Deleøkonomien vokser på danskerne

Deleøkonomien er i fremgang, og den består af to markant forskellige platformstyper, viser to nye danske undersøgelser.

Gennem digitale platforme kan man udleje sin bil, sit hus eller finde småtjanser som f.eks. chauffør- eller rengøringsarbejde. Det er der for de fleste ikke noget nyt i, men det er der til gengæld i to nye danske undersøgelser af danskernes brug af deleøkonomiens muligheder. Her er en af konklusionerne, at det er to helt forskellige grupper af danskere, der tjener lidt ekstra gennem platforme som Airbnb, Uber, Happy Helper eller Vigo.

Gennem de seneste fire år har Nordea undersøgt, hvor mange danskere der enten udlejer eller lejer gennem digitale platforme. Rapporten ’Deleøkonomi 2017’ viser, at brugen er seksdoblet siden 2014, og at den i løbet af det seneste år er steget med 7,5 pct. Målingen, der er fra september i år, viser også, at brugen af deleplatforme breder sig i befolkningen, så det nu ikke længere overvejende er unge, men folk op til 55 år, der er de primære brugere.

Nordeas undersøgelse konkluderer, at 16 pct. af befolkningen fra 18 år og opefter har benyttet sig af deleøkonomiske tjenester – enten ved at udleje, leje, dele eller bytte ting med andre – inden for det seneste halve år. Det svarer til ca. 734.000 personer.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, forventer, at andelen vil fortsætte med at stige, fordi 45 pct. af de adspurgte i undersøgelsen siger, at de forventer at bruge deleøkonomien endnu mere i det kommende år.

En anden ny undersøgelse, ’Digitalisering af arbejdsmarkedet – danskernes erfaring med digital automatisering og platforme’, udgivet af FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, giver et mere detaljeret indblik i, hvem det er, der bruger de deleøkonomiske muligheder. FAOS har via Danmarks Statistik stillet en række spørgsmål til 18.000 tilfældigt udvalgte danskere i alderen 15-74 år. Rapporten er især interessant, fordi den undersøger to forskellige måder, som folk kan tjene penge på via de digitale platforme. 

Arbejdskraft eller udlejning

Den ene type platform udgøres af det, man kan betegne som arbejdsplatforme, hvor man kan finde lønnede småopgaver, som man kan udføre for andre. Det kan være som chauffør for Uber, som layouter gennem Upwork eller ved at hjælpe med at samle møbler og hænge billeder og lamper op gennem TaskRabbit – den internationale arbejdsplatform, som IKEA netop har opkøbt. Det er den type freelance- og løsarbejde, som ofte kaldes the gig economy.

Den anden type platform kan man betegne som kapitalplatforme, der er karakteriseret ved, at man kan udleje sin ejendom eller ejendele til andre. Det kan være værelser eller hele boligen gennem Airbnb, bilen via GoMore, eller båden gennem Boatflex.

Det viser sig at være meget forskellige profiler, der tjener penge gennem de to typer platforme, og der er meget lidt overlap imellem dem. Det er meget få, der både finder arbejde og lejer sine ejendele ud.

På arbejdsplatformene finder man relativt mange studerende og arbejdsløse, og der er en overvægt af unge, lavtlønnede, lavtuddannede, midlertidigt ansatte og danskere med anden etnisk baggrund, der tilbyder deres arbejdskraft.

Forfatterne til FAOS-rapporten mener, at det typisk er grupper, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, eller som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, der bruger arbejdsplatformene som en supplerende indtægtskilde og en mulig trædesten til en fast indtægt. 

På kapitalplatformene er der en mere jævn aldersfordeling blandt brugere, der udlejer, og en overvægt af højtuddannede og højtlønnede. Som rapportens forfattere konstaterer, kan det hænge sammen med, at man skal eje noget, før man kan leje det ud, og flere midaldrende, højtuddannede og højtlønnede ejer f.eks. deres egen bolig og en bil.  

Det er generelt ret små indtægter, som folk får ud af det: 61 pct. af dem, som har fundet tjanser gennem arbejdsplatforme, tjente under 25.000 kr. i løbet af et år, mens 71 pct. af dem, som udlejede gennem kapitalplatforme, tjente under 25.000 kr. 

Udfordringer med skat

Ifølge FAOS og Danmarks Statistik har 2,4 pct. af de voksne danskere tjent penge ved at udleje ejendele eller gennem job formidlet via platforme. FAOS finder, ligesom Nordea, at ca. en femtedel af danskerne benytter deleøkonomiens tjenester. Der er altså langt flere, som er kunder end udbydere på de digitale platforme.

Rapporten fra FAOS påpeger desuden nogle af de skatte- og reguleringsmæssige udfordringer, som de deleøkonomiske platforme fører med sig. Arbejdsplatformene betragter ikke dem, som udfører arbejde via platformen som ansatte, men som selvstændige. Derfor har platformene ikke pligt til at oplyse skattevæsenet, hvem de har udbetalt løn til. I øjeblikket er det op til arbejdstagerne selv at afregne med Skat.

Et andet problem er, at personer på kontanthjælp ikke kan lade de timer, de arbejder for en platform, indgå i de 225 timer, som er kravet for at optjene ret til kontanthjælp, til trods for at platformsarbejde giver en mulighed for at optjene timer, selv om man ikke kan finde egentlig ansættelse.

Erhvervsministeriet har igennem længere tid undersøgt de regulatoriske udfordringer, og netop i dag præsenterer regeringen sin strategi for vækst gennem deleøkonomi, der indeholder en række initiativer, der skal gøre deleøkonomien til en central drivkraft for vækst og innovation.

LÆS OGSÅ: 

Uber and out: Debatten om platformsøkonomien skal genstartes

Danske fagforeninger omfavner platformsøkonomien

Platformsekspert: Fagforeningerne hænger fast i det industrielle arbejdsmarked

Presset LO-boss: Ny teknologi kan bevare arbejdspladser

Fagforbund: Platformskooperativer er et værn mod nyt prekariat

 

Forrige artikel Tech-virksomhed vil kurere kurérbranchens udfordringer Tech-virksomhed vil kurere kurérbranchens udfordringer Næste artikel Industri 4.0 syretest: Er din topledelse mentalt agil? Industri 4.0 syretest: Er din topledelse mentalt agil?
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.