En flodbølge af udviklingsprojekter er i gang, hvor offentlige myndigheder verden over afprøver blockchain-teknologi i bestræbelserne på at finde effektiviseringer og nye, sikre digitale metoder at udøve myndighed på.

Den globale revisions- og rådgivningsvirksomhed, Deloitte, har undersøgt, hvor mange konkrete offentlige blockchain-projekter der var sat i søen ultimo 2017, mens bitcoin-prisen peakede, og hvor mange der er i dag, knap 10 måneder efter.

Ved udgangen af 2017 var der søsat 75 konkrete projekter på verdensplan. I september 2018 var tallet næsten tredoblet til 220 konkrete offentlige blockchain-projekter – heraf to i Danmark.

Herhjemme handler det om et pilotprojekt i Erhvervsstyrelsen, der skal afklare ideen om et fakturaregister – her er Deloitte partner. Og så ser Søfartsstyrelsen på, om teknologien kan bruges i skibsregistret.

”Danmark er i dag i den teknologiske frontgruppe omkring digitalisering i det offentlige, og hvis vi skal blive der, skal vi satse på at høste gevinsterne fra den nye blockchain-teknologi. Potentialet er simpelthen enormt,” siger Rasmus Winther Mølbjerg, der er direktør for blockchain-afdelingen i Deloitte i København.

”Historisk set har vi i Danmark i international målestok været exceptionelt gode til at lave fælles løsninger og digitalisere den offentlige sektor. Det gælder helt tilbage fra introduktionen af kildeskatten i starten af 1970’erne til løsninger med digitale identiteter, for eksempel NemID, digital post og elektronisk fakturering,” siger Rasmus Mølbjerg.

Styr på momsen

Et eksempel på en mulig anvendelse i Danmark, som Deloitte fremhæver, er moms-området, hvor en virksomhedsejer hvert halve år skal udregne og afregne moms til myndighederne – noget, der kan få enhver ejer til at pruste en ekstra gang.

En mekaniker køber for eksempel en gearkasse til en bil, han skal reparere for en kunde, hos en leverandør. Både mekanikeren og leverandøren skal svare moms og måske miljøafgift af deres samhandel – papirer skal udfyldes.

Der skal være en bank involveret til at overføre penge, myndighederne skal bruge ressourcer på at kontrollere momsafregningen og miljøafgiften, og i sidste ende skal en revisor godkende regnskabet, når året er omme.

Pointen med en blockchain-løsning er, at man i realtid kan følge registreringerne og have tillid til, at der er overensstemmelse mellem de opgivne beløb. Se figur 1.

Dermed kan store dele af et i dag ’papirtungt’ kontrolregime lægges på hylden, og i teorien kan selve de økonomiske transaktioner afregnes direkte via en blockchain mellem parterne, mens momsen og miljøafgiften helt automatisk tilgår de relevante myndigheder.

På den måde kan blockchain-løsninger ifølge Deloitte skabe store besparelser. Se tekstboks.

”Det handler om at effektivisere processer og skabe sikkerhed og tillid, så svindel og kriminalitet kan undgås. Men det kræver også samarbejde og fælles forståelse mellem mange parter, for at det kan lade sig gøre at etablere teknologien i den offentlige sektor,” siger Rasmus Mølbjerg.

Skepsis omkring umoden teknologi

Lige nu er det dog langt fra alle, der deler konsulenthusets syn på potentialet.

”For nylig arrangererede vi på CBS et møde, hvor vi sammen med andre revisorer, skattemyndighederne og en konkret virksomhed diskuterede, om eller hvordan vi kan bruge blockchain i europæisk øjemed til at bremse moms- og skattesvindel. Det var der ganske forskellige holdninger til, hvilket vidner om, at det måske nok er en svær teknologi at forstå, men også en svær teknologi at kunne finde konsensus om,” siger Rasmus Mølbjerg.

”Teknologien er i sig selv umoden, men der kommer hurtigt gode tekniske løsninger. Det, der er det kritiske, er udbredelsen og netværket, hvor man ofte vil skulle arbejde sammen med sine konkurrenter eller på tværs af styrelser og systemer,” siger han.

Rasmus Mølbjerg peger på, at blockchain kræver udbredelse, og at dette er afgørende for, om man lykkes med sit blockchain-initiativ. Netop derfor går organisationer ind i konsortier. 

”Vi ser forskellige modeller for, hvordan konsortier organiserer sig for succes. Mærsk og IBM har lavet et selskab, hvor Mærsk ejer de fleste af aktierne. Andre konsortier vælger at distribuere ejerskabet løbende, i takt med at nye selskaber kommer ind som deltagere. Det er svært at sige, hvilken model der vil fungere bedst – det afhænger meget af industrien, konfiguration, regulering og konkurrencesituationen. Hvad der virker et sted, kan ikke nødvendigvis overføres til andre industrier,” fortæller Rasmus Mølbjerg.

Offentlig isbryder for privat vækst

Når det gælder den offentlige sektor, er den hidtidige digitalisering foregået med et element af tvang for det fælles bedste. Det vil også være vejen frem for indførelsen af blockchain fremover, mener Rasmus Mølbjerg.

”Da kildeskatten blev indført for snart 50 år siden, skete det ved en politisk beslutning, som derefter blev ført ud i lovgivning, som gælder for alle. Vi må og skal have samme politiske bevågenhed omkring blockchain, fordi forandringerne i de kommende år vil blive lige så store som i den første digitale revolution,” siger han.

Han kunne godt tænke sig en national strategi for blockchain-teknologi.

”Det er vigtigt, at det offentlige afprøver nogle isbryderprojekter og klart udpeger en overordnet retning, som private aktører kan forholde sig til. Den offentlige sektor kan med gennemtænkt offentlig efterspørgsel være med til at drive blockchain-udviklingen. Præcis som Danmark har gjort med vedvarende energi,” siger Rasmus Mølbjerg.

”Hvis det lykkes, har Danmark mulighed for at gentage succesen og gå forrest i digitaliseringen som et pilot-land, der høster store gevinster i både den offentlige og den private sektor og skaber digitale vækstmuligheder for danske virksomheder.”