De snapchatter, men mangler digitale kompetencer

Vi er nødt til at opgradere app-generationen til at være andet og mere end superbrugere. Vi er nødt til at sikre, at vores unge også har viden om, hvordan man udvikler, koder og skaber de digitale teknologier, som kan drive morgendagens velfærd og vækst.

Dansk erhvervsliv skriger på unge med digitale kompetencer, der kan være med til at udvikle vores velfærdsstat og virksomheders konkurrenceevne gennem større viden om, hvordan it fungerer. Sagen er desværre den, at flertallet af de unge mangler egentlige digitale kompetencer.

Set udefra kan det måske virke mærkeligt, at den mest it-fortrolige generation nogensinde, app-generationen, eller de digitalt indfødte, som de også kaldes, skulle mangle digitale kompetencer. Vi, der omgås de unge i hverdagen, ser, hvordan de klør sig i nakken, mens de laver en video til YouTube, hvordan de snapchatter om deres liv på diverse sociale medier – og de er fortrolige med interaktive bøger, de såkaldte i-bøger. På Niels Brock indførte vi i-bøger for flere år siden.

De unge er superbrugere, når det gælder brugen af it i hverdagslivet, men alligevel mangler mange unge en grundlæggende forståelse af, hvordan it fungerer bare en smule under overfladen. For et par år siden viste en undersøgelse, at over halvdelen af landets 8.-klasseselever er på et niveau, hvor de, groft sagt, ikke kan mere it end simpel tekstbehandling som f.eks. at sætte ord i fed eller kursiv. Det kan på sigt vise sig at være katastrofalt for dem selv og for Danmark.

Eksponentiel natur

Og hvorfor så det? Jo, jeg tør godt vove den påstand, at den digitale udvikling kommer til at sætte sit tydelige aftryk på de kommende 20-30-40 år. Den teknologiske udviklings natur er eksponentiel. Teknologierne, som vi blandt andet har set med computerchips, fordobles årligt i kapacitet, men til samme pris. Stadig flere tjenesteydelser og handelsaktioner bliver digitale. Om få år går jeg nok kun til lægen via nettet; jeg køber kun tøj fra min online-tøjagent, som via algoritmer henter nye kollektioner ind fra hele verden, der lige passer mig; min bil kører sig selv; og jeg får automatisk fyldt op med basisvarer, når mit køleskab har sendt en besked til en dagligvareleverandør om, at nu mangler der igen mælk, æg, smør og ost. Og så selvfølgelig, når jeg skal stemme til Folketingsvalg, ja, så gør jeg det via et tryk på min mobil.

Den digitale udvikling har samme betydning for udviklingen, som industrialiseringen havde for 150-200 år siden. I industrialiseringens første årtier fik de lande, der via uhindret adgang til råmaterialer og uddannet arbejdskraft kunne producere maskiner, toge, skibe, biler osv., et enormt forspring, som har varet ved lige til i dag.

Nu er vi i de første årtier af digitaliseringens tidsalder, og de, der forstår at udnytte det, ikke alene ved at bruge it, men også ved at sætte digital udvikling i gang, får et forspring. Det kræver dygtige programmører og kreative it-hjerner, der kan omsætte tallene 0 og 1 til nye produkter og serviceydelser. Ja, de får et forspring, som nemt kan vare ved i de kommende 100 år.

Flere it-specialister

I Danmark er vi nødt til at opgradere app-generationen til at være andet og mere end superbrugere. Vi er nødt til at sikre, at vores unge også har viden om, hvordan man udvikler, koder og skaber den teknologi, som kan drive morgendagens velfærd og vækst. Det er nemlig ikke nok, at vi herhjemme føder ideerne og eksporterer kodningsopgaven til Asien, for al forskning viser, at det er en kæmpe fordel for virksomheder og dermed for en nation at have både udvikling og hele eller dele af produktionen samlet ét sted. Derfor skal vi have flere og dygtigere it-specialister i Danmark, og fremtidens medarbejdere skal helt generelt have en langt større viden om it.

Det er én af årsagerne til, at vi på Niels Brock til sommer starter en digital medielinje på vores nye innovationsgymnasium, hvor de unge kommer ned under brugerfladen og for eksempel skal stifte bekendtskab med den mest basale kodning. Vi er nødt til at starte forsigtigt ud, for de unge kommer uden grundlæggende digitale forkundskaber fra grundskolen. Det skal der laves om på, så vi som gymnasium på sigt kan sætte barren højere.

Som nævnt er øget konkurrenceevne og vækst en god og vægtig grund til, at de unge bør være andet og mere end digitale superbrugere. En anden grund til, at vi skal klæde de unge bedre på, er, at de unge også skal blive bedre til at navigere digitalt som demokratiske og kritiske medborgere, der kan gennemskue, tage oplyst stilling til og sige fra over for digitalt gøgl, humbug og den kriminalitet, der følger med udviklingen.

Vi skal med andre ord skabe hele, digitalt indfødte, der både kan være kreativt skabende og udvikle it, og som samtidig forstår, hvordan teknologien kan vendes mod os selv, hvis vi ikke passer på. Lad os bare komme i gang, for vi har travlt.

Forrige artikel Danmark skal finde på noget nyt at leve af Næste artikel Henriette Weber: Vækst as a service
Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.