Det smukke kommer an på øjnene, der ser …

Opfattelsen af, hvad godt design skal kunne, har flyttet sig, men i denne på mange måder rigtig gode udvikling er den rene æstetik til en vis grad gået tabt. Det er på tide igen at kalde på skønheden i design og i den verden, der omgiver os.

Og det er lige præcis det, der er udfordringen. Netop det, at det smukke – skønheden – kommer an på øjnene, der ser, gør det smukke svært at fange og endnu sværere bevidst at producere.

Og det bliver endnu mere kompliceret. For ud over at være knyttet til de øjne, der ser, er det smukke tilmed afhængigt af situationen og af sammenhængen, det optræder i. Det smukke forandrer sig. Endelig, så kan det smukke slet ikke måles. Det smukke sanses simpelthen, og derfor findes der ikke objektive kriterier, som vi kan bruge til at måle skønhed med.

Over hele verden har der siden tidernes morgen siddet forskere, der engagerer sig i at definere, hvad der er smukt, og hvorfor netop dette eller hint er smukkere end andet.

Den forskningsmæssige opgave er på ingen måde tilendebragt.

Vi ved endnu ikke, hvad forskellige mennesker opfatter som smukt, vi ved ikke, hvornår og hvorfor vi synes, vi selv er smukke, og vi kender meget lidt til den rolle, det smukke spiller i vores samfund.

Det smukke er altså en kompliceret størrelse. Men der er noget ved det smukke, som er meget ligetil. Vi genkender nemlig alle det smukke, når vi oplever det. Og oplevelsen af det smukke bringer os glæde og tilfredsstillelse.

Dansk design var i mange år kendt for at være smukt. De danske designere, der skabte verdens fokus på Danish Design, havde et præcist fokus og et solidt håndelag for netop det smukke i kombination med det funktionelle.

I de senest år har dette ændret sig markant – af mange gode grunde.

I INDEX: Design to Improve Life har vi siden starten af nullerne været bannerfører for den holdning, at design kan så meget mere end at sikre den ydre smukke skal på industrielt fremstillede produkter. Vi mener, at design kan forbedre livet for mennesker, være en vigtig komponent i at løse store globale udfordringer og være afgørende for at drive en bæredygtig udvikling.


Samtidig er det sådan, at designere ikke længere alene beskæftiger sig med at udvikle produkter. I takt med den teknologiske udvikling og den generelle samfundsudvikling er vores behov ændret. Det betyder, at designere nu udvikler uhåndgribelige varer som websites, processer og systemer.

Processen med at ændre opfattelsen af, hvad design kan, er i vid udstrækning lykkedes. Danmark har nu en bredere opfattelse af designs styrker end nogensinde før.

Men i denne nødvendige og på mange måder rigtig gode udvikling er skønhed og den rene æstetik til en vis grad gået tabt. Og jeg mener, det er på tide igen at kalde på skønheden i design og i den verden, der omgiver os.

Skønhed i teknologi

Igen at fordre skønhed og æstetik er en opgave, som er fuld af udfordringer for designere.

Med udviklingen i teknologi, som tager kvantespring næsten fra dag til dag, er meget af det nye design nu baseret på eller delvist knyttet til digitale platforme. Det er websites, apps, computere og meget mere. Knyttet til de teknologiske muligheder er udbredelsen af servicedesign også vokset eksponentielt.

Derfor bliver den første og måske allerstørste opgave at finde ud af, hvordan man designer skønhed ind i uhåndgribelige designs. Hvordan laver man eksempelvis et website, der ikke blot er flot, men faktisk er virkelig smukt? Hvordan laver man en hospitals- eller velfærdsservice, der ikke blot fungerer, men faktisk er en smuk service?

Teknologien, som gav os fladskærme, kan være en del af denne opgaves løsning. Hvor det kan være en stor udfordring at designe det virkelig smukke ind i de flade digitale skærme, vi omgiver os med, åbner Virtuel Reality’s tredimensionelle verden, som nu for alvor tager fart, for langt flere muligheder for det smukke. I Virtuel Reality vil man ikke alene kunne se en tredimensionel verden, man vil også om kort tid kunne føle, lugte og måske smage den samme verden.

Kulturelle forskelle på skønhed

Men før vi overhovedet begynder opgaven med at designe skønhed ind i det digitale, er der en grundlæggende forudsætning, som det er helt nødvendigt at forstå. Skønhed er ikke givet eller universelt, men er fuldstændig afhængig af kulturen hos det øje, der ser.

Jeg tror, at vi i Danmark er tilbøjelige til at mene, at andre også vil synes, at det, vi synes er smukt, rent faktisk er det. De fleste danskere synes, at et Georg Jensen-ur, en Royal Copenhagen-kande og et Nanna Ditzel-møbel er smukke.

Men når jeg besøger venner i Indien eller i Kina, bliver billedet et helt andet. I Kina og Indien mener de ofte, at det, vi synes er smukt, er jammerligt kedeligt, uhyggelig afdæmpet og med alt for få vibrerende farver. Det gælder ikke blot indretning, det gælder generelt det nedtonede danske visuelle design. Logoet for den organisation, jeg repræsenterer, er ret klassisk og i sort og hvidt. Vi arbejder næsten aldrig i Indien eller Kina, uden at vi fra vores samarbejdspartnere får en forespørgsel, om de lige må smøre nogle farver på vores logo, bøje hjørnerne i sjove former og lægge nogle farvestrålende billeder bag logoet.

Noget lignende sker, når jeg besøger venner i Japan. Hvor vi i Danmark ofte finder skønhed i symmetri, så finder japanerne en større og mere betydningsfuld skønhed i det asymmetriske.

For at kunne designe skønhed på et globalt marked er det derfor afgørende, at designeren sætter sig grundigt ind i de mennesker, hun designer til, og dermed sikrer sig et tilbundsgående kendskab til deres kultur og æstetik.


 

På længere sigt kan kunsten at designe skønhed ind i løsninger til andre kulturer komme til at betyde store udfordringer. Designere og producenter, der i mange år har haft succes med at lave design til det store globale massemarked, bliver nødt til at bryde forbrugermassen ned igen og designe deres produkt i mange forskellige variationer til mindre og meget forskellige grupper af mennesker.

Funktion kontra æstetik

En tredje udfordring i en fornyet søgen efter skønhed er risikoen for, at det, som designverdenen har opnået gennem det seneste årti, bliver svækket. Der er en risiko for, at designs evne til at være driver af bæredygtige løsninger igen går på retur. Der er en risiko for, at det nye design, der reelt adresserer store globale udfordringer og markant forbedrer vigtige områder af menneskers liv, igen trænges i baggrunden.

Så mit afsluttende spørgsmål bliver derfor: Er det muligt at kombinere skønhed med design, der forbedrer livet for mennesker? Er det muligt også at tilføre skønhed til den moderne form for design?

Mit indledende svar er ja. Lad mig give tre eksempler.

Den 25 årige hollandske designer Louise Knoppert har udviklet et sæt redskaber, som bruges på hospitaler for at holde mundens sanseapparat i live, selv om patienten, ofte gennem en årrække, får sin ernæring via slanger. Redskaberne, som Louise Knoppert har designet, minder om fine farvede slikkepinde på hvide skafter, og de rummer en skønhed, som er sjælden i hospitalsverdenen.

Et andet eksempel er Bespoke Fairings, som er designet af Scott Summit i USA. Bespoke Fairings – 3D-printede benproteser, som kan give nyt liv til de 25.000 mennesker, der årligt må have et ben amputeret – kan co-designes som unika med brugeren, og de eksempler, jeg har set indtil nu, er efter min mening smukke.

Et tredje eksempel er Mine Kafon designet af Massoud Hassani. Mine Kafon er en minerydder og er altså en del af verdenssamfundets urimeligt store opgave med at få fjernet over 110 millioner ikke-eksploderede miner, der er gemt i jorden i tidligere krigshærgede lande. Mine Kafon, der er indkøbt til samlingen på Museum of Modern Art i New York, ligner et kæmpe Tumbleweed, når den triller over marker og sprænger miner. Den er i mine øjne smuk.

Så der er ingen tvivl om, at de gode eksempler findes derude. Der er allerede nu designere, der arbejder med at kombinere det nødvendige design med skønhed.

For at komme videre ad den vej, der kan føre os mod mere skønhed i design og dermed i den verden, der omgiver os, er det altså nødvendigt, at vi først og fremmest begynder at arbejde fokuseret med at opbygge en helt ny forståelse for, hvordan skønhed kan indlejres i det uhåndgribelige design. Skønhed i services, processer og systemer. Dernæst er det nødvendigt, at designerne forstår, hvordan skønhed forstås i de geografiske områder, som de designer til, og blandt de mennesker, de designer for. Og endelig og meget vigtigt er det afgørende, at vi hver især forstår, hvad skønhed betyder for os, og begynder at forstå, hvorfor skønhed er så afgørende.

I kan se, hvad jeg finder smukt på min Pinterest.

Forrige artikel Er skønhed vigtigere end teknologi? Næste artikel Vil du vokse – så flyt til Silicon Valley!
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.