Hvis man forsøger at besøge YouTube fra en computer i Tyrkiet, så kommer man ingen vegne. Siden 2007 har adgangen til verdens største video-portal været blokeret af staten efter et klip, hvor landsfaderen Atatürk kaldes homoseksuel. Ifølge tyrkisk lov er det forbudt at fornærme landets kultur, og derfor trak staten resolut stikket.

Internettets åbne struktur er ikke længere er så åben. Nationalstater konstruerer mure omkring deres dele af nettet for at regulere informationsudvekslingerne inden for egne grænser. Internettet opdeles i en række nationale intranet bygget op omkring de enkelte staters kulturelle, politiske og sikkerhedsmæssige præferencer i takt med at regeringer og institutioner opdager, at internettet er meget mere end en harmløs underholdningsmaskine.

I Danmark har danske internetudbydere lukket for adgangen til den svenskbaserede fildelingstjeneste The Pirate Bay, hvor brugerne kan dele ophavsretligt beskyttet materiale som musik og film med hinanden – uden tilladelse fra kunstnerne. Verden over er eksemplerne på blokering af specifikke sites talrige. Og det handler ikke altid om sites, der er i strid med gældende lovgivning. I Kina er hundredetusinder af sites utilgængelige. Blandt andet har britiske BBC det med at blive afbrudt, når en kritisk historie om landet og dets styre indtager forsiden. Også i det traditionelt ganske autoritære demokrati Thailand har store sites det med at forsvinde fra skærmene, når staten ikke bryder sig om indholdet. Det skete for eksempel på justin.tv, hvor brugerne kan transmittere live fra begivenheder med kameraet i deres mobiltelefon. Det blev brugt til at formidle rødskjorternes protester – indtil forbindelsen blev kappet.

Militæret drages dybere og dybere ind i nettet, der på få år er blevet en vital del af staters infrastruktur, som skal beskyttes mod fjendtlig indtrængen. Det gælder også i Danmark, hvor der med det seneste danske forsvarsforlig blev oprettet en særlig Computer Network Operations-enhed, der er specialiseret i cyberkrig. Af sikkerhedshensyn er det helt udelukket at koble en række centrale samfundsfunktioner på internettet, det gælder for eksempel en række centrale enheder i Dong Energys energiproduktion.

Nettet er den næste kampzone

Forsvarskommissionen var da også meget opmærksom på den nye kampzone, da de afleverede deres beretning til politikere og offentligheden sidste år:

”Truslen fra potentielle modstanderes angreb mod forsvarets operative og administrative informations- og kommunikationssystemer betyder, at der inden for Forsvarsministeriets område på kort sigt bør opbygges en kapacitet til at forsvare sig mod angreb i cyberspace. Endvidere bør forsvaret fremadrettet kunne afdække og forhindre modstanderes anvendelse af cyberspace”, skrev de.

Da en række tech-virksomheder i USA, herunder Google, i december 2009 blev udsat for et stort cyberangreb fra udlandet, var sagen på højeste diplomatiske plan fra første øjeblik. USA mistænker Kina for at stå bag, og udenrigsminister Hillary Clinton slog offentligt fast, at sagen opfattes som alvorlig: ”Den amerikanske regering opfatter Google og lignende virksomheder som en del af landets strategiske infrastruktur, og vi vil bakke dem op på deres færd ud i verden”.

I USA vågnede Pentagon brat op til cybervirkeligheden, da en ansat i Mellemøsten i 2008 satte en virusinficeret USB-nøgle i sin bærbare. Virussen gav ubemærket åben adgang til de militære systemer og hemmeligheder til ukendte bagmænd uden for landets grænser. Efterfølgende er sikkerhedscentret USCybercom blevet oprettet med den mission at sikre USAs cybersuverænitet.

Stater ser et stigende behov for at vide, hvad der foregår på nettet. Det har blandt andet udløst en strid mellem det canadiske firma Research in Motion, der står bag de meget benyttede BlackBerry-mobiler. I Abu Dhabi krævede man tidligere på året, at en sikkerhedsfunktion, der krypterer sendte mails fra mobilerne, skulle slås fra, så staten kan overvåge kommunikation ind og ud af landet. BlackBerry har indgået aftaler om lignende forhold med Kina, Indien og Saudi-Arabien.

De enkelte lande står dog fortsat over for store tekniske udfordringer i deres forsøg på at kontrollere internettet. I Tyrkiet figurerer YouTube blandt de mest besøgte sites. Blokeringen kan omgås med få klik.

KILDE: Financial Times, Forsvarskommissionen