Der kan synes milevidt fra studier i dansk og etnologi på Københavns Universitet og til at lede enorme it-projekter for nogle af de største danske virksomheder hos it-selskabet NNIT. 

Og ret skal være ret. 41-årige Tanja Danner havde end ikke gjort sig nogle forestillinger om en karrierevej som denne, da hun begyndte på Københavns Universitet i begyndelsen af nullerne. 

”Dengang tænkte jeg, at jeg skulle lave noget med kommunikation,” siger hun. 

Men med et strejf af tilfælde og en snert af kløgt banede hun sig vej mod det private erhvervsliv og nogle af de største it-projekter herhjemme. 

Baggrunden som bachelor i dansk og etnologi har hun aldrig fortrudt. Den har betydet, at hun på arbejdsmarkedet har befundet sig i, hvad man på forretningssprog vil kalde Blue Ocean, hvor hun har kunnet tilbyde unikke faglige kompetencer. Selv om nye tal viser, at humanister i stigende grad får job på det digitale arbejdsmarked, er der stadigvæk et potentiale for langt flere. Tanja Danner tilbyder virksomhederne noget, som kun få kan, men som til gengæld er vigtigt, når teknologi skal anvendes. 

”Når man skal implementere ny teknologi, er det jo først relevant, når man implementerer det i arbejdsgange, i samfundet og i organisationer, så nogen kan noget andet end tidligere. Det er der, værdien skabes. Ellers er det jo bare dyrt og ubrugt legetøj. Implementering af ny teknologi skaber kun værdi, hvis det bliver adopteret og anvendt korrekt. I et it-projekt er kun en fjerdedel teknik,” siger hun. 

De resterende trefjerdedele handler om organisatoriske forandringer, både hos de ledere, medarbejdere og kunder, som er involveret. Det handler om at sætte ord på, hvad der egentlig skal skabes. 

”Der er altid en oversættelsesproces, hvor jeg med min humanistiske baggrund leverer forståelsen, interessen og nysgerrigheden for en bestemt kultur og så får det omsat til den rette teknologiske løsning,” siger hun.

Introduceret via studiejob

Det var et kommunikationsstudenterjob på IT-Universitetet, der introducerede Tanja Danner til teknologi. Her fik hun snuset lidt til den it-verden, hun ellers aldrig havde forestillet sig skulle være en del af hendes liv, og det gav lyst til mere.

I 2004 begyndte Tanja Danner på overbygningen på ITU og sad pludselig på kodekurser sammen med bachelorer med vidt forskellige baggrunde som datalogi, engelsk og geografi. Her fik hun hurtigt kombineret sine antropologiske kompetencer med softwareudvikling og fandt ud af, at det svingede godt med it-outsourcing. Det førte bl.a. til et feltarbejde i Bangladesh, hvor hun kombinerede teori med handling. Og senere åbnede det døren til konsulenthuset Rambøll Informatik. 

Tanja Danner har gjort en del ud af selv at kende til teknikken, fordi det er vigtigt, at der også er en forståelse for den tekniske side. Da den nye spillelov skulle udrulles i Danmark, kom hun f.eks. til at stå i spidsen for udviklingen af spilkontrolsystemet og et ludomaniregister, der krævede en masse integration mellem forskellige systemer og leverandører. 

”For at få det til at virke måtte jeg faktisk sætte mig ind i netværksdiagrammet, fordi – og det er lidt karikeret – mange af teknikerne er skolet til at løse deres del af opgaven, men ikke nødvendigvis se det store billede. Så jeg brugte kommunikation og var helt inde i detaljen på det niveau, hvor jeg f.eks. spurgte, om det nu er korrekt, at den og den kalder det for ’port 310’, mens vi sad i testfasen af det komplekse setup,” siger hun. 

Selvstændig rådgiver

Tanja Danner arbejdede indtil august hos NNIT, men har i dag valgt at være selvstændig rådgiver og konsulent i sit eget firma, StayRelevantIT, hvor hun rådgiver virksomheder inden for især health tech – altså nye teknologier til sundhedsvæsenet. Her handler det om at bygge den bro, der skal være mellem teknologien og fysioterapeuter, læger og lægesekretærer.  

”Teknologi ændrer alle brancher, også de sundhedsfaglige, og for f.eks. fysioterapeuter vil der kun komme større behov og forventninger om professionel hjælp, samtidig med at det skal understøttes digitalt. Det skal fysioterapeuterne være med til at definere og skabe, da man kan forvente, at 8 ud af 10 opgaver skal løses anderledes om 10-15 år på grund af nye teknologier. Her kommer humanister og andre domæner pludselig på banen i de forandringsprocesser,” siger hun.  

Det handler i øvrigt om, mener hun, at vi skal væk fra enten-eller-diskussionen om humanister og teknikere. Hvis tingene skal kunne spille, bør begge sider dyrkes. 

”Der er jo ingen tvivl om, at vi mangler flere personer, der kan kode, og dem kommer vi til at mangle længe endnu. Men vi kan ikke udelade alle de andre komponenter, der skal til for succesfuldt at implementere ny teknologi, såsom antropologi, etik og kommunikation. Det handler om at skabe den rette balance mellem det, der skal være de menneskelige opgaver, og det it er bedre til at tage sig af. It er en integreret komponent i vores verden og ikke en isoleret del, hvor vi er reduceret til at bo i et serverrum,” siger hun.