Vi skal tage magten tilbage fra teknologien

KOMMENTAR: Vi står ved en korsvej, hvor vi som individer og som samfund skal vælge, om vi vil styre teknologien, eller om teknologien skal styre os.

Prøv at tænke fem sekunder over dette spørgsmål, før du læser videre: Hvordan er dit syn på de store, globale techselskaber som f.eks. Google, Facebook og Twitter?

Ser du dem som en positiv og konstruktiv kraft, der arbejder for en bedre verden, eller tværtimod som selskaber, der mere eller mindre bevidst underminerer fundamentet under vores samfund?

Din tænkepause begynder nu.

Hvis du har det ligesom mig, så har du ikke helt let ved at svare på spørgsmålet. På den ene side er jeg selv ivrig bruger af techselskabernes produkter. Jeg er aktiv på såvel Facebook som Twitter, jeg har en privat Gmail-konto, en iPhone og temmelig mange andre produkter fra Apple, en konto hos Amazon og så videre.

Som om det ikke var nok, anvender jeg dem også professionelt.

Her på Mandag Morgen benytter vi de sociale medier til at dele vores historier, og på vores søstermedie Altinget har vi søgt og modtaget penge fra Google til at udvikle robotjournalistik (og ja, det virker, men det er en anden historie).

Men samtidig nærer jeg en dyb skepsis over for de selvsamme selskaber. Min største anke er, at de udnytter deres multinationale status til at flytte penge rundt på en måde, så de betaler grotesk lidt i skat i de lande, hvor de tjener deres penge. Jeg er også bekymret over deres hang til at blive monopoler på deres respektive markeder. Konkurrenter bliver enten kvast eller opslugt.

Det er ikke godt for hverken innovation eller prisdannelse. Og så har jeg slet ikke nævnt de bekymringer, man nødvendigvis må have for demokratiet i en verden, hvor sociale medier er så kraftfulde, at de kan gøre det muligt for en åbenlyst inkompetent mand som Donald Trump at vinde et demokratisk valg og blive USA’s præsident.

MIT EGET DILEMMA AFSPEJLER DEN KORSVEJ, vi står ved, i forholdet mellem teknologi og samfund. Det er en korsvej, hvor vi dybest set skal vælge, om vi vil styre teknologien, eller om teknologien skal styre os. Det gælder som individer, og det gælder som samfund, både nationalt og globalt.

Det er til gengæld ikke en korsvej, hvor vi skal vælge mellem teknologiske fremskridt eller stilstand. Det er heller ikke en korsvej, hvor vi skal vælge de store techselskaber enten til eller fra, selv om der findes stemmer i debatten, der gerne vil fremstille det sådan.

Derfor er der noget befriende over nogle af de tegn, der for tiden peger i den rigtige retning. Det gælder i Washington, Bruxelles og i København. I den amerikanske hovedstad holdt Senatet i onsdags høringer, hvor Facebook og Twitter mødte op, mens Googles topfolk blev hjemme.

Selv om høringerne ikke bragte afgørende nyt, understregede de den pointe, at techselskaberne ikke længere kan operere i et ansvarsfrit rum. Dagen efter høringen meddelte Twitter således, at selskabet følger i fodsporet på Facebook og Apple og udelukker den kontroversielle konspirationsteoretiker Alex Jones fra at anvende mediet.

I Bruxelles er Europa-Parlamentet godt i gang med at behandle et lovforslag, der skal sikre kunstneres ophavsret i forhold til de store techselskaber. De amerikanske firmaer anvender millioner af euro på lobbyvirksomhed imod forslaget og advarer om, at det vil ødelægge internettet. Men vinden blæser ikke i deres retning.

Og i København fremlagde regeringen i fredags en handlingsplan, der skal hindre udenlandsk påvirkning af demokratiske valg i Danmark.

MEN ALLERMEST OPMUNTRENDE ER MÅSKE den techfestival, der blev afholdt i København i den forgangne uge. På plakaten var det gamle slogan ’Disrupt or die’ streget ud og ændret til ’Care or die’. Hundredvis af mennesker, der lever af at opfinde, udvikle eller anvende ny teknologi, samledes i en fælles forståelse af, at der er brug for en ny og mindre benovet tilgang til emnet.

Som det så fint formuleres i den erklæring, der kom ud af sidste års festival – det såkaldte Copenhagen Letter:

”Det er på tide at tage ansvaret for den verden, vi skaber. Tid til at sætte mennesker før forretning. Tid til at erstatte den tomme retorik om, at ’vi bygger en bedre verden’ med en forpligtelse til reel handling. Tech er ikke større end os selv. Det bør styres af os alle og af vores demokratiske institutioner. Det bør spille efter reglerne i vores samfund. Det bør tjene vores behov, både individuelle og kollektive, i lige så høj grad som vores ønsker.”

Det er med andre ord på tide at fokusere mindre på den næste selvkørende bil, det næste trådløse kvantespring eller et køleskab, der selv køber ketchup. Vi skal som individer, som ledere og som samfund spørge os selv, hvilket problem vi gerne vil løse. Dernæst kan vi tale om, hvordan teknologien kan hjælpe.

Derfor skal vi også justere vores dialog om teknologi. Det er ikke enten for eller imod. Teknologi er alle steder og er en realitet, som man er nødt til at forholde sig til, uanset om man leder en vuggestue, er chef for en kommunal forvaltning eller er chefredaktør på et ugebrev, der også deler sine historier på Twitter.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Der er 4.3 milliarder smartphones i verden Der er 4.3 milliarder smartphones i verden Næste artikel Disruptionrådets to do-liste: Et skridt videre, men langt fra målet Disruptionrådets to do-liste: Et skridt videre, men langt fra målet
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?