Designere og hackere løser trafikproblemer i København

Problemerne var velkendte og blev delt med mange andre storbyer i verden: trafikpropper, trængsel og tunge CO2-udledninger. Men løsningerne blev utraditionelle, da Københavns Kommune gik helt nye og kreative veje i jagten på svar. Ind kom designere og hackere, der kunne supplere trafikforskere og byplanlæggere og skubbe gang i nye tanker. Og i stedet for at lukke ideudviklingen, nar løsninger var født, lod man ideerne flyde videre og levnede plads til, at nye ideer kunne komme på banen relativt sent i innovationsprocessen. Metoden medførte en usædvanlig kreativ eksplosion. Samtidig åbnede kommunen processen, så langt flere virksomhed end vanligt kunne komme med deres input og deltage i idegenereringen. For virksomhederne blev processen startskuddet til udvikling af trafikløsninger, de siden kan eksportere til verdens andre storbyer. Dansk Design Center var en af drivkrafterne i det innovative partnerskab. Og ifølge COO Anne Dorthe Josiassen var teamwork et nøgleord:“Innovationsprocesser er som at sætte et fodboldhold. For at kunne klare en kamp, kræves en sammensætning af de rigtige profiler og spillere, der kan komplementere hinanden.”

Anders Rostgaard Birkmann

Aggressionsfremkaldende køkørsel, busser i snegletempo og nærved-sammenstød på cykelstierne. Alt sammen garneret med en øget CO2-udledning, partikelforurening og mere støj. Disse udfordringer presser alverdens storbyer – ikke mindst København, der hver måned tager imod 1.000 nye indbyggere.

[quote align="right" author="Morten Kabell (EL) Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune"]Vi går ud over det, der er traditionelt – at kommunen er bedst til det hele – og videre til en tænkning om, at der rent faktisk sidder folk derude med en masse viden, vi kan drage nytte af.[/quote]

Men nu er Københavns Kommune efter en af de mest kreative innovationsprocesser nogensinde på vej med nogle helt nye, anderledes og for de virksomheder, der er involveret, forhåbentlig eksporterbare løsninger. Forklaringen kan i høj grad tilskrives et teamwork med bl.a. designere og personer, der intet har med trafikforhold at gøre.

Da der blev afsat 60 mio. kr. til formålene i budgetaftalen for 2013, traf kommunen nemlig en beslutning om at løse opgaven på en helt anden og mere kreativ måde, end man plejede. Tidligere kunne en løsning af en problemstilling typisk have handlet om at lave et EU-udbud på mere intelligent trafikstyring. Men en ny og hidtil uset kreativ proces gjorde paletten meget større.

Det fortæller programleder for ITS, trafikledelse og grøn mobilitet i Københavns Kommune Maria Wass-Danielsen.

”Problemet med en traditionel projektkonkurrence er, at en masse firmaer lukker sig inde og derefter kommer med en løsning. Dels på grund af ny teknologi, der hele tiden udvikler sig, dels på grund af, at de eksisterende løsninger ikke dækkede behovet, valgte vi en helt ny tilgang,” fortæller hun.

Otte innovative løsninger

1. Intelligent gadebelysning: En tredjedel af alle trafikulykker sker i de mørke timer af døgnet – og går bl.a. ofte udover de bløde trafikanter. Ved at kombinere trafiksignaler med gadebelysningen er det muligt – efter behov – at sætte ekstra spotlys på bl.a. cyklister i vejkrydsene.

2. Gadeliv på parkeringspladserne: I den tætte by skal gaderummet opfylde mange behov, der ændrer sig i løbet af døgnet. Ved at oprette bl.a. flexparkeringspladser er det muligt at udnytte parkeringspladserne til andre formål, når presset fra bilparken ikke er så stort.

3. Bedre flow i gaderne: Trængsel i myldretiden kan løses med bedre brug af trafikken. Ved at indhente anonymiserede wifi-data fra trafikanternes mobiltelefoner – og triangulere data for at bestemme den præcise position – er det muligt at få et realtidsbillede af trafikken og få en mere effektiv trafikledelse.

4. Mindske støj og forurening: Flere vejstrækninger i København overstiger EU’s grænser for forurening og anbefalinger for trafikstøj. Med boksen CPH:Sense, der sættes op rundt i byen, vil det være muligt at få informationer om bl.a. støj, forurening og trafikmængden. Data kan bruges til intelligent at regulere trafikken med henblik på lavest mulige støj- og smogværdier.

5. Busser til tiden: Allerede i dag kommunikerer busserne med byens lyskryds via GPS-signaler. Alligevel opleves det ofte, at busserne klumper sammen og giver gener for passagererne. Hvis de udsender flere informationer om f.eks. antal passagerer i bussen, vigtigheden af linjen og tiden på døgnet, vil det blive muligt at prioritere de mest pressede buslinjer først.

6. Det smarte rejsevalg: Eksisterende ruteplanlægningsværktøjer giver ikke brugeren mulighed for at kombinere transportformerne. Ved at bygge på eksisterende trafikinformationer, vejrforhold og parkeringsmuligheder vil en app til mobiltelefonen kunne give brugeren det bedste bud på transport til en given rejse.

7. Parken tømmes på 20 minutter: Når 40.000 fodboldfans forlader Parken, kan trafikafviklingen ikke følge med. Med løsningen Trigger Framework er det muligt at opfange, når store mængder trafikanter pludselig slippes ud på gaderne, og få trafiksignalerne i nærheden til at reagere derefter automatisk.

8. Cyklister ridder på den grønne bølge: I København cykler 41 pct. af indbyggerne til arbejde og uddannelse – ambitionen er at øge andelen til 50 pct. Det kan bl.a. ske ved at øge informationsniveauet med dynamiske cykelskilte, der giver bedre informationer til cyklisterne om trængsel og uheld, samt kommunikation af det optimale tempo for at følge grøn bølge.

Kilde: Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.

Københavns Kommune kastede sig derfor ud i et såkaldt offentligt privat innovationspartnerskab (OPI), hvor der ikke bare var tilknyttet virksomheder, men også forskningsinstitutioner og helt anderledes kompetencer i form af bl.a. designere.

Arbejdet har indtil videre resulteret i otte meget anderledes bud på, hvordan Københavns Kommune kan rykke sig, hvad angår håndtering af befolkningstilvæksten, uden at det belaster CO2-regnskabet. Se tekstboks. Og ikke nok med at forslagene er anderledes. De virksomheder, der har været med i projektet – og som ikke har modtaget en krone for deres arbejde endnu – er også tilfredse.

”De oplevede bl.a., at de fik byen stillet til rådighed som et laboratorium,” siger Maria Wass-Danielsen.

Det rigtige spørgsmål

Processen blev for alvor skudt i gang i 2013. Se figur. Dansk Design Center, der arbejder med at facilitere innovative processer ved at bringe kreative kompetencer i spil, blev inviteret med i processen. Centeret arbejder i disse år målrettet med at bringe sit netværk af kreative virksomheder og aktører tættere på innovationsprocesser for at adressere store samfundsudfordringer.

Erfaringen er nemlig, at det har en positiv effekt. Det skyldes ifølge COO i Dansk Design Center Anne Dorthe Josiassen, at der med løsninger til sådanne opgaver ofte er behov for at finde frem til noget, der ikke er set før. Forudsætningen er en ideproces, hvor mangeartede kompetencer spiller sammen. Derfor blev der arrangeret en workshop med en række eksperter og aktører med kreative baggrunde, der kunne angribe udfordringerne fra en helt anden vinkel.

”Vi havde almindelige borgere, hackere og designere med – i det hele taget folk med en anden baggrund, der kunne bidrage med nye vinkler på udfordringen. Det kan virke arbitrært, men vi har studeret metoder til designtænkning, blandt andet fra Stanford University, der viser, at innovationsprocesser er som at sætte et fodboldhold. For at kunne klare en kamp, kræves en sammensætning af de rigtige profiler og spillere, der kan komplementere hinanden,” siger hun.

I løbet af tre dage – i en såkaldt ideationsproces – blev udfordringerne belyst fra forskellige vinkler. Der skulle løsningsforslag på banen, der ikke kun var kendte, fortæller Maria Wass-Danielsen:

”Hvordan kan man via intelligente løsninger skabe bedre service til cyklister – noget som ingen har udviklet før? Hvad vil cyklisterne sætte pris på?” siger hun.

Berigede virksomheder

Især opgaven med at få virksomhederne med var vigtig, men også her gemte sig også en ikke uvæsentlig problematik. I begyndelsen af denne ideproces var de ikke garanteret nogen form for indtægter. Dog lykkedes det med støtte fra Markedsmodningsfonden at få 2 millioner kr. til at udføre pilotprojekter rundt omkring i det københavnske gadebillede.

[graph title="Den åbne ideproces" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4fabb-ar_fig01_den-aabne-ideproces.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b2024-ar_fig01_den-aabne-ideproces.png" text="Københavns Kommunes innovationsproces har været iterativ for at sikre, at løsningerne undervejs  – mens de med små skridt blev realiseret – blev tilpasset, justeret og forbedret for at sikre det mest optimale resultat. Det betød, at genereringen af nye idéer fortsatte langt ind i forløbet."]Kilde: Københavns Kommune og Mandag Morgen. [/graph]

Nok var der ingen garanti for indtægter, men de fik noget andet – bl.a. Københavns Kommunes blik på, at de løsninger, der skulle skabes, skulle have et videresalgspotentiale, fortæller Maria Wass-Danielsen fra kommunen:

”Vi har sørget for, at virksomhederne også kunne se business case på længere sigt, hvorfor det også har været vigtigt for os, at der kan blive udviklet et rigtigt produkt,” siger hun.

Efter en omfattende ideproces blev otte teams sat sammen for at komme med konkrete bud på, hvordan nye løsninger kunne udvikles og med hvilket formål. Disse otte teams afleverede i slutningen af april deres forslag. Blandt ideerne er bl.a. løsninger, der skal sikre bedre prioritering af busser og dynamisk information til cyklister om fremkommeligheden. Se tekstboks.

Til efteråret er det op til politikerne i Københavns Borgerrepræsentation at udpege nogle sigtelinjer for, hvordan de ser udviklingen i København – og dernæst skal projektforslagene prioriteres.

Foreløbig er alle partner glade. En større evaluering viste, at virksomhederne bl.a. så det som en unik værdi at få stillet byrummet til rådighed for at kunne eksperimentere med ny løsninger.

Borgmester: stort potentiale

Der var også en stor gevinst i at bringe helt anderledes kompetencer med om bordet, fortæller Maria Wass-Danielsen:

”Man kan se, at virksomheder arbejder mere på tværs – designere af lysestager og stole – og udfordrer nogle, der er dygtige med teknologien, mens andre sidder med det meget trafikfaglige. Det har som spin-off skabt nye klyngedannelser, nye typer af konsortier på andre projekter.”

Ifølge Anne Dorthe Josiassen fra Dansk Design Center er processen i Københavns Kommune, hvor man bl.a. har ladet flere teams køre sideløbende og nærmest konkurrere om at blive vinderne, ny i dansk sammenhæng.

”Det er nyt i Danmark. På den front har vi bl.a. hentet inspiration fra det amerikanske forsvarsministeriums udviklingsenhed DARPA,” siger Anne Dorthe Josiassen.

Modellen gemmer ifølge Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), på et kæmpe potentiale i, at kommunen frem for at gå ud med et bud på en løsning i stedet går ud med en udfordring.

”Det er der meget perspektiv i. Vi går ud over det, der er traditionelt – at kommunen er bedst til det hele – og videre til en tænkning om, at der rent faktisk sidder folk derude med en masse viden, vi kan drage nytte af," siger han.

"Man kan altid spørge, hvorfor vi ikke har gjort det for 10 år siden, men der er gået en prås op for de private virksomheder om, at det offentlige ikke er så farligt at arbejde sammen med, ligesom det også er sket for det offentlige i forhold til videninstitutioner og de private virksomheder," siger Morten Kabell.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu