Der står en udlænding bag mere end halvdelen af de amerikanske startups, der i dag har en værdi på mindst 1 mia. dollar. En af de mest kendte er den sydafrikanskfødte serieiværksætter Elon Musk, der har etableret en række selskaber, hvor alene rumfartsvirksomheden SpaceX har en værdi på 123 mia. dollar og beskæftiger 4.000 ansatte. Andre eksempler på succesfulde amerikanske startups stiftet af udlændinge er Mu Sigma med 3.500 ansatte, Palantir Technologies med 2.000 og Uber, som med en canadier blandt sine tre stiftere har mindst 900 ansatte og mere end 162.000 aktive chauffører alene i USA.

Nyere forskning fra den amerikanske ngo The National Foundation for American Policy viser, at de udenlandske vækstiværksættere, der har skabt milliardvirksomheder i USA, i gennemsnit har skabt 760 nye arbejdspladser per virksomhed. Der er med andre ord overordentligt gode argumenter for at gøre sig til en attraktiv nation for verdens vækstiværksættere, og det har en stadig voksende skare af lande verden over erkendt.

I Chile tilbydes udenlandske iværksættere med vækstpotentiale 40.000 dollar og gratis kontorplads for at etablere sig i ’Chilecon Valley’ i mindst 6 måneder. Flere end 1.000 iværksættere fra 72 lande er kommet til og har skabt mere end 1.500 arbejdspladser. Også franskmændene lokker udenlandske entreprenører til med det særlige Tech Ticket-program, hvor en stribe udenlandske tech-startups belønnes med 45.000 euro, fri kontorplads i et inkubatormiljø i Paris og rådgivning undervejs. Storbritannien afholder dyre startup-bootcamps i Indien og tilbyder de bedste startups favorable vilkår, hvis de etablerer sig i London. Også Holland, Frankrig, Israel og Sydkorea har etableret særlige ordninger for udenlandske iværksættere. Se figur 1. For en række af landene gælder det, at det er lettere at opnå opholds- og arbejdstilladelse, hvis startup-virksomheden deltager i et acceleratorprogram i landet.

Forkølet dansk ordning

Også herhjemme har vi siden januar 2015 med ordningen Start-up Denmark forsøgt at melde os ind i den globale kamp om at tiltrække fremtidens Google og Facebook. Det er en treårig forsøgsordning målrettet tech-startups, og som hvert år tillader 50 udlændinge uden for EU at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Se tekstboks.

Potentielt kunne vi med ordningen i dag have haft 75 entreprenører med udenlandsk pas i landet, der var godt i gang med at skabe vækst og arbejdspladser på dansk jord. Men efter halvandet år er kun 37 udenlandske iværksættere sluppet igennem, selv om lidt over 400 har søgt. Af dem har 95 fået godkendt deres forretningsplan af de regionale vækstkonsulenter, der for Erhvervsstyrelsen vurderer de indkomne forretningsplaner, men kun langt under halvdelen er altså endt med at få arbejds- og opholdstilladelse.

For at forretningsplanen kan godkendes, skal den først og fremmest indeholde et vækstpotentiale, og forretningen skal være skalerbar. Der bliver ikke givet tilladelser til iværksættere, der vil starte butik, restaurant eller import-eksport-virksomhed.

Når forretningsplanen er godkendt, skal ansøgeren derefter dokumentere, at han eller hun kan forsørge sig selv det første år i landet, og at vedkommende har et gyldigt pas. Ellers kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) afvise ansøgere, der ellers har fået ’go’ på deres forretningsplan.

Bureaukratiserer væksten

Men ordningen, der skulle forvandle Danmark til en magnet for udenlandske tech-startups, fungerer ikke. Det vurderer en række af de aktører, der til daglig arbejder med at tiltrække virksomheder til landet, eller står bag acceleratorforløb, der både har danske og udenlandske startups i ambitiøse og målrettede udviklingsforløb.

Next Step Challenge i Esbjerg er en kombination af en iværksætterkonkurrence og et acceleratorforløb. Her har man haft succes med at tiltrække internationale startups inden for energiområdet og offshore. Ud af de seneste 3 års 27 deltagende virksomheder stod der således udlændinge bag de 25, mens kun 2 har været danske. I alt har 8 af de udenlandske virksomheder i dag aktiviteter i Danmark.

Men succesen sker ifølge CEO i Next Step Challenge Lisbeth Valther snarere på trods af den danske startup-visumordning end på grund af den.

”Ordningen har på ingen måde været en enabler for os. Ordningen er krævende. Typisk vil der højst gå et par måneder, fra man har ansøgt om at deltage i programmet, og til vi har udvalgt dem, vi vil arbejde videre med. Men den proces har vi været nødt til at forlænge, fordi deltagerne først skal igennem det ekstra bureaukrati, det er at få folk ind gennem Start-up Denmark-portalen,” siger Lisbeth Valther.

Også acceleratorprogrammet Accelerace i København oplever, at ordningen er tidskrævende, når kandidater til programmet skal til Danmark. Typisk er der fem-seks startups uden for EU med i hvert acceleratorforløb. Cirka halvdelen af dem bliver i landet bagefter, især hvis der undervejs er investeret danske venturepenge i selskabet, eller der er etableret kontakt til danske kunder, fortæller adm. direktør Peter Torstensen fra Accelerace.

Mange snubletråde

Start-up Denmark-ordningen er en kvoteordning, der ikke er særlig smidig. Selv om det ikke er sket endnu, kan måden, som ordningen er skruet sammen på, betyde, at ellers lovende iværksættere får nej til at komme til Danmark, hvis de søger så sent på året, at kvoten er brugt op.

”Hvis man beslutter, at man mere aggressivt vil tiltrække udenlandske iværksættere, risikerer man hurtigt at løbe tør for pladser. Vi sørger af samme grund altid for at søge først på året,” siger Peter Torstensen fra Accelerace.

Det danske startup-visum har ydermere den begrænsning, at det bliver givet til enkeltpersoner, og at højst to personer fra samme firma kan komme til landet. Det kolliderer med virkeligheden, da de fleste potentielle højvækstvirksomheder består af teams på tre eller flere personer. Dermed bliver ansøgningskriterierne en unødig stopklods for selskaberne.

”Mange af de digitale startups, vi har haft igennem, har mellem tre og fem stiftere. Det skaber altså nogle problemer, at de sidste tre ikke kan komme ind. De kan heller ikke få lov at komme ind som ansatte i firmaet under andre ordninger, fordi der endnu ikke er råd til at udbetale løn. Så ordningen skaber en kompleksitet, som ikke bidrager til noget positivt,” siger Lisbeth Valther fra Next Step Challenge.

Alexander Ulrich, der er chefkonsulent i Dansk Industri, mener ligefrem, at ordningen risikerer at koste Danmark den næste Google. For tænk, hvis netop den er ansøger nummer 51 i det pågældende år og bliver afvist alene af den grund, at kvoten er brugt op, som han udtrykker det.

”Og så er det en ommer, at kun to fra samme virksomhed kan komme ind på ordningen. Man vil jo netop gerne have tech-selskaber ind, og der er typisk flere founders. Det er jo ikke sådan, at de splitter deres startup bare for at komme til Danmark, så finder de altså et andet sted at slå sig ned,” siger Alexander Ulrich.

En transit-ordning

Ordningen bør derfor ses grundigt igennem, når regeringen til foråret lancerer sit bebudede iværksætterinitiativ, lyder det.

”Helt overordnet bør vi gøre op med os selv, om vi anser det for at være en fordel for Danmark, at vi får flere udenlandske vækstiværksættere ind, eller om vi snarere mener, at det er os, der gør udlændingene en tjeneste ved at tilbyde dem et startup-visum. Lige nu peger ordningens struktur mest på det sidste, og det er særdeles uheldigt,” mener Claus Lønborg, der er adm. direktør i Copenhagen Capacity, og fortsætter:

”Ideen med ordningen er god, men den fungerer ikke. Vi får slet ikke det ud af den, som vi kunne. Vi skal blive mere skarpe på, hvad det er for vækstiværksættere, der virkelig kan udfolde deres potentiale i Danmark i forhold til de styrkepositioner, vi har. Og passer virksomheden ind, så må man altså kunne få de mennesker hertil uanset kvoter eller ej, for ellers finder de bare et andet sted.”

Et andet kritikpunkt er, at Start-up Denmark-ordningen bør forankres i den øvrige erhvervspolitiske strategi. I dag er udenlandske vækstiværksættere, der kommer til landet på ordningen, i princippet overladt til sig selv, når opholdstilladelsen først er i hus. Herfra går der to år, før opholdstilladelsen evt. skal forlænges, og indtil da følger ingen op på, hvordan det går med virksomheden – medmindre altså at ansøgeren er en del af et acceleratorprogram.

Det er helt skævt, mener de mennesker, der i praksis arbejder med udenlandske iværksættere i Danmark. De forudser, at Danmark ender som et transitland, hvis ikke man systematisk arbejder for at fastholde de selskaber, der kommer til via acceleratorprogrammerne.

”Så ender vi som en fabrik, der putter penge i acceleratorforløb og bare sender virksomhederne videre. Målet må være, at de vækstiværksættere, der kommer hertil, også bliver forankret her og får deres vækst her,” siger Claus Lønborg.

Stort potentiale

Han mener, at de udenlandske vækstmagere, der ikke kommer til landet på grund af et acceleratorforløb, med fordel kan knyttes til de regionale elitecentre, som regionerne under navnet Scale Up Denmark er i gang med at udvikle. På den måde kommer iværksætterne ind i et større økosystem, som dels øger den enkeltes succesrate, og dels bidrager til at skabe et mere innovativt miljø.

”I dag kan vi risikere at måtte afvise de bedste ansøgere til acceleratorerne, fordi de ikke kan komme gennem Start-up Denmark. Derfor bør alle, der er screenet og udvalgt i et acceleratorforløb, automatisk få opholdstilladelse gennem Start-up Denmark. Det gælder såvel Scaleup Denmark som andre acceleratorer som f.eks. Next Step Challenge, Creative Business Cup,” siger Claus Lønborg.

Han påpeger, at selv om en udenlandsk iværksætter ikke lykkes med sin virksomhed, så bidrager han eller hun stadig med nyt talent, ideer og innovationskraft. Og det er efterstræbt også af de etablerede selskaber.

I Accelerace mærker Peter Torstensen også, at de udenlandske iværksættere er med til at skabe et mere dynamisk startup-miljø.

”Den danske talentmasse er givet af landets størrelse. Her fisker vi i en superinteressant global talentmasse. De her mennesker bidrager til det danske startup-miljø, fordi de laver nogle satsninger, som er helt anderledes end de danske. Det er mennesker, der satser hele butikken på én ide, og de har et særligt engagement. Samtidig kommer de med en masse udenlandske kontakter, som er med til at gøre det danske startup-miljø globalt, ” siger Peter Torstensen.

Trods Start-up Denmark-ordningens årlige kvote på 50 udenlandske iværksættere er potentialet for at få flere udenlandske vækstiværksættere til Danmark langt større. Omkring 1.000 udlændinge søger hvert år ind på de danske acceleratorprogrammer. Cirka 50 kommer ind.

Ifølge Claus Lønborg fra Copenhagen Capacity er det langtfra alle de resterende, der har et interessant vækstpotentiale, men der er dog væsentligt flere end de få, der får adgang til acceleratorforløbene. Og netop fordi vi herhjemme er begyndt at vende blikket fra startup til scaleup, bør vi gøre mere for at få flere af de ansøgere til Danmark, mener han.

Copenhagen Capacity er derfor lige nu ved at undersøge skaleringspotentialet blandt de afviste ansøgere til de danske acceleratorprogrammer.

Også Dansk Industri påpeger, at vi i dag slet ikke får nok ud af Danmarks potentiale som et af verdens bedste lande at starte ny virksomhed i. I sidste uge kom den seneste udgave af Global Entrepreneurship Development Index, som er den seneste af en række internationale rangeringer med Danmark i den globale top over nationer, hvor det er attraktivt og nemt at starte ny virksomhed.