Analyse af 
Anders Rostgaard Birkmann

Digital vækststrategi: Kan regeringen levere på de store armbevægelser?

ANALYSE: Regeringen vil løfte Danmark ud af det digitale hængedynd med sin 'Strategi for Danmarks digitale vækst', der netop er lanceret. Ambitionsniveauet er tårnhøjt. Spørgsmålet er, om det lykkes at levere. Et årligt topmøde skal følge op på strategiens udmøntning.

Det er egentlig på en halvdyster baggrund, at regeringen tirsdag har lanceret en på mange måder ambitiøs digital vækststrategi.

Op igennem nullerne har vi i de nationale skåltaler brystet os af en digital førerposition. Men langsomt, i takt med at nye og banebrydende teknologier som kunstig intelligens, internet of things og big data er spiret frem, er vi drysset stille og roligt ned ad listerne.

'Strategi for Danmarks digitale vækst' er regeringens startskud til at vende udviklingen.

Den hurtige dom, efter at erhvervslivet i snart et år har ventet i spænding på strategien fra erhvervsminister Brian Mikkelsen, er: Der er faktisk tale om et tårnhøjt ambitionsniveau på det visionære plan. 

Fakta

Strategien favner alt lige fra en styrkelse af de digitale kompetencer i folkeskolen over en forbedring af den tekniske forskning til en indsats for at rykke de små og mellemstore virksomheder op ad den digitale rangstige.

Der er med andre ord ikke bare tale om, at man justerer og drejer på en lovknap hist og her.

Regeringen har tilsyneladende læst den alvorlige skrift på væggen, som blandt andet blev slået an, da Det Digitale Vækstpanel i maj i fjor leverede sine 33 anbefalinger på en trist baggrund: Danmark halter efter på det digitale område, og der er brug for hurtig handling.

Danmark halter efter

Billedet af et digitalt Danmark i sneglefart ridses op igen i den nye vækststrategi. Her er blot et par udpluk:

For det første halter Danmark for eksempel klart efter i kapløbet om patenter, viser beregninger foretaget af regeringen på baggrund af OECD-tal. Se figur 1.

For det andet er virksomheder i Norden langsommere til at implementere nye teknologier målt i forhold til deres globale konkurrenter. Se figur 2.

Og for det tredje er danske virksomheder dårligere i en nordeuropæisk sammenhæng til at udnytte fjerde industrielle revolutions-teknologier såsom internet of things og big data ifølge EU-tal.

Der hersker med andre ord ingen tvivl om behovet for en ambitiøs vækststrategi. Den store udfordring bliver at leve op til det høje ambitionsniveau.

Penge og knofedt

Et godt eksempel på ambitionsniveauet – og på hvor meget knofedt, der egentlig skal lægges i opgaven med at udmønte strategien – er dens forslag om at etablere "Digital Hub Denmark". 

Det bliver et offentligt-privat partnerskab, der skal igangsætte aktiviteter, som styrker virksomhedernes adgang til specialiserede kompetencer og sikrer muligheden for samarbejde om nye forretningsmodeller.

Hubben skal være centrum for skabelsen af et stærkere digitalt vækstmiljø, der ifølge strategirapporten "skal være blandt de førende i Europa, så der udvikles flere nye vækstvirksomheder." Der skal opbygges viden og tiltrækkes talenter.

Idéen med sådanne hubs - klynger, økosystemer og vækstcentre - er god og velkendt. Et godt eksempel på et økosystem, der fungerer, er Silicon Valley, der igennem tiden har fostret den ene it-gigant efter den anden – og det er kun kongeeksemplet ud af mange. Vækstmiljøer med et digitalt islæt pibler frem i disse år.

I Berlin er man bl.a. kommet helt i front med at skabe onlineindhold, ligesom Paris betegnes som førende inden for udvikling af apps, underholdning og hardware.

Strategiens hovedinitiativer

Digital Hub Denmark – partnerskab for digital vækst med bl.a. etableringen af et center for forskning i digitale teknologier.

SMV:Digital – en særlig indsats rettet mod små og mellemstore virksomheder.

Teknologipagten – en indsats, der skal sikre flere medarbejdere med tekniske kompetencer.

Teknologiforståelse i folkeskolen – et fireårigt forsøgsprogram, der skal undersøge, hvordan man styrker teknologiforståelsen hos eleverne.

Data som vækstdriver – bl.a. en åbning for flere offentlige data.

Agil regulering, der muliggør nye forretningsmodeller, som udfordrer den eksisterende lovgivning.

Løft af it-sikkerheden i små og mellemstore virksomheder.

Hent som PDF: Strategi for Danmarks digitale vækst

Konkurrencen om at tiltrække talenter bliver altså ikke ligetil. Og regeringen lægger da heller ikke op til, at den helt ene og alene skal stå med denne opgave.

Det er ifølge regeringen "nødvendigt med en stærk, fælles indsats på tværs af bl.a. virksomheder, myndigheder, brancheorganisationer, universiteter mv." Flere organisationer har i kølvandet på strategilanceringen også meldt sig klar med opbakning til strategien. 

Men erfaringerne fra de veletablerede vækstmiljøer ude i verden er også, at det kræver en helt særlig kombination af talenter, risikovillig kapital og viden. Det er netop i denne treenighed, at væksten opstår, og den store prøve er nu, om det kan lykkes for alvor at få etableret det i Danmark på et område, hvor andre lande, ikke mindst de asiatiske, drøner derudad lige nu. 

Alting skal naturligvis begynde et sted, og regeringen skyder da også selv penge i projektet og etableringen af Center for Forskning i Digitale Teknologier. Derudover skyder erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv samt Industriens Fond også et indtil videre ukendt beløb i projektet. 

Men CBS-professor Jan Damsgaard, der også sidder i regeringens Disruptionråd, tvivler i dagens udgave af Berlingske Business på, om der reelt er nok midler til at løfte udfordringen.

I samme avis slår repræsentanter fra DanBAN, et netværk af danske business angels, til lyd for, at dét, der egentlig er behov for, er gode vilkår for risikovillig kapital, som vi også kender som en helt afgørende krumtap i andre succesfulde vækstcentre.

Netop den dimension bliver der ikke rådet bod på i den nye strategi. Til gengæld henvises der tilbage til efterårets "Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer", der bl.a. indeholdt elementer som aktiesparekonto og investorfradrag, der skal kanalisere flere private midler ud til investeringer. Men de initiativer er tilsyneladende - ifølge kendere af miljøet - slet ikke nok.

Klar plan for opfølgning

Uanset hvad: Strategien er ambitiøs. Der er afsat 1 mia. kr. frem mod 2025 til de 38 konkrete initiativer. Den efterlader dog fortsat en del spørgsmål, og derfor er det nærmest også lidt forløsende, at regeringen selv lægger op til, at den vil følge op på, hvordan det går med at udmønte strategien.

Regeringen vil nedsætte en kreds af ministre, som får til opgave at sikre fremdrift i strategien. Den vil også efter bl.a. tysk forbillede afholde et årligt digitalt topmøde i samarbejde med erhvervslivet, organisationer osv. Og hele strategien skal evalueres i 2021.

Og det er ikke uvæsentligt. Netop de klart definerede rammer for strategiopfølgning, evaluering og korrigering vidner om en central ting: At regeringen tager strategien - og den digitale udvikling - dybt alvorligt.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu