Den amerikanske teknologivirksomhed Uber, der i dag officielt trækker stikket til at udøve sin kontroversielle kørselstjeneste i Danmark, er et godt eksempel på den omstillingsudfordring, som Danmark – ligesom resten af verden – står over for. Uber, der tilbyder en slags datingportal for bilejere og ’blaffere’, har nemlig, gennem simpel udnyttelse af nye digitale muligheder, vendt op og ned på en bestående branche, som pludselig har måttet se sit levebrød truet af en ny – og for mange kunder – smartere og billigere løsning.

Nærværende artikel vil ikke gøre sig til dommer over, hvorvidt Ubers forretningsmodel – der muliggør, at almindelige forbrugere kan tilbyde sig som ’taxa-chaufører’ for andre forbrugere via en simpel mobil-app – er unfair og ulovlig. Her skal blot konstateres, at Uber, med nogle ganske enkle greb, har skabt så stort røre i andedammen, at lovgivningen har måttet laves om for at sikre den bestående forretning og det bestående arbejdsmarked omkring taxadrift, og at Uber som konsekvens heraf, pr. dags dato, har valgt at trække sig ud af Danmark.

Den konsekvens bifaldes af nogle og begrædes af andre. Men alle er enige om, at det er et varsel om, at lovgivningen ikke længere kan følge med teknologien, og at ingen branche længere kan vide sig sikker på, at teknologivirksomheder, som f.eks. Uber, kan komme som en tyv om natten og vende de etablerede forretningsmodeller på hovedet. Med andre ord er det et varsel om, at det, man kalder disruption, er i fuld gang, og at det er på høje tid, at vi forholder os til det og sikrer, at danske virksomheder – ja, at selve Danmark og dermed vores arbejdsmarked og velfærdssystem – ikke bliver disruptet, men omstiller sig i tide.

Som underdirektør i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv Geert Laier Christensen siger: ”Uber et strålende eksempel på de udfordringer, ny teknologi og nye forretningsmodeller inden for dele- og platformsøkonomi skaber. Men det er vigtigt, at vi nu arbejder på at vende det til muligheder.”

I den sammenhæng lander Dansk Erhverv senere denne uge et udspil til, hvordan Danmark og danske virksomheder kan udnytte nye teknologiske muligheder og favne de nye forretningsmodeller, som disse muliggør.

”Vi må i den sammenhæng acceptere, at vi, på nogle områder, bliver nødt til at gøre op med det bestående. En af vores opfordringer er, at vi tillader eksperimenter med nye forretningsmodeller, så vi kan få nogle erfaringer med, hvordan nye teknologier kan løse opgaver på nye måder. Samtidig skal vi arbejde på at få en digitaliseringsparat lovgivning og regulering, der muliggør og understøtter de nye forretningsmodeller, uden at det skaber unfair konkurrence,” siger Geert Laier Christensen.

Han ser i den sammenhæng ikke den nye taxalov, der er sat i værk som en konsekvens af Ubers disruption af markedet, som en ubetinget succes.

”Vi skal selvfølgelig sikre os mod konkurrenceforvridende regulering og muligheder for skatteunddragelse. Men lovgivningen skal også sikre sig, at vi har plads til de nye forretningsmodeller. Det er ikke lykkedes her, hvor Uber forlader Danmark.”

Vi famler

At det ikke lykkedes at komme helt i mål med en løsning, der kunne skabe plads til Uber i Danmark, vidner om, at det ikke er helt ligetil at omstille Danmark og det danske arbejdsmarked til de nye muligheder, som ny teknologi giver. En af årsagerne er, at teknologiudviklingen ikke alene går hurtigt; den går også på tværs af branche- og sektorskel, og den udvisker traditionelle måder at organisere opgaver og arbejde på.

Udfordringen er dermed, at løsningen på den disruption-udfordring, som ny teknologi skaber, ikke kan søges inden for de enkelte brancher eller for den sags skyld politiske ressortområder. Den skal søges på tværs. Og derfor famler såvel virksomheder som nationer lige nu i at finde fodfæste i en ny global, teknologibestemt arbejdsdeling, som kun lige er ved at tage form.

I dette temanummer sætter vi fokus på, hvilke konsekvenser nye digitale forretningsmodeller og anvendelse af industri 4.0-teknologier som robotter, kunstig intelligens og 3D-printere vil få for det danske arbejdsmarked. Vi sætter fokus på behovet for tværgående, digitale kompetencer og på, hvordan topledelser kan forholde til digital omstilling af virksomheder og organisationer. Og vi sætter fokus på det paradigmeskifte, som hele uddannelsessektoren – ikke mindst folkeskolen – står over for, så vi som samfund kan forsyne fremtidens arbejdsmarked med de rette grundkompetencer.

Som ph.d. i digitale teknologier og læring Mikkel Marfelt siger: "Det bliver afgørende, at vi i folkeskolen kan forberede de nye generationer på den teknologiske udvikling, som efter alt at dømme kommer til at fylde meget mere på arbejdsmarkedet end i dag.”

Fremtiden er holistisk

I Danmark har vi som udgangspunkt erkendt nødvendigheden af, at den nye, digitale disruption-dagsorden skal håndteres med en holistisk tilgang, der ser på tværs af ressortområder – i hvert fald ifølge regeringsgrundlaget fra 27. november 2016. Her varsles det bl.a., at regeringen vil søsætte et såkaldt ”disruptionråd” på tværs af ministerier, virksomheder og arbejdsmarkedets parter, der skal sørge for, at ”vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt”.

Det er med andre ord det kommende disruptionsråd – som regeringen lige nu arbejder på at finde et mere mundret og positivt klingende navn til – der er målgruppen for Dansk Erhvervs nye udspil.

Rådet, der indtil videre er sat i bero, så længe arbejdsmarkedets parter forhandler overenskomster, forventes etableret ultimo april eller start maj. Men når det først går i luften, kommer der imidlertid ikke til at mangle inspiration til dagsordenen. For ligesom Dansk Erhverv har flere øvrige erhvervsorganisationer, vækstteams og -paneler benyttet lejligheden til at komme med indspark til, hvad det er for disruption-udfordringer, som Danmark og forskellige dele af dansk erhvervsliv står over for, samt til politiske handlinger, der kan vende udfordringer til muligheder.

Det gælder bl.a. DI’s ”digitaliseringspanel”, der kort før påske landede 20 anbefalinger til, hvordan ”virksomhedernes og befolkningens” digitaliseringsparathed kan styrkes. Det gælder regeringens særlige vækstteams for brancher som life science og den maritime industri. Og det gælder ikke mindst regeringens digitale vækstpanel som forventes at lancere sine anbefalinger i næste måned.

Beskeden til det kommende disruptionsråd er, at virksomheders og organisationers evne til at anvende industri 4.0-teknologier og udvikle nye digitale forretningsmodeller bliver afgørende for deres konkurrenceevne og dermed for deres og Danmarks økonomi. Ligeledes er det tydeligt, at det, taxabranchen har erfaret med at konkurrencen kommer fra nye og uventede sider, går igen på tværs af øvrige brancher, ligesom at automatisering er blevet et grundvilkår for at kunne konkurrere. En ny undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer viser således, at hele 45 procent af medlemmerne oplever en ny konkurrencesituation fra virksomheder, der kommer fra andre brancher, og at fire ud af ti virksomheder har automatiseret en eller flere funktioner eller processer inden for de seneste to år, for at holde sig konkurrencedygtige.

Uddannelse og kompetence som omdrejningspunkt

En anden stærk fællesnævner i alle udspillene er, at uddannelse og kompetencer inden for digitalisering og ny teknologi bliver fuldstændig afgørende for, hvordan Danmark og danske virksomheder kommer til at klare sig fremover. Som det konstateres i Dansk Erhvervs nye udspil: ”En opgradering af alle kroge og hjørner af uddannelsessystemet er tvingende nødvendig, hvis vi i Danmark skal kunne udnytte de digitale muligheder på lidt længere sigt.”

DI’s digitaliseringspanel, som består af topchefer fra såvel industrien som IKT-sektoren, den finansielle verden og den offentlige sektor, har en tilsvarende pointe, som uddybes i ikke mindre end 6 forskellige konkrete politiske forslag.

Blandt andet opfordrer panelet til, at danskerne helt fra folkeskolen skal uddannes i almen it-forståelse. Det kræver blandt andet, at folkeskolelærere i deres egen uddannel­se skal lære at bruge it som et naturligt redskab i undervisningen. Ligeledes anbefales kommunerne at oprette et korps af it-specialister, som den enkel­te skoleleder kan inddrage i undervisningen. På erhvervsskolerne skal underviserne, ifølge DI-panelet, efterud­dannes, så de mestrer den nyeste teknologi og forstår den omstilling af samfundet, erhvervs­livet og jobfunktionerne, som digitaliseringen bevirker. Konkret foreslår panelet, at regeringen afsætter midler til en obligato­risk teknisk-faglig efteruddannelse af erhvervsskolelærere inden for digitalisering, automation og robotteknologi. Endelig foreslår panelet, at der oprettes en ny erhvervskandidatuddannelse inden for it, som skal understøtte, at der bliver uddannet flere it-specialister.

Behov for en teknologipagt

Ét er imidlertid teoretiske modeller for, hvordan Danmark kan styrke digitaliseringsindholdet på tværs af hele uddannelsessektoren samt udbuddet af naturvidenskabelige uddannelser. Noget andet er reelt at tiltrække folk til såvel lærergerningen inden for området samt selve uddannelserne. Og her viser erfaringen, at Danmark har et kronisk efterslæb. Ifølge DI’s egne prognoser kommer Danmark til at mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabe­lige kandidater og hele 30.000 faglærte med tekniske uddannelser i 2025 – gennem almindelige økonomiske fremskrivninger. Og med den forestående, accelererede omstilling til in­dustri 4.0-teknologier, som erhvervsorganisationerne og diverse vækstpaneler opfordrer til, må det forudses, at manglen på især it-specia­listkompetencer vil øges yderligere.

Dermed er der stærkt behov for at sætte ind med nye tiltag, hvis interessen for naturvidenskab skal øges.

DI-panelet foreslår, at Danmark, efter hollandsk forbillede, skal have en tekno­logipagt, hvor erhvervsliv, universiteter og myndigheder indgår et formelt samarbejde om at styrke interessen for it og naturvidenskab. Et forslag, som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) allerede har taget til sig og lovet at realisere. Ligeledes foreslår DI ublu at sætte sig selv i spidsen for et nyt initiativ til forbedring af de generelle vilkår for at tiltrække og fastholde digitale specialister og studerende i Danmark. Det skal, ifølge DI, ske i form af oprettelse af en offentligt støttet såkaldt ”digital hub”, som samler danske interesser og kompetencer inden for det digitale område og giver udenlandske talenter mulighed for at deltage i udviklingsprojekter og uddannelsesforløb.

Inspiration fra globaliseringsrådet

En helt anden problemstilling er: Hvad skal vi sætte alle dem til, som bliver overflødiggjort af den øgede anvendelse af nye industri 4.0-teknologier og nye digitale forretningsmodeller? Det leverer de mange nye udspil ikke et skudsikkert bud på, hvilket er et andet grundvilkår for den disruptive tidsalder, vi befinder os midt i. Ingen kan forudse, hvad konsekvensen af teknologien og forretningsmodellerne bliver. Vi kan blot forudse, at tager vi dem ikke til os, risikerer vi at blive kørt over af andre virksomheder og nationer, der gør.

Dermed er vi tilbage til Uber, som i eftermiddag smækker døren i for den sidste Uber-tur i København – i denne omgang.

I første omgang blev den etablerede taxa-branche reddet af en ny lovgivning, der spændte ben for Ubers forretningsmodel. Men branchen skal nok ikke hvile for meget på laurbærrene, før en ny aktør – evt. Uber selv – melder sig på banen med en ny, kreativ forretningsmodel.

Det er således bemærkelsesværdigt, at Uber nu godt nok lukker sine forretningsaktiviteter i Danmark, men ikke sin udviklingsafdeling, der beskæftiger 40 ingeniører i Aarhus med at udvikle nye it-baserede kørselsløsninger. Samtidig forskes og udvikles der globalt på højtryk i kunstig intelligens, som på sigt forudses at gøre biler førerløse og dermed chauffører arbejdsløse. Så disruption inden for – også – taxa-erhvervet ser ud til at være uundgåeligt.

Det er med andre ord ikke en helt enkel opgave, som regeringens kommende ”disruptionsråd” står over for med at omstille Danmark og det danske arbejdsmarked til en ny teknologisk tidsalder.

I dette temanummer belyser vi forskellige perspektiver og problemstillinger, som rådet skal have med i sine overvejelser, når det skal udarbejde en køreplan for at føre Danmark helskindet gennem den store disruption-dyst.

Vi kan i den sammenhæng trøste os med, at vi tidligere har stået over for en lidt tilsvarende udfordring, da globalisering i starten af årtusindeskiftet var det store tema. Dengang etablerede daværende statsminister Anders Fogh (V) et såkaldt globaliseringsråd, som han i 2005 satte sig selv i spidsen for, for at koordinere på tværs af ressortområder og skabe ro om frygten for arbejdsløshed som følge af udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande.

Det er det samme, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu skal gøre, blot i forhold til digitalisering og ny teknologi. Og der er, ifølge branchedirektør for DI Digital Adam Lebech mange fællestræk i den opgave.

”Globalisering og digitalisering har mange af de samme træk. De udfordrer det etablerede og skaber bekymring for arbejdssituationen hos rigtig mange mennesker,” siger Adam Lebech.

Han mener, at der er gode chancer for, at Disruptionsrådet kan få lige så stor succes som Globaliseringsrådet.

”Opgaven er at vende det til noget positivt, ligesom vi gjorde med globalisering. Vi skal fokusere på mulighederne ved digitalisering og ikke på truslerne. Og så skal vi fokusere benhårdt på uddannelse og efteruddannelse og på at udnytte vores fleksible arbejdsmarked til omstilling,” siger Lebech.