De digitale humanister: Etnologen i serverrummet

Ny teknologi og humanistiske kompetencer hænger uløseligt sammen, mener Tanja Danner, der begyndte på danskstudiet og siden har stået i spidsen for implementeringen af store it-projekter.

MM Special: Humanisternes digitale oprejsning

Der kan synes milevidt fra studier i dansk og etnologi på Københavns Universitet og til at lede enorme it-projekter for nogle af de største danske virksomheder hos it-selskabet NNIT. 

Og ret skal være ret. 41-årige Tanja Danner havde end ikke gjort sig nogle forestillinger om en karrierevej som denne, da hun begyndte på Københavns Universitet i begyndelsen af nullerne. 

”Dengang tænkte jeg, at jeg skulle lave noget med kommunikation,” siger hun. 

Men med et strejf af tilfælde og en snert af kløgt banede hun sig vej mod det private erhvervsliv og nogle af de største it-projekter herhjemme. 

Baggrunden som bachelor i dansk og etnologi har hun aldrig fortrudt. Den har betydet, at hun på arbejdsmarkedet har befundet sig i, hvad man på forretningssprog vil kalde Blue Ocean, hvor hun har kunnet tilbyde unikke faglige kompetencer. Selv om nye tal viser, at humanister i stigende grad får job på det digitale arbejdsmarked, er der stadigvæk et potentiale for langt flere. Tanja Danner tilbyder virksomhederne noget, som kun få kan, men som til gengæld er vigtigt, når teknologi skal anvendes. 

”Når man skal implementere ny teknologi, er det jo først relevant, når man implementerer det i arbejdsgange, i samfundet og i organisationer, så nogen kan noget andet end tidligere. Det er der, værdien skabes. Ellers er det jo bare dyrt og ubrugt legetøj. Implementering af ny teknologi skaber kun værdi, hvis det bliver adopteret og anvendt korrekt. I et it-projekt er kun en fjerdedel teknik,” siger hun. 

De resterende trefjerdedele handler om organisatoriske forandringer, både hos de ledere, medarbejdere og kunder, som er involveret. Det handler om at sætte ord på, hvad der egentlig skal skabes. 

”Der er altid en oversættelsesproces, hvor jeg med min humanistiske baggrund leverer forståelsen, interessen og nysgerrigheden for en bestemt kultur og så får det omsat til den rette teknologiske løsning,” siger hun.

Introduceret via studiejob

Det var et kommunikationsstudenterjob på IT-Universitetet, der introducerede Tanja Danner til teknologi. Her fik hun snuset lidt til den it-verden, hun ellers aldrig havde forestillet sig skulle være en del af hendes liv, og det gav lyst til mere.

I 2004 begyndte Tanja Danner på overbygningen på ITU og sad pludselig på kodekurser sammen med bachelorer med vidt forskellige baggrunde som datalogi, engelsk og geografi. Her fik hun hurtigt kombineret sine antropologiske kompetencer med softwareudvikling og fandt ud af, at det svingede godt med it-outsourcing. Det førte bl.a. til et feltarbejde i Bangladesh, hvor hun kombinerede teori med handling. Og senere åbnede det døren til konsulenthuset Rambøll Informatik. 

Tanja Danner har gjort en del ud af selv at kende til teknikken, fordi det er vigtigt, at der også er en forståelse for den tekniske side. Da den nye spillelov skulle udrulles i Danmark, kom hun f.eks. til at stå i spidsen for udviklingen af spilkontrolsystemet og et ludomaniregister, der krævede en masse integration mellem forskellige systemer og leverandører. 

”For at få det til at virke måtte jeg faktisk sætte mig ind i netværksdiagrammet, fordi – og det er lidt karikeret – mange af teknikerne er skolet til at løse deres del af opgaven, men ikke nødvendigvis se det store billede. Så jeg brugte kommunikation og var helt inde i detaljen på det niveau, hvor jeg f.eks. spurgte, om det nu er korrekt, at den og den kalder det for ’port 310’, mens vi sad i testfasen af det komplekse setup,” siger hun. 

Selvstændig rådgiver

Tanja Danner arbejdede indtil august hos NNIT, men har i dag valgt at være selvstændig rådgiver og konsulent i sit eget firma, StayRelevantIT, hvor hun rådgiver virksomheder inden for især health tech – altså nye teknologier til sundhedsvæsenet. Her handler det om at bygge den bro, der skal være mellem teknologien og fysioterapeuter, læger og lægesekretærer.  

”Teknologi ændrer alle brancher, også de sundhedsfaglige, og for f.eks. fysioterapeuter vil der kun komme større behov og forventninger om professionel hjælp, samtidig med at det skal understøttes digitalt. Det skal fysioterapeuterne være med til at definere og skabe, da man kan forvente, at 8 ud af 10 opgaver skal løses anderledes om 10-15 år på grund af nye teknologier. Her kommer humanister og andre domæner pludselig på banen i de forandringsprocesser,” siger hun.  

Det handler i øvrigt om, mener hun, at vi skal væk fra enten-eller-diskussionen om humanister og teknikere. Hvis tingene skal kunne spille, bør begge sider dyrkes. 

”Der er jo ingen tvivl om, at vi mangler flere personer, der kan kode, og dem kommer vi til at mangle længe endnu. Men vi kan ikke udelade alle de andre komponenter, der skal til for succesfuldt at implementere ny teknologi, såsom antropologi, etik og kommunikation. Det handler om at skabe den rette balance mellem det, der skal være de menneskelige opgaver, og det it er bedre til at tage sig af. It er en integreret komponent i vores verden og ikke en isoleret del, hvor vi er reduceret til at bo i et serverrum,” siger hun. 

Forrige artikel Tryg-topchef: ”Vi disrupter os selv, før andre gør det” Tryg-topchef: ”Vi disrupter os selv, før andre gør det” Næste artikel De digitale humanister: Med Foucault på dataarbejde De digitale humanister: Med Foucault på dataarbejde
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?