Deling af viden giver virksomheder værdi

Virksomheder og organisationer kan høste store gevinster, hvis de forstår at dele deres viden online. Det styrker deres synlighed og skaber en tættere relation til brugere, borgere eller kunder.

I mange vidensproducerende virksomheder er der tradition for at holde den viden, som virksomheden skaber, tæt til kroppen og for at pålægge medarbejderne kun at dele deres ideer og tanker ”indad”. Viden har traditionelt set været tæt koblet med virksomhedernes forretningsmæssige grundlag og skulle kun leveres mod betaling.

Var der noget, der skulle kommunikeres til offentligheden, havde man kommunikationsafdelingen og en presseansvarlig – enkelt og kontrollerbart!

Men tiderne har ændret sig med det digitale paradigme. Ved at holde fast på en forestilling om, at ekstern information skal kontrolleres og medarbejderne begrænses, udnytter mange virksomheder ikke deres digitale potentiale. De indtager ikke en position og bliver synlige, der hvor deres marked befinder sig.

Her tæller markedsføring på sociale medier ikke, for det er stadig kun reklame og ikke relationer baseret på værdi, der er i fokus. Tanken om at åbne sig på sociale medier eller deltage i den online-dialog, der allerede eksisterer blandt (for)brugerne, kan virke uoverskuelig, for den er svær at kontrollere. Der vil før eller siden opstå uforudsete problemer, kritiske indlæg, modstand, debat om aktuelle temaer og alt det andet, man risikerer ved at stikke næsen frem i en online-strøm.

Øvelsen er derfor at gentænke, hvilke informationer organisationen reelt behøver at hemmeligholde og kontrollere. Og omvendt at dele ud af de informationer, der ellers ikke får et liv, hvis de blot gemmes og glemmes på en intern server.

Branding gennem viden

Enhver organisation, der leverer en service eller et produkt, besidder nødvendigvis en særlig viden inden for sit felt. Det er denne ekspertviden, der kan gøres transparent og viral.

Følg Natasha Friis Saxberg

Et eksempel er SKAT, der har over 5.000 følgere på deres @skattefar-profil og hver dag servicerer borgere og små virksomheder. De besvarer spørgsmål om skatteindbetalinger, selvangivelser m.m., og alle kan følge med. Her møder SKAT borgeren på SKAT’s hjemmebane som troværdige eksperter.

For SKAT er fordelen, at dialogen er åben og kan deles. De hjælper ikke kun én borger ad gangen, men potentielt mange tusinde, hver gang de interagerer med en Twitter-følger. Når viden, dialog og service er åben for offentligheden, vil en uundgåelig sideeffekt være, at organisationen samtidig forbedrer sit image. I hvert fald hvis den leverer en god service og tager sine følgere alvorligt.

Det handler derfor om at forlænge det, virksomheden allerede gør godt, og bygge broer over på digitale platforme, hvor man er synlig og hjælper flere på en gang, og hvor brugerne kan hjælpe hinanden indbyrdes, samt anbefale og henvise til virksomheden. Det er ikke kun god branding, det er også optimering af ressourcer.

Fra siloer til samarbejde

Det er ikke kun den eksterne kontrol med information, der er vanskelig at håndtere, det er i lige så høj grad den interne. De fleste organisationer er organiseret i siloer, med forretningsområder, der kører som selvstændige enheder med egne budgetter, og hvor der sjældent belønnes eller måles på det tværorganisatoriske samarbejde.

Her opstår den anden udfordring for organisationens digitale transformation, for det er som regel ikke kommunikationsafdelingen, der har det største behov for at springe ud i det digitale paradigme, selv om den typisk har ansvaret.

[quote align="right" author=""]Den klassisk fejl er, at organisationer forsøger at organisere deres online-kanaler, som de organiserer deres virksomhed. Det betyder, at hver afdeling har sin egen profil på sociale netværk.[/quote]

Det er derimod de afdelinger, der har en daglig og løbende dialog med (for)brugere og borgere. Det oplagte potentiale ligger typisk i kunde-, borger- eller medlemsservice, da der her er mulighed for at optimere ressourcerne ved at nå folk på sociale netværk og samtidig levere en konstant aktivitet, der gør én interessant at følge.

Det er her, virksomheden har mulighed for at opbygge et community. Og det er dette community, som markedsføringsafdelingen kan låne, når de ønsker at reklamere, og hvorfra HR-afdelingen kan rekruttere, eller produktudviklerne kan få direkte feedback fra markedet på de seneste nye opfindelser.

Den klassiske fejl er, at organisationer forsøger at organisere deres online-kanaler, som de organiserer deres virksomhed. Det betyder, at hver afdeling har sin egen profil på sociale netværk. Men det er sjældent en god ide, da brugerne hellere vil følge en varieret men aktiv virksomhedsprofil, frem for flere monotone og passive kanaler.

Brugerne behøver ikke opdeles i siloer. Tværtimod er større netværk langt mere effektive end små. Det er bl.a. formuleret i Metcalfes lov, der forklarer, hvordan værdien af et netværk stiger kraftigt i takt med antallet af medlemmer.

Digitale medier kræver strategisk fokus

Inden organisationer begiver sig ud i det digitale landskab, skal det ligge klart, hvilke informationer der må deles hvor og hvordan. Derfor kan det være en god ide at udarbejde en strategi for brugen af de digitale medier.

De fleste virksomheder råder over undersøgelser, rapporter, præsentationer og artikler, som virksomheden har produceret, og som kan deles med dens marked. Når virksomheden deler denne viden, manifesterer den sig samtidig som førende inden for sit felt.

Kunderne ser virksomheden som en enhed – offline som online – hvor alle spørgsmål kan rettes. De interne ressourcer skal derfor struktureres, så de spørgsmål, der opstår via virksomhedens online-kanaler, besvares hurtigt og fyldestgørende af de rette medarbejdere.

[quote align="left" author=""]Det er ikke nødvendigvis relationen med den enkelte virksomhed eller det enkelte brand, som den digitale bruger ønsker. Det er i højere grad ønsket om at få brugbar information og service.[/quote]

Sidst men ikke mindst er det strategiske fokus essentielt. Hvad er formålet med virksomhedens online-tilstedeværelse, hvordan understøtter den organisationens strategi, og hvordan skal udbyttet måles?

Hvis virksomheden eller organisationen eksempelvis har et ønske om at forbedre eller øge sin kundeservice, som det var tilfældet med SKAT, skal dette mål være i fokus, herunder allokering af ressourcer.

Er målet at sælge kurser, arrangementer eller andre former for deltagelse, må man undersøge, hvor ens ideelle målgruppe befinder sig, og bygge sit community dér. Finansforbundet har valgt at bruge LinkedIn til dette formål og har i dag 1.500 medlemmer, der løbende modtager nye tilbud om medlemsaktiviteter og viden til at styrke deres karriere.

Hvis ikke indsatsen understøtter virksomhedens strategi, bliver det svært at forsvare, at der skal allokeres ressourcer i en travl hverdag, og uden fokus på mål er det nemt at drukne i den digitale strøm af muligheder.

Kapitalisme på ny platform

Det er ikke nødvendigvis relationen med den enkelte virksomhed eller det enkelte brand, som den digitale bruger ønsker. Det er i højere grad ønsket om at få brugbar information og service – gerne i et effektivt og professionelt univers. Hver hjemmeside har sin individuelle opbygning, hvilket ofte gør det uoverskueligt at komme i dialog med en virksomhed. Men på Facebook er barrieren for at interagere med virksomheden mindre.

Digitale medier er ikke kun en it- eller kommunikationsopgave, men en ledelsesopgave. Det kræver en agil organisation, hvor kulturen minder om den, man finder online. Her belønnes deling af viden og samarbejde på tværs af sektorer.

De virksomheder, der opnår digital succes, vil samtidig opleve en kulturændring. Den instinktive og umiddelbare følelse af at give slip på kontrollen vil blive afløst af tættere og mere værdifulde relationer til kunderne, som i stigende grad vil blive opfattet som en form for samarbejdspartnere. Samtidig kan denne transformation være med til at opbygge en helt ny og stærkere fortælling om den enkelte virksomhed. Formålet er ikke altruisme, det er stadig kapitalisme. Men platformen er forandret.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Virtuel valuta udfordrer bankerne Næste artikel Programmering er fremtidens globale sprog
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI laboratoriet Tel Aviv

AI laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.