Deleøkonomien vokser på danskerne

Deleøkonomien er i fremgang, og den består af to markant forskellige platformstyper, viser to nye danske undersøgelser.

Gennem digitale platforme kan man udleje sin bil, sit hus eller finde småtjanser som f.eks. chauffør- eller rengøringsarbejde. Det er der for de fleste ikke noget nyt i, men det er der til gengæld i to nye danske undersøgelser af danskernes brug af deleøkonomiens muligheder. Her er en af konklusionerne, at det er to helt forskellige grupper af danskere, der tjener lidt ekstra gennem platforme som Airbnb, Uber, Happy Helper eller Vigo.

Gennem de seneste fire år har Nordea undersøgt, hvor mange danskere der enten udlejer eller lejer gennem digitale platforme. Rapporten ’Deleøkonomi 2017’ viser, at brugen er seksdoblet siden 2014, og at den i løbet af det seneste år er steget med 7,5 pct. Målingen, der er fra september i år, viser også, at brugen af deleplatforme breder sig i befolkningen, så det nu ikke længere overvejende er unge, men folk op til 55 år, der er de primære brugere.

Nordeas undersøgelse konkluderer, at 16 pct. af befolkningen fra 18 år og opefter har benyttet sig af deleøkonomiske tjenester – enten ved at udleje, leje, dele eller bytte ting med andre – inden for det seneste halve år. Det svarer til ca. 734.000 personer.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, forventer, at andelen vil fortsætte med at stige, fordi 45 pct. af de adspurgte i undersøgelsen siger, at de forventer at bruge deleøkonomien endnu mere i det kommende år.

En anden ny undersøgelse, ’Digitalisering af arbejdsmarkedet – danskernes erfaring med digital automatisering og platforme’, udgivet af FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, giver et mere detaljeret indblik i, hvem det er, der bruger de deleøkonomiske muligheder. FAOS har via Danmarks Statistik stillet en række spørgsmål til 18.000 tilfældigt udvalgte danskere i alderen 15-74 år. Rapporten er især interessant, fordi den undersøger to forskellige måder, som folk kan tjene penge på via de digitale platforme. 

Arbejdskraft eller udlejning

Den ene type platform udgøres af det, man kan betegne som arbejdsplatforme, hvor man kan finde lønnede småopgaver, som man kan udføre for andre. Det kan være som chauffør for Uber, som layouter gennem Upwork eller ved at hjælpe med at samle møbler og hænge billeder og lamper op gennem TaskRabbit – den internationale arbejdsplatform, som IKEA netop har opkøbt. Det er den type freelance- og løsarbejde, som ofte kaldes the gig economy.

Den anden type platform kan man betegne som kapitalplatforme, der er karakteriseret ved, at man kan udleje sin ejendom eller ejendele til andre. Det kan være værelser eller hele boligen gennem Airbnb, bilen via GoMore, eller båden gennem Boatflex.

Det viser sig at være meget forskellige profiler, der tjener penge gennem de to typer platforme, og der er meget lidt overlap imellem dem. Det er meget få, der både finder arbejde og lejer sine ejendele ud.

På arbejdsplatformene finder man relativt mange studerende og arbejdsløse, og der er en overvægt af unge, lavtlønnede, lavtuddannede, midlertidigt ansatte og danskere med anden etnisk baggrund, der tilbyder deres arbejdskraft.

Forfatterne til FAOS-rapporten mener, at det typisk er grupper, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, eller som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, der bruger arbejdsplatformene som en supplerende indtægtskilde og en mulig trædesten til en fast indtægt. 

På kapitalplatformene er der en mere jævn aldersfordeling blandt brugere, der udlejer, og en overvægt af højtuddannede og højtlønnede. Som rapportens forfattere konstaterer, kan det hænge sammen med, at man skal eje noget, før man kan leje det ud, og flere midaldrende, højtuddannede og højtlønnede ejer f.eks. deres egen bolig og en bil.  

Det er generelt ret små indtægter, som folk får ud af det: 61 pct. af dem, som har fundet tjanser gennem arbejdsplatforme, tjente under 25.000 kr. i løbet af et år, mens 71 pct. af dem, som udlejede gennem kapitalplatforme, tjente under 25.000 kr. 

Udfordringer med skat

Ifølge FAOS og Danmarks Statistik har 2,4 pct. af de voksne danskere tjent penge ved at udleje ejendele eller gennem job formidlet via platforme. FAOS finder, ligesom Nordea, at ca. en femtedel af danskerne benytter deleøkonomiens tjenester. Der er altså langt flere, som er kunder end udbydere på de digitale platforme.

Rapporten fra FAOS påpeger desuden nogle af de skatte- og reguleringsmæssige udfordringer, som de deleøkonomiske platforme fører med sig. Arbejdsplatformene betragter ikke dem, som udfører arbejde via platformen som ansatte, men som selvstændige. Derfor har platformene ikke pligt til at oplyse skattevæsenet, hvem de har udbetalt løn til. I øjeblikket er det op til arbejdstagerne selv at afregne med Skat.

Et andet problem er, at personer på kontanthjælp ikke kan lade de timer, de arbejder for en platform, indgå i de 225 timer, som er kravet for at optjene ret til kontanthjælp, til trods for at platformsarbejde giver en mulighed for at optjene timer, selv om man ikke kan finde egentlig ansættelse.

Erhvervsministeriet har igennem længere tid undersøgt de regulatoriske udfordringer, og netop i dag præsenterer regeringen sin strategi for vækst gennem deleøkonomi, der indeholder en række initiativer, der skal gøre deleøkonomien til en central drivkraft for vækst og innovation.

LÆS OGSÅ: 

Uber and out: Debatten om platformsøkonomien skal genstartes

Danske fagforeninger omfavner platformsøkonomien

Platformsekspert: Fagforeningerne hænger fast i det industrielle arbejdsmarked

Presset LO-boss: Ny teknologi kan bevare arbejdspladser

Fagforbund: Platformskooperativer er et værn mod nyt prekariat

 

Forrige artikel Tech-virksomhed vil kurere kurérbranchens udfordringer Tech-virksomhed vil kurere kurérbranchens udfordringer Næste artikel Industri 4.0 syretest: Er din topledelse mentalt agil? Industri 4.0 syretest: Er din topledelse mentalt agil?
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.