Digital vækststrategi: Kan regeringen levere på de store armbevægelser?

ANALYSE: Regeringen vil løfte Danmark ud af det digitale hængedynd med sin 'Strategi for Danmarks digitale vækst', der netop er lanceret. Ambitionsniveauet er tårnhøjt. Spørgsmålet er, om det lykkes at levere. Et årligt topmøde skal følge op på strategiens udmøntning.

Det er egentlig på en halvdyster baggrund, at regeringen tirsdag har lanceret en på mange måder ambitiøs digital vækststrategi.

Op igennem nullerne har vi i de nationale skåltaler brystet os af en digital førerposition. Men langsomt, i takt med at nye og banebrydende teknologier som kunstig intelligens, internet of things og big data er spiret frem, er vi drysset stille og roligt ned ad listerne.

'Strategi for Danmarks digitale vækst' er regeringens startskud til at vende udviklingen.

Den hurtige dom, efter at erhvervslivet i snart et år har ventet i spænding på strategien fra erhvervsminister Brian Mikkelsen, er: Der er faktisk tale om et tårnhøjt ambitionsniveau på det visionære plan. 

Strategien favner alt lige fra en styrkelse af de digitale kompetencer i folkeskolen over en forbedring af den tekniske forskning til en indsats for at rykke de små og mellemstore virksomheder op ad den digitale rangstige.

Der er med andre ord ikke bare tale om, at man justerer og drejer på en lovknap hist og her.

Regeringen har tilsyneladende læst den alvorlige skrift på væggen, som blandt andet blev slået an, da Det Digitale Vækstpanel i maj i fjor leverede sine 33 anbefalinger på en trist baggrund: Danmark halter efter på det digitale område, og der er brug for hurtig handling.

Danmark halter efter

Billedet af et digitalt Danmark i sneglefart ridses op igen i den nye vækststrategi. Her er blot et par udpluk:

For det første halter Danmark for eksempel klart efter i kapløbet om patenter, viser beregninger foretaget af regeringen på baggrund af OECD-tal. Se figur 1.

For det andet er virksomheder i Norden langsommere til at implementere nye teknologier målt i forhold til deres globale konkurrenter. Se figur 2.

Og for det tredje er danske virksomheder dårligere i en nordeuropæisk sammenhæng til at udnytte fjerde industrielle revolutions-teknologier såsom internet of things og big data ifølge EU-tal.

Der hersker med andre ord ingen tvivl om behovet for en ambitiøs vækststrategi. Den store udfordring bliver at leve op til det høje ambitionsniveau.

Penge og knofedt

Et godt eksempel på ambitionsniveauet – og på hvor meget knofedt, der egentlig skal lægges i opgaven med at udmønte strategien – er dens forslag om at etablere "Digital Hub Denmark". 

Det bliver et offentligt-privat partnerskab, der skal igangsætte aktiviteter, som styrker virksomhedernes adgang til specialiserede kompetencer og sikrer muligheden for samarbejde om nye forretningsmodeller.

Hubben skal være centrum for skabelsen af et stærkere digitalt vækstmiljø, der ifølge strategirapporten "skal være blandt de førende i Europa, så der udvikles flere nye vækstvirksomheder." Der skal opbygges viden og tiltrækkes talenter.

Idéen med sådanne hubs - klynger, økosystemer og vækstcentre - er god og velkendt. Et godt eksempel på et økosystem, der fungerer, er Silicon Valley, der igennem tiden har fostret den ene it-gigant efter den anden – og det er kun kongeeksemplet ud af mange. Vækstmiljøer med et digitalt islæt pibler frem i disse år.

I Berlin er man bl.a. kommet helt i front med at skabe onlineindhold, ligesom Paris betegnes som førende inden for udvikling af apps, underholdning og hardware.

Strategiens hovedinitiativer

Konkurrencen om at tiltrække talenter bliver altså ikke ligetil. Og regeringen lægger da heller ikke op til, at den helt ene og alene skal stå med denne opgave.

Det er ifølge regeringen "nødvendigt med en stærk, fælles indsats på tværs af bl.a. virksomheder, myndigheder, brancheorganisationer, universiteter mv." Flere organisationer har i kølvandet på strategilanceringen også meldt sig klar med opbakning til strategien. 

Men erfaringerne fra de veletablerede vækstmiljøer ude i verden er også, at det kræver en helt særlig kombination af talenter, risikovillig kapital og viden. Det er netop i denne treenighed, at væksten opstår, og den store prøve er nu, om det kan lykkes for alvor at få etableret det i Danmark på et område, hvor andre lande, ikke mindst de asiatiske, drøner derudad lige nu. 

Alting skal naturligvis begynde et sted, og regeringen skyder da også selv penge i projektet og etableringen af Center for Forskning i Digitale Teknologier. Derudover skyder erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv samt Industriens Fond også et indtil videre ukendt beløb i projektet. 

Men CBS-professor Jan Damsgaard, der også sidder i regeringens Disruptionråd, tvivler i dagens udgave af Berlingske Business på, om der reelt er nok midler til at løfte udfordringen.

I samme avis slår repræsentanter fra DanBAN, et netværk af danske business angels, til lyd for, at dét, der egentlig er behov for, er gode vilkår for risikovillig kapital, som vi også kender som en helt afgørende krumtap i andre succesfulde vækstcentre.

Netop den dimension bliver der ikke rådet bod på i den nye strategi. Til gengæld henvises der tilbage til efterårets "Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer", der bl.a. indeholdt elementer som aktiesparekonto og investorfradrag, der skal kanalisere flere private midler ud til investeringer. Men de initiativer er tilsyneladende - ifølge kendere af miljøet - slet ikke nok.

Klar plan for opfølgning

Uanset hvad: Strategien er ambitiøs. Der er afsat 1 mia. kr. frem mod 2025 til de 38 konkrete initiativer. Den efterlader dog fortsat en del spørgsmål, og derfor er det nærmest også lidt forløsende, at regeringen selv lægger op til, at den vil følge op på, hvordan det går med at udmønte strategien.

Regeringen vil nedsætte en kreds af ministre, som får til opgave at sikre fremdrift i strategien. Den vil også efter bl.a. tysk forbillede afholde et årligt digitalt topmøde i samarbejde med erhvervslivet, organisationer osv. Og hele strategien skal evalueres i 2021.

Og det er ikke uvæsentligt. Netop de klart definerede rammer for strategiopfølgning, evaluering og korrigering vidner om en central ting: At regeringen tager strategien - og den digitale udvikling - dybt alvorligt.

Forrige artikel En teknologipagt er født - nu skal barnet flaskes op En teknologipagt er født - nu skal barnet flaskes op Næste artikel Farvel til den industrielle økonomi Farvel til den industrielle økonomi
Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.