Digital ledelse begynder altid med ledelse

Digital ledelse begynder med ledelse og ikke med en digital løsning. Offentlige ledere skal kende deres forretning og kunne identificere de processer og resultater, de har brug for at vide noget om for at kunne udvikle den yderligere. Først derefter kan der digitaliseres.

Af Steffen Bohni, direktør i Gribskov Kommune, og Holger Spangsberg Kristiansen, kommunaldirektør i Gribskov Kommune

Vi er i en omstillingstid. En tid, hvor den digitale revolution udfordrer den private sektors eksisterende forretningsmodeller, redefinerer og skaber nye markeder og brancher. Vi er i en verden, hvor forbrugerne efterspørger skræddersyede løsninger, hurtigt og af høj kvalitet. Forbrugerne er også borgere med tilsvarende forventninger til den offentlige sektors serviceproduktion. 

Digitaliseringens muligheder er også et centralt element i moderniseringen af den offentlige sektor, og Danmark er blandt de globale frontløbere med initiativer i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, der skal effektivisere, øge brugeroplevelsen og fremme vækst ved hjælp af data. I Danmark går ca. 70 pct. af de offentlige udgifter til velfærd for borgerne, og langt størstedelen af velfærdens serviceproduktion foregår i regionerne og kommunerne. F.eks. anvender vi her i Gribskov Kommune rundt regnet 80 pct. af kommunens samlede budget på velfærdsopgaver.

Velfærdsområdet er generelt karakteriseret ved, at værdien i langt højere grad skabes af mennesker end af teknologier. Det er lærerens undervisning, sygeplejerskens sårpleje og psykologens behandling, der skaber værdi for borgerne.

Et andet kendetegn er, at den professionelles dømmekraft spiller en central rolle i at diagnosticere, planlægge og gennemføre indsatserne for borgerne. De iværksatte indsatser sker i et komplekst samspil med borgerne og skaber (i bedste fald) en række resultater som f.eks. beskæftigelse, stoffrihed, gennemført uddannelse osv.

En tredje ting, der kendetegner løsningen af velfærdsopgaver, er, at den offentlige leders job er karakteriseret ved mange bundlinjer som f.eks. den politiske, den økonomiske, den faglige og den medieskabte. Det er dette krydspres, der gør jobbet svært og interessant på samme tid.

Data kvalificerer dømmekraft

Set med kommunale lederbriller er det derfor et centralt spørgsmål, hvordan digitalisering kan effektivisere og forbedre serviceproduktionen på velfærdsområdet, samtidig med at vi kan håndtere de indbyggede benspænd, der karakteriserer offentlig ledelse. Det stiller nye krav til os som offentlige ledere i en digital tidsalder.

Mange meningsdannere har konstateret, at vi ved forbavsende lidt om vores brugere, vores indsatser og ikke mindst effekterne af disse indsatser. Dette, på trods af at der hver dag dokumenteres på livet løs i de kommunale forvaltninger. Men alt for lidt af denne dokumentation bliver digitaliseret som strukturerede data, der kan skabe overblik, indblik og læring.

Det er vores påstand, at det største potentiale for digitalisering på velfærdsområdet ligeledes ligger i at informere og kvalificere dømmekraften og de beslutninger, som såvel ledere som medarbejdere hver dag træffer, og hvorigennem der investeres millioner af kroner.

Det kræver imidlertid en hel del af offentlige ledere, hvis det skal ske: digitale kompetencer, langsigtet strategi og investeringer i den it-arkitektur og de platforme, der kan skabe grundlaget for, at dokumentation bliver til kvantitative data, analyser og visualiseringer. Med andre ord kræver det indblik, udsyn og penge.

Det kan med en vis ret hævdes, at digital ledelse først og fremmest handler om ledelse, hvor digitalisering dels understøtter forretningsprocesser, dels giver lederne et beslutningsgrundlag, der gør, at de kan udvikle forretningen yderligere både i form af viden om de effekter, som løsningerne bidrager med, og ved at optimere processer og designe nye løsninger.

Lad os give et par eksempler på digitale ledelse fra vores egen kommune, som hver især har store potentialer. 

Et eksempel – som er digitalt understøttet, men ingenlunde avanceret – er Velfærdsudviklingsprogrammet. Programmet er målrettet den gruppe på 5 pct. af borgerne i kommunen, som modtager forskellige velfærdsydelser. Tilsammen udgør udgifterne til disse 5 pct. ca. 25 pct. af kommunens samlede budget. Der er tale om borgere – eller hele familier – med komplekse helbredsmæssige og sociale problemer (f.eks. sindslidelse, misbrug, manglende arbejdsmarkedskvalifikationer mv.). Disse borgere modtager ofte indsatser fra flere af kommunens forvaltninger, der er hjemlet i forskellige lovgivninger, der hver især stiller mange og detaljerede krav til den kommunale forvaltning. 

Der er med andre ord tale om borgere, som har det, man i fagsproget kalder ’vilde’ sociale problemer, hvor der ikke er standardløsninger. Løsningerne skal findes tværfagligt, skræddersys til den enkelte, kunne tilpasse sig vilkår, som ændrer sig hastigt, skabe effekt og helst ikke koste for meget. 

Skal oversættes til handling

I Gribskov Kommune har vi etableret tværfaglige teams, der mødes hyppigt, og som understøttet af data og med feedback fra brugerne evaluerer, om udviklingen går i den rigtige retning. Udgangspunktet er den handleplan, der integrerer alle de målsætninger og indsatser, der er iværksat for borgeren. På møderne følges hver borger på to bundlinjer, den økonomiske: Hvor meget af budgettet er brugt? Og den faglige: Får borgeren det bedre?

Her gennemgås, hvad der er gjort, og diskuteres, hvad der fremover skal gøres for at skubbe yderligere på den positive udvikling, eller for at knække koden for det modsatte. Foreløbig ser det ud til, at borgerne får det bedre, og at kommunen sparer penge.  

Et andet eksempel er kommunens program på børneområdet, Effektorienteret ledelse og faglighed. Her har medarbejdere og ledere omsat fire politiske målsætninger til en række indikatorer og kvantitative måleinstrumenter, der understøtter den faglige dømmekraft om børns sundhed, læring og trivsel fra 0-18 år. Der indsamles løbende data, som på alle niveauer i styringskæden bliver fulgt op af regelmæssige dialoger om børnenes udvikling, så der kan sættes ind tidligt, indsatser kan korrigeres, og vi kan lære af det, der virker, og det, der ikke virker.

Det er læringen herfra, der dels skal oversættes til effektive faglige indsatser, dels lære organisationen at lære. Over tid vil dette, koblet med registerdata, give et helt unikt datasæt, som kan give banebrydende indsigter i børns livsbane fra spædbarn til voksenlivet. Derfor har kommunen også lavet et strategisk partnerskab med Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet om at få denne viden.

Eksemplerne er interessante af flere grunde. Velfærdsudviklingsprogrammet, fordi det, for det første, er en lovende løsning på et problem, der er særdeles svært. For det andet er det et eksempel på, hvordan data understøtter den professionelle dømmekraft for såvel ledere som medarbejdere. Eksemplet med Effektorienteret ledelse er interessant, fordi det, for det første, illustrerer, at det er nødvendigt at koble forretningsstrategiske (og derved politiske) målsætninger sammen med digitale løsninger, hvis kerneforretningen skal have fordel af digitaliseringen. For det andet understreger eksemplet, at digitale løsninger på velfærdsområdet sjældent i sig selv har en værdi. Det får de først, når de oversættes fra indsigt til handling. Ledelsen har en helt central rolle i at agere på et datainformeret grundlag.  

Samlet set viser eksemplerne, at digital ledelse begynder med ledelse og ikke med en digital løsning. Offentlige ledere skal kende deres forretning og kunne identificere de processer og resultater, der kan udvikle den yderligere. Derefter kan der digitaliseres. Digitalisering skal ikke være en løsning, der leder efter et problem, men løsningen på et reelt problem.

Endelig viser eksemplerne behovet for sammenhængende tænkning vedrørende den it-arkitektur og de digitale løsninger, der understøtter kommunens drift. Det gælder både over tid og på tværs af forretningsområder, fordi mange borgere er brugere i mange forskellige dele af den kommunale ’butik’ eller har flere ’overgange’ fra et forretningsområde (f.eks. dagtilbud) til et andet (f.eks. skole).

En kompleks butik

Her kommer vi til nogle af de væsentlige udfordringer og vilkår, som kommunale ledere står over for. Set fra et borgerperspektiv giver kommunen som en one-stop-shop for alt fra byggetilladelser over ældrepleje til vuggestuepladser god mening.

Set fra et forretningsperspektiv er det en koncern med 40-50 vidt forskellige forretningsområder, forretningsmodeller og digitaliseringsbehov. Synergierne er ikke altid til at få øje på. I modsætning til den private sektor er det ikke valgfrit, hvilke forretningsområder en kommune skal være på. 

Denne udfordring alene gør topledelse i kommunerne til en særdeles kompleks opgave. Det kræver, at den længe ventede sammenhængsreform giver kommunerne øgede muligheder for at agere som et sammenhængende forvaltningsområde, hvor f.eks. folkeskolen ikke opfattes som et særskilt område.

Et af digitaliseringens største potentialer er, at vi kan få nye indsigter, kvalificere lederens og medarbejderens dømmekraft og agere langt mere proaktivt, målrettet og effektivt på den ene side og på den anden side kan se på tværs af faglige siloer. Ligesom kommunen ikke selv vælger sine forretningsområder, vælger den heller ikke den lovgivning, den skal forvalte.

Det kræver på den ene side, at politikerne på Christiansborg skaber de lovgivningsmæssige rammer til sammenhængende indsatser og derved også til at forløse digitaliseringens potentiale på velfærdsområdet. Og på den anden side, at kommunale ledere har et tilstrækkeligt udsyn til at forløse det digitale potentiale.

Forrige artikel Shanghai blues Shanghai blues Næste artikel Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.