Den tyske bilindustri skifter gear og satser på el-biler

Og ifølge Christian Bason, direktør i Dansk Design Center, kan danske virksomheder udmærke sig ved at anvende digital teknologi på mere menneskelige måder.

Peter Hesseldahl

Den tyske bilindustri har skiftet gear på det sidste. Efter lang tids tøven satser man nu hårdt på el-biler – håbet er, at der skal være en million el-biler på de tyske veje allerede om 4 år. Man kan  sige, at det er på høje tid. Den forrige satsning på diesel viste sig at være katastrofal, ikke mindst da VW blev grebet i at sminke på bilerne udledninger.
 
Men nu truer endnu en retssag de tyske fabrikanter: EU anklager industrien for at have dannet et kartel, der bevidst forsinkede indførelsen af mindre forurenende motorer. Uh, er der ingen ende på det? Claus Kragh fortæller om den tyske bilindustris trængsler – og håb for en elektrisk fremtid.
 
Et af problemerne ved elbiler er selvfølgelig, at de stadig er temmelig dyre. Som dansker skal man være ganske idealistisk eller entusiastisk for at vælge en elbil, ikke mindst efter at fritagelsen af registreringsafgiften blev fjernet. Regeringen vil gerne udfase de fossilt drevne biler hurtigt, men som det fremgår af Mikkel Sorgenfreys overbliksartikel, er det næppe realistisk, hvis ikke afgifterne bliver sænket drastisk for el-biler.
 
På det seneste er vi blevet særdeles opmærksomme på at de løsninger, som tech-giganterne fra Silicon Valley tilbyder, har nogle alvorlige bivirkninger for privatliv, demokrati og sammenhængskraften i samfundet.
 
Christian Bason, direktør i Dansk Design Center, mener, at danske virksomheders chance ligger i at bruge teknologien på mere menneskelig måder:

”Mens vi i kreative kredse klo­den over engang var landet med stolene, lamperne, bordene og højttalerne, kunne vi fremover måske være landet, der excellerer i digital, etisk, bæredyg­tig kreativitet? Vi kunne måske være dem, der giver teknologien og digitaliseringen menneskelig sjæl og omtanke? Ikke nogen dårlig rolle for Danmark. Vi har evnerne – de kreative superkræfter – og markederne er der bestemt også”, skriver Christian Bason.

God fornøjelse med læsningen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu