Vi skal tage magten tilbage fra teknologien

KOMMENTAR: Vi står ved en korsvej, hvor vi som individer og som samfund skal vælge, om vi vil styre teknologien, eller om teknologien skal styre os.

Prøv at tænke fem sekunder over dette spørgsmål, før du læser videre: Hvordan er dit syn på de store, globale techselskaber som f.eks. Google, Facebook og Twitter?

Ser du dem som en positiv og konstruktiv kraft, der arbejder for en bedre verden, eller tværtimod som selskaber, der mere eller mindre bevidst underminerer fundamentet under vores samfund?

Din tænkepause begynder nu.

Hvis du har det ligesom mig, så har du ikke helt let ved at svare på spørgsmålet. På den ene side er jeg selv ivrig bruger af techselskabernes produkter. Jeg er aktiv på såvel Facebook som Twitter, jeg har en privat Gmail-konto, en iPhone og temmelig mange andre produkter fra Apple, en konto hos Amazon og så videre.

Som om det ikke var nok, anvender jeg dem også professionelt.

Her på Mandag Morgen benytter vi de sociale medier til at dele vores historier, og på vores søstermedie Altinget har vi søgt og modtaget penge fra Google til at udvikle robotjournalistik (og ja, det virker, men det er en anden historie).

Men samtidig nærer jeg en dyb skepsis over for de selvsamme selskaber. Min største anke er, at de udnytter deres multinationale status til at flytte penge rundt på en måde, så de betaler grotesk lidt i skat i de lande, hvor de tjener deres penge. Jeg er også bekymret over deres hang til at blive monopoler på deres respektive markeder. Konkurrenter bliver enten kvast eller opslugt.

Det er ikke godt for hverken innovation eller prisdannelse. Og så har jeg slet ikke nævnt de bekymringer, man nødvendigvis må have for demokratiet i en verden, hvor sociale medier er så kraftfulde, at de kan gøre det muligt for en åbenlyst inkompetent mand som Donald Trump at vinde et demokratisk valg og blive USA’s præsident.

MIT EGET DILEMMA AFSPEJLER DEN KORSVEJ, vi står ved, i forholdet mellem teknologi og samfund. Det er en korsvej, hvor vi dybest set skal vælge, om vi vil styre teknologien, eller om teknologien skal styre os. Det gælder som individer, og det gælder som samfund, både nationalt og globalt.

Det er til gengæld ikke en korsvej, hvor vi skal vælge mellem teknologiske fremskridt eller stilstand. Det er heller ikke en korsvej, hvor vi skal vælge de store techselskaber enten til eller fra, selv om der findes stemmer i debatten, der gerne vil fremstille det sådan.

Derfor er der noget befriende over nogle af de tegn, der for tiden peger i den rigtige retning. Det gælder i Washington, Bruxelles og i København. I den amerikanske hovedstad holdt Senatet i onsdags høringer, hvor Facebook og Twitter mødte op, mens Googles topfolk blev hjemme.

Selv om høringerne ikke bragte afgørende nyt, understregede de den pointe, at techselskaberne ikke længere kan operere i et ansvarsfrit rum. Dagen efter høringen meddelte Twitter således, at selskabet følger i fodsporet på Facebook og Apple og udelukker den kontroversielle konspirationsteoretiker Alex Jones fra at anvende mediet.

I Bruxelles er Europa-Parlamentet godt i gang med at behandle et lovforslag, der skal sikre kunstneres ophavsret i forhold til de store techselskaber. De amerikanske firmaer anvender millioner af euro på lobbyvirksomhed imod forslaget og advarer om, at det vil ødelægge internettet. Men vinden blæser ikke i deres retning.

Og i København fremlagde regeringen i fredags en handlingsplan, der skal hindre udenlandsk påvirkning af demokratiske valg i Danmark.

MEN ALLERMEST OPMUNTRENDE ER MÅSKE den techfestival, der blev afholdt i København i den forgangne uge. På plakaten var det gamle slogan ’Disrupt or die’ streget ud og ændret til ’Care or die’. Hundredvis af mennesker, der lever af at opfinde, udvikle eller anvende ny teknologi, samledes i en fælles forståelse af, at der er brug for en ny og mindre benovet tilgang til emnet.

Som det så fint formuleres i den erklæring, der kom ud af sidste års festival – det såkaldte Copenhagen Letter:

”Det er på tide at tage ansvaret for den verden, vi skaber. Tid til at sætte mennesker før forretning. Tid til at erstatte den tomme retorik om, at ’vi bygger en bedre verden’ med en forpligtelse til reel handling. Tech er ikke større end os selv. Det bør styres af os alle og af vores demokratiske institutioner. Det bør spille efter reglerne i vores samfund. Det bør tjene vores behov, både individuelle og kollektive, i lige så høj grad som vores ønsker.”

Det er med andre ord på tide at fokusere mindre på den næste selvkørende bil, det næste trådløse kvantespring eller et køleskab, der selv køber ketchup. Vi skal som individer, som ledere og som samfund spørge os selv, hvilket problem vi gerne vil løse. Dernæst kan vi tale om, hvordan teknologien kan hjælpe.

Derfor skal vi også justere vores dialog om teknologi. Det er ikke enten for eller imod. Teknologi er alle steder og er en realitet, som man er nødt til at forholde sig til, uanset om man leder en vuggestue, er chef for en kommunal forvaltning eller er chefredaktør på et ugebrev, der også deler sine historier på Twitter.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Der er 4.3 milliarder smartphones i verden Der er 4.3 milliarder smartphones i verden Næste artikel Disruptionrådets to do-liste: Et skridt videre, men langt fra målet Disruptionrådets to do-liste: Et skridt videre, men langt fra målet
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.