De snapchatter, men mangler digitale kompetencer

Vi er nødt til at opgradere app-generationen til at være andet og mere end superbrugere. Vi er nødt til at sikre, at vores unge også har viden om, hvordan man udvikler, koder og skaber de digitale teknologier, som kan drive morgendagens velfærd og vækst.

Dansk erhvervsliv skriger på unge med digitale kompetencer, der kan være med til at udvikle vores velfærdsstat og virksomheders konkurrenceevne gennem større viden om, hvordan it fungerer. Sagen er desværre den, at flertallet af de unge mangler egentlige digitale kompetencer.

Set udefra kan det måske virke mærkeligt, at den mest it-fortrolige generation nogensinde, app-generationen, eller de digitalt indfødte, som de også kaldes, skulle mangle digitale kompetencer. Vi, der omgås de unge i hverdagen, ser, hvordan de klør sig i nakken, mens de laver en video til YouTube, hvordan de snapchatter om deres liv på diverse sociale medier – og de er fortrolige med interaktive bøger, de såkaldte i-bøger. På Niels Brock indførte vi i-bøger for flere år siden.

De unge er superbrugere, når det gælder brugen af it i hverdagslivet, men alligevel mangler mange unge en grundlæggende forståelse af, hvordan it fungerer bare en smule under overfladen. For et par år siden viste en undersøgelse, at over halvdelen af landets 8.-klasseselever er på et niveau, hvor de, groft sagt, ikke kan mere it end simpel tekstbehandling som f.eks. at sætte ord i fed eller kursiv. Det kan på sigt vise sig at være katastrofalt for dem selv og for Danmark.

Eksponentiel natur

Og hvorfor så det? Jo, jeg tør godt vove den påstand, at den digitale udvikling kommer til at sætte sit tydelige aftryk på de kommende 20-30-40 år. Den teknologiske udviklings natur er eksponentiel. Teknologierne, som vi blandt andet har set med computerchips, fordobles årligt i kapacitet, men til samme pris. Stadig flere tjenesteydelser og handelsaktioner bliver digitale. Om få år går jeg nok kun til lægen via nettet; jeg køber kun tøj fra min online-tøjagent, som via algoritmer henter nye kollektioner ind fra hele verden, der lige passer mig; min bil kører sig selv; og jeg får automatisk fyldt op med basisvarer, når mit køleskab har sendt en besked til en dagligvareleverandør om, at nu mangler der igen mælk, æg, smør og ost. Og så selvfølgelig, når jeg skal stemme til Folketingsvalg, ja, så gør jeg det via et tryk på min mobil.

Den digitale udvikling har samme betydning for udviklingen, som industrialiseringen havde for 150-200 år siden. I industrialiseringens første årtier fik de lande, der via uhindret adgang til råmaterialer og uddannet arbejdskraft kunne producere maskiner, toge, skibe, biler osv., et enormt forspring, som har varet ved lige til i dag.

Nu er vi i de første årtier af digitaliseringens tidsalder, og de, der forstår at udnytte det, ikke alene ved at bruge it, men også ved at sætte digital udvikling i gang, får et forspring. Det kræver dygtige programmører og kreative it-hjerner, der kan omsætte tallene 0 og 1 til nye produkter og serviceydelser. Ja, de får et forspring, som nemt kan vare ved i de kommende 100 år.

Flere it-specialister

I Danmark er vi nødt til at opgradere app-generationen til at være andet og mere end superbrugere. Vi er nødt til at sikre, at vores unge også har viden om, hvordan man udvikler, koder og skaber den teknologi, som kan drive morgendagens velfærd og vækst. Det er nemlig ikke nok, at vi herhjemme føder ideerne og eksporterer kodningsopgaven til Asien, for al forskning viser, at det er en kæmpe fordel for virksomheder og dermed for en nation at have både udvikling og hele eller dele af produktionen samlet ét sted. Derfor skal vi have flere og dygtigere it-specialister i Danmark, og fremtidens medarbejdere skal helt generelt have en langt større viden om it.

Det er én af årsagerne til, at vi på Niels Brock til sommer starter en digital medielinje på vores nye innovationsgymnasium, hvor de unge kommer ned under brugerfladen og for eksempel skal stifte bekendtskab med den mest basale kodning. Vi er nødt til at starte forsigtigt ud, for de unge kommer uden grundlæggende digitale forkundskaber fra grundskolen. Det skal der laves om på, så vi som gymnasium på sigt kan sætte barren højere.

Som nævnt er øget konkurrenceevne og vækst en god og vægtig grund til, at de unge bør være andet og mere end digitale superbrugere. En anden grund til, at vi skal klæde de unge bedre på, er, at de unge også skal blive bedre til at navigere digitalt som demokratiske og kritiske medborgere, der kan gennemskue, tage oplyst stilling til og sige fra over for digitalt gøgl, humbug og den kriminalitet, der følger med udviklingen.

Vi skal med andre ord skabe hele, digitalt indfødte, der både kan være kreativt skabende og udvikle it, og som samtidig forstår, hvordan teknologien kan vendes mod os selv, hvis vi ikke passer på. Lad os bare komme i gang, for vi har travlt.

Forrige artikel Danmark skal finde på noget nyt at leve af Næste artikel Henriette Weber: Vækst as a service
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.