Det er tid til et Dataetisk Råd

Vi har data til overflod i vores digitale samfund. Men hvem ejer dem, og hvordan skal de bruges?

Vi er allerede langt inde i overtiden, hvis det havde været en fodboldkamp.

Mens digitaliseringen buldrer derudad, og alle nationer kæmper om at tilhøre fortroppen, mens erhvervslivet investerer milliarder af kroner i ny teknologi, og mens den offentlige sektor står for skud for hurtigst muligt at blive digitaliseret også, er der noget, der halter helt ubehjælpsomt bagefter.

Det er vores diskussioner om hvor, hvordan og til hvad vi bruger de data, som udgør verdenshandlens nye olie. Og de data, som samtidig udgør velfærdssamfundets nye alarmsystem. Dvs. de røde lamper, der åbner helt nye muligheder for at opspore sygdomme meget tidligt, for at udpege særligt udsatte børn, inden det går galt i familierne, eller for at prognosticere, hvor manglen på arbejdskraft vil opstå på arbejdsmarkedet. For nu blot at nævne et par eksempler.

Nu har regeringen nedsat en ekspertgruppe, der skal kigge på, hvordan dataetik kan blive et konkurrenceparameter for danske virksomheder. Et tiltag, der udspringer af regeringens diskussionsklub kaldet Disruptionrådet. I netop et diskussionsoplæg til Disruptionrådets møde i sidste uge henvises der til, at dataetik ofte handler om privatlivsbeskyttelse og gennemsigtighed for borgerne i forhold til, hvad deres data bruges til. Men regeringen vil gerne have diskussionen drejet over på, hvordan dataetik, innovation og forretning kan spille sammen.

Hvad er de rigtige bud på, hvordan virksomhederne skal håndtere dataetikken, og skal der lovgives på området ud over det, der allerede ligger i EU's persondatalovgivning, som træder i kraft den 25. maj? Det skal det nye ekspertudvalg kigge på. Og fint nok med det. Mange virksomheder er begyndt at mærke budskabet om transparens og åbenhed fra kunderne og laver tiltag og giver mulighed for, at kunderne kan få adgang til, hvad virksomhederne opsamler af data på dem.

Problemet er bare, at regeringen angriber det meget vigtige spørgsmål om dataetik på sådan en siloagtig måde, hvor det her handler om virksomhedernes konkurrenceevne, mens flere af ministrene, fra socialministeren til beskæftigelsesministeren, lufter forskellige initiativer til at samkøre borgerdata og anvende dem offensivt og forebyggende. Alt sammen noget, som ikke fremgår af det opdrag, som erhvervsministerens nye ekspertgruppe har fået.

HER KOMMER ET FORSLAG, SOM REGERINGEN allerede nu burde tage til sig, og som ikke kun har fokus på konkurrencefordele.

Da kunstig befrugtning og reagensglasbørn blev en del af den store etiske diskussion om, hvordan vi skulle forholde os til liv skabt på den måde, nedsatte man Det Etiske Råd til at skabe debat om og rådgive regeringen i etiske spørgsmål vedrørende sundhedsvæsenet og nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. I praksis er Det Etiske Råd arbejdsmæssigt begrænset til at tage sig af netop sundhedsområdet.

Det er på høje tid, at regeringen nedsætter et uafhængigt Dataetisk Råd, som kan hjælpe os med at få sat gang i debatten og med at rådgive på den bredere bane med brug af data, samkøring af sundhedsdata og sociale data og videreudnyttelse af data til prognoser og forudsigelser både inden for den offentlige sektor og i virksomhederne. Læg dertil hele spørgsmålet om salg af data til forskning, kommerciel udnyttelse i f.eks. medicinalvirksomhederne og i forsikringsselskaberne til forebyggelse af kriminalitet og ulykker. Det mangler vi også en seriøs debat om.

Kunne Datatilsynet og Datarådet som de myndigheder, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes, ikke klare den opgave? Nej, for det er netop et statsligt kontrolorgan, der skal holde øje med, om virksomhederne og det offentlige overholder love og regler og har slet ikke den debatskabende funktion, som Det Etiske Råd har i dag.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen taler om bæredygtig dataanvendelse som det nye sort for virksomhederne. Det skal være et konkurrenceparameter på linje med CSR og rapporteres på samme måde som virksomhedernes sociale samfundsansvarlighed. Og Danmark skal gå foran på det her område, bebuder han. Det kan man da kun være enig i.

Og ender det med en lovgivning, der forpligter virksomhederne til en større åbenhed omkring deres håndtering af data, så vil det være fremragende, for det er der brug for.

Men dataetik handler om mere end blot at overholde nogle regler. Det handler om moral. Om hvordan vi gerne vil have, at vores samfund fungerer, og hvor meget det offentlige og virksomhederne skal kunne overvåge og følge os digitalt.

Det handler om, hvordan vi finder en balance mellem det samfundsnyttige og det forretningsmæssigt acceptable. Og så skal vi ikke lige glemme, at vi er en del af en globaliseret verden, hvor andre end den danske stat og de danske virksomheder driver udviklingen.

Vi er i en fase, hvor vi kun så småt er begyndt at finde ud af, hvordan data på den ene side kommer til at åbne kolossale positive muligheder for menneskeheden og på den anden side kolossale risici i forhold til den enkelte og tilliden til samfundet, når det gælder overvågning, privatlivskrænkelser og kontrol af det enkelte menneskes adfærdsmønstre og vaner.

Vi er også kun lige ved at begribe de kolossale økonomiske interesser, der knytter sig til udnyttelsen af vores data. Derfor har vi brug for et Dataetisk Råd til at skabe debat og komme med gode råd til, hvordan vi i Danmark både får befolkningen til at se de positive muligheder og være agtpågivende over for de negative.

Gennemsigtighed og åbenhed er nøgleord i enhver tillidsskabende dagsorden.

Forrige artikel Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat Næste artikel Plan for cybersikkerhed er lutter flotte ord Plan for cybersikkerhed er lutter flotte ord
  • Anmeld

    Telse Hübertz · Sygeplejerske, MPH

    Hvem ved noget om det?

    Min mand Per Byrge Sørensen har skrevet bogen “Forvaltningsret i et digitalt perspektiv”, udgivet på Karnovs forlag i 2017.
    Han kender efter et langt liv i det offentlige dels som leder og underviser til dette felt.

Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.