De små kan lære de store om big data

Digitaliseringen og udviklingen i computerkraft skaber enorme datamængder, og vi har aldrig vidst så meget om hinanden og verden som nu. Mange virksomheder har imidlertid svært ved at kapitalisere på egne data, men det kan samarbejde med startups lave om på.

Aktuelt genereres der hver dag 2,5 kvintillioner data. Det er et tal med 30 nuller – for de fleste er det umuligt at forholde sig til.

Med mere end tre milliarder globale brugere på internettet er tilvæksten ovenikøbet enorm. 90 pct. af verdens data er skabt i løbet af de seneste 2 år, globalt vises der hvert eneste minut mere end 4 mio. YouTube-videoer, der sendes mere end 15 mio. sms’er, der køres 45.787 Uber-ture, og der gennemføres mere end 3,6 mio. søgninger via Google.

De store datamængder og computerkraften til at behandle dem gør, at vi kan udnytte mulighederne i maskinlæring og kunstig intelligens i et helt nyt omfang. Computere kan trænes til at se mønstre og sammenhænge, vi ikke anede fandtes, og fodret med stadigt flere data bliver maskinerne stadigt klogere.

Supermarkedskæden Woolworths i Australien lærte at anvende sine data om detailhandelsmønstre på tværs af databaser, og maskinerne opdagede f.eks., at personer, der drikker mælk og spiser rødt kød, er bedre bilforsikringskunder, end dem, der spiser pasta og ris og tanker bilen om aftenen. 

Big data og kunstig intelligens er centralt for både investeringer og forretningsudvikling i Silicon Valley. Siden 2012 er der investeret mere end 15 mia. venture-dollar i området i lidt mere end 2.200 aftaler. Kombinationen af software og data giver helt unikke muligheder.

Det ved Silicon Valley, og det præger dagsordenen lige nu. Venturekapitalguruen Marc Andreessens ord om, at ‘Software is eating the world’ fra hans berømte essay fra 2011, har aldrig været mere sande.

Google & co. gør det hele tiden

Danmark har store mængder gode data og dermed en fordel, som er interessant i internationalt perspektiv. Men med den globale tilvækst i data skal fordelen udnyttes hurtigt, fordi kursværdien af de gode danske data falder med stigningen i den globale datamængde.

Store tech-virksomheder som Amazon, Google og Facebook har et forspring og styrer effektivt deres forretning og kunder med big data og maskinlæring. De ved, at fremtiden tilhører dem, der forstår at udnytte data effektivt, og de investerer kraftigt i forskning og udvikling og jagter de skarpeste hjerner på området.

Selv om Danmark er godt rustet, fordi vi er veluddannede og velorganiserede, tager det tid at komme i gang. Der er brug for nye platforme og specielle kompetencer. Der skal omstruktureres, og kunstig intelligens og big data skal tænkes ind i forretningen. 

En af mulighederne for de etablerede virksomheder (og for offentlige myndigheder), som har vanskeligt ved at udnytte data effektivt, kan være at samarbejde med startup-virksomheder. Samarbejde med agile, innovative og hurtige startups kan være en mulighed for at udnytte data, som de etablerede ikke selv kan udnytte eller behandle.

At udnytte andres data til at skabe et forretningsgrundlag er ikke nyt. Det er det Google gør, når de anvender vores søgeinput til at skabe reklameomsætning.

To lærerige eksempler

To startup-virksomheder fra Silicon Valley illustrerer mulighederne: Adara har modtaget 60,5 mio. dollar, dvs. 385 mio. kr., i finansiering til udvikling af en platform for samarbejde med rejseindustrien, altså flyselskaber, hoteller, biludlejningsfirmaer og lignende. Forretningsmodellen består i, at rejsevirksomhederne lukker op for deres data mod til gengæld at få indsigt og viden om kunder og mønstre. 

På energiområdet har startup-virksomheden Bidgely rejst mere end 24 mio. dollar, over 150 mio. kr., til at udvikle en løsning, der anvender data fra energiselskaberne. Bidgely har ved hjælp af kunstig intelligens udviklet et sæt ’fingeraftryk’, som kan aflæse energiforbrug på enheder i et hjem. Bidgely sælger en applikation tilbage til energivirksomhederne, som dermed kan rådgive forbrugerne præcist om strømforbruget på køleskab, støvsuger eller ovn, så de kan blive bedre til at spare energi og penge.

Set fra Silicon Valley er det klart, at vi står over for et nyt boomende marked, som indeholder mange spørgsmål og vil udfordre mange. Der er brug for nytænkning. Et aktivt samarbejde mellem store virksomheder og startups kan være en vigtig mulighed. Hvis vi kan udnytte modellen effektivt, kunne det være en del af en strategi for Danmark.

Dette blogindlæg er fra MM Next, Mandag Morgens nye onlinemedie med nyheder og analyser om digital omstilling. Her vil Udenrigsministeriets syv innovationscentre i hhv. Seoul, München, Shanghai, Tel Aviv, Sao Paolo, Delhi/Bangalore og Silicon Valley én gang om ugen på skift blogge om internationale tendenser inden for bl.a. digitalisering, innovation og startups.

Forrige artikel Fra 1 milliard dollar til 1 milliard mennesker Fra 1 milliard dollar til 1 milliard mennesker Næste artikel Innovation dør i mødelokaler Innovation dør i mødelokaler
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.