Digital ledelse begynder altid med ledelse

Digital ledelse begynder med ledelse og ikke med en digital løsning. Offentlige ledere skal kende deres forretning og kunne identificere de processer og resultater, de har brug for at vide noget om for at kunne udvikle den yderligere. Først derefter kan der digitaliseres.

Af Steffen Bohni, direktør i Gribskov Kommune, og Holger Spangsberg Kristiansen, kommunaldirektør i Gribskov Kommune

Vi er i en omstillingstid. En tid, hvor den digitale revolution udfordrer den private sektors eksisterende forretningsmodeller, redefinerer og skaber nye markeder og brancher. Vi er i en verden, hvor forbrugerne efterspørger skræddersyede løsninger, hurtigt og af høj kvalitet. Forbrugerne er også borgere med tilsvarende forventninger til den offentlige sektors serviceproduktion. 

Digitaliseringens muligheder er også et centralt element i moderniseringen af den offentlige sektor, og Danmark er blandt de globale frontløbere med initiativer i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, der skal effektivisere, øge brugeroplevelsen og fremme vækst ved hjælp af data. I Danmark går ca. 70 pct. af de offentlige udgifter til velfærd for borgerne, og langt størstedelen af velfærdens serviceproduktion foregår i regionerne og kommunerne. F.eks. anvender vi her i Gribskov Kommune rundt regnet 80 pct. af kommunens samlede budget på velfærdsopgaver.

Velfærdsområdet er generelt karakteriseret ved, at værdien i langt højere grad skabes af mennesker end af teknologier. Det er lærerens undervisning, sygeplejerskens sårpleje og psykologens behandling, der skaber værdi for borgerne.

Et andet kendetegn er, at den professionelles dømmekraft spiller en central rolle i at diagnosticere, planlægge og gennemføre indsatserne for borgerne. De iværksatte indsatser sker i et komplekst samspil med borgerne og skaber (i bedste fald) en række resultater som f.eks. beskæftigelse, stoffrihed, gennemført uddannelse osv.

En tredje ting, der kendetegner løsningen af velfærdsopgaver, er, at den offentlige leders job er karakteriseret ved mange bundlinjer som f.eks. den politiske, den økonomiske, den faglige og den medieskabte. Det er dette krydspres, der gør jobbet svært og interessant på samme tid.

Data kvalificerer dømmekraft

Set med kommunale lederbriller er det derfor et centralt spørgsmål, hvordan digitalisering kan effektivisere og forbedre serviceproduktionen på velfærdsområdet, samtidig med at vi kan håndtere de indbyggede benspænd, der karakteriserer offentlig ledelse. Det stiller nye krav til os som offentlige ledere i en digital tidsalder.

Mange meningsdannere har konstateret, at vi ved forbavsende lidt om vores brugere, vores indsatser og ikke mindst effekterne af disse indsatser. Dette, på trods af at der hver dag dokumenteres på livet løs i de kommunale forvaltninger. Men alt for lidt af denne dokumentation bliver digitaliseret som strukturerede data, der kan skabe overblik, indblik og læring.

Det er vores påstand, at det største potentiale for digitalisering på velfærdsområdet ligeledes ligger i at informere og kvalificere dømmekraften og de beslutninger, som såvel ledere som medarbejdere hver dag træffer, og hvorigennem der investeres millioner af kroner.

Det kræver imidlertid en hel del af offentlige ledere, hvis det skal ske: digitale kompetencer, langsigtet strategi og investeringer i den it-arkitektur og de platforme, der kan skabe grundlaget for, at dokumentation bliver til kvantitative data, analyser og visualiseringer. Med andre ord kræver det indblik, udsyn og penge.

Det kan med en vis ret hævdes, at digital ledelse først og fremmest handler om ledelse, hvor digitalisering dels understøtter forretningsprocesser, dels giver lederne et beslutningsgrundlag, der gør, at de kan udvikle forretningen yderligere både i form af viden om de effekter, som løsningerne bidrager med, og ved at optimere processer og designe nye løsninger.

Lad os give et par eksempler på digitale ledelse fra vores egen kommune, som hver især har store potentialer. 

Et eksempel – som er digitalt understøttet, men ingenlunde avanceret – er Velfærdsudviklingsprogrammet. Programmet er målrettet den gruppe på 5 pct. af borgerne i kommunen, som modtager forskellige velfærdsydelser. Tilsammen udgør udgifterne til disse 5 pct. ca. 25 pct. af kommunens samlede budget. Der er tale om borgere – eller hele familier – med komplekse helbredsmæssige og sociale problemer (f.eks. sindslidelse, misbrug, manglende arbejdsmarkedskvalifikationer mv.). Disse borgere modtager ofte indsatser fra flere af kommunens forvaltninger, der er hjemlet i forskellige lovgivninger, der hver især stiller mange og detaljerede krav til den kommunale forvaltning. 

Der er med andre ord tale om borgere, som har det, man i fagsproget kalder ’vilde’ sociale problemer, hvor der ikke er standardløsninger. Løsningerne skal findes tværfagligt, skræddersys til den enkelte, kunne tilpasse sig vilkår, som ændrer sig hastigt, skabe effekt og helst ikke koste for meget. 

Skal oversættes til handling

I Gribskov Kommune har vi etableret tværfaglige teams, der mødes hyppigt, og som understøttet af data og med feedback fra brugerne evaluerer, om udviklingen går i den rigtige retning. Udgangspunktet er den handleplan, der integrerer alle de målsætninger og indsatser, der er iværksat for borgeren. På møderne følges hver borger på to bundlinjer, den økonomiske: Hvor meget af budgettet er brugt? Og den faglige: Får borgeren det bedre?

Her gennemgås, hvad der er gjort, og diskuteres, hvad der fremover skal gøres for at skubbe yderligere på den positive udvikling, eller for at knække koden for det modsatte. Foreløbig ser det ud til, at borgerne får det bedre, og at kommunen sparer penge.  

Et andet eksempel er kommunens program på børneområdet, Effektorienteret ledelse og faglighed. Her har medarbejdere og ledere omsat fire politiske målsætninger til en række indikatorer og kvantitative måleinstrumenter, der understøtter den faglige dømmekraft om børns sundhed, læring og trivsel fra 0-18 år. Der indsamles løbende data, som på alle niveauer i styringskæden bliver fulgt op af regelmæssige dialoger om børnenes udvikling, så der kan sættes ind tidligt, indsatser kan korrigeres, og vi kan lære af det, der virker, og det, der ikke virker.

Det er læringen herfra, der dels skal oversættes til effektive faglige indsatser, dels lære organisationen at lære. Over tid vil dette, koblet med registerdata, give et helt unikt datasæt, som kan give banebrydende indsigter i børns livsbane fra spædbarn til voksenlivet. Derfor har kommunen også lavet et strategisk partnerskab med Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet om at få denne viden.

Eksemplerne er interessante af flere grunde. Velfærdsudviklingsprogrammet, fordi det, for det første, er en lovende løsning på et problem, der er særdeles svært. For det andet er det et eksempel på, hvordan data understøtter den professionelle dømmekraft for såvel ledere som medarbejdere. Eksemplet med Effektorienteret ledelse er interessant, fordi det, for det første, illustrerer, at det er nødvendigt at koble forretningsstrategiske (og derved politiske) målsætninger sammen med digitale løsninger, hvis kerneforretningen skal have fordel af digitaliseringen. For det andet understreger eksemplet, at digitale løsninger på velfærdsområdet sjældent i sig selv har en værdi. Det får de først, når de oversættes fra indsigt til handling. Ledelsen har en helt central rolle i at agere på et datainformeret grundlag.  

Samlet set viser eksemplerne, at digital ledelse begynder med ledelse og ikke med en digital løsning. Offentlige ledere skal kende deres forretning og kunne identificere de processer og resultater, der kan udvikle den yderligere. Derefter kan der digitaliseres. Digitalisering skal ikke være en løsning, der leder efter et problem, men løsningen på et reelt problem.

Endelig viser eksemplerne behovet for sammenhængende tænkning vedrørende den it-arkitektur og de digitale løsninger, der understøtter kommunens drift. Det gælder både over tid og på tværs af forretningsområder, fordi mange borgere er brugere i mange forskellige dele af den kommunale ’butik’ eller har flere ’overgange’ fra et forretningsområde (f.eks. dagtilbud) til et andet (f.eks. skole).

En kompleks butik

Her kommer vi til nogle af de væsentlige udfordringer og vilkår, som kommunale ledere står over for. Set fra et borgerperspektiv giver kommunen som en one-stop-shop for alt fra byggetilladelser over ældrepleje til vuggestuepladser god mening.

Set fra et forretningsperspektiv er det en koncern med 40-50 vidt forskellige forretningsområder, forretningsmodeller og digitaliseringsbehov. Synergierne er ikke altid til at få øje på. I modsætning til den private sektor er det ikke valgfrit, hvilke forretningsområder en kommune skal være på. 

Denne udfordring alene gør topledelse i kommunerne til en særdeles kompleks opgave. Det kræver, at den længe ventede sammenhængsreform giver kommunerne øgede muligheder for at agere som et sammenhængende forvaltningsområde, hvor f.eks. folkeskolen ikke opfattes som et særskilt område.

Et af digitaliseringens største potentialer er, at vi kan få nye indsigter, kvalificere lederens og medarbejderens dømmekraft og agere langt mere proaktivt, målrettet og effektivt på den ene side og på den anden side kan se på tværs af faglige siloer. Ligesom kommunen ikke selv vælger sine forretningsområder, vælger den heller ikke den lovgivning, den skal forvalte.

Det kræver på den ene side, at politikerne på Christiansborg skaber de lovgivningsmæssige rammer til sammenhængende indsatser og derved også til at forløse digitaliseringens potentiale på velfærdsområdet. Og på den anden side, at kommunale ledere har et tilstrækkeligt udsyn til at forløse det digitale potentiale.

Forrige artikel Shanghai blues Shanghai blues Næste artikel Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark
Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Siden 2000’erne har der i Sydkorea været kraftigt fokus på robot-teknologi, og i dag har landet verdens højeste tæthed af robotter - ikke kun i den industrielle produktion, men også indenfor industrier såsom MedTech, Gaming og service.
I takt med robotternes indtog kan der imidlertid spores en stigende bekymring fra befolkningens side, blandt andet i forhold til jobsikkerhed.

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Digitaliseringen forandrer samfundet og økonomien så grundlæggende og hurtigt, at de sædvanlige måder at styre på kommer til kort. Sammen med FN og World Economic Forum er Danmark i høj grad med til at sætte rammerne for en ny type internationalt samarbejde om regulering af teknologi.