Digital vækststrategi: Kan regeringen levere på de store armbevægelser?

ANALYSE: Regeringen vil løfte Danmark ud af det digitale hængedynd med sin 'Strategi for Danmarks digitale vækst', der netop er lanceret. Ambitionsniveauet er tårnhøjt. Spørgsmålet er, om det lykkes at levere. Et årligt topmøde skal følge op på strategiens udmøntning.

Det er egentlig på en halvdyster baggrund, at regeringen tirsdag har lanceret en på mange måder ambitiøs digital vækststrategi.

Op igennem nullerne har vi i de nationale skåltaler brystet os af en digital førerposition. Men langsomt, i takt med at nye og banebrydende teknologier som kunstig intelligens, internet of things og big data er spiret frem, er vi drysset stille og roligt ned ad listerne.

'Strategi for Danmarks digitale vækst' er regeringens startskud til at vende udviklingen.

Den hurtige dom, efter at erhvervslivet i snart et år har ventet i spænding på strategien fra erhvervsminister Brian Mikkelsen, er: Der er faktisk tale om et tårnhøjt ambitionsniveau på det visionære plan. 

Strategien favner alt lige fra en styrkelse af de digitale kompetencer i folkeskolen over en forbedring af den tekniske forskning til en indsats for at rykke de små og mellemstore virksomheder op ad den digitale rangstige.

Der er med andre ord ikke bare tale om, at man justerer og drejer på en lovknap hist og her.

Regeringen har tilsyneladende læst den alvorlige skrift på væggen, som blandt andet blev slået an, da Det Digitale Vækstpanel i maj i fjor leverede sine 33 anbefalinger på en trist baggrund: Danmark halter efter på det digitale område, og der er brug for hurtig handling.

Danmark halter efter

Billedet af et digitalt Danmark i sneglefart ridses op igen i den nye vækststrategi. Her er blot et par udpluk:

For det første halter Danmark for eksempel klart efter i kapløbet om patenter, viser beregninger foretaget af regeringen på baggrund af OECD-tal. Se figur 1.

For det andet er virksomheder i Norden langsommere til at implementere nye teknologier målt i forhold til deres globale konkurrenter. Se figur 2.

Og for det tredje er danske virksomheder dårligere i en nordeuropæisk sammenhæng til at udnytte fjerde industrielle revolutions-teknologier såsom internet of things og big data ifølge EU-tal.

Der hersker med andre ord ingen tvivl om behovet for en ambitiøs vækststrategi. Den store udfordring bliver at leve op til det høje ambitionsniveau.

Penge og knofedt

Et godt eksempel på ambitionsniveauet – og på hvor meget knofedt, der egentlig skal lægges i opgaven med at udmønte strategien – er dens forslag om at etablere "Digital Hub Denmark". 

Det bliver et offentligt-privat partnerskab, der skal igangsætte aktiviteter, som styrker virksomhedernes adgang til specialiserede kompetencer og sikrer muligheden for samarbejde om nye forretningsmodeller.

Hubben skal være centrum for skabelsen af et stærkere digitalt vækstmiljø, der ifølge strategirapporten "skal være blandt de førende i Europa, så der udvikles flere nye vækstvirksomheder." Der skal opbygges viden og tiltrækkes talenter.

Idéen med sådanne hubs - klynger, økosystemer og vækstcentre - er god og velkendt. Et godt eksempel på et økosystem, der fungerer, er Silicon Valley, der igennem tiden har fostret den ene it-gigant efter den anden – og det er kun kongeeksemplet ud af mange. Vækstmiljøer med et digitalt islæt pibler frem i disse år.

I Berlin er man bl.a. kommet helt i front med at skabe onlineindhold, ligesom Paris betegnes som førende inden for udvikling af apps, underholdning og hardware.

Strategiens hovedinitiativer

Konkurrencen om at tiltrække talenter bliver altså ikke ligetil. Og regeringen lægger da heller ikke op til, at den helt ene og alene skal stå med denne opgave.

Det er ifølge regeringen "nødvendigt med en stærk, fælles indsats på tværs af bl.a. virksomheder, myndigheder, brancheorganisationer, universiteter mv." Flere organisationer har i kølvandet på strategilanceringen også meldt sig klar med opbakning til strategien. 

Men erfaringerne fra de veletablerede vækstmiljøer ude i verden er også, at det kræver en helt særlig kombination af talenter, risikovillig kapital og viden. Det er netop i denne treenighed, at væksten opstår, og den store prøve er nu, om det kan lykkes for alvor at få etableret det i Danmark på et område, hvor andre lande, ikke mindst de asiatiske, drøner derudad lige nu. 

Alting skal naturligvis begynde et sted, og regeringen skyder da også selv penge i projektet og etableringen af Center for Forskning i Digitale Teknologier. Derudover skyder erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv samt Industriens Fond også et indtil videre ukendt beløb i projektet. 

Men CBS-professor Jan Damsgaard, der også sidder i regeringens Disruptionråd, tvivler i dagens udgave af Berlingske Business på, om der reelt er nok midler til at løfte udfordringen.

I samme avis slår repræsentanter fra DanBAN, et netværk af danske business angels, til lyd for, at dét, der egentlig er behov for, er gode vilkår for risikovillig kapital, som vi også kender som en helt afgørende krumtap i andre succesfulde vækstcentre.

Netop den dimension bliver der ikke rådet bod på i den nye strategi. Til gengæld henvises der tilbage til efterårets "Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer", der bl.a. indeholdt elementer som aktiesparekonto og investorfradrag, der skal kanalisere flere private midler ud til investeringer. Men de initiativer er tilsyneladende - ifølge kendere af miljøet - slet ikke nok.

Klar plan for opfølgning

Uanset hvad: Strategien er ambitiøs. Der er afsat 1 mia. kr. frem mod 2025 til de 38 konkrete initiativer. Den efterlader dog fortsat en del spørgsmål, og derfor er det nærmest også lidt forløsende, at regeringen selv lægger op til, at den vil følge op på, hvordan det går med at udmønte strategien.

Regeringen vil nedsætte en kreds af ministre, som får til opgave at sikre fremdrift i strategien. Den vil også efter bl.a. tysk forbillede afholde et årligt digitalt topmøde i samarbejde med erhvervslivet, organisationer osv. Og hele strategien skal evalueres i 2021.

Og det er ikke uvæsentligt. Netop de klart definerede rammer for strategiopfølgning, evaluering og korrigering vidner om en central ting: At regeringen tager strategien - og den digitale udvikling - dybt alvorligt.

Forrige artikel En teknologipagt er født - nu skal barnet flaskes op En teknologipagt er født - nu skal barnet flaskes op Næste artikel Farvel til den industrielle økonomi Farvel til den industrielle økonomi
7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

En office-pakke for politik

En office-pakke for politik

Der er masser af effektive digitale redskaber til at føre politik, og de bruges af alle, der har noget på hjerte – både godt og ondt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Hvis de skulle trænge til yderligere underholdning, kan finske børn, der sidder ved morgenmaden med en karton Arla-mælk foran sig, tage mobilen frem og kigge på kartonen gennem kameraet – og pludselig bliver morgenbordet fyldt med små tegneseriefigurer, som man spille et spil sammen med.

Kineserne kloner robot-hund

Kineserne kloner robot-hund

Det er en kopi, det er der vist ingen tvivl om. Enhver der har set videoerne med Boston Dynamics forbløffende hunde-lignende robotter ved, hvor den kinesiske hunderobot har hentet inspiration.

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Den koreanske regering investerer mere i entreprenørskab og innovation end noget andet land i verden, men staten kan også gøre dens startup-curling-børn en bjørnetjeneste, hvis støtten kun giver kunstigt liv - og ikke skaber den ønskede opblomstring i økonomien.

De store lytter

De store lytter

Afgørende at det dataetiske råd får tilstrækkelig med muskler. Tech-giganternes monopoler bør brydes op, argumenterer ny bog. Og hvor meget lytter den nye smart højttaler derhjemme egentlig med?

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Fake news er som forurening

Fake news er som forurening

Tjekdet tjekker medierne for fake news. Den rette uddannelser vælger man ikke én gang for alle. Airbus og Audi arbejder på en flyvende bil med udskiftelige passagerkabiner.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Airbus har lavet en flot visualisering af deres Pop.Up koncept, som kombinerer droner og små, selvkørende delebiler. Den afgørende ide er de små udskiftelige kabiner, der både kan monteres på en drone og på undervognen af en lille bil.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.