Delte meninger om beskatning af digitale giganter

Briterne indfører ”Google” skat. Apple burde købe Tesla. Og en sjælden gang kan man opleve at drikke en rigtig øl på en virtuel irsk pub.

Foto: Frank Augstein / Ritzau Scanpix
Peter Hesseldahl

Briterne vil indføre en skat der specifikt er rettet mod de digitale giganter. Den skal være på 2% af deres omsætning i UK. Normalt beskatter man fortjenesten, men de globale selskaber har så let ved at skrue op og ned for hvor i verden de bogfører fortjenesten, at briterne nu går efter omsætningen i stedet.

Det er kontroversielt, og også blandt danske politikere er der meget delte meninger om hvordan man skal stramme op på den internationale beskatning.
 
Tesla er i en klasse for sig selv. Der er vist intet andet selskab på kloden, der i den grad har kolossale op og nedture med ganske korte mellemrum.

For en måneds tid siden virkede det som om CEO Elon Musk var under hastig nedsmeltning efter en stribe uheldige tweets, en joint for åben mikrofon og en voksende tvivl om, hvorvidt Tesla overhovedet ville være i stand til at levere de mange hundretusinder biler, som forlængst er bestilt.

Nu går det pludselig godt igen, deres nye model 3 er den meste solgte sedan i USA i sidste kvartal, og minsandten om Tesla ikke ovenikøbet leveret overskud på regnskabet. Men som Henrik Ørholst skriver i sin analyse, så ville det måske bedst, hvis Tesla blev overtaget af en stor og stabil gigant – og det kunne meget passende være Apple, mener Ørholst.
 
Der bliver lavet nogle forrygende practical jokes af og til. Her er en med et high-tech twist: Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde.

Foto: Kirsty Wigglesworth / Ritzau Scanpix

Det involverede bl.a. at opbygge en komplet irsk pub med masser af øldrikkende gæster, medens intetanende personer på gaden oplevede en VR demo om Irlands yndigheder.

God fornøjelse med læsningen!

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu