Den "hypede" disruption

Hvis regeringen vil tage opgaven med en 2025-plan alvorligt, så skal den ikke kun have velfærd og vækst for øje men også den forandring, som digitaliseringen skaber i vores samfund.

Når Dansk Erhverv holder årsmøde med overskriften "Disruption", så er det ubetinget det mest hotte emne i erhvervskredse lige nu med de ubetinget mest diffuse svar på, hvordan Danmark og danske virksomheder formår at gribe mulighederne i den heftige, teknologiske storm, som rammer de uforberedte. Og dem er der stadig mange af.

Når DI Handel holder salgskonference med overskriften ”Digital transformation”, så er fokus på, at dansk e-eksport kun udgør 18 milliarder kr. – eller 1,6 pct. af dansk eksport. Og så er der en betydelig ubalance i, hvad vi som danskere handler ind på nettet i udlandet, og hvad danske virksomheder sælger på nettet til udlandet. De danske virksomheder er længe om at komme i gang med e-handlen.

Når fremtrædende udenlandske eksperter kommer på disse mange møder om digital transformation og disruption, som f.eks. forfatteren til bogen "The Industries of The Future", Alec Ross, på Dansk Erhvervs årsmøde torsdag i sidste uge, så taler de om data som vor tidsalders vigtigste råstof, som virksomhederne skal lære at udnytte på en hel ny måde og omsætte til nye forretningsmodeller. De taler om modet til at fejle og prøve igen, uden at det bliver opfattet som diskvalificerende. Om dynamiske iværksættermiljøer, om det personlige mindset og lysten til at udforske nyt land, om innovation og risikovillig kapital.

Når de store erhvervsorganisationer taler til politikerne om digitalisering og transformation, så er virksomhederne altid tilpasningsdygtige, men det mener de til gengæld ikke, at samfundet og politikerne helt er. Så skal vi alle gøres til programmører i folkeskolen for at løse et stort kompetenceproblem, og så skal skatten på kapitalgevinster sættes ned for at få kapitalen til at blive i Danmark. Når der ikke er skabt en ny virksomhed med over 1.000 ansatte de sidste 20 år, så er det rammevilkårenes skyld. Men skal vi overhovedet satse på at have de store virksomheder? Kunne det være vores fordel, at det er lykkedes for os med mange små?

Vi taler og taler om Danmarks digitale fremtid. Men der handles for lidt. Alle taler om Danmark som storbruger af IT, men vi er bundskraber, når det gælder om at producere IT-løsninger og IT-produkter og sælge dem til andre.

Det er tankevækkende, at syv ud af ti på DI Handels konference siger, at de føler sig nødsaget til at lave store strategiske ændringer for at bevare markedspositionen inden for de næste fem år. Når 30 pct. siger, at de på trods af det alligevel ikke har en digital strategi, og 72 pct. svarer, at virksomhedens største barriere for en digital udvikling ligger internt. Det er jo ganske tæt på sandheden. En ting er, hvad politikerne kan gøre for bedre rammevilkår angående kompetencer og kapital, men det løfter ikke i sig selv virksomhederne ind i en helt ny digital tænkning, og det lærer dem ikke at anvende data til nye forretningsmodeller og nye eksportmuligheder.

Hvis man kigger på forskningens forudsigelser om den digitale disruption, så ramte den ikke så underligt først teknologiproducenterne. Dernæst fulgte medie- og underholdningsbranchen. Nu følger så detailhandlen som den næste og herefter den finansielle sektor, telekommunikation, uddannelse, hotel- og rejsebranchen, fødevareområdet, sundhedsområdet, lys, gas, el, bredbånd og andre fornødenheder, olie- og gassektoren og endelig medicinalområdet. Kan de nye Uber- og Airbnb-virksomheder baseret på deleøkonomi nedkæmpes og fjernes, eller kommer der bare flere af den slags, som bryder ind i eksisterende strukturer baseret på en ændret forbrugeradfærd og nye forventninger? Svaret på det spørgsmål giver næsten sig selv.

55 procent af DI’s virksomhedspanel svarede i efteråret 2015, at de havde lavt eller intet fokus på disruption. 25 procent af virksomhederne havde oplevet disruption inden for de seneste fem år, og 25 procent forventede at blive udsat for disruption inden for de næste fem år. Derfor må industrien og erhvervsorganisationerne vende pegefingeren indad og ikke kun råbe på hjælp fra regeringen. Virksomhederne må fra bestyrelseslokalerne og til direktioner og ledelseslag derunder kaste stærkere kræfter og opmærksomhed ind på den digitale omstilling. Det er her, det starter. Og det kan kun gå for langsomt.

Når 33 pct. af danske virksomheder kun har IT til husbehov til administrative opgaver, så er der lang vej igen. Og hvis det er rigtigt, at vi om fire år mangler 8.000 programmører, så må vi se at få gang i den efteruddannelse, gang i den omskoling for dem, der kan klare det, eller gang i at få løst det kompetencegab på vores uddannelsesinstitutioner. Det kan vi ikke blive ved med at tale om. Der må laves en klar plan for at tilpasse alle typer af uddannelser til den digitale udfordring og de mange nye muligheder, der åbnes.

Det største spring fremad på det digitale område kommer ikke af, at vi opfinder alle mulige nye virksomheder, men ved at de eksisterende formår at anvende de nye teknologier i deres arbejdsprocesser til produktivitetsøgning, i deres salg og marketing til at række ud efter nye markeder, i deres logistik og distribution til at gøre den mere effektiv og i deres produktudvikling for at finde nye forretningsmodeller.

Digitaliseringen, robotterne, den kunstige intelligens, sensorerne, 3D-print, cloudteknologien og meget andet kommer til at forandre vores liv og vores virksomheder fundamentalt. Hvad er det for jobs, der bliver i fremtiden, og på hvilke vilkår? Hvis regeringen vil tage opgaven med en 2025-plan alvorligt, så skal Lars Løkke Rasmussen ikke kun have velfærdsdagsordenen og væksten for øje, men hele den fundamentale forandring, som digitaliseringen skaber i vores samfund.

Forrige artikel Her er teknologierne bag fremtidens virksomheder Her er teknologierne bag fremtidens virksomheder Næste artikel Løkke: Jeg har ikke en færdig plan liggende i skuffen