Den magiske tillidsmaskine

Blockchain-teknologien har potentialet til at skabe større forandringer end udbredelsen af internettet. Teknologien kan hjælpe os med at skabe en meget billigere, mere effektiv, mere transparent og mere demokratisk offentlig sektor, hvis blot viljen er til stede.

Tænk nu, hvis nogen udviklede en teknologi, som kunne overflødiggøre store dele af samfundets institutioner og autoriteter. En revolutionerende ny form for løsninger, som skaber et billigt, sikkert og demokratisk alternativ til forældede, dyre og ugennemsigtige myndigheder og kommercielle monopoler. Et nyt paradigme, hvor vi ikke længere behøver at have tillid til store organisationer eller myndigheder, men hvor tilliden ligger decentralt i systemet selv.

Denne teknologi findes i dag. Den hedder blockchain (eller ’distributed ledgers’), og kloge folk tror på, at teknologien har potentialet til at skabe større samfundsforandringer end udbredelsen af selve internettet. Fra en omvæltning, eller disruption som det hedder på nydansk, af industrier og finansmarkeder til en mulighed for at redesigne væsentlige dele af den offentlige sektor. Det lyder som ren science fiction, men det er så småt ved at blive til virkelighed.

Historien starter som en cyberpunk-thriller i bedste William Gibson-stil den 31. oktober 2008. Under aliaset Satoshi Nakamoto publicerer en ukendt opfinder konceptet for et revolutionerende betalingssystem på internettet. Systemet hedder Bitcoin og anvender en krypteringsteknologi kaldet blockchain, der gør det muligt at lave et sikkert, effektivt og lynhurtigt betalingssystem, der fungerer helt uden offentlige myndigheder eller banker. Det decentrale system holdes i gang af åben software på tusindvis af computere, der i fællesskab sikrer systemets stabilitet og troværdighed.

Allerede året efter gik systemet online, og den første bitcoin-transaktion fandt sted den 12. januar 2009. Siden er bitcoin-systemet vokset voldsomt, og i dag er der bitcoins i omløb med en samlet værdi på over 10 milliarder dollars.

Men bitcoins og andre såkaldte cryptocurrencies er kun et af mange områder, hvor den bagvedliggende blockchain-teknologi truer med at revolutionere gamle forretningsmodeller og virksomhedsmonopoler.

Når det unikke er afgørende

Hovedparten af de services og produkter, som digitaliseringen og internettet med umådelig succes har accelereret de seneste to årtier, er kendetegnet ved, at de udnytter muligheden for at skabe kopier, som er fuldstændig magen til originalen – fra mp3-musik og digitale film til e-bøger og avisnyheder. Digitaliseringen gør det muligt at skabe 100 pct. identiske kopier til en ekstra omkostning nær nul kroner, hvilket har revolutioneret hele software-, medie- og underholdningsindustrien.

Men der findes andre services og områder, hvor det er afgørende, at kopien er forskellig fra originalen. Det gælder f.eks. betalinger, hvor man kan komme i fængsel, hvis man giver folk en identisk kopi af en pengeseddel, imens man beholder originalen selv. Eller hushandler, hvor det er vigtigt, at der kun findes ét skøde og ét gældsbevis. Eller eksamensbeviset, som helst kun skal kunne bruges af kandidaten selv.

Forudsætningen om unik identitet og originalitet gør sig gældende i utallige brancher og sammenhænge, og det er netop her, at blockchain-teknologien har et potentiale. Tag et stykke papir og prøv at bruge et par minutter på at lave en hurtig oversigt over berørte brancher og services – listen bliver hurtigt lang: bilejer, huskøb, pas, alle former for akkreditering, eksamensbeviser, alle offentlige tilskud, ægteskabspapirer, al låntagning, forsikringer, dåbsattester, bibliotekslån, stemmeret, lægejournaler, arvesager, garantier & reklamationsret, alle former for tilladelser etc.

Tidligere har vi overladt det til offentlige eller private autoriteter at varetage spørgsmål om originalitet og identitet – politiet udstedte pas, kirken vielsesattester, bankerne lånedokumenter og universiteterne eksamensbeviser. Til gengæld for, at disse myndigheder og organisatorer garanterede verificeringen af identitet og originalitet, har vi accepteret bureaukratiske sagsgange, absurde ventetider og tårnhøje gebyrer.

Blockchain-teknologien har skabt muligheden for, at vi kan erstatte disse autoriteter helt eller delvist med decentrale løsninger, der er langt enklere, hurtigere og billigere. Med bitcoins tager det få sekunder at overføre et beløb mellem to personer på tværs af kloden med minimale omkostninger; i en normal bank kan den tilsvarende service let tage flere dage til en absurd høj pris.

Tillidsmaskinen

Det særlige ved blockchains er, at avanceret krypteringsteknologi gør det muligt for os at udskifte vores gamle tillid til institutioner og myndigheder med tillid til fælleskaber og distribuerende systemer. Det er faktisk væsentligt sværere (på grænsen til det umulige) at fuske med et blockchain-baseret system, end det er at hacke sig ind i en offentlig myndighed og manipulere med et eksamensresultat, en straffeattest eller en patientjournal.

Selv om teknologien allerede er til stede i dag, så kommer blockchain ikke til at forandre verden i morgen. Det er nogle af de største og mest velkonsoliderede autoriteter, både offentlige og private, som bliver udfordret, og de kommer ikke til at afgive deres positioner og lukrative monopoler uden kamp. Der kommer til at gå årtier, før vi får en fornemmelse af, hvordan teknologiens potentiale reelt vil udfolde sig.

Men allerede i dag sker der meget; de store banker investerer massivt i området (mange gennem samarbejdet R3, www.r3cev.com), og Silicon Valley investerer milliarder i startups, der prøver at kommercialisere teknologien. Det mest interessante bliver, hvordan statslige myndigheder formår at tilpasse sig og udnytte mulighederne. Potentielt kan blockchain hjælpe os med at skabe en meget billigere, mere effektiv, mere transparent og mere demokratisk offentlig sektor.

Forrige artikel Disrupt eller dø Næste artikel Fremtidens filantropi: Passion og data går hånd i hånd
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.