Det er tid til et Dataetisk Råd

Vi har data til overflod i vores digitale samfund. Men hvem ejer dem, og hvordan skal de bruges?

Vi er allerede langt inde i overtiden, hvis det havde været en fodboldkamp.

Mens digitaliseringen buldrer derudad, og alle nationer kæmper om at tilhøre fortroppen, mens erhvervslivet investerer milliarder af kroner i ny teknologi, og mens den offentlige sektor står for skud for hurtigst muligt at blive digitaliseret også, er der noget, der halter helt ubehjælpsomt bagefter.

Det er vores diskussioner om hvor, hvordan og til hvad vi bruger de data, som udgør verdenshandlens nye olie. Og de data, som samtidig udgør velfærdssamfundets nye alarmsystem. Dvs. de røde lamper, der åbner helt nye muligheder for at opspore sygdomme meget tidligt, for at udpege særligt udsatte børn, inden det går galt i familierne, eller for at prognosticere, hvor manglen på arbejdskraft vil opstå på arbejdsmarkedet. For nu blot at nævne et par eksempler.

Nu har regeringen nedsat en ekspertgruppe, der skal kigge på, hvordan dataetik kan blive et konkurrenceparameter for danske virksomheder. Et tiltag, der udspringer af regeringens diskussionsklub kaldet Disruptionrådet. I netop et diskussionsoplæg til Disruptionrådets møde i sidste uge henvises der til, at dataetik ofte handler om privatlivsbeskyttelse og gennemsigtighed for borgerne i forhold til, hvad deres data bruges til. Men regeringen vil gerne have diskussionen drejet over på, hvordan dataetik, innovation og forretning kan spille sammen.

Hvad er de rigtige bud på, hvordan virksomhederne skal håndtere dataetikken, og skal der lovgives på området ud over det, der allerede ligger i EU's persondatalovgivning, som træder i kraft den 25. maj? Det skal det nye ekspertudvalg kigge på. Og fint nok med det. Mange virksomheder er begyndt at mærke budskabet om transparens og åbenhed fra kunderne og laver tiltag og giver mulighed for, at kunderne kan få adgang til, hvad virksomhederne opsamler af data på dem.

Problemet er bare, at regeringen angriber det meget vigtige spørgsmål om dataetik på sådan en siloagtig måde, hvor det her handler om virksomhedernes konkurrenceevne, mens flere af ministrene, fra socialministeren til beskæftigelsesministeren, lufter forskellige initiativer til at samkøre borgerdata og anvende dem offensivt og forebyggende. Alt sammen noget, som ikke fremgår af det opdrag, som erhvervsministerens nye ekspertgruppe har fået.

HER KOMMER ET FORSLAG, SOM REGERINGEN allerede nu burde tage til sig, og som ikke kun har fokus på konkurrencefordele.

Da kunstig befrugtning og reagensglasbørn blev en del af den store etiske diskussion om, hvordan vi skulle forholde os til liv skabt på den måde, nedsatte man Det Etiske Råd til at skabe debat om og rådgive regeringen i etiske spørgsmål vedrørende sundhedsvæsenet og nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. I praksis er Det Etiske Råd arbejdsmæssigt begrænset til at tage sig af netop sundhedsområdet.

Det er på høje tid, at regeringen nedsætter et uafhængigt Dataetisk Råd, som kan hjælpe os med at få sat gang i debatten og med at rådgive på den bredere bane med brug af data, samkøring af sundhedsdata og sociale data og videreudnyttelse af data til prognoser og forudsigelser både inden for den offentlige sektor og i virksomhederne. Læg dertil hele spørgsmålet om salg af data til forskning, kommerciel udnyttelse i f.eks. medicinalvirksomhederne og i forsikringsselskaberne til forebyggelse af kriminalitet og ulykker. Det mangler vi også en seriøs debat om.

Kunne Datatilsynet og Datarådet som de myndigheder, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes, ikke klare den opgave? Nej, for det er netop et statsligt kontrolorgan, der skal holde øje med, om virksomhederne og det offentlige overholder love og regler og har slet ikke den debatskabende funktion, som Det Etiske Råd har i dag.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen taler om bæredygtig dataanvendelse som det nye sort for virksomhederne. Det skal være et konkurrenceparameter på linje med CSR og rapporteres på samme måde som virksomhedernes sociale samfundsansvarlighed. Og Danmark skal gå foran på det her område, bebuder han. Det kan man da kun være enig i.

Og ender det med en lovgivning, der forpligter virksomhederne til en større åbenhed omkring deres håndtering af data, så vil det være fremragende, for det er der brug for.

Men dataetik handler om mere end blot at overholde nogle regler. Det handler om moral. Om hvordan vi gerne vil have, at vores samfund fungerer, og hvor meget det offentlige og virksomhederne skal kunne overvåge og følge os digitalt.

Det handler om, hvordan vi finder en balance mellem det samfundsnyttige og det forretningsmæssigt acceptable. Og så skal vi ikke lige glemme, at vi er en del af en globaliseret verden, hvor andre end den danske stat og de danske virksomheder driver udviklingen.

Vi er i en fase, hvor vi kun så småt er begyndt at finde ud af, hvordan data på den ene side kommer til at åbne kolossale positive muligheder for menneskeheden og på den anden side kolossale risici i forhold til den enkelte og tilliden til samfundet, når det gælder overvågning, privatlivskrænkelser og kontrol af det enkelte menneskes adfærdsmønstre og vaner.

Vi er også kun lige ved at begribe de kolossale økonomiske interesser, der knytter sig til udnyttelsen af vores data. Derfor har vi brug for et Dataetisk Råd til at skabe debat og komme med gode råd til, hvordan vi i Danmark både får befolkningen til at se de positive muligheder og være agtpågivende over for de negative.

Gennemsigtighed og åbenhed er nøgleord i enhver tillidsskabende dagsorden.

Forrige artikel Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat Næste artikel Plan for cybersikkerhed er lutter flotte ord Plan for cybersikkerhed er lutter flotte ord
  • Anmeld

    Telse Hübertz · Sygeplejerske, MPH

    Hvem ved noget om det?

    Min mand Per Byrge Sørensen har skrevet bogen “Forvaltningsret i et digitalt perspektiv”, udgivet på Karnovs forlag i 2017.
    Han kender efter et langt liv i det offentlige dels som leder og underviser til dette felt.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiske småbønder kunne have gavn af højteknologi som droner og kunstig intelligens, og danske forskere og virksomheder kan være med at til at bringe digitalisering helt ud på markerne.

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Nudging bruger psykologisk indsigter til påvirke vores adfærd. Det er effektivt, men hvor går grænsen til at det er manipulation?
Azeem Azhar, internationalt kendt kommentator, diskuterer de helt store digitale perspektiver for fremtiden med den danske tech-ambassadør

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Azeem Azhar udgiver det meget anbefalelsesværdige ugentlige nyhedsbrev Exponential View. Han har i mange år kommunikeret omkring den digitale teknologis frontløbere, som international kommentator, konsulent og investor.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Gadget-video galore

Gadget-video galore

Vi er dykket ned i strømmen af videoer om de nyeste gadgets og har udvalgt tre klip, der giver et godt indblik i noget af det mest spændende grej.

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

60.000 lærere i USA og Canada underviser kinesiske børn i at tale engelsk via internettet. VIPKid er ét eksempel på en bølge af kinesiske 'Ed-Tech'-virksomheder, der i øjeblikket vokser hastigt og investerer voldsomt i avanceret teknologi til at forbedre digital undervisning. 

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Den vigtigste årlige undersøgelse af tillid viser, at der overalt i verden bliver stadig større afstand mellem en relativt tillidsfuld 'informeret' del af befolkningen og 'masserne', som er langt mere mistroiske over for regeringer og medier.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.