Digital ledelse begynder altid med ledelse

Digital ledelse begynder med ledelse og ikke med en digital løsning. Offentlige ledere skal kende deres forretning og kunne identificere de processer og resultater, de har brug for at vide noget om for at kunne udvikle den yderligere. Først derefter kan der digitaliseres.

Af Steffen Bohni, direktør i Gribskov Kommune, og Holger Spangsberg Kristiansen, kommunaldirektør i Gribskov Kommune

Vi er i en omstillingstid. En tid, hvor den digitale revolution udfordrer den private sektors eksisterende forretningsmodeller, redefinerer og skaber nye markeder og brancher. Vi er i en verden, hvor forbrugerne efterspørger skræddersyede løsninger, hurtigt og af høj kvalitet. Forbrugerne er også borgere med tilsvarende forventninger til den offentlige sektors serviceproduktion. 

Digitaliseringens muligheder er også et centralt element i moderniseringen af den offentlige sektor, og Danmark er blandt de globale frontløbere med initiativer i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, der skal effektivisere, øge brugeroplevelsen og fremme vækst ved hjælp af data. I Danmark går ca. 70 pct. af de offentlige udgifter til velfærd for borgerne, og langt størstedelen af velfærdens serviceproduktion foregår i regionerne og kommunerne. F.eks. anvender vi her i Gribskov Kommune rundt regnet 80 pct. af kommunens samlede budget på velfærdsopgaver.

Velfærdsområdet er generelt karakteriseret ved, at værdien i langt højere grad skabes af mennesker end af teknologier. Det er lærerens undervisning, sygeplejerskens sårpleje og psykologens behandling, der skaber værdi for borgerne.

Et andet kendetegn er, at den professionelles dømmekraft spiller en central rolle i at diagnosticere, planlægge og gennemføre indsatserne for borgerne. De iværksatte indsatser sker i et komplekst samspil med borgerne og skaber (i bedste fald) en række resultater som f.eks. beskæftigelse, stoffrihed, gennemført uddannelse osv.

En tredje ting, der kendetegner løsningen af velfærdsopgaver, er, at den offentlige leders job er karakteriseret ved mange bundlinjer som f.eks. den politiske, den økonomiske, den faglige og den medieskabte. Det er dette krydspres, der gør jobbet svært og interessant på samme tid.

Data kvalificerer dømmekraft

Set med kommunale lederbriller er det derfor et centralt spørgsmål, hvordan digitalisering kan effektivisere og forbedre serviceproduktionen på velfærdsområdet, samtidig med at vi kan håndtere de indbyggede benspænd, der karakteriserer offentlig ledelse. Det stiller nye krav til os som offentlige ledere i en digital tidsalder.

Mange meningsdannere har konstateret, at vi ved forbavsende lidt om vores brugere, vores indsatser og ikke mindst effekterne af disse indsatser. Dette, på trods af at der hver dag dokumenteres på livet løs i de kommunale forvaltninger. Men alt for lidt af denne dokumentation bliver digitaliseret som strukturerede data, der kan skabe overblik, indblik og læring.

Det er vores påstand, at det største potentiale for digitalisering på velfærdsområdet ligeledes ligger i at informere og kvalificere dømmekraften og de beslutninger, som såvel ledere som medarbejdere hver dag træffer, og hvorigennem der investeres millioner af kroner.

Det kræver imidlertid en hel del af offentlige ledere, hvis det skal ske: digitale kompetencer, langsigtet strategi og investeringer i den it-arkitektur og de platforme, der kan skabe grundlaget for, at dokumentation bliver til kvantitative data, analyser og visualiseringer. Med andre ord kræver det indblik, udsyn og penge.

Det kan med en vis ret hævdes, at digital ledelse først og fremmest handler om ledelse, hvor digitalisering dels understøtter forretningsprocesser, dels giver lederne et beslutningsgrundlag, der gør, at de kan udvikle forretningen yderligere både i form af viden om de effekter, som løsningerne bidrager med, og ved at optimere processer og designe nye løsninger.

Lad os give et par eksempler på digitale ledelse fra vores egen kommune, som hver især har store potentialer. 

Et eksempel – som er digitalt understøttet, men ingenlunde avanceret – er Velfærdsudviklingsprogrammet. Programmet er målrettet den gruppe på 5 pct. af borgerne i kommunen, som modtager forskellige velfærdsydelser. Tilsammen udgør udgifterne til disse 5 pct. ca. 25 pct. af kommunens samlede budget. Der er tale om borgere – eller hele familier – med komplekse helbredsmæssige og sociale problemer (f.eks. sindslidelse, misbrug, manglende arbejdsmarkedskvalifikationer mv.). Disse borgere modtager ofte indsatser fra flere af kommunens forvaltninger, der er hjemlet i forskellige lovgivninger, der hver især stiller mange og detaljerede krav til den kommunale forvaltning. 

Der er med andre ord tale om borgere, som har det, man i fagsproget kalder ’vilde’ sociale problemer, hvor der ikke er standardløsninger. Løsningerne skal findes tværfagligt, skræddersys til den enkelte, kunne tilpasse sig vilkår, som ændrer sig hastigt, skabe effekt og helst ikke koste for meget. 

Skal oversættes til handling

I Gribskov Kommune har vi etableret tværfaglige teams, der mødes hyppigt, og som understøttet af data og med feedback fra brugerne evaluerer, om udviklingen går i den rigtige retning. Udgangspunktet er den handleplan, der integrerer alle de målsætninger og indsatser, der er iværksat for borgeren. På møderne følges hver borger på to bundlinjer, den økonomiske: Hvor meget af budgettet er brugt? Og den faglige: Får borgeren det bedre?

Her gennemgås, hvad der er gjort, og diskuteres, hvad der fremover skal gøres for at skubbe yderligere på den positive udvikling, eller for at knække koden for det modsatte. Foreløbig ser det ud til, at borgerne får det bedre, og at kommunen sparer penge.  

Et andet eksempel er kommunens program på børneområdet, Effektorienteret ledelse og faglighed. Her har medarbejdere og ledere omsat fire politiske målsætninger til en række indikatorer og kvantitative måleinstrumenter, der understøtter den faglige dømmekraft om børns sundhed, læring og trivsel fra 0-18 år. Der indsamles løbende data, som på alle niveauer i styringskæden bliver fulgt op af regelmæssige dialoger om børnenes udvikling, så der kan sættes ind tidligt, indsatser kan korrigeres, og vi kan lære af det, der virker, og det, der ikke virker.

Det er læringen herfra, der dels skal oversættes til effektive faglige indsatser, dels lære organisationen at lære. Over tid vil dette, koblet med registerdata, give et helt unikt datasæt, som kan give banebrydende indsigter i børns livsbane fra spædbarn til voksenlivet. Derfor har kommunen også lavet et strategisk partnerskab med Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet om at få denne viden.

Eksemplerne er interessante af flere grunde. Velfærdsudviklingsprogrammet, fordi det, for det første, er en lovende løsning på et problem, der er særdeles svært. For det andet er det et eksempel på, hvordan data understøtter den professionelle dømmekraft for såvel ledere som medarbejdere. Eksemplet med Effektorienteret ledelse er interessant, fordi det, for det første, illustrerer, at det er nødvendigt at koble forretningsstrategiske (og derved politiske) målsætninger sammen med digitale løsninger, hvis kerneforretningen skal have fordel af digitaliseringen. For det andet understreger eksemplet, at digitale løsninger på velfærdsområdet sjældent i sig selv har en værdi. Det får de først, når de oversættes fra indsigt til handling. Ledelsen har en helt central rolle i at agere på et datainformeret grundlag.  

Samlet set viser eksemplerne, at digital ledelse begynder med ledelse og ikke med en digital løsning. Offentlige ledere skal kende deres forretning og kunne identificere de processer og resultater, der kan udvikle den yderligere. Derefter kan der digitaliseres. Digitalisering skal ikke være en løsning, der leder efter et problem, men løsningen på et reelt problem.

Endelig viser eksemplerne behovet for sammenhængende tænkning vedrørende den it-arkitektur og de digitale løsninger, der understøtter kommunens drift. Det gælder både over tid og på tværs af forretningsområder, fordi mange borgere er brugere i mange forskellige dele af den kommunale ’butik’ eller har flere ’overgange’ fra et forretningsområde (f.eks. dagtilbud) til et andet (f.eks. skole).

En kompleks butik

Her kommer vi til nogle af de væsentlige udfordringer og vilkår, som kommunale ledere står over for. Set fra et borgerperspektiv giver kommunen som en one-stop-shop for alt fra byggetilladelser over ældrepleje til vuggestuepladser god mening.

Set fra et forretningsperspektiv er det en koncern med 40-50 vidt forskellige forretningsområder, forretningsmodeller og digitaliseringsbehov. Synergierne er ikke altid til at få øje på. I modsætning til den private sektor er det ikke valgfrit, hvilke forretningsområder en kommune skal være på. 

Denne udfordring alene gør topledelse i kommunerne til en særdeles kompleks opgave. Det kræver, at den længe ventede sammenhængsreform giver kommunerne øgede muligheder for at agere som et sammenhængende forvaltningsområde, hvor f.eks. folkeskolen ikke opfattes som et særskilt område.

Et af digitaliseringens største potentialer er, at vi kan få nye indsigter, kvalificere lederens og medarbejderens dømmekraft og agere langt mere proaktivt, målrettet og effektivt på den ene side og på den anden side kan se på tværs af faglige siloer. Ligesom kommunen ikke selv vælger sine forretningsområder, vælger den heller ikke den lovgivning, den skal forvalte.

Det kræver på den ene side, at politikerne på Christiansborg skaber de lovgivningsmæssige rammer til sammenhængende indsatser og derved også til at forløse digitaliseringens potentiale på velfærdsområdet. Og på den anden side, at kommunale ledere har et tilstrækkeligt udsyn til at forløse det digitale potentiale.

Forrige artikel Shanghai blues Shanghai blues Næste artikel Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark
Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.