Dieselpanik i Tyskland sætter strøm til bilindustrien

Tysklands magtfulde bilindustri satser massivt på elbiler efter at være sendt i defensiven på grund af den store dieselskandale. Men det går ikke så hurtigt som håbet for tyskerne, og det påvirker udrulningen af elbiler i såvel Danmark som resten af Europa.

Claus Kragh

Elbiler skal genrejse Tysklands industrielle stolthed – men det kommer til at tage længere tid, end de mest ivrige klimaforkæmpere bryder sig om.

Det står klart på et tidspunkt, hvor VW, BMW, Daimler, Porsche og Audi, der gennem 100 år har været Tysklands økonomiske rygrad og nationale stolthed, er sat i skammekrogen som del af en kynisk industrisektor, der har sat hensynet til profit og arbejdspladser over ansvaret for at beskytte miljøet.

Det er den tyske bilindustris massive satsning på dieselbiler siden 1990, der nu rammer bilfabrikanterne som en boomerang, efter at det har vist sig, at man slet og ret har svindlet med data angående den miljøbelastning, dieselbilerne medfører.

Og den tyske dieselsatsning var massiv. I 1990 udgjorde dieselbilerne 15 pct. af den tyske personbilpark. I 2012 var andelen over 55 pct.

Dieselskandalen har allerede kostet VW-koncernen godt 27 mia. euro – godt 200 mia. kr. – i forbindelse med bøder og tilbagekøb af biler. Men dermed slutter det ikke.

LÆS OGSÅ: Bilbranchen: Dansk omstilling til elbiler kræver massivt politisk skub

Nye sager truer

I Tyskland venter en byge af retssager, der også ventes at udløse milliarderstatninger til forbrugere, der ikke længere kan sælge deres biler på et brugtvognsmarked, hvor der ifølge tyske medier hersker ’dieselpanik’.

Hertil kommer, at tyske miljøforkæmpere har vundet en historisk sejr i retssystemet, hvor forvaltningsdomstolen i Leipzig har gjort det klart, at tyske kommuner kan blive holdt ansvarlige, hvis de overskrider EU's grænseværdier for luftforurening.

Denne udvikling betyder, at der nu er klagesager på vej mod myndighederne i 60 af Tysklands største byer, hvoraf Hamburg og Stuttgart allerede i færd med at begrænse kørslen med stærkt forurenende dieselbiler af ældre dato.

På dette område kan Tyskland – uden at regeringen i Berlin ønsker det – meget vel i løbet af få år overhale de andre byer og lande i Europa, der lægger planer for udfasningen af benzin- og dieselbiler.

Den seneste udfordring for den tyske bilindustri kommer fra EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, der har åbnet en efterforskning om ulovlig kartelvirksomhed blandt førende tyske bilfabrikanter, der skal have aftalt at begrænse konkurrencen inden for grøn innovation.

”Vi undersøger, om bilproducenterne har enedes om ikke at konkurrere med hinanden i forhold til udrulningen af vigtige systemer, der kan reducere skadelige udledninger. Disse teknologier har til formål at gøre personbiler mindre skadelige over for miljøet. Hvis dette aftalte spil bliver dokumenteret, betyder det, at forbrugerne er blevet forhindret i at købe mindre forurenende biler, selv om teknologien var til rådighed for fabrikanterne,” lyder det fra Vestager, der gør det klart, at miljøhensyn er fuldt ud lige så vigtige som økonomiske hensyn, når det gælder overtrædelser af EU’s konkurrencelovgivning.

Et politisk problembarn

De mange udfordringer for den tyske bilindustri har sat kraftige spor i Tysklands politiske landskab. Koalitionsregeringen bestående af konservative og socialdemokrater beskyldes af både De Grønne og venstreoppositionen for at være i lommen på bilindustrien, der er kendetegnet ved et tæt samarbejde mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Dieselkrisen i Tyskland er så alvorlig, at Angela Merkel forleden havde indkaldt alle topcheferne i bilindustrien til et såkaldt ’dieseltopmøde’ i Berlin. Her var det blandt andet på tale, hvad man skal gøre ved de mange millioner dieselbiler i Tyskland, der vil være usælgelige, hvis ikke de bliver udstyret med anordninger, der kan fjerne de skadelige NOx-partikler fra udstødningsgassen.

Men topmødet endte uden enighed, fordi man ikke kunne blive enige om, hvem der skal betale regningen på de godt 22.000 kr., det vil koste at udstyre hver enkelt bil med anordningen.

Det gavner ikke en bilindustri, som ifølge Olaf Gersemann, erhvervskommentator på avisen Die Welt, er mål for en egentlig kulturkamp.

”Kulturkampen mod bilen er vidt udbredt, og bilkoncernernes omgang med deres egne fejltrin sørger for, at de næppe finder nye sympatisører, der vil gå i brechen for dem,” skriver Gersemann, der advarer om, at det er hele Tysklands status som en velstående industrination, der er på spil, hvis ikke snart regeringen i Berlin griber ind.

Elbiler skal vende billedet

De pressede tyske biltopchefer og den tyske regering sætter deres lid til, at en massiv satsning på elbiler både kan forbedre industriens blakkede renommé og samtidig cementere Tysklands position som verdens mest innovative industrination.

De seneste års massive tyske elbilsatsninger betyder, at de tyske bilproducenter i 2020 vil have omkring 100 forskellige elektriske bilmodeller på markedet mod 33 i dag.

Ikke desto mindre viser en helt frisk analyse fra Tysklands Nationale Platform for Elektromobilitet, NPE, at Tyskland først vil have en million elbiler på vejene i 2022 og dermed ikke i 2020, sådan som det har heddet i en officiel national målsætning, som i parentes bemærket ikke på noget tidspunkt har forekommet troværdig.

Tempoet på indførelsen af elbiler i Tyskland er toneangivende for udrulningen af elbiler i Danmark og resten af Europa, fordi det afgør, hvordan prisforholdet mellem biler med forbrændingsmotorer og elbiler udvikler sig.

I Danmark er der bred enighed om, at det både samfundsøkonomisk og klimapolitisk vil være fornuftig at lade den brede folkelige omstilling til elbiler vente, indtil de tyske fabrikanter for alvor er kommet op i gear med produktionen, hvilket automatisk vil føre til mere konkurrencedygtige priser på elbilerne.

Infrastruktur skal på plads

Ifølge tyske eksperter skal man dog holde sig for øje, at det helt store gennembrud for elbilen ikke kun afhænger af prisen på de elbiler, der kommer ud af bilfabrikkerne.

Omstillingen til et stort antal elbiler forudsætter, at offentlige såvel som private aktører er klar til at foretage store milliardinvesteringer i både grøn elproduktion, et smart energisystem og hundredtusinder af kostbare ladestandere.

Selve datoen for, hvornår Tyskland når en million elbiler, er ikke så vigtigt, sagde Henning Kagermann, formand for NPE, da han 19. september afleverede sin årlige statusrapport på 88 sider til forbundskansler Angela Merkel. NPE har deltagelse af de tyske bilproducenter, fagbevægelsen, førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner og politikere fra både delstaterne og det føderale niveau i Berlin.

”Vigtigere er det, at vi overbeviser brugerne ved at stille et sammenhængende attraktivt fartøjsudbud til rådighed – et udbud, der omfatter en behovsindrettet ladeinfrastruktur, et klimavenligt energisystem, brugervenlige tjenesteydelser og passende juridiske rammebetingelser,” sagde Kagermann.

Ifølge Global EV Outlook 2018 vil der i 2030 være omkring 130 millioner elbiler på vejene verden over, når man tager udgangspunkt i de støtteordninger og investeringsprogrammer, der i dag er vedtaget. Dette skal ses i forhold til, at der ville have været 228 millioner elbiler i drift 2030, hvis verdens lande levede op til de ambitiøse målsætninger, regeringerne selv har sluttet op om.

Bundlinjen er, at elbilrevolutionen er på vej, men at den teknologiske udvikling – blandt andet i kraft af bilproducenternes nølen – endnu ikke er på et stadie, hvor de elektriske biler for alvor kan klare sig i priskonkurrencen med de benzin- og dieseldrevne biler. Hertil kommer, at den nødvendige infrastruktur til håndtering af millioner af elbiler endnu langt fra er på plads.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu