De snapchatter, men mangler digitale kompetencer

Vi er nødt til at opgradere app-generationen til at være andet og mere end superbrugere. Vi er nødt til at sikre, at vores unge også har viden om, hvordan man udvikler, koder og skaber de digitale teknologier, som kan drive morgendagens velfærd og vækst.

Dansk erhvervsliv skriger på unge med digitale kompetencer, der kan være med til at udvikle vores velfærdsstat og virksomheders konkurrenceevne gennem større viden om, hvordan it fungerer. Sagen er desværre den, at flertallet af de unge mangler egentlige digitale kompetencer.

Set udefra kan det måske virke mærkeligt, at den mest it-fortrolige generation nogensinde, app-generationen, eller de digitalt indfødte, som de også kaldes, skulle mangle digitale kompetencer. Vi, der omgås de unge i hverdagen, ser, hvordan de klør sig i nakken, mens de laver en video til YouTube, hvordan de snapchatter om deres liv på diverse sociale medier – og de er fortrolige med interaktive bøger, de såkaldte i-bøger. På Niels Brock indførte vi i-bøger for flere år siden.

De unge er superbrugere, når det gælder brugen af it i hverdagslivet, men alligevel mangler mange unge en grundlæggende forståelse af, hvordan it fungerer bare en smule under overfladen. For et par år siden viste en undersøgelse, at over halvdelen af landets 8.-klasseselever er på et niveau, hvor de, groft sagt, ikke kan mere it end simpel tekstbehandling som f.eks. at sætte ord i fed eller kursiv. Det kan på sigt vise sig at være katastrofalt for dem selv og for Danmark.

Eksponentiel natur

Og hvorfor så det? Jo, jeg tør godt vove den påstand, at den digitale udvikling kommer til at sætte sit tydelige aftryk på de kommende 20-30-40 år. Den teknologiske udviklings natur er eksponentiel. Teknologierne, som vi blandt andet har set med computerchips, fordobles årligt i kapacitet, men til samme pris. Stadig flere tjenesteydelser og handelsaktioner bliver digitale. Om få år går jeg nok kun til lægen via nettet; jeg køber kun tøj fra min online-tøjagent, som via algoritmer henter nye kollektioner ind fra hele verden, der lige passer mig; min bil kører sig selv; og jeg får automatisk fyldt op med basisvarer, når mit køleskab har sendt en besked til en dagligvareleverandør om, at nu mangler der igen mælk, æg, smør og ost. Og så selvfølgelig, når jeg skal stemme til Folketingsvalg, ja, så gør jeg det via et tryk på min mobil.

Den digitale udvikling har samme betydning for udviklingen, som industrialiseringen havde for 150-200 år siden. I industrialiseringens første årtier fik de lande, der via uhindret adgang til råmaterialer og uddannet arbejdskraft kunne producere maskiner, toge, skibe, biler osv., et enormt forspring, som har varet ved lige til i dag.

Nu er vi i de første årtier af digitaliseringens tidsalder, og de, der forstår at udnytte det, ikke alene ved at bruge it, men også ved at sætte digital udvikling i gang, får et forspring. Det kræver dygtige programmører og kreative it-hjerner, der kan omsætte tallene 0 og 1 til nye produkter og serviceydelser. Ja, de får et forspring, som nemt kan vare ved i de kommende 100 år.

Flere it-specialister

I Danmark er vi nødt til at opgradere app-generationen til at være andet og mere end superbrugere. Vi er nødt til at sikre, at vores unge også har viden om, hvordan man udvikler, koder og skaber den teknologi, som kan drive morgendagens velfærd og vækst. Det er nemlig ikke nok, at vi herhjemme føder ideerne og eksporterer kodningsopgaven til Asien, for al forskning viser, at det er en kæmpe fordel for virksomheder og dermed for en nation at have både udvikling og hele eller dele af produktionen samlet ét sted. Derfor skal vi have flere og dygtigere it-specialister i Danmark, og fremtidens medarbejdere skal helt generelt have en langt større viden om it.

Det er én af årsagerne til, at vi på Niels Brock til sommer starter en digital medielinje på vores nye innovationsgymnasium, hvor de unge kommer ned under brugerfladen og for eksempel skal stifte bekendtskab med den mest basale kodning. Vi er nødt til at starte forsigtigt ud, for de unge kommer uden grundlæggende digitale forkundskaber fra grundskolen. Det skal der laves om på, så vi som gymnasium på sigt kan sætte barren højere.

Som nævnt er øget konkurrenceevne og vækst en god og vægtig grund til, at de unge bør være andet og mere end digitale superbrugere. En anden grund til, at vi skal klæde de unge bedre på, er, at de unge også skal blive bedre til at navigere digitalt som demokratiske og kritiske medborgere, der kan gennemskue, tage oplyst stilling til og sige fra over for digitalt gøgl, humbug og den kriminalitet, der følger med udviklingen.

Vi skal med andre ord skabe hele, digitalt indfødte, der både kan være kreativt skabende og udvikle it, og som samtidig forstår, hvordan teknologien kan vendes mod os selv, hvis vi ikke passer på. Lad os bare komme i gang, for vi har travlt.

Forrige artikel Danmark skal finde på noget nyt at leve af Næste artikel Henriette Weber: Vækst as a service
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?