Den digitale revolution er et stort skridt tilbage – heldigvis!

Hvad skal vi gøre af al den fritid, som kunstig intelligens og automatisering skaffer os på halsen? Stenaldermennesket havde løsningen.

Vi tror, at det er fagre nye verden. Men måske er den disruptive digitalisering i virkeligheden et tilbagetog til et mere naturligt menneskeligt udgangspunkt? Måske skal vi til at dyrke bureaukratifri palæo-ledelse og undgå tyngende regelvælder på samme måde, som vi undgår fedende kulhydrater i moderne kostråd? Fremtiden kan i virkeligheden være et stort skridt tilbage til stenalderens egalitære modeller med bæredygtige livsformer, generøs ledelse og minimale arbejdstider.

I de kommende år skal vi omstille organisationer og arbejdsmarked til de nye digitale kår, hvor den accelererende udviklingshast kommer nedefra og stiller helt nye krav til vores arbejds- og samarbejdsmåder. Her afløses organisationer af organismer, kulturer afløser strukturer, og alt overflødigt flæsk i form af regelvælde, bureaukrati og mellemlederlag skæres væk til fordel for tilpasningsdygtighed og organisatorisk smidighed.

Hvor vi før var stabile pyramider af strukturerede hierarkier og forudsigelighed, skal vi være manøvreduelige stæreflokke, der griber næringen og mulighederne i farten, klarer udfordringer i fællesskab og navigerer i realtid efter værdier og intuition mere end kort og plan.

De nye vilkår på arbejdsmarkedet virker umulige for nogle og fremmedgørende for mange. Men i virkeligheden minder de meget om naturlige måder at organisere sig og arbejde på. Måder, som vi så praktiseret herhjemme i stenalderen, og som vi ser hos naturfolk verden over – fra vore egne grønlandske inuitter til Sibiriens jukagirer og sydafrikanske San-folk.

Når fremad er en tur tilbage

Vi fik begge åbenbaringen, da vi første gang mødtes – jeg selv, velbevandret digitaliseringsentusiast, og Rane Willerslev, professor i socialantropologi ved Aarhus Universitet og ekspert i naturfolk. Hvad jeg kunne fortælle om fremtidens organiseringsformer, kunne Willerslev fortælle om fortidens. Hvad vi er på vej imod, ligner til forveksling vilkår, vi kommer af. Det var, som om industrialiseringen pludselig blev reduceret til en parentes, nogle få procent af menneskets samlede tilværelse som art, tilbragt med at frembringe kunstige vilkår, og som en retræte til mere bæredygtige livsformer nu skal afbøde de negative konsekvenser af.

Jæger-samlere baserer sig ikke som agerbrugere på overskudsproduktion, men lever mere i symbiose med de givne omstændigheder. Når der er gunstige forhold for jagt, jager man. Ellers slapper man af. Faktisk har vi aldrig arbejdet mindre, end vi gjorde som jæger-samlere. Tilværelsen er nomadisk, man tilpasser sig de skiftende omgivelser og følger med mulighederne for føde, ly og riter. Lederskab er skiftende og følger ofte med evnen til generøsitet, så lederen er faktisk den fattigste og mest uselviske i sin gruppe.

Han eller hun tilgodeser først og fremmest sine medmenneskers velfærd. Overskud fordeles som rå deleøkonomi – ethvert overskydende gode er et fælles gode, og hvis man besidder mere, end man selv kan konsumere i øjeblikket, har andre ligefrem ret til at afkræve det af én. Reglerne er få og uskrevne, man lever efter kultur, ceremonier og ritualer, der alle er nøje afstemt en optimering af liv på de skiftende vilkår. Hos Australiens naturfolk synger man landskabet frem i orale traditioner, der leder til mad og viser vej, gennem utallige generationer, som en slags sociale medier for gode råd mellem freelancere, på tværs af tid.

Hierarkier hos jæger-samlere er formålsbestemte og kan suspenderes i jagtgruppen – Rane Willerslev kalder dem ”magiske cirkler” – hvor alle kan tale frit og konsekvensfrit og dermed lade vigtig viden tilgå alles bedste.

Den overordnede struktur er et system af distribuerede mikrosamfund, hvor man lever i små flokke, der spreder sig over et areal, som man lever af uden at tære uopretteligt på. Formålet er ikke at opbygge et overskud, men at dække basale behov, herunder sociale, og udnytte den store mængde fritid til kunst, dans og samvær.

Digitale nomader er fremtidens naturfolk

Hvis man læser crowdfunding-virksomheden Kickstarters grundlag, er det som at høre et naturfolk forklare sig med ny teknologi: Monokulturen afsværges, kunst og kreativitet besynges som et mål med tilværelsen i sig selv (og med milliardvirksomheden Kickstarter), og formlen går ud på at skabe muligheder for en distribueret grundstruktur af mikrosamfund, mikroselskaber, mikroprojekter, der kan bringes til live via digitale forbindelser til en bredere kreds af interessenter, de såkaldte backers.

Fællesskabet er organiseret om fælles mikrokulturer, der kan dyrkes digitalt på tværs af geografi eller ved at samles, også fysisk, og typisk i de kreative områder ved større byer som New Yorks Brooklyn eller Berlins Kreutzberg.

Selve organisationen Kickstarter drives med et minimum af medarbejdere, et minimum af bureaukrati og et maksimum af mulighedsudnyttelse og frihed og fritid for de ansatte, som til gengæld tjener langt under, hvad samme talentmasse kan rage til sig andre steder. Men agerbrugernes profitformål er bare ikke agendaen hos Kickstarters jæger-samlere. Selv investorkredsen har accepteret, at virksomheden ikke kommer på børsen eller til salg, og at en andel af overskuddet hvert år kanaliseres til sociale, samfundsunderstøttende formål.

Da Kickstarter lancerede sin nye bekendelse til mikro-filosofien på konferencen Web Summit i 2015, fik medstifter Yancey Strickler stående ovationer under parolen ”Fuck the monoculture”. Jeg var der. Hele det omfattende digitale aristokrati var der. Alle nutidsnomader omfavnede budskaberne om frihed, evig bevægelse, nysgerrighed, kreativitet og socialt ansvar.

Eksplosionen i antallet af freelancere siger det. Disruptionerne, der i disse år gennemryster samtlige brancher, viser det. De nye digitale, distribuerede grundstrukturer som PTP og open source muliggør det. Deleøkonomier og digitale platforme systematiserer det: at vi kan træde i karakter som et nyt naturfolk – som digitale nomader.

Hvis vi digitale disruptører erkender vores status som nyvundne naturfolk, kan vi også bedre inspireres af vores egen fortid til at se på løsninger til nutidens og fremtidens helt store udfordring: Hvad skal vi gøre af al den fritid, som kunstig intelligens og automatisering skaffer os på halsen?

Stenaldermennesket havde løsningen; det dasede med en østers i hånden, dyrkede socialt samvær eller lavede prydgenstande, kunst. Hele formålet med jægersamlerlivet var netop at kunne være mere menneske, mere mulighedsdrevet og mindre arbejdsenhed, hvorfor det også tog et par tusind år ekstra for agerbrugerne at trænge igennem med arbejdslivets sejr over driverlivet.

Måske robotterne kan hjælpe stenaldermåden tilbage – endda med forbedret forventet levealder – i form af mikroorganismer med effektive, distribuerede og kulturbaserede disruptionsformer, med generøse ledelsesmodeller, minimalt bureaukrati og hierarkifri ’magiske cirkler’ til gavn for mere effektive arbejdsliv, og i form af mere fokus på sociale lag, kunstneriske frembringelser og slet og ret daseri som et formål med tilværelsen.

Forrige artikel Hvor er sikkerhedsnettet for Dele-Ditte? Næste artikel Disruptionsrådet skal disruptes
7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

En office-pakke for politik

En office-pakke for politik

Der er masser af effektive digitale redskaber til at føre politik, og de bruges af alle, der har noget på hjerte – både godt og ondt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Hvis de skulle trænge til yderligere underholdning, kan finske børn, der sidder ved morgenmaden med en karton Arla-mælk foran sig, tage mobilen frem og kigge på kartonen gennem kameraet – og pludselig bliver morgenbordet fyldt med små tegneseriefigurer, som man spille et spil sammen med.

Kineserne kloner robot-hund

Kineserne kloner robot-hund

Det er en kopi, det er der vist ingen tvivl om. Enhver der har set videoerne med Boston Dynamics forbløffende hunde-lignende robotter ved, hvor den kinesiske hunderobot har hentet inspiration.

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Den koreanske regering investerer mere i entreprenørskab og innovation end noget andet land i verden, men staten kan også gøre dens startup-curling-børn en bjørnetjeneste, hvis støtten kun giver kunstigt liv - og ikke skaber den ønskede opblomstring i økonomien.

De store lytter

De store lytter

Afgørende at det dataetiske råd får tilstrækkelig med muskler. Tech-giganternes monopoler bør brydes op, argumenterer ny bog. Og hvor meget lytter den nye smart højttaler derhjemme egentlig med?

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Fake news er som forurening

Fake news er som forurening

Tjekdet tjekker medierne for fake news. Den rette uddannelser vælger man ikke én gang for alle. Airbus og Audi arbejder på en flyvende bil med udskiftelige passagerkabiner.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Airbus har lavet en flot visualisering af deres Pop.Up koncept, som kombinerer droner og små, selvkørende delebiler. Den afgørende ide er de små udskiftelige kabiner, der både kan monteres på en drone og på undervognen af en lille bil.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.