Vi skal tage magten tilbage fra teknologien

KOMMENTAR: Vi står ved en korsvej, hvor vi som individer og som samfund skal vælge, om vi vil styre teknologien, eller om teknologien skal styre os.

Jakob Nielsen

Prøv at tænke fem sekunder over dette spørgsmål, før du læser videre: Hvordan er dit syn på de store, globale techselskaber som f.eks. Google, Facebook og Twitter?

Ser du dem som en positiv og konstruktiv kraft, der arbejder for en bedre verden, eller tværtimod som selskaber, der mere eller mindre bevidst underminerer fundamentet under vores samfund?

Din tænkepause begynder nu.

Hvis du har det ligesom mig, så har du ikke helt let ved at svare på spørgsmålet. På den ene side er jeg selv ivrig bruger af techselskabernes produkter. Jeg er aktiv på såvel Facebook som Twitter, jeg har en privat Gmail-konto, en iPhone og temmelig mange andre produkter fra Apple, en konto hos Amazon og så videre.

Som om det ikke var nok, anvender jeg dem også professionelt.

Her på Mandag Morgen benytter vi de sociale medier til at dele vores historier, og på vores søstermedie Altinget har vi søgt og modtaget penge fra Google til at udvikle robotjournalistik (og ja, det virker, men det er en anden historie).

Men samtidig nærer jeg en dyb skepsis over for de selvsamme selskaber. Min største anke er, at de udnytter deres multinationale status til at flytte penge rundt på en måde, så de betaler grotesk lidt i skat i de lande, hvor de tjener deres penge. Jeg er også bekymret over deres hang til at blive monopoler på deres respektive markeder. Konkurrenter bliver enten kvast eller opslugt.

Det er ikke godt for hverken innovation eller prisdannelse. Og så har jeg slet ikke nævnt de bekymringer, man nødvendigvis må have for demokratiet i en verden, hvor sociale medier er så kraftfulde, at de kan gøre det muligt for en åbenlyst inkompetent mand som Donald Trump at vinde et demokratisk valg og blive USA’s præsident.

MIT EGET DILEMMA AFSPEJLER DEN KORSVEJ, vi står ved, i forholdet mellem teknologi og samfund. Det er en korsvej, hvor vi dybest set skal vælge, om vi vil styre teknologien, eller om teknologien skal styre os. Det gælder som individer, og det gælder som samfund, både nationalt og globalt.

Det er til gengæld ikke en korsvej, hvor vi skal vælge mellem teknologiske fremskridt eller stilstand. Det er heller ikke en korsvej, hvor vi skal vælge de store techselskaber enten til eller fra, selv om der findes stemmer i debatten, der gerne vil fremstille det sådan.

Derfor er der noget befriende over nogle af de tegn, der for tiden peger i den rigtige retning. Det gælder i Washington, Bruxelles og i København. I den amerikanske hovedstad holdt Senatet i onsdags høringer, hvor Facebook og Twitter mødte op, mens Googles topfolk blev hjemme.

Selv om høringerne ikke bragte afgørende nyt, understregede de den pointe, at techselskaberne ikke længere kan operere i et ansvarsfrit rum. Dagen efter høringen meddelte Twitter således, at selskabet følger i fodsporet på Facebook og Apple og udelukker den kontroversielle konspirationsteoretiker Alex Jones fra at anvende mediet.

I Bruxelles er Europa-Parlamentet godt i gang med at behandle et lovforslag, der skal sikre kunstneres ophavsret i forhold til de store techselskaber. De amerikanske firmaer anvender millioner af euro på lobbyvirksomhed imod forslaget og advarer om, at det vil ødelægge internettet. Men vinden blæser ikke i deres retning.

Og i København fremlagde regeringen i fredags en handlingsplan, der skal hindre udenlandsk påvirkning af demokratiske valg i Danmark.

MEN ALLERMEST OPMUNTRENDE ER MÅSKE den techfestival, der blev afholdt i København i den forgangne uge. På plakaten var det gamle slogan ’Disrupt or die’ streget ud og ændret til ’Care or die’. Hundredvis af mennesker, der lever af at opfinde, udvikle eller anvende ny teknologi, samledes i en fælles forståelse af, at der er brug for en ny og mindre benovet tilgang til emnet.

Som det så fint formuleres i den erklæring, der kom ud af sidste års festival – det såkaldte Copenhagen Letter:

”Det er på tide at tage ansvaret for den verden, vi skaber. Tid til at sætte mennesker før forretning. Tid til at erstatte den tomme retorik om, at ’vi bygger en bedre verden’ med en forpligtelse til reel handling. Tech er ikke større end os selv. Det bør styres af os alle og af vores demokratiske institutioner. Det bør spille efter reglerne i vores samfund. Det bør tjene vores behov, både individuelle og kollektive, i lige så høj grad som vores ønsker.”

Det er med andre ord på tide at fokusere mindre på den næste selvkørende bil, det næste trådløse kvantespring eller et køleskab, der selv køber ketchup. Vi skal som individer, som ledere og som samfund spørge os selv, hvilket problem vi gerne vil løse. Dernæst kan vi tale om, hvordan teknologien kan hjælpe.

Derfor skal vi også justere vores dialog om teknologi. Det er ikke enten for eller imod. Teknologi er alle steder og er en realitet, som man er nødt til at forholde sig til, uanset om man leder en vuggestue, er chef for en kommunal forvaltning eller er chefredaktør på et ugebrev, der også deler sine historier på Twitter.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu