Den magiske tillidsmaskine

Blockchain-teknologien har potentialet til at skabe større forandringer end udbredelsen af internettet. Teknologien kan hjælpe os med at skabe en meget billigere, mere effektiv, mere transparent og mere demokratisk offentlig sektor, hvis blot viljen er til stede.

Tænk nu, hvis nogen udviklede en teknologi, som kunne overflødiggøre store dele af samfundets institutioner og autoriteter. En revolutionerende ny form for løsninger, som skaber et billigt, sikkert og demokratisk alternativ til forældede, dyre og ugennemsigtige myndigheder og kommercielle monopoler. Et nyt paradigme, hvor vi ikke længere behøver at have tillid til store organisationer eller myndigheder, men hvor tilliden ligger decentralt i systemet selv.

Denne teknologi findes i dag. Den hedder blockchain (eller ’distributed ledgers’), og kloge folk tror på, at teknologien har potentialet til at skabe større samfundsforandringer end udbredelsen af selve internettet. Fra en omvæltning, eller disruption som det hedder på nydansk, af industrier og finansmarkeder til en mulighed for at redesigne væsentlige dele af den offentlige sektor. Det lyder som ren science fiction, men det er så småt ved at blive til virkelighed.

Historien starter som en cyberpunk-thriller i bedste William Gibson-stil den 31. oktober 2008. Under aliaset Satoshi Nakamoto publicerer en ukendt opfinder konceptet for et revolutionerende betalingssystem på internettet. Systemet hedder Bitcoin og anvender en krypteringsteknologi kaldet blockchain, der gør det muligt at lave et sikkert, effektivt og lynhurtigt betalingssystem, der fungerer helt uden offentlige myndigheder eller banker. Det decentrale system holdes i gang af åben software på tusindvis af computere, der i fællesskab sikrer systemets stabilitet og troværdighed.

Allerede året efter gik systemet online, og den første bitcoin-transaktion fandt sted den 12. januar 2009. Siden er bitcoin-systemet vokset voldsomt, og i dag er der bitcoins i omløb med en samlet værdi på over 10 milliarder dollars.

Men bitcoins og andre såkaldte cryptocurrencies er kun et af mange områder, hvor den bagvedliggende blockchain-teknologi truer med at revolutionere gamle forretningsmodeller og virksomhedsmonopoler.

Når det unikke er afgørende

Hovedparten af de services og produkter, som digitaliseringen og internettet med umådelig succes har accelereret de seneste to årtier, er kendetegnet ved, at de udnytter muligheden for at skabe kopier, som er fuldstændig magen til originalen – fra mp3-musik og digitale film til e-bøger og avisnyheder. Digitaliseringen gør det muligt at skabe 100 pct. identiske kopier til en ekstra omkostning nær nul kroner, hvilket har revolutioneret hele software-, medie- og underholdningsindustrien.

Men der findes andre services og områder, hvor det er afgørende, at kopien er forskellig fra originalen. Det gælder f.eks. betalinger, hvor man kan komme i fængsel, hvis man giver folk en identisk kopi af en pengeseddel, imens man beholder originalen selv. Eller hushandler, hvor det er vigtigt, at der kun findes ét skøde og ét gældsbevis. Eller eksamensbeviset, som helst kun skal kunne bruges af kandidaten selv.

Forudsætningen om unik identitet og originalitet gør sig gældende i utallige brancher og sammenhænge, og det er netop her, at blockchain-teknologien har et potentiale. Tag et stykke papir og prøv at bruge et par minutter på at lave en hurtig oversigt over berørte brancher og services – listen bliver hurtigt lang: bilejer, huskøb, pas, alle former for akkreditering, eksamensbeviser, alle offentlige tilskud, ægteskabspapirer, al låntagning, forsikringer, dåbsattester, bibliotekslån, stemmeret, lægejournaler, arvesager, garantier & reklamationsret, alle former for tilladelser etc.

Tidligere har vi overladt det til offentlige eller private autoriteter at varetage spørgsmål om originalitet og identitet – politiet udstedte pas, kirken vielsesattester, bankerne lånedokumenter og universiteterne eksamensbeviser. Til gengæld for, at disse myndigheder og organisatorer garanterede verificeringen af identitet og originalitet, har vi accepteret bureaukratiske sagsgange, absurde ventetider og tårnhøje gebyrer.

Blockchain-teknologien har skabt muligheden for, at vi kan erstatte disse autoriteter helt eller delvist med decentrale løsninger, der er langt enklere, hurtigere og billigere. Med bitcoins tager det få sekunder at overføre et beløb mellem to personer på tværs af kloden med minimale omkostninger; i en normal bank kan den tilsvarende service let tage flere dage til en absurd høj pris.

Tillidsmaskinen

Det særlige ved blockchains er, at avanceret krypteringsteknologi gør det muligt for os at udskifte vores gamle tillid til institutioner og myndigheder med tillid til fælleskaber og distribuerende systemer. Det er faktisk væsentligt sværere (på grænsen til det umulige) at fuske med et blockchain-baseret system, end det er at hacke sig ind i en offentlig myndighed og manipulere med et eksamensresultat, en straffeattest eller en patientjournal.

Selv om teknologien allerede er til stede i dag, så kommer blockchain ikke til at forandre verden i morgen. Det er nogle af de største og mest velkonsoliderede autoriteter, både offentlige og private, som bliver udfordret, og de kommer ikke til at afgive deres positioner og lukrative monopoler uden kamp. Der kommer til at gå årtier, før vi får en fornemmelse af, hvordan teknologiens potentiale reelt vil udfolde sig.

Men allerede i dag sker der meget; de store banker investerer massivt i området (mange gennem samarbejdet R3, www.r3cev.com), og Silicon Valley investerer milliarder i startups, der prøver at kommercialisere teknologien. Det mest interessante bliver, hvordan statslige myndigheder formår at tilpasse sig og udnytte mulighederne. Potentielt kan blockchain hjælpe os med at skabe en meget billigere, mere effektiv, mere transparent og mere demokratisk offentlig sektor.

Forrige artikel Disrupt eller dø Næste artikel Fremtidens filantropi: Passion og data går hånd i hånd