EU gør klar til at beskatte den digitale økonomi

EU har taget et skridt nærmere en global reform af de internationale skatteregler i et forsøg på at gøre dem tidssvarende til den digitale økonomi. Bolden gives videre til OECD, men princippet om, at virksomheder på digitale markeder, hvor de ikke har en fysisk tilstedeværelse, også skal betale skat, slår rødder.

Andreas Baumann

MM Special: Kampen om de digitale skattehuller

Mens Facebook tjener millioner på at vise annoncer til sine danske brugere, betaler selskabet – helt lovligt – ikke en krone i dansk selskabsskat. Digitaliseringen af økonomien har gjort de store techselskaber til citizens of nowhere.

Nu er der et skattepolitisk opbrud på vej. I USA og Europa lægger politikere store planer for, hvordan man bringer de globale skatteregler ind i den digitale tidsalder.

Men samtidig med at landene samarbejder om globale løsninger i EU og OECD, kæmper de indbyrdes om provenuet af tech-selskabernes endnu ikke beskattede milliardformuer.

EU gør klar til at beskatte den digitale økonomi

MM MENER: Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat

I Irland er skatten for digitale virksomheder -10%

Skattepolitisk guru: Digitalisering kan revolutionere det globale skattesystem

Virksomheder ruster sig til skatterevolution

Silicon Valley mærker presset: USA's techlobby advarer EU mod skatteplaner

“Vi er på udkig efter en banebrydende konsensus om at bringe skattereglerne ind i den digitale æra,” sagde Estlands finansminister Toomas Tõniste i sidste uge, da han præsenterede EU-medlemslandenes seneste konklusioner om beskatning af den digitale økonomi.

De indeholder ikke i sig selv en endelig løsning på problemet med, at store digitale udenlandske virksomheder ikke betaler nogen nævneværdig skat i de fleste af de lande, hvor de er tilstede digitalt, men ikke fysisk med f.eks. kontorer og medarbejdere.

Men på flere centrale punkter bygger EU-konklusionerne op til at ændre på de grundlæggende principper i de internationale skatteregler, der i dag udnyttes af it-giganter og andre multinationale selskaber til at planlægge sig ud af sine skatteforpligtigelser, som f.eks. Facebook har gjort det i Irland, hvor selskabet ifølge EU-Kommissionen til trods for enorme indtægter er endt med en nærmest symbolsk selskabsbeskatning på 0,005 pct.

Hovedproblemet med beskatningen af den digitale økonomi er, at de internationale skatteregler i dag er baseret på princippet om fysisk tilstedeværelse og fysiske aktiver. Det fungerer fint til værdisætning og beskatning af traditionelle virksomheder, men for digitale virksomheder betyder ingen af de to dele særligt meget.

”Det betyder, at en virksomhed kan have et stort engagement i et land uden at betale skat der. Og det giver nogle konkurrencemæssige ubalancer mellem lokale og udenlandske selskaber, og mellem traditionelle og mere digitaliserede virksomheder,” siger Dmitri Jegorov, vicedirektør for skattekontoret i Estlands finansministerium, der har siddet i spidsen for EU-forhandlingerne på området de seneste seks måneder.

Den tidligere skattepolitiske topchef i OECD, Jeffrey Owens, er enig i, at den helt store udfordring på skatteområdet i dag er, at ”tilpasse de skattepolitiske begreber, der er udviklet i en fysisk alder, til en digital tidsalder”.

”Jeg tror ikke, vi har alle svarene endnu. Men det er vigtigt, at vi ikke forsøger at behandle disse virksomheder ens, for de har meget forskellige forretningsmodeller,” siger Jeffrey Owens. Se figur 1.

Digital disruption af selskabsskatten

Figur 1 | Forstør   Luk

Selskabsskat er baseret på princippet om, at overskud skal beskattes der, hvor værdien er skabt. I den digitale økonomi er forbindelsen mellem værdiskabelse og beskatning udfordret af forskellige digitale forretningsmodeller, hvor det ikke er nødvendigt at have virksomheden fysisk placeret i samme land som kunderne.

Kilde: EU-Kommissionen, HM Treasury.

28 digitale skatter truer

Digital skat har været højt på EU’s dagsorden det seneste halve år, hvor Estland har haft formandskabet for rådet. Bemærkelsesværdigt er det da også, at et digitalt foregangsland som Estland har meldt sig offensivt ind i kampen for fair digital skat, fordi det viser, at det langt fra alene er antiamerikanske stemmer i lande som Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien, der kræver, at amerikanske digitale virksomheder betaler en fair skat i EU.

Forklaringen er ligetil. Estlands hovedprioritet har i mange år været at bane vejen for et digitalt indre marked i EU, så den digitale økonomi ikke reguleres på 28 forskellige måder afhængigt af, hvad landekoden i virksomhedernes webadresser er. Og hvis ikke der findes konsensus i EU og siden også i OECD om, hvordan man tilpasser de skattepolitiske principper til en digital virkelighed, kan man netop ende med, at landene hver for sig finder på måder at beskatte Google og Facebook. Og så er der for alvor kaos.

”Hvis vi ikke kan blive enige om en ny kollektiv løsning på det her problem, så vil lande lancere egne unilaterale skatter… og prøv lige at forestil dig et marked i EU med 28 forskellige digitale skatter. Det ville være ødelæggende for erhvervslivets muligheder for at lave forretninger og hæmme væksten i en digital æra,” siger Dmitri Jegorov.

Det samme skrækscenarie frygter også skatteeksperten Jakob Bundgaard, adjungeret professor på Aarhus Universitet og direktør i skatterådgivningsfirmaet Corit Advisory, der rådgiver en lang række danske og internationale virksomheder.

”Alle venter på, at OECD finder nogle løsninger i deres rapport til foråret. Og hvis ikke der sker noget der, så rykker landende i stedet for selv, hvilket allerede er sket i flere lande. Og det ville være et skræmmescenarie for alle. Man tilfredsstiller måske nok den glubende hob i befolkningerne, der kræver handling nu og her overfor det, de opfatter som unfair skattebetaling. Men det vil skabe et virvar af digitale skatteprincipper og en udpræget risiko for dobbeltbeskatning og for, at vi ender med at hæmme den digitale omstilling,” siger Jakob Bundgaard.

Virtuel tilstedeværelse

Som skatterådgiver for private virksomheder er Jakob Bundgaard kritisk overfor den moralske klapjagt på bestemte selskaber, som ikke har gjort noget ulovligt men blot følger de skatteregler, der er vedtaget og gælder i dag.

”Digitale virksomhedsmodeller gør jo ikke noget anstødeligt. Men de genererer en ret høj indtjening i mange lande, uden at de betaler en høj skat. Det er sådan, systemet er i dag – man beskatter først og fremmest virksomheder der, hvor de har deres funktioner, aktiver og risici. Og der fylder det ikke særligt meget, hvor man har sine kunder. Men det tager man jo så fat på at ændre nu,” siger han og peger på, at EU-medlemslandene i sidste uges konklusioner netop har lagt op til, at OECD og EU-Kommissionen skal kigge nærmere på det princip.

Mager skattehøst fra digitale virksomheder

Figur 2 | Forstør   Luk

Virksomheder, der fortrinsvist leverer services online - hvad end det er film, bøger, musik eller hotelovernatninger – betaler ingen eller meget beskeden selskabsskat i Danmark.

Kilde: Skat.dk

Konklusionerne nævner f.eks. begrebet ”virtual permanent establishment” som noget, der skal undersøges nærmere som en mulig erstatning for princippet om, at skattebetalinger er afhængige af virksomhedernes rene fysiske tilstedeværelse. Finder begrebet indpas i de internationale skatteregler, vil det betyde, at virksomheder, der alene har en digital tilstedeværelse på et marked, ikke kan slippe uden om, at de også skaber en del af deres værdi der, som derved skal beskattes.

Jakob Bundgaard forbereder sig på, at der kommer til at ske nogle fundamentale justeringer af de internationale skatteregler.

”Når OECD og EU har besluttet sig for det, så skal der nok ske noget,” siger han og bliver i den forudsigelse bakket op af den tidligere skattechef i OECD.

”De internationale skatteregler er blevet tilpasset løbende over de sidste 50 år. Det tager tid, men hidtil har vi været i stand til at tilpasse dem succesfuldt,” siger Jeffrey Owens.

Omsætningsskat er ikke død

Det estiske EU-formandskab lakker godt nok mod enden, men balterne bryster sig af at have sat den digitale skat på dagsordenen i EU og skabt fælles fodslag.

”Jeg tror, det er sikkert at sige, at medlemslandene er kommet hinanden nærmere i den her sag. Selvfølgelig er der stadig uenigheder. Men det vigtigste er, at vi alle er enige om, at vi foretrækker en global løsning fra OECD,” siger Dmitri Jegorov.

Den franske præsident Emmanuel Macron må også siges at have noget af æren for, at der er blevet diskuteret digitale skatter de seneste måneder. Han vakte især opsigt, da han i efteråret samlede støtte fra en række store EU-lande (inklusive Tyskland) om et forslag om at beskatte it-giganters omsætning i stedet for deres profit. Og det vakte ligeledes opsigt herhjemme, at Danmark stemte imod forslaget sammen med en række lavskattelande som Irland, Malta og Luxembourg, der er notorisk kendte for indgå i de multinationale virksomheders skatteundvigende selskabskonstruktioner.

Siden har også både den danske statsminister og skatteminister glædet sig over, at forslaget om en omsætningsskat tilsyneladende er erklæret død på det seneste EU-topmøde.

”Når vi var så indædte modstandere af det franske forslag, så var det fordi, at det ville være uden effekt og ren symbollovgivning,” har skatteminister Karsten Lauritzen (V) tidligere sagt til Mandag Morgen.

Men Macrons forslag om en omsætningsskat er ikke dødt. For i EU-konklusionerne fra i sidste uge er der også anført enighed mellem alle medlemslandene om, at EU-Kommissionen skal gå videre med at undersøge alternative løsninger på de digitale beskatningsproblemer – og der indgår det franske forslag som en af de muligheder, EU-landene kan sætte i værk, hvis ikke OECD leverer. Se tekstboks.

Og de muligheder støtter Danmark også, lyder det i en e-mail fra Skatteministeriet til Mandag Morgen.

”Danmark vil kunne bakke op om kortsigtede løsninger på EU-niveau frem til, at der kan opnås enighed om globale løsninger i OECD-regi, hvis det på baggrund af grundige overvejelser kan sandsynliggøres, at de vil være tilstrækkelig effektive til at have reel merværdi.”

EU-Kommissionens foreløbige ideer til en digital skat

Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB) er Kommissionens foretrukne løsning, selv om det ikke i sig selv er målrettet de digitale virksomheder. Men EU-Kommissionen mener, at CCCTB kan være en god løsning på de digitale udfordringer, fordi forslaget reviderer reglerne om virksomheders faste driftssted og for placeringen af overskuddet i store multinationale koncerner, så det bedre afspejles, hvor værdien i virksomheden er skabt.

Udligningsskat på omsætning af digitaliserede virksomheder er en version af det franske forslag om en afgift på al ubeskattet eller utilstrækkeligt beskattet indkomst, der genereres fra alle internetbaserede forretningsaktiviteter, herunder business-to-business og business-to-consumer.

Kildeskat på digitale transaktioner er en selvstændig, bruttobaseret, endelig kildeskat på visse betalinger til ikke-hjemmehørende udbydere af varer og tjenesteydelser bestilt online.

Opkrævning af indtægter fra levering af digitale tjenester eller reklamevirksomhed er en separat afgift, som kan anvendes på alle transaktioner indgået eksternt med kunder i de lande, hvor en ikke-hjemmehørende enhed har en betydelig økonomisk tilstedeværelse.

Kilde: EU-Kommissionen


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu