det næppe realistisk set vil kunne dækkes af strøm fra vedvarende energikilder overalt på kloden.

Selve internettet udgør ifølge den svenske ekspert en særskilt udfordring i forhold til verdenssamfundets bestræbelser på at reducere de globale udledninger af CO2, fordi internettet – med dets muligheder for at overvåge og styre alverdens processer – i sig selv er en forudsætning for, at verden kan gå fra et klimaskadeligt økonomisk paradigme til en bæredygtig fremtid bygget på rene teknologier.

Dette betyder dog ikke, at folk i Odense og Viborg skal skamme sig over nu at lægge jord til de store datacentre, som Facebook og Apple er ved at opføre, og som Google planlægger ved Åbenrå og Fredericia. Tværtimod.

”Det hele handler om, hvorfra man får energien til de mange store datacentre. Hvis den kommer fra vedvarende energi, sådan som det sker i Danmark og Sverige, er der ikke umiddelbart noget problem. Men i de dele af verden, hvor den store vækst i brugen af internettet nu kommer, er det næppe realistisk, at man kan øge brugen af vedvarende energi, i samme takt som dataforbruget stiger,” siger Andrae til Mandag Morgen.

Svenskeren er en af verdens førende akademiske eksperter i industriel livscyklusanalyse med en master som kemiingeniør og en ph.d.-grad i elektronikproduktion, hvorefter han har studeret ved Japans National Institute for Advanced Industrial Science and Technology, AIST.

Andrae beskriver bygning og drift af de meget store datacentre som verdens kommende centrale industri, fordi sikker drift af dem så at sige bliver rygraden i fremtidens samfund.

Streaming sluger mest strøm

Mens Anders Andrae forudser, at internettet allerede i 2025 vil kunne lægge beslag på en femtedel af verdens samlede forbrug af elektricitet, vurderer miljøorganisationen Greenpeace, at tallet i dag er cirka 7 pct. med udsigt til en massiv stigning på meget kort tid.

I rapporten ’Click Clean: Who is Winning the Race to build a Green Internet’ fra 2017 anslår Greenpeace, at den globale internettrafik allerede i 2020 vil være tredoblet, hvilket ikke mindst skyldes, at antallet af internetbrugere vil vokse fra tre til fire milliarder mennesker.

Den grundige Greenpeace-analyse gennemgår internettets miljøaftryk på alle leder og kanter, og man rangerer samtidig de førende globale virksomheder efter deres vilje til at drive forretning under hensyntagen til miljømæssig bæredygtighed.

Her markerer Apple, Facebook og Google sig overordnet set som globale frontløbere, mens selskaber som Alibaba, Baidu, Oracle, Tencent og Samsung ligger i den tunge ende. Se figur 1. Det er ikke mindst de tre store amerikanske selskabers vilje til at sikre forsyningen af vedvarende energi til deres datacentre og øvrige aktiviteter, som gør, at de alle tre er meget tæt på at få topkarakter fra de ellers traditionelt kritiske Greenpeace-analytikere.

Siden 2012 er datacentrenes andel af den globale it-sektors strømforbrug vokset fra 15 pct. til 21 pct. i 2017. Se figur 2.

Når man ser på miljøbelastningen fra forskellige aktiviteter relateret til internettet, er det først og fremmest videostreaming, der springer i øjnene. Således vil internetbrugernes tilgang til videomateriale via deres smartphones, computere og andre apparater i 2020 lægge beslag på intet mindre end 80 pct. af den samlede brugergenererede datatrafik. Se figur 3.

Derfor er de store videostreamingtjenester med Nexflix i spidsen reelt internettets store klimasyndere. Netflix opnår således kun ’miljømærket’ D, mens det Google-ejede YouTube kan prale af topkarakteren A.

Grønne amerikanere elsker Norden

For Apple, Facebook og Google er det af afgørende forretningsmæssig betydning at opretholde deres gode image på det miljø- og klimamæssige område – ikke mindst i en tid, hvor de selvsamme selskaber er under kraftig beskydning fra politisk hold for at unddrage sig fair beskatning og for at misbruge deres styrke i konkurrencepolitisk forstand.

Dette faktum er et vigtigt kort i hænderne på lokale og nationale myndigheder i de nordiske lande, som gerne vil tiltrække deres andel af de milliardinvesteringer, der er på vej, når verdens behov for kraftfulde datacentre skal dækkes. Danmark, Norge, Sverige og Finland kan levere store mængder elektricitet produceret af vedvarende energi, stabil infrastruktur, veluddannet arbejdskraft og politisk stabilitet, hvilke netop er, hvad de digitale giganter efterspørger.

Det er på den baggrund, at Apple og Facebook har valgt at lægge milliardinvesteringer i nye store datacentre i Viborg og Odense, ligesom Google med køb af strategisk placerede grunde i Region Syddanmark ser ud til at være på vej til også at bygge i Danmark.

De amerikanske selskabers satsning på det kølige, grønne og stabile Norden tog sin begyndelse tilbage i 2011, hvor Facebook efter forhandlinger, der begyndte i 2009, besluttede at bygge sit første datacenter uden for USA i Luleå i Nordsverige, der stod færdigt i 2013.

Bygningen af Luleå Datacenter har ifølge en analyse fra Boston Consulting Group betydet et markant løft for både den lokale økonomi i Luleå-regionen og for Sverige som nation. Ifølge analysen, der er finansieret af Facebook, har datacentret i Luleå skabt 4.500 fuldtidsstillinger i en periode over 10 år.

Samtidig førte opførelsen af datacentret til en national svensk satsning på datacentre, som i 2017 kronedes med nyheden om, at Amazon har valgt at lægge tre store datacentre i byerne Katrineholm, Eskilstuna og Västerås, der alle ligger relativt tæt ved Stockholm.

Også Finland, der allerede i 2009 fik et Google-datacenter, satser kraftigt på at blive hjemsted for nye datacentre. Det mest ambitiøse nordiske projekt står det amerikansk-norske selskab Kolos for med planer om at åbne verdens største datacenter i den norske by Ballangen nord for Polarcirklen. Dette datacenter vil have et årligt strømforbrug på 1.000 megawatttimer.

Facebook omfavner Odense

Mens Danmark er kommet senere med i kampen om de store datacentre end Sverige og Finland, er det til gengæld gået meget stærkt, efter at Apple i 2015 meddelte, at man agtede at bygge et datacenter på 166.000 m2 i Foulum ved Viborg. Og i 2016 kom så nyheden om, at Facebook bygger et datacenter på ca. 56.500 m2 i Odense.

Det har bl.a. medført, at der i 2017 opstod en ny brancheforening, Datacenter-Industrien, som nu sammen med Udenrigsministeriets Invest in Denmark arbejder på at få flere datacentre til Danmark.

Joost Nijhoff er tiltrækningsdirektør i Odense Kommune og direktør for Invest in Odense. Han kalder Facebooks beslutning om at bygge et datacenter for ”en stor fjer i hatten” for byen og for de mange aktører, der skal sikre, at den amerikanske virksomhed også rent faktisk får adgang til den rene energi og kvalificerede arbejdskraft, som var baggrunden for, at man valgte at lægge centret i den fynske hovedstad.

Byggeriet af datacentret skaber ifølge hollænderen Nijhoff, der arbejdede i den lokale robotklynge, før han kom til kommunen, ikke alene vækst for en lang række underleverandører i Odense og opland. Facebooks ankomst har således også været med til at skabe en helt ny stemning i en by og en landsdel, som ifølge tiltrækningschefen længe har hængt fast i en pessimistisk fortælling om krise og faldende vækst.

”Vi har brug for, at folk i Odense omtaler deres by med selvtillid i international sammenhæng, og det bidrager Facebooks investering kraftigt til,” siger Nijhoff.

Ifølge Nijhoff er behovet for arbejdskraft i forbindelse med byggeriet så stort, at kommunens jobcenter har udstationeret en medarbejder til at hjælpe den britiske hovedentreprenør Mace med at skaffe den fornødne arbejdskraft, som i stor stil hentes blandt byens ledige. Ifølge Mace er omkring 1.000 mennesker lige nu beskæftiget med byggeriet af datacentret – heraf er cirka halvdelen danskere.

Mens de kommende datacentre i Odense, Viborg, Fredericia og Åbenrå i sagens natur skaber begejstring hos borgmestre og kommunale erhvervschefer, har der fra energieksperters side været stillet spørgsmål ved, om danske elektricitetsproducenter og energisystemet som helhed kan levere de store mængder grøn strøm, som datacentrene har brug for. Men det mener man hos Energinet godt, at man kan.

I rapporten Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2017 konstaterer Energinet, at interessen for udbygning af datacentre i Danmark har været høj i de seneste år, og at datacentre er store energiforbrugere, hvilket vil kunne ’påvirke den generelle effekttilstrækkelighed’ i det danske elsystem.

Rapporten slår fast, at det ikke vil være klogt at lægge flere datacentre i vest for Storebælt, da dette vil øge risikoen for effektmangel i det østdanske system. Til gengæld vil placeringen af flere datacentre i Vestdanmark ’kun have en marginal indvirkning på effektsituationen i Østdanmark via Storebæltsforbindelsen’.

Massivt elforbrug på vej

Den forestående massive vækst i datatrafik og elforbrug udgør på globalt plan en betydelig klimaudfordring, mens den på lokalt niveau i Danmark ses som en kærkommen driver af vækst, jobskabelse og øget efterspørgsel på den produktion af vedvarende energi, som Danmark har satset hårdt på med den statsstøttede udbygning af vindmøllesektoren.

På europæisk niveau udgør den digitale økonomis kraftige vækst i elforbruget både udfordringer og muligheder. Det mener Kristian Ruby, der er dansk generalsekretær i Eurelectric, der er de europæiske elproducenters magtfulde brancheorganisation.

”Vi har en udfordring. Men jeg vil ikke kalde det et problem endnu,” siger Ruby og fortsætter:

”Når man taler om omstillingen af vores økonomi, er det vigtigt, at man husker, at det første væsentlige skridt, der skal tages, er, at man foretager et switch fra de energibærere, som ikke kan omstilles – eksempelvis kul, olie og naturgas. De kan ikke omstilles til at være rene energibærere. Det kan elektricitet, som er på vej til at blive helt rent. Derfor er det alt andet lige bedre at bruge lidt mere strøm på at håndtere et mere komplekst elsystem end at blive ved med at bruge olie i eksempelvis transportsektoren.”

Kristian Ruby understreger videre, at det er vigtigt at se på energieffektiviteten i alle de løsninger, der er forbundet med, at både forsyningskæder og efterspørgselskæder i fremtiden bliver langt mere variable og komplekse.

Omstillingen til elektricitet fra rene energikilder er også omdrejningspunktet i de to store stykker EU-lovgivning, som for tiden forhandles i Bruxelles: en ny elektricitetsforordning og et nyt elektricitetsdirektiv. Disse nye EU-love, der skal skabe rammerne for en væsentligt renere og langt bedre integreret energiforsyning i Europa, ventes færdige inden udgangen af 2018.

”I det store perspektiv går vi mod et samfund, der bevæger sig mod mere strøm, fordi vi skal have en CO2-neutral økonomi om cirka 30 år. Det kræver rigtig meget mere strøm, så det nytter selvfølgelig ikke noget, at vi får et massivt strømforbrug fra det system, der skal sikre, at vi kan møde de her udfordringer. Det skal der kigges på. Det er noget, man hele tiden skal forholde sig til,” siger Ruby.

Han konstaterer samtidig, at det langtfra alene er internettet, datacentrene og elbilerne, der gør, at Europas strømforbrug kommer til at vokse markant.

”I går mødtes jeg med generaldirektøren for stålindustrien. De har ikke rigtig kunnet se en vej for den langsigtede fjernelse af CO2 i deres industrielle processer, som er baseret på koks. Men nu ved de, at de skal skifte til brint, som skal laves fra grøn strøm. Det betyder, som generaldirektøren forklarede mig, at de skal bruge yderligere 500 terawatttimer om året,” fortæller Ruby og understreger, at den elektricitetsmængde svarer til Tysklands samlede årlige elforbrug.

Bundlinjen er, at Danmark, Europa og verden står foran et eksplosivt stigende elforbrug. Og kun i de lande og regioner, hvor strømmen er grøn, kan behovet dækkes uden at skade klimaet.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu