Det globale klasselokale

Millioner af studerende verden over kan nu blive undervist gratis af professorer fra klodens mest prestigefyldte eliteuniversiteter. Online-undervisning breder sig med lynets hast og vil om få år udgøre et globalt marked på over 600 milliarder kr., konkluderer en ny rapport. Eksperter mener, at e-læring bliver den største revolution af undervisningssystemet i over 100 år. De kan sætte danske universiteter under et enormt omstillingspres.

Da de to stjerneforskere Sebastian Thrun og Peter Norvig for knap et år siden sad i et interimistisk kontor på en naturskøn bjergskråning nær Stanford University og lagde planer om at lave et gratis kursus på internettet om kunstig intelligens, havde de ikke i deres vildeste fantasi forudset, hvilken succes deres eksperiment ville få.

De gættede på, hvor mange der ville melde sig til kurset. Peter Norvig var mest optimistisk. Han spåede, de ville få 2.000 studerende. Selv om Peter Norvig nærmest havde gudestatus som forskningsdirektør i Google, og den prisbelønnede Stanford-professor Sebastian Thrun var en af verdens førende forskere i robotteknologi og manden bag flere prisvindende selvkørende biler, mente de ikke, at det kunne blive til meget mere.

Men ingen af dem var bare i nærheden af at ramme skiven.

Login