Digital vækststrategi: Kan regeringen levere på de store armbevægelser?

ANALYSE: Regeringen vil løfte Danmark ud af det digitale hængedynd med sin 'Strategi for Danmarks digitale vækst', der netop er lanceret. Ambitionsniveauet er tårnhøjt. Spørgsmålet er, om det lykkes at levere. Et årligt topmøde skal følge op på strategiens udmøntning.

Det er egentlig på en halvdyster baggrund, at regeringen tirsdag har lanceret en på mange måder ambitiøs digital vækststrategi.

Op igennem nullerne har vi i de nationale skåltaler brystet os af en digital førerposition. Men langsomt, i takt med at nye og banebrydende teknologier som kunstig intelligens, internet of things og big data er spiret frem, er vi drysset stille og roligt ned ad listerne.

'Strategi for Danmarks digitale vækst' er regeringens startskud til at vende udviklingen.

Den hurtige dom, efter at erhvervslivet i snart et år har ventet i spænding på strategien fra erhvervsminister Brian Mikkelsen, er: Der er faktisk tale om et tårnhøjt ambitionsniveau på det visionære plan. 

Strategien favner alt lige fra en styrkelse af de digitale kompetencer i folkeskolen over en forbedring af den tekniske forskning til en indsats for at rykke de små og mellemstore virksomheder op ad den digitale rangstige.

Der er med andre ord ikke bare tale om, at man justerer og drejer på en lovknap hist og her.

Regeringen har tilsyneladende læst den alvorlige skrift på væggen, som blandt andet blev slået an, da Det Digitale Vækstpanel i maj i fjor leverede sine 33 anbefalinger på en trist baggrund: Danmark halter efter på det digitale område, og der er brug for hurtig handling.

Danmark halter efter

Billedet af et digitalt Danmark i sneglefart ridses op igen i den nye vækststrategi. Her er blot et par udpluk:

For det første halter Danmark for eksempel klart efter i kapløbet om patenter, viser beregninger foretaget af regeringen på baggrund af OECD-tal. Se figur 1.

For det andet er virksomheder i Norden langsommere til at implementere nye teknologier målt i forhold til deres globale konkurrenter. Se figur 2.

Og for det tredje er danske virksomheder dårligere i en nordeuropæisk sammenhæng til at udnytte fjerde industrielle revolutions-teknologier såsom internet of things og big data ifølge EU-tal.

Der hersker med andre ord ingen tvivl om behovet for en ambitiøs vækststrategi. Den store udfordring bliver at leve op til det høje ambitionsniveau.

Penge og knofedt

Et godt eksempel på ambitionsniveauet – og på hvor meget knofedt, der egentlig skal lægges i opgaven med at udmønte strategien – er dens forslag om at etablere "Digital Hub Denmark". 

Det bliver et offentligt-privat partnerskab, der skal igangsætte aktiviteter, som styrker virksomhedernes adgang til specialiserede kompetencer og sikrer muligheden for samarbejde om nye forretningsmodeller.

Hubben skal være centrum for skabelsen af et stærkere digitalt vækstmiljø, der ifølge strategirapporten "skal være blandt de førende i Europa, så der udvikles flere nye vækstvirksomheder." Der skal opbygges viden og tiltrækkes talenter.

Idéen med sådanne hubs - klynger, økosystemer og vækstcentre - er god og velkendt. Et godt eksempel på et økosystem, der fungerer, er Silicon Valley, der igennem tiden har fostret den ene it-gigant efter den anden – og det er kun kongeeksemplet ud af mange. Vækstmiljøer med et digitalt islæt pibler frem i disse år.

I Berlin er man bl.a. kommet helt i front med at skabe onlineindhold, ligesom Paris betegnes som førende inden for udvikling af apps, underholdning og hardware.

Strategiens hovedinitiativer

Konkurrencen om at tiltrække talenter bliver altså ikke ligetil. Og regeringen lægger da heller ikke op til, at den helt ene og alene skal stå med denne opgave.

Det er ifølge regeringen "nødvendigt med en stærk, fælles indsats på tværs af bl.a. virksomheder, myndigheder, brancheorganisationer, universiteter mv." Flere organisationer har i kølvandet på strategilanceringen også meldt sig klar med opbakning til strategien. 

Men erfaringerne fra de veletablerede vækstmiljøer ude i verden er også, at det kræver en helt særlig kombination af talenter, risikovillig kapital og viden. Det er netop i denne treenighed, at væksten opstår, og den store prøve er nu, om det kan lykkes for alvor at få etableret det i Danmark på et område, hvor andre lande, ikke mindst de asiatiske, drøner derudad lige nu. 

Alting skal naturligvis begynde et sted, og regeringen skyder da også selv penge i projektet og etableringen af Center for Forskning i Digitale Teknologier. Derudover skyder erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv samt Industriens Fond også et indtil videre ukendt beløb i projektet. 

Men CBS-professor Jan Damsgaard, der også sidder i regeringens Disruptionråd, tvivler i dagens udgave af Berlingske Business på, om der reelt er nok midler til at løfte udfordringen.

I samme avis slår repræsentanter fra DanBAN, et netværk af danske business angels, til lyd for, at dét, der egentlig er behov for, er gode vilkår for risikovillig kapital, som vi også kender som en helt afgørende krumtap i andre succesfulde vækstcentre.

Netop den dimension bliver der ikke rådet bod på i den nye strategi. Til gengæld henvises der tilbage til efterårets "Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer", der bl.a. indeholdt elementer som aktiesparekonto og investorfradrag, der skal kanalisere flere private midler ud til investeringer. Men de initiativer er tilsyneladende - ifølge kendere af miljøet - slet ikke nok.

Klar plan for opfølgning

Uanset hvad: Strategien er ambitiøs. Der er afsat 1 mia. kr. frem mod 2025 til de 38 konkrete initiativer. Den efterlader dog fortsat en del spørgsmål, og derfor er det nærmest også lidt forløsende, at regeringen selv lægger op til, at den vil følge op på, hvordan det går med at udmønte strategien.

Regeringen vil nedsætte en kreds af ministre, som får til opgave at sikre fremdrift i strategien. Den vil også efter bl.a. tysk forbillede afholde et årligt digitalt topmøde i samarbejde med erhvervslivet, organisationer osv. Og hele strategien skal evalueres i 2021.

Og det er ikke uvæsentligt. Netop de klart definerede rammer for strategiopfølgning, evaluering og korrigering vidner om en central ting: At regeringen tager strategien - og den digitale udvikling - dybt alvorligt.

Forrige artikel En teknologipagt er født - nu skal barnet flaskes op En teknologipagt er født - nu skal barnet flaskes op Næste artikel Farvel til den industrielle økonomi Farvel til den industrielle økonomi
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.