Den magiske tillidsmaskine

Blockchain-teknologien har potentialet til at skabe større forandringer end udbredelsen af internettet. Teknologien kan hjælpe os med at skabe en meget billigere, mere effektiv, mere transparent og mere demokratisk offentlig sektor, hvis blot viljen er til stede.

Tænk nu, hvis nogen udviklede en teknologi, som kunne overflødiggøre store dele af samfundets institutioner og autoriteter. En revolutionerende ny form for løsninger, som skaber et billigt, sikkert og demokratisk alternativ til forældede, dyre og ugennemsigtige myndigheder og kommercielle monopoler. Et nyt paradigme, hvor vi ikke længere behøver at have tillid til store organisationer eller myndigheder, men hvor tilliden ligger decentralt i systemet selv.

Denne teknologi findes i dag. Den hedder blockchain (eller ’distributed ledgers’), og kloge folk tror på, at teknologien har potentialet til at skabe større samfundsforandringer end udbredelsen af selve internettet. Fra en omvæltning, eller disruption som det hedder på nydansk, af industrier og finansmarkeder til en mulighed for at redesigne væsentlige dele af den offentlige sektor. Det lyder som ren science fiction, men det er så småt ved at blive til virkelighed.

Historien starter som en cyberpunk-thriller i bedste William Gibson-stil den 31. oktober 2008. Under aliaset Satoshi Nakamoto publicerer en ukendt opfinder konceptet for et revolutionerende betalingssystem på internettet. Systemet hedder Bitcoin og anvender en krypteringsteknologi kaldet blockchain, der gør det muligt at lave et sikkert, effektivt og lynhurtigt betalingssystem, der fungerer helt uden offentlige myndigheder eller banker. Det decentrale system holdes i gang af åben software på tusindvis af computere, der i fællesskab sikrer systemets stabilitet og troværdighed.

Allerede året efter gik systemet online, og den første bitcoin-transaktion fandt sted den 12. januar 2009. Siden er bitcoin-systemet vokset voldsomt, og i dag er der bitcoins i omløb med en samlet værdi på over 10 milliarder dollars.

Men bitcoins og andre såkaldte cryptocurrencies er kun et af mange områder, hvor den bagvedliggende blockchain-teknologi truer med at revolutionere gamle forretningsmodeller og virksomhedsmonopoler.

Når det unikke er afgørende

Hovedparten af de services og produkter, som digitaliseringen og internettet med umådelig succes har accelereret de seneste to årtier, er kendetegnet ved, at de udnytter muligheden for at skabe kopier, som er fuldstændig magen til originalen – fra mp3-musik og digitale film til e-bøger og avisnyheder. Digitaliseringen gør det muligt at skabe 100 pct. identiske kopier til en ekstra omkostning nær nul kroner, hvilket har revolutioneret hele software-, medie- og underholdningsindustrien.

Men der findes andre services og områder, hvor det er afgørende, at kopien er forskellig fra originalen. Det gælder f.eks. betalinger, hvor man kan komme i fængsel, hvis man giver folk en identisk kopi af en pengeseddel, imens man beholder originalen selv. Eller hushandler, hvor det er vigtigt, at der kun findes ét skøde og ét gældsbevis. Eller eksamensbeviset, som helst kun skal kunne bruges af kandidaten selv.

Forudsætningen om unik identitet og originalitet gør sig gældende i utallige brancher og sammenhænge, og det er netop her, at blockchain-teknologien har et potentiale. Tag et stykke papir og prøv at bruge et par minutter på at lave en hurtig oversigt over berørte brancher og services – listen bliver hurtigt lang: bilejer, huskøb, pas, alle former for akkreditering, eksamensbeviser, alle offentlige tilskud, ægteskabspapirer, al låntagning, forsikringer, dåbsattester, bibliotekslån, stemmeret, lægejournaler, arvesager, garantier & reklamationsret, alle former for tilladelser etc.

Tidligere har vi overladt det til offentlige eller private autoriteter at varetage spørgsmål om originalitet og identitet – politiet udstedte pas, kirken vielsesattester, bankerne lånedokumenter og universiteterne eksamensbeviser. Til gengæld for, at disse myndigheder og organisatorer garanterede verificeringen af identitet og originalitet, har vi accepteret bureaukratiske sagsgange, absurde ventetider og tårnhøje gebyrer.

Blockchain-teknologien har skabt muligheden for, at vi kan erstatte disse autoriteter helt eller delvist med decentrale løsninger, der er langt enklere, hurtigere og billigere. Med bitcoins tager det få sekunder at overføre et beløb mellem to personer på tværs af kloden med minimale omkostninger; i en normal bank kan den tilsvarende service let tage flere dage til en absurd høj pris.

Tillidsmaskinen

Det særlige ved blockchains er, at avanceret krypteringsteknologi gør det muligt for os at udskifte vores gamle tillid til institutioner og myndigheder med tillid til fælleskaber og distribuerende systemer. Det er faktisk væsentligt sværere (på grænsen til det umulige) at fuske med et blockchain-baseret system, end det er at hacke sig ind i en offentlig myndighed og manipulere med et eksamensresultat, en straffeattest eller en patientjournal.

Selv om teknologien allerede er til stede i dag, så kommer blockchain ikke til at forandre verden i morgen. Det er nogle af de største og mest velkonsoliderede autoriteter, både offentlige og private, som bliver udfordret, og de kommer ikke til at afgive deres positioner og lukrative monopoler uden kamp. Der kommer til at gå årtier, før vi får en fornemmelse af, hvordan teknologiens potentiale reelt vil udfolde sig.

Men allerede i dag sker der meget; de store banker investerer massivt i området (mange gennem samarbejdet R3, www.r3cev.com), og Silicon Valley investerer milliarder i startups, der prøver at kommercialisere teknologien. Det mest interessante bliver, hvordan statslige myndigheder formår at tilpasse sig og udnytte mulighederne. Potentielt kan blockchain hjælpe os med at skabe en meget billigere, mere effektiv, mere transparent og mere demokratisk offentlig sektor.

Forrige artikel Disrupt eller dø Næste artikel Fremtidens filantropi: Passion og data går hånd i hånd
Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

En office-pakke for politik

En office-pakke for politik

Der er masser af effektive digitale redskaber til at føre politik, og de bruges af alle, der har noget på hjerte – både godt og ondt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Hvis de skulle trænge til yderligere underholdning, kan finske børn, der sidder ved morgenmaden med en karton Arla-mælk foran sig, tage mobilen frem og kigge på kartonen gennem kameraet – og pludselig bliver morgenbordet fyldt med små tegneseriefigurer, som man spille et spil sammen med.

Kineserne kloner robot-hund

Kineserne kloner robot-hund

Det er en kopi, det er der vist ingen tvivl om. Enhver der har set videoerne med Boston Dynamics forbløffende hunde-lignende robotter ved, hvor den kinesiske hunderobot har hentet inspiration.

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Den koreanske regering investerer mere i entreprenørskab og innovation end noget andet land i verden, men staten kan også gøre dens startup-curling-børn en bjørnetjeneste, hvis støtten kun giver kunstigt liv - og ikke skaber den ønskede opblomstring i økonomien.

De store lytter

De store lytter

Afgørende at det dataetiske råd får tilstrækkelig med muskler. Tech-giganternes monopoler bør brydes op, argumenterer ny bog. Og hvor meget lytter den nye smart højttaler derhjemme egentlig med?

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Fake news er som forurening

Fake news er som forurening

Tjekdet tjekker medierne for fake news. Den rette uddannelser vælger man ikke én gang for alle. Airbus og Audi arbejder på en flyvende bil med udskiftelige passagerkabiner.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Airbus har lavet en flot visualisering af deres Pop.Up koncept, som kombinerer droner og små, selvkørende delebiler. Den afgørende ide er de små udskiftelige kabiner, der både kan monteres på en drone og på undervognen af en lille bil.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.