Deleøkonomien vokser på danskerne

Deleøkonomien er i fremgang, og den består af to markant forskellige platformstyper, viser to nye danske undersøgelser.

Gennem digitale platforme kan man udleje sin bil, sit hus eller finde småtjanser som f.eks. chauffør- eller rengøringsarbejde. Det er der for de fleste ikke noget nyt i, men det er der til gengæld i to nye danske undersøgelser af danskernes brug af deleøkonomiens muligheder. Her er en af konklusionerne, at det er to helt forskellige grupper af danskere, der tjener lidt ekstra gennem platforme som Airbnb, Uber, Happy Helper eller Vigo.

Gennem de seneste fire år har Nordea undersøgt, hvor mange danskere der enten udlejer eller lejer gennem digitale platforme. Rapporten ’Deleøkonomi 2017’ viser, at brugen er seksdoblet siden 2014, og at den i løbet af det seneste år er steget med 7,5 pct. Målingen, der er fra september i år, viser også, at brugen af deleplatforme breder sig i befolkningen, så det nu ikke længere overvejende er unge, men folk op til 55 år, der er de primære brugere.

Nordeas undersøgelse konkluderer, at 16 pct. af befolkningen fra 18 år og opefter har benyttet sig af deleøkonomiske tjenester – enten ved at udleje, leje, dele eller bytte ting med andre – inden for det seneste halve år. Det svarer til ca. 734.000 personer.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, forventer, at andelen vil fortsætte med at stige, fordi 45 pct. af de adspurgte i undersøgelsen siger, at de forventer at bruge deleøkonomien endnu mere i det kommende år.

En anden ny undersøgelse, ’Digitalisering af arbejdsmarkedet – danskernes erfaring med digital automatisering og platforme’, udgivet af FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, giver et mere detaljeret indblik i, hvem det er, der bruger de deleøkonomiske muligheder. FAOS har via Danmarks Statistik stillet en række spørgsmål til 18.000 tilfældigt udvalgte danskere i alderen 15-74 år. Rapporten er især interessant, fordi den undersøger to forskellige måder, som folk kan tjene penge på via de digitale platforme. 

Arbejdskraft eller udlejning

Den ene type platform udgøres af det, man kan betegne som arbejdsplatforme, hvor man kan finde lønnede småopgaver, som man kan udføre for andre. Det kan være som chauffør for Uber, som layouter gennem Upwork eller ved at hjælpe med at samle møbler og hænge billeder og lamper op gennem TaskRabbit – den internationale arbejdsplatform, som IKEA netop har opkøbt. Det er den type freelance- og løsarbejde, som ofte kaldes the gig economy.

Den anden type platform kan man betegne som kapitalplatforme, der er karakteriseret ved, at man kan udleje sin ejendom eller ejendele til andre. Det kan være værelser eller hele boligen gennem Airbnb, bilen via GoMore, eller båden gennem Boatflex.

Det viser sig at være meget forskellige profiler, der tjener penge gennem de to typer platforme, og der er meget lidt overlap imellem dem. Det er meget få, der både finder arbejde og lejer sine ejendele ud.

På arbejdsplatformene finder man relativt mange studerende og arbejdsløse, og der er en overvægt af unge, lavtlønnede, lavtuddannede, midlertidigt ansatte og danskere med anden etnisk baggrund, der tilbyder deres arbejdskraft.

Forfatterne til FAOS-rapporten mener, at det typisk er grupper, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, eller som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, der bruger arbejdsplatformene som en supplerende indtægtskilde og en mulig trædesten til en fast indtægt. 

På kapitalplatformene er der en mere jævn aldersfordeling blandt brugere, der udlejer, og en overvægt af højtuddannede og højtlønnede. Som rapportens forfattere konstaterer, kan det hænge sammen med, at man skal eje noget, før man kan leje det ud, og flere midaldrende, højtuddannede og højtlønnede ejer f.eks. deres egen bolig og en bil.  

Det er generelt ret små indtægter, som folk får ud af det: 61 pct. af dem, som har fundet tjanser gennem arbejdsplatforme, tjente under 25.000 kr. i løbet af et år, mens 71 pct. af dem, som udlejede gennem kapitalplatforme, tjente under 25.000 kr. 

Udfordringer med skat

Ifølge FAOS og Danmarks Statistik har 2,4 pct. af de voksne danskere tjent penge ved at udleje ejendele eller gennem job formidlet via platforme. FAOS finder, ligesom Nordea, at ca. en femtedel af danskerne benytter deleøkonomiens tjenester. Der er altså langt flere, som er kunder end udbydere på de digitale platforme.

Rapporten fra FAOS påpeger desuden nogle af de skatte- og reguleringsmæssige udfordringer, som de deleøkonomiske platforme fører med sig. Arbejdsplatformene betragter ikke dem, som udfører arbejde via platformen som ansatte, men som selvstændige. Derfor har platformene ikke pligt til at oplyse skattevæsenet, hvem de har udbetalt løn til. I øjeblikket er det op til arbejdstagerne selv at afregne med Skat.

Et andet problem er, at personer på kontanthjælp ikke kan lade de timer, de arbejder for en platform, indgå i de 225 timer, som er kravet for at optjene ret til kontanthjælp, til trods for at platformsarbejde giver en mulighed for at optjene timer, selv om man ikke kan finde egentlig ansættelse.

Erhvervsministeriet har igennem længere tid undersøgt de regulatoriske udfordringer, og netop i dag præsenterer regeringen sin strategi for vækst gennem deleøkonomi, der indeholder en række initiativer, der skal gøre deleøkonomien til en central drivkraft for vækst og innovation.

LÆS OGSÅ: 

Uber and out: Debatten om platformsøkonomien skal genstartes

Danske fagforeninger omfavner platformsøkonomien

Platformsekspert: Fagforeningerne hænger fast i det industrielle arbejdsmarked

Presset LO-boss: Ny teknologi kan bevare arbejdspladser

Fagforbund: Platformskooperativer er et værn mod nyt prekariat

 

Forrige artikel Tech-virksomhed vil kurere kurérbranchens udfordringer Tech-virksomhed vil kurere kurérbranchens udfordringer Næste artikel Industri 4.0 syretest: Er din topledelse mentalt agil? Industri 4.0 syretest: Er din topledelse mentalt agil?
Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.